Næste vin i række … igen til Italien, nemlig Toscana med en Chianti Classico Riserva Il Poggio fra vinhuset Castello di Monsanto.
Det er en vin, som første gang så dagens lys i årgang 1962, og den var reelt den første rigtige enkeltmarksvin under Chianti Classico DOC. To år forinden havde Aldo Bianchi, en indfødt af San Gimignano købt ejendommen … eller vel nærmere slottet, som er beliggende tæt på byen Barberino Val D’Elsa.
Det var imidlertid sønnen Fabrizio, som blev forelsket i de vine, som han fandt i kælderen og overtog vinproduktionen på gården med hjælp fra sin kone Giuliana. I dag er det dog datteren Laura Bianchi, som står i spidsen for produktionen på Castello di Monsanto, dog fortsat med hjælp fra fader Fabrizio og vinmageren Andrea Giovannini.
Og vinene fra Castello di Monsanto hører i dag til i den absolute topklasse. En væsentlig forklaring er vinmarkernes beliggenhed. Markerne oven for slottet ligger på galestrojord og specielt den 5,5 hektar store berømthed Il Poggio bakketoppen, har perfekte eksponeringsforhold ¾ horisonten rundt og jordforhold med skiferholdig mergel, som enhver sangiovesedyrker ville betale stakkevis af pengesedler for, hvis den var til salg. Il Poggio høstes faktisk i tre tempi på grund af de forskellige eksponeringsforhold, en beslutning den ambitiøse og dedikerede Fabrizio tog meget tidligt.
Dette er den legendariske enkeltmarks Chianti lavet på 90% Sangiovese og lidt Canaiolo og Colorino, lagret 20 mdr på mindre egefade og netop lavet af druer fra den berømte mark. Mængden af nyt fad har dog været aftagende de senere år.
Duftmæssigt virker vinen en smule mørkere, end jeg havde forventet. Jeg har lidt modne solbær, lakrids, bitter chokolade, og lidt hårdhed. I duften i hvert fald lidt anderledes end Chianti normalt. Smagsmæssigt stor tørhed, stramhed, sure kirsebær, granatæbler … men altsammen meget intenst og samtidig silkeblød. Flot, flot vin.
Hvem medbragte vinen: Jan
Købt hos Bichel Vine til 299 kr.
Det er svært at efterfølgende en kultvin, men jeg forsøgte med endnu en spansk vin, nemlig denne Finca Villacreces fra det fabelagtige dejlige område Ribera del Duero.
Så kom turen til aftenens kultvin. Vi startede for et par gange siden at medtage en kultvin … dvs. en lidt dyrere vin, som man normalt ikke selv ville købe, og Jan havde valgt en rigtig spændende vin, nemlig denne Clos Erasmus fra Priotat i Spanien, og endda i en ældre årgang 1997, så forventninger var absolut høje.
Med næste vin bragte Steffen en “gammel” kending ind i billedet, nemlig vinhuset Montes. Montes vinene er jo én af Bichels store “sællerter”, og ikke uden grund, for Montes laver rigtig god vin til fornuftige penge.
Så blev det min tur til at bidrage til festen, og det gjorde jeg med denne Do Ut Des IGT fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. 3 glas i Gambero Rosso og 94 point af Wine Spectator, men mest af alt fordi jeg elsker supertoscanere.
Vi gik fluks videre til næste vin, hvor vi blev i Spanien, men denne gang i det traditionsrige Rioja, nemlig hos vinhuset Bodegas Remelluri.
Med næste vin foretog vi et stilskifte … vi er nemlig hos vinhuset Marques de Griñon, og vinen Paul havde valgt herfra var intet mindre end deres topvin Emeritus.
Jan stod også for den næste vin, en Estate Pinot Noir fra vinhuset Paringa Estate i Victoria. Victoria er nok den mest spændende vinregion i Australien.
Første vin … traditionen tro en hvidvin var denne Colección 125 Chardonnay fra vinhuset Bodegas Chivite. Chivite ligger i Narvarra området, hvor der altid er produceret vine af høj kvalitet, men i særdeleshed hos Chivite, som er én af områdets mest berømte pionerer. Chivite familien kan faktisk spore sine aner helt tilbage til 1647.
Med sidste vin fra torsdagens bestyrelsesmøde røg vi en tur til det dejlige Toscana.