Vinanmeldelser

2014 Di Filippo, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Efter 3 x Grechetto kom turen til Di Filippos rødvine og vi startede naturligvis – som alle andre steder – med husets almindelige Montefalco Rosso.

Det er en vin, der som DOC appellationen foreskriver er lavet på bl.a. Sangiovese og en smule Sagrantino. Hos Di Filippo er Rosso’en lavet på 60% Sangiovese, 10% Sagrantino og så 30% Barbera. Jeg tror faktisk, at Di Filippo var eneste vinhus, hvor der var anvendt Barbera som tredje og sidste drue. De andre steder var det typisk Merlot, som var anvendt i blendet.

De Filippo laver faktisk to forskellige rene Sangiovese vin, men også en Terre San Nicola, som netop er et blend på Sangiovese, Sagrantino og Merlot.

Denne Montefalco Rosso er høstet med stort udbytte 100 hektoliter pr. hektar og ellers er vinen alene lavet på rustfrie ståltanke og er slet ikke lagret på egefade. Ren rå frugtsaft.

Den har faktisk også en rå, vild duft … vilde urter, blåbær, blæk og grønne vinblade, humus, tobak og tør jord. I munden er vinen virkelig afbalanceret med blåbær, blommer, peber, tætte tanniner … stor tørhed, men også kant og en vildhed, som er helt er tøjlet endnu.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 7,20€ på vingården, svarende til 54 kr.

Rating 3,5/7    

Vinanmeldelser

2016 Di Filippo, SSA Grechetto Umbia IGT, Umbrien, Italien

Sidste Grechetto vin hos Azienda Agraria Di Filippo blev en tankprøve på den kommende 2016 SSA Grechetto Umbia IGT, hvor betegnelsen SSA står for Senza Solfiti Aggiunti.

Det betyder – som de fleste nok har gættet – uden sulfitter, også kaldet SO2, svovldioxid eller bare svovl. Og det lyder jo heller ikke specielt appetitlig med svovl i ens drikkevarer, men det tilsættes for at konservere samt undgå en eftergæring eller vildgæring af vinen og er dermed meget normalt.

Brugen af svovl bruges i begrænsede mængder og styres i dag meget præcist. Tidligere var der en tendens til at nogle vine blev oversvovlede, og det gik ud over smagen i vinen. Det er heldigvis et sjældent fænomen i dag.

Vine har samtidig generelt et meget lavere niveau af SO2 end fødevarer. For eksempel indeholder tørret frugt ofte op til 1000 dele per million (ppm) SO2, mens hvidvin – som oftest indeholder flere sulfitter end rødvine – ikke må indeholde mere end 210 ppm.

Men både økologiske, biodynamiske og naturvin producenter vil selvfølgelig gerne undgå tilsætningsstoffer i deres vine, og derfor giver det også god mening at lave vine uden sulfitter.

Der er dog bare en risiko for, at vinene udvikler sig efter de er tappet. Den risiko er størst i hvidvine, da rødvine har en naturlig garvesyre, som kan bidrage til at bevare vinen.

Nå, det var sgu vist lige et sidespor … tilbage til Di Filippos usvovlede Grechetto Umbia IGT. Jeg har faktisk ingen oplysninger om produktionen. Hvis Roberto fortalte om det, så har jeg sgu glemt det … og jeg har heller ikke skrevet noget op om det.

Næsen er lidt sødere og frodigere end den almindelige Grechetto … mere animalsk og har en lille smule karamel iblandet fersken, hindbær, blomster og svag note af jern.

Smagsmæssigt er det ganske præcist, fin stringent syre, grapefrugt, bitterhed men også en vis portion sødme, som driller og balancerer vinen flot af. Smager virkelig godt … samme niveau som Robertos Sassi d’Arenaria Grechetto Colli Martani.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 9€ på vingården, svarende til 67 kr. , hvilket også er billigt.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2014 Di Filippo, Sassi d’Arenaria Grechetto Colli Martani, Umbrien, Italien

Og minsandten om vi ikke fortsatte med endnu en af Di Filippos Grechetto vine … her Robertos Sassi d’Arenaria Grechetto Colli Martani, som er hans top Grechetto.

Sassi d’Arenaria betyder noget i retning af sandstensklipper og refererer til undergrunden i de marker, som Di Filippo har under appellationen DOC Colli Martani. Og vinen er noget anderledes end den første vin, bl.a. er den også fremstillet anderledes. For det første er høsten mindre, alene 60 hektoliter pr. hektar mod imponerende 100 hektoliter for forrige vin.

Derudover sker fermentering med skindet ved lav temperatur og derefter lagrer vinen sur lie i 6 måneder – dog fortsat på rustfrie ståltanke.

Næsen er mere moden, mere blomster og mere fersken med en sød og givende aroma. Der er fortsat en vis rankhed med sten, jern og stål samt nogle krydrede noter. Dufter virkelig godt.

Smagsmæssig god tørhed trods den lidt fyldige næse. Der er grapefrugt, bitterhed, bløde tanniner og samtidig fylder vinen munden meget mere.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 10€ på vingården, svarende til 75 kr. , hvilket også er billigt.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2016 Di Filippo, Grechetto Umbia IGT, Umbrien, Italien

Da vores søde værtinde hos Di Filippo havde fortalt, at de var specialister i – og endda nok den bedste producent af – Grechetto vine, så startede vi naturligvis smagningen med en af disse, nemlig denne prisbillige IGT vin Grechetto Umbia.

Som jeg tidligere har skrevet er Grechetto (der udtales som gre-ketto) en hvidvinsdrue, som findes i hele Italien, men specielt i Umbrien, hvor den findes i en lang række appellationer og altså også i områdets appellationer DOC Montefalco Bianco og DOC Montefalco Grechetto samt DOC Colli Martani.

Her er det imidlertid Grechetto som en IGT vin. Jeg kan ikke umiddelbart se, hvorfor det er en IGT vin, idet vinen slet ikke fremgår på Di Filippos hjemmeside.  Måske har Roberto blot i årgang 2016 ændret i fremstillingen af hans normale Grechetto Colli Martani DOC, således den ikke opfylder kravene i appellationen.

Den er alene lavet på rustfrie ståltanke, fermentering ved 18 grader og er ikke lagret på eg, så det burde være en frisk og frugtrig vin. Lad os se på mine smagsnoter.

Og der er netop godt med frugt i duften … fersken samt sten, flint og jern. Meget lettilgængelig med syre, mineraler og frugt. I smagen også fersken samt en ganske frisk og mineralsk syre. Direkte og drikkevenlig med friskhed, frugt og glæde.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 5,80€ på vingården, svarende til 43 kr. Det er sgu billigt.

Rating 4/7 

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Di Filippo … genert øko- og biobonderøv

En af de mest spændende vingårde i Montefalco området er utvivlsomt Azienda Agraria Di Filippo … en økologisk og biodynamisk vingård drevet af den generte Roberto Di Filippo.

Det er vaske- og lugtægte bonderøv … vi snakker bredrøvsvraltende og skræppende gæs rundt blandt vinstokkene, brug af hestene Olga, Pioggia, Bebè, Diamante, Elliot og Eddy i arbejdet mellem vinstokkene, respekt for miljøet samt naturprodukter af naturens bedste skuffe … og det gælder både vinene og specialiteterne fra gårdens mange dyr.

Passion, respekt og kærlighed er nøgleordene hos Di Filippo.

Det økologiske og biodynamiske foretagende ligger mellem Torgiano og Montefalco med udsigt over Assisi. Vingården er ejet af Roberto og hans søster Emma, men det var deres far Italo Di Filippo, som oprindelig grundlagde vingården, der i dag samlet omfatter 35 hektar vinmarker.

Det er dog alene de 10 hektar, som Roberto driver biodynamisk, mens resten således alene er økologisk. Og på de 10 hektar biodynamisk drevne marker anvendes der heller ingen traktor eller andre maskiner … alene de nævnte heste og så ellers plov, harve og hvad man ellers bruger via en gammel vogn, som elegant holdes nede af nogle store sten.

Jeg besøgte vingården Di Filippo sammen med vinturens eneste anden dansker, nemlig vinskribenten Rolf Madsen, der normalt skriver for Berlingske.

Jeg havde efter aftenens besøg hos Le Cimate, hvor det meste foregik på italiensk, brug for at snakke om vin, ja hvad snakke om hvad som helst … så da jeg hørte, at Rolf skulle besøge Di Filippo og efterfølgende Tenuta Bellafonte, så sprang jeg fluks med efter hurtig fleksibilitet fra den søde Maruska hos Consorzio Tutela Vini Montefalco.

Jeg skulle egentligt ha’ besøgt Di Filippo 2 dage senere og havde slet ikke Tenuta Bellafonte på mit program, men det blev ændret uden problemer. De havde sgu styr på det hos Consorzio Tutela Vini Montefalco. Respekt.

Benvenuti og welcome stod der på nogle gamle egefade udenfor. Rolf og jeg blev da også vel modtaget af Valeria (tror jeg nok hun hed) hos Di Filippo, da Roberto ikke var kommet hjem endnu fra et ærinde i byen.  Der var endda allerede dækket op til vinsmagning for 2 personer og der kom endda også en lille planke med lidt specialiteter fra vingården på bordet.


Smagelokalet hos Di Filippo.


Lidt showoff af nogle af husets vine … og måske en gaveidé i form af et smykke med brug af en korkprop. Jeg har da et par propper, hvis nogle skulle være interesseret.


Der var gjort klar til Rolf og jeg …


… og her planken med lidt specialiteter fra vingården. Næsten alle produkterne stammer fra Di Filippo.

Nu havde jeg lige forinden været dommer i den store kokkekonkurrence Sagrantino Nel Piatto med 6 amazing gourmetretter, så det var ikke fordi, at sulten var enorm … men godt så det ud og jeg endte også med at spise det hele. Høflig som man nu er.

Vi fik os sat ned, og så gik den store smagning af Di Filippos sindssygt dejlige vine ellers i gang. Valeria fortalte, at huset var et af de bedste til Grechetto vine, men det var imidlertid specielt Robertos Sagrantino vine, som imponerede både Rolf og jeg.

Vi smagte følgende vine hos Di Filippo:

Derudover smagte vi også en tankprøve af en Trebbiano Spoletino vin … ja det den, som I ser i glasset nedenunder. Roberto var ude at hente smagsprøven fra et egefad og selvom den ikke var klar til flaskning endnu, så var den virkelig spændende med fedme og et lækkert cremet udtryk.

Roberto var stødt til midt i smagningen, og han er sgu en fantastisk fyr, meget genert og beskeden, men stolt af sine vine, hvilket er ganske forståeligt. Han fortalte lidt om driften af gården, den økologiske og biodynamiske tilgang og de mange eksperimenter, som han laver i vineriet,

Han har ikke dyrket Trebbiano Spoletino i så lang tid, men er forståelig nok hoppet med på vognen. Det bliver spændende at følge, når han frigiver de første vine på den spændende drue.

Vi smagte faktisk også en Passito lavet på Grechetto druen, men den har jeg ingen smagsnoter på. Det har jeg imidlertid på alle de ovennævnte, og dem skal jeg – om I vil det eller ej – selvfølgelig nok poste i den kommende tid.

Efter smagningen skulle vi selvfølgelig lige rundt og se stedet samt nogle af vinmarkerne. Roberto havde – gæstfri som han er – også sørget for, at et par af hestene var spændt for en vogn, så vi kunne tage et par billeder. Og Roberto stillede også høfligt op foran hestene på vores opfordring.

Det var et super besøg og vinene fra Di Filippo blev nogle af mine favoritter under opholdet i Montefalco … bestemt i top 5 af bedste vinproducenter i området.

Vi slutter lige med et par yderligere billeder fra besøget:


Her har vi Roberto foran heste og vogn.


Et view fra vingården.


Roberto, en flaske 2006 Montefalco Sagrantino, en hest og en sød hjælper.


Mark med Grechetto vinstokke … i baggrunden render gæssene rundt.

Sluttelig endnu et foto af hestespand med Roberto og hjælper.

Vinanmeldelser

2013 Cono Sur Vineyards & Winery, 20 Barrels Pinot Noir Limited Edition, Colchagua Valley, Chile

Vi fortsætter med pulserende saft fra den blodfortyndende Pinot Noir drue … dog ikke indtaget via intravenøst drop, men helt normalt i et dertil beregnet vinglas af bourgognetypen. Vinen er en 20 Barrels Pinot Noir Limited Edition fra Cono Sur Vineyards & Winery.

Cono Sur Vineyards & Winery er et relativ ung vinhus, og det har haft en kolosal succes i Chile. Det er grundlagt i 1993, og har siden nået at blive én af top 3 vingårdene i Chile. Kvaliteten er en af grunden for deres succes og at en stor del af vinmarkerne bliver økologisk behandlet. Dermed var vingården en af de første i Chile med økologisk produktion.

Husets vinmarker er beliggende i Colchagua Valley og Valle Central. Forskellige lag af mikroklimaer gør det muligt at beplante med et bred spektrum af druesorter. Ved siden af Merlot og Cabernet Sauvignon har Pinot Noir og Carmenere stor succes. Også Chardonnay dyrkes der på husets vinmarker.

20 Barrels Limited Edition serien er en topserie fra Cono Sur, og det blev skabt i 1996, da Cono Sur ønskede at lave en serie af supervine. De startede med Pinot Noir og udvalgte 20 fade til dette, deraf navnet 20 Barrels. Siden er denne serie udvidet med flere vine på blandt andet Syrah og Chardonnay.

Denne Pinot Noir er lavet med druer fra marken Triángula i Casablanca og marken Campo Lindo i San Antonio. Casablanca er et af Chiles køligere vinområder. Vinen er lagret 12 måneder på barriques og 1 måned i ståltank inden flaskning og frigivelse.

Duftmæssigt lidt associationer med tysk Spätburgunder, for den har i hvert fald den lidt søde, animalske kostald sammen med søde kirsebær, hindbær, blommer, nogle grønlige elementer, vinblade, tobak, læder, estragon og bearnaisesauce. De samlede duftindtryk leder mig over i en oversøiske Pinot Noir, hvilket skulle vise sig rigtigt.

Frugten er smagsmæssigt meget kraftig, mere varm en dens europæiske slægtninge og der er masser af moden frugt, sødbrændte elementer, men også fin syre … dog ikke så megen. Det slutter med en let bitterhed i eftersmagen.

Forhandles flere steder, bl.a. Supervin, Andrup Vin og Vin Med Mere. Prisen ligger omkring 110-115 kr.

Rating 4,5/7    

Vinanmeldelser

1995 Domaine François Gerbet, Bourgogne Hautes-Côtes de Nuits, Bourgogne, Frankrig

Jeg tror, at min blodtype er Pinot Noir RhD positiv … i hvert fald falder blodet i mine årer altid til ro og jeg får det bedre, når glasset er fyldt med saft fra den ædleste druesort, kongen i druernes rige. Og her er det endda vaskeægte bourgogne … Bourgogne Hautes-Côtes de Nuits fra Domaine François Gerbet og samtidig godt med alder … hele 22 år af slagsen.

Vinhuset er grundlagt i 1947 af François Gerbet, som i 1944 mod slutningen af 2. verdenskrig var flyttet til Bourgogne fra Pyrenæerne og havde giftet sig med Suzanne Sirugue. Som medgift fik han lidt marker med et par vinstokke i Vosne Romanée.

Efter krigen var mange marker ødelagte og en del marker var heller ikke blevet genplantet efter Phylloxera, men François Gerbet så store muligheder og benyttede lejligheden til at opkøbe mere jord mellem Nuits St Georges og Vosne Romanée. Og de tilkøbte, forfaldne marker blev løbende genplantet med nye vinstokke.

Domaine François Gerbet ligger fortsat i dag på adressen Place de l’Église midt i Vosne-Romanée by. Der har familien sin vingård samt en meget lille og hyggelig butik. Vingård og butik drives i dag af to af François Gerbets 3 døtre, nemlig Marie-Andrée og Chantal Gerbet. Ja, det er dem, som I kan se på billedet ovenover.

De startede allerede i 1972 med at arbejde på vingården og har også senere opkøbt flere parceller, bl.a. på prestigefulde marker som Clos Vougeot, og Vosnes Les Petits Monts og Suchots samt Chambolles Les Plantes.

De to søstre overtog driften i 1983 og har i dag samlet 12 hektar fordelt på parceller i Vosne-Romanée, Flagey-Echezeaux, Vougeot, Chambolle-Musigny samt Nuits-Saint-Georges. Marie Andrée Gerbet er i øvrigt gift med Denis Berthaut, som driver vinhuset Domaine Berthaut i Fixin i Bourgogne.

Denne Bourgogne Hautes-Côtes de Nuits fra søstrene er lavet på druer dyrket på toppen af markerne i Nuits-Saint-Georges, hvor jorden er en blanding af ler og kalksten. Druerne bliver høstet mekanisk og ligger på egetønder i ét år, før vinen tappes på flaske.

Og hvor alderen dog klæder sådan en vin, som jo egentlig ikke er en stor og dyr vin, men blot en AOC område-/regionalvin. Næsen er animalsk og rustik med gazebind, hospital, mælkeprodukter, fersk kød, salamipølser, blomster og således ganske aromatisk. Det er lette bær i skøn symfoni … let, frisk og aromatisk.

I munden er det virkelig blødt, blidt … virkelig elegant med hindbær, jordbær, balanceret og moden syre og det smager saft sussende rigtigt godt.

På vingården koster en flaske vel omkring 10€ … men det er selvfølgelig i nyere årgange.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Weingut Wagner Stempel, Saint Laurent Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Vi skal da også ha’ lidt tysk vin og denne gang en rustik basse på druen Saint Laurent fra Weingut Wagner Stempel, som ligger i det idylliske Sieferheim i Rheinhessen.

Vinhuset drives af Daniel Wagner, som er 8. generation på stedet. Vingården er på 13 hektar og Daniel Wagner overtog gården efter sin far i 1993. Siden han overtog driften, så har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte vinhuse. Filosofien er, at alle vine fra huset skal være stærkt terroir prægede og med mindst muligt brug af giftstoffer, hvorfor huset er ved at konvertere til økologisk vinbrug.

Daniel Wagner masser af Riesling, men han laver også forrygende Silvaner, tør og storslået Grauburgunder samt læskende, ren og tør Weissburgunder. Jeg har tidligere smagt Gutswein af Spätburgunder fra Wagner, og det var også ganske godt.  Alt i alt er Wagner Stempel en fornem repræsentant for den nye generation af fremadstormende vinbønder i Tyskland.

Daniel Wagner blev således også i 2009 kåret til “Aufsteiger des Jahres” i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter, i kategorien “Deutsche Spitze” – lige under Weltklasse.

Allerede i 2007 var den førende tyske vinguide Eichelmann ude med samme prædikat: “Aufsteiger des Jahres”. Apropos prædikater, så er Wagner Stempel (naturligvis) medlem af VDP (Verband Deutcher Prädikat und Qualitätsweingüter).

Her har vi Wagners vin på druen Saint Laurent … også kaldet St. Laurent eller Sankt Laurent. Det er en stærk aromatiske og mørkskindet drue, som specielt findes i Østrig og Tjekkiet. Den menes at stamme fra Frankrig og at være i familie med Pinot Noir druen … men det hersker der vistnok nogen uenighed om.

Jeg tror ikke, at Yves Saint Laurent er opkaldt efter druen, selvom den er meget aromastisk ;o) Imidlertid er Zweigelt – en anden af Østrigs store druesorter en klon af netop Saint Laurent og Blaufränkisch.

Druen kom fra Frankrig til Tyskland i det 1900-århundrede via den tyske farmaceut og pioneer indenfor vinavl Johann Philipp Bronner og  herefter blev den spredt til Østrig. Det menes, at den har sit navn efter dagen Laurenzitag, som er den 10. august. Den dag var druen typisk altid moden og derfor fik den navnet efter dagen.

Druerne til vinen kommer fra forskellige marker omkring Sieferheim, men ellers har jeg faktisk ingen oplysninger om produktionen, da vinen ikke fremgår fra Wagners hjemmeside eller andre steder. Vil dog klart sige, at den har lagret på egefade. Vi springer i stedet videre til mine smagsnoter.

Virkelig en parfumeret og meget aromatisk næse. Det er nærmest krudt, totally gunpowder, syrlig gæret frugt, eg, krydrede elementer, mørke kirsebær og måske lidt brombær.

Smagsmæssigt godt med kraft og her er det lidt svært at forestille sig, at Saint Laurent er i familie med Pinot Noir. Den er rustik og bondsk med rå frugt, kantet og alligevel med en vis charme. Saftig, bondsk og elskelig.

Købt hos Piaf Vinhandel i Silkeborg, pris 159 kr., men 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7    

Vinanmeldelser

2009 Winegrowers of Ara, Pinot Noir Composite, Marlborough, New Zealand

Efter godt med Cimate vine, så iler vi videre med noget helt andet … nemlig lidt Pinot Noir vine. Vi starter med denne Pinot Noir Composite fra vinhuset Winegrowers of Ara, som i dag i øvrigt blot hedder Ara Wines.

Winegrowers of Ara ligger i Wairau Valley i det berømte Marlborough-område, og huset har i dag ikke mindre end 420 hektar vinmarker, men da man i alt råder over 1.600 hektar jord er der basis for fremtidig udvidelse. Vinhuset består af en gruppe vinproducenter, der i 2002 gik sammen for via fælles kræfter og kapital at opbygge et vineri, der kombinerede den nye viden og de nye teknologier med de gamle dyrkningsprincipper.

Til at styre arbejdet i markerne og den efterfølgende produktionsproces har Ara hyret Dr. Damien Martin fra vinuniversitet i Bordeaux – en herre, der tidligere har skabt betydelige resultater i New Zealand. Siden 2016 har vinproduktionen dog været varetaget af vinmageren Nikolai St George.

Jordbunden i Wairau Valley består af en blanding af grus og ler, hvilket giver en god dræning samtidig med, at den kan lagre overskydende vand til senere brug.

Dette er specielt godt for Pinot Noir, og det er jo netop én af disse vine, som vi her har fat i … Pinot Noir Composite. Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 2008 og skrevet om her på bloggen.

Efter høst afstilkes druerne,  hvorefter de overføres til ståltanke uden at blive kværnet eller presset. Her ligger de ved 8 grader i 5- 7 dage, før temperaturen hæves til 28 grader, og gæringen sættes i gang med skallerne.

Den alkoholiske gæring efterfølges af en malolaktisk gæring, der ligeledes finder sted på tankene, hvorefter en del af vinen lægges på delvist nye egetræsfade i seks måneder, inden den endelige blanding foretages, og vinen filtreres og tappes på flaske.

Som ofte er vinen smagt blindt, men duften afslører med det samme, at der er tale om Pinot Noir. Der er Pinot sødme, hindbær, jordbær, lethed, bolsjesødme, kul og svag kanel.

I munden god renhed i frugten, lethed og egentlig meget easygoing med jordbær, hindbær, stringent og ret vin med et syrlig bid. Der er ikke lang eftersmag, men en god Pinot Noir.

Forhandles hos Vinspecialisten, hvor prisen var 135 kr.

Rating 4/7

Vinanmeldelser

2011 Le Cimate, Meliade Passito IGT, Umbrien, Italien

Cantina Le Cimate laver to Passito vine … en ægte appellation Montefalco Sagrantino Passito DOCG og så denne Meliade Passito IGT, som vi sluttede aftenen med på vingården.

Denne er en IGT vin, idet druerne ikke er tørret de krævede 2 måneder, men alene 15 dage, hvor druerne dog mister 50% af vægten. Derefter starter man den almindelige fermentering, 25 dages maceration og den lagrer heller ikke som DOCG Passito i egefade, men alene 4 måneder på flaske. Derfor kan vinen frigives allerede året efter høsten. Og det kommer der også en helt anderledes Passito ud af.

Og det kan tydeligt både duftes og smages. I næsen en sjovt urtet duft, syrlig grønthøster, eukalyptus, kaktus, jod, jern og rust … dufter ærlig talt ikke særligt godt.

I munden bliver det dog en anelse bedre, for den smager faktisk okay, dog med jern, chokolade og modne kirsebær. Er slet ikke så intens som de Montefalco Sagrantino Passito DOCG vine, som jeg smagte under mit ophold, men det er formentlig heller ikke meningen med denne vin.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 19,65€ … svarende til 146 kr.

Rating 3/7    

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger