PSI er en lækker vin. Basta. Den er opkaldt efter det 23. bogstav i det græske alfabet og samtidig forbogstaverne i Peter Sisseck, som er hovedarkitekten bag vinen sammen med Pablo Rubio. Steffen havde taget vinen med i en årgang 2016.
PSI er lavet på Tempranillo og i nogle år også tilsat en lille smule Grenache, typisk op til 10%. Alle druerne er opkøbt hos en række udvalgte vinbønder og lavet i samarbejde med Pablo Rubio, som er vinmager hos Peter på både Dominio de Pingus og Quinta Sardonia.
Peter og Pablo startede projektet – som de kaldte Bodegas y Viñedos Alnardo – med at spotte og efterfølgende kontakte en lang række vinalvere med gamle vinmarker og tilbyde dem, at betale lidt mere for druerne, hvis de ville levere til dem og samtidig efterstræbe kvalitet frem for kvantitet og på sigt også arbejde ud fra økologiske og biodynamiske principper.
Den første årgang 2007 blev der alene produceret få tusinde flasker af og vinen var fra start markant forskelligt fra Pingus og Flor de Pingus. Det handlede ikke om at præstere endnu en imponerende vin, men derimod om at afsøge de muligheder, der lå gemt i de rodfæstede traditioner og vise det for omverdenen.
Derfor er høstudbyttet ikke ekstremt lavt og derfor er der skruet ned for fadlagringen, således druerne og deres terroir kommer i fokus.
Her er det 100% Tempranillo som høstes og sorteres manuelt. Vinen er gæret i beton og rustfrit stål , men vinen er lagret ved, at 80% er forblevet i de neutrale tanke, mens de sidste 20% er modnet 14 måneder på franske fade, heraf 10% nye.
Duftmæssigt en fed, landlig vin, animalsk, svedig og kødfuld, masser af mørke, dybe, frugtrige bær. solbær, brombær, blommer, kul, våde fade, violer, grafit, jord, eg, vanilje, chokolade og så dukker der også en lille rank, stoisk syre op, som lige får næsehårene til at vibrere nysgerrigt.
Smagen er lidt som duften, godt med voluminøs power, tyk, sød og krydret, har både finsk og engelsk lakrids, solbær, sorte kirsebær … men ikke helt så marmeladefed som 2014’eren, for her er syren lidt mere dominerende sammen med nogle mineralske elementer. Det er fortsat en saftig vin med kraft, men det smager jættegodt.
Forhandles bl.a. af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 299 kr., mens prisen er 225 kr. ved køb af 6 flasker.
Lad os fortsætte med endnu en vin fra Bodegas Morca og fra appellationen Campo de Borja i Aragón og nu stepper vi sgu op, ikke helt til topvinen 
Det store vinhus Juan Gil Bodegas Familiares ejer en række vinerier over det meste af Spanien, bl.a. Bodegas Morca, hvorfra Houlberg nu smager en 2018 Flor de Goda.
Topvinen hos Cellers Can Blau er denne Mas de Can Blau … en fed, direkte knytnæve lige i sylten … BAM.
Den næste vin fra trekløveret fra Cellers Can Blau er den vin, som de kalder Can Blau, der som forrige er lavet på samme druer, men i et lidt anderledes mix.
Fra Juan Gil Bodegas Familiares vinhus Cellers Can Blau smager jeres flittige vinblogger nu alle vinene i streg. Den opgave er nu til at løse, da Cellers Can Blau alene laver 3 forskellige vine og jeg starter med entrylevel vinen, der bare hedder Blau.
I appellationen D.O. Pla de Bages i Catalonien finder vi lidt øst for den lille by Santa Maria Horta de Avinyó vinhuset Celler Abadal og derfra smager vi intet mindre end én af deres topvine Estate Wine Abadal 3.9.
Da jeg for lidt over et år siden smagte en 2014 Albillo Viñas Viejas fra vinhuset Dominio del Águila – helt uhørt en vin på ren Albillo – røg jeg nærmest ned af stolen. Og nu smager jeg igen en vin fra vinhuset, men nu er det imidlertid den røde Picaro del Àguila.
El Toro – Den Spanske Tyr – er nærmest blevet kendt som et logo for selve Spanien. Overalt i landet kan du se de aggressive sorte tyresilhuetter … og særligt i den småvarme appellation DO Toro i Castilla y León regionen er tyren nærmest en kulturarv. Derfor anvender mange firmaer tyren i deres produkter og det gælder oss’ denne 2017 Parlaor Tinto de Toro Roble fra vinhuset Ramón Ramos.
Ædel udskæring siger Google Translate en kende spøgefuldt, når jeg skal oversætte navnet Treixadura Nobre, mens den vovet siger tønneskæring ved Treixadura Barrica. Jeg siger blot, at Treixadura Nobre fra Ramón do Casar smager vildt godt … så man forstår godt, at vinen nærmest er nobel og skåret godt.