Jeg læste forleden Rasmus Holmgårds blogindlæg “Vin og vås på danske vinblogs“. Et fantastisk velskrevet og favnende indlæg om vinblogs i Danmark, og en øjeblikkelig temperaturmåling på kvaliteten, udviklingen og forskellen i både vinforståelse, design og formidling på danske vinblogs … uden en løftet pegefinger, for Rasmus er langtfra en dommer … mere en pokkers skarp itagttager. En rolle, som han bestemt mestrer ¨… det skal han ha’.

Det som slog mig var imidlertid antallet af danske vinblogs, idet der i blogindlægget nævnes, at der i Danmark alene findes omkring 20 reelle vinblogs. I et land med 5 millioner mennesker og hvor det årlige vinforbrug udgør omkring 200 millioner liter, så findes der alene 20 vinblogs? Det lyder af meget lidt, og hvis det skal sammenlignes med en græsrodsbevægelse, så er det vist alene en græstot.

Jeg er nysgerrig på det grundlæggende spørgsmål; hvorfor drikker Jeppe … rettere, hvad får disse ca. 20 bloggere til at bruge tid, kræfter og anstrengelser på at formidle den begejstring, som de har for vin … med eller uden særlige vinkundskaber, sigte eller ensige journalistisk baggrund. Og kan læserne egentlig bruge disse blogs til noget?

Jeg vil gætte på, at det er de færreste , som beslutter at lave en blog ud fra et veldefineret sigte om at skabe et professionelt site, hvor man med journalistisk akuratesse kan vinkle, beskrive og tilføre læseren en dybdegående viden med divergerende synspunkter om de enkelte vine og nydelsen heraf. Derimod tror jeg, at mange vinblogs opstår lidt ved tilfældigheder og ud af stor lyst til vin. Og hurra for det.

Min vinblog startede også lidt tilfældigt. Den startede egentligt pga. en lille privat vinklub, hvor jeg og 3 andre gæve vin-entusiaster mødes 4 gange årligt og smager spændende vine. Vi havde behov for et sted, hvor vi kunne se de vine, som vi siden opstarten havde drukket, og så kom idéen til bloggen. Først lidt senere begyndte rejsen … nemlig at beskrive min oplevelse af alle de vine, som jeg smager, og pludselig var mit site vel egentlig en decideret vinblog med vinanmeldelser. Og ihhhh, hvor en fængende hobbybeskæftigelse.

Hvis du har en vinblog, så kom gerne med kommentarer til, hvorfor du har startet din vinblog?

Jeg er nok heller ikke anderledes end andre bloggere … jeg vil også gerne lære noget, gøre det bedre. Jeg hørte engang et ordsprog, som sagde;

Den, der mener at have opnået det perfekte er enten idiot – eller har givet op. Jeg er ikke idiot – og jeg har ikke givet op.

Derfor er det også altid fedt med feedback på det arbejde, som man laver … om det er en vinblog eller andet i livet.

Jeg læste derfor også med stor fornøjelse bloggen Vinsvins anmeldelse af andre vinblogs, herunder også min egen, som bl.a. fik dommen; “Jeg får sgu lidt ondt i øjnene af at kigge på siden, som er helt håbløst designet. Men indholdet er faktisk rigtig fint. Masser af grundig baggrund på de vine, som han drikker, og derefter en kort og klar beskrivelse af vinen. Fint koncept. Men for satan, pas på øjnene”.

Nej, hvor fedt, at nogle har forholdt sig til min blog … og har deres mening om den. Smider da her en stor tak til Vinsvin … helt uden at kommentere deres blognavn ;o)

Jeg er også lidt glad for at min blog skilder sig ud, for hvor ville det være kedeligt, hvis alle havde samme smag. Jeg holder derfor stædigt fast i mit design, som jeg selv synes er “out of this world”. Fedt med lidt kant, men er selvfølgelig også samtidig en smule ydmyg, og lytter bestemt til argumenter for, hvordan mit lille site kan blive bedre. Lidt forfængelig og ivrig efter at lære er man vel altid, specielt om det som virkelig gælder, nemlig indholdet og den journalistiske vinkel i beskrivelse af vinene. For fanden … man er jo lykkelig amatør.

Kigger man på bloglæserens udbytte, så gælder det  – som med så meget andet i livet – om at være selektiv. Jeg elsker – udover vin – også musik, og læser med stor fornøjelse alle albumanmeldelser i musikmagasinet Gaffa, men det er langt fra alle anmeldere, som jeg læner mig op af og stoler på, når vi snakker musikanmeldelser. På Gaffa falder min smag således oftest sammen med Finn P. Madsen … og giver han et album gode anmeldelser, så er musikken normalt også lige i min smag.

Sådan er det vel dybest set også med vin. Her lader jeg mig også inspirere af andre vinbloggere, som jeg ved har en smag, som både er detaljeret/dygtig ud fra mit niveau og i tråd med mine egne præferencer. Her er Piu Rosso fx et godt eksempel. Jeg elsker selv italienske vine, og her kan Piu Rosso bestemt lære mig en helt masse. Læg dertil, at bloggen har nogle fantastiske fotos af de italienske vine. Generelt holder jeg mig … måske også pga. overskueligheden til en håndfuld vinblogs, som jeg følger på ugentlig basis … og det vil jeg nok fortsætte med … både for læring og for hygge.

Jeg vil derfor sluttelig blot kippe med flaget for en lille, men eksklusiv gruppe af danske vinbloggere, som trods kæmpe variation i erfaring, journalistisk vid, design, forståelse og evne til formidling … men en altid stor entusiasme … gør en forskel for en række vinnydere i det ganske lang, som frit og uden beregning kan tage på alle hylder, ignorere, lade sig inspirere eller blot bladre videre …