Så var det tid til den 5. vin i den flotte line-up, og en vin, som jeg både har smagt før og også anmeldt her på bloggen.
Jeg vil derfor starte med at linke til det tidligere blogindlæg og så ellers blot komme med lidt supplerende info samt mine smagsnoter, som jeg noterede ved smagning af vinen her anden gang.
Vinhuset er som skrevet i første bloginlæg startet tilbage i 1860 af Chevillon familien. Dengang var det den unge Symphorien Chevillon, der begyndte at arbejde ca 30 hektar vinstokke på Nuits-Saint-Georges i eget navn.
Omkring 1914 overtog sønnen Eugène-François Chevillon (efter 2 års militærtjeneste og 5 års krig) domænet og købte et par yderligere Premier Cru marker.
Derefter var det Maurice Chevillion der overtog og også udvidede domainet ved køb af yderligere Premier Cru marker. Næste Chevillion var Robert, og i dag er det Roberts sønner: Denis, født i 1963, og Bertrand, født i 1967, som driver Domainet efter faderens pensionering i 2003.
Nå, lad os komme til mine noter; duftmsæssigt rigtigt meget kolstald … hmmmmm, det kan vi rigtigt godt lide, der er sød lakrids, der er eg, vanilje, røg, røde bær og en lidt jordagtig mineralitet.
Smagen er fløjlsblød og forførende, men fortsat med syrebid. Der er vildt flot balance i vinen og blødheden fantastisk. Nejjjjjj, hvor er det altså bare godt. Som tidligere blev denne vin min klare favorit. Hvor var gensynet bare dejligt.
Købt i Randers Vinhus til en pris 525 kr.
Så kom turen til Mollydookers flagskib, Velvet Glove, som Keeper havde medbragt. En sexet og hypet vin, som vi havde snakket om og set frem til, siden den blev købt i foråret.
Næste vin havde jeg medbragt for at lave en lille battle imod Velvet Glove, og det er en vin, som jeg tidligere har smagt … dog ikke i ædruelig tilstand, hvorfor jeg havde glædet mig til at smage vinen igen. Det er den berømte Amon-Ra fra australske Ben Glaetzer.
Næste vin Carnival of Love er søstervinen til Enchanted Path, blot lavet på 100% Shiraz, og en vin jeg har smagt flere gange før, senest tilbage i januar måned.
Så fik vi ellers gang i vinene og gætterier på hvilket vinland, som de medbragte vine kommer fra. Steffen lagde ud med denne spændende sag, som viste sig at være en amerikansk Pinot Noir, men ikke blot en tilfældig Pinot Noir, men derimod fra den restaurant, som er med i Alexander Paynes film “Sideways” om to venner, Miles og Jack, der tilbringer en weekend sammen før Jacks bryllup og undervejs bl.a. møder Maya, som er servitrice på Hitching Post.
Jans første vin denne aften blev en tysker. Men hvilken én af slagsen. Vi er i byen Burkheim i Kaiserstuhl, Baden tæt på grænsen til Frankrig hos et lille familiedrevet vinhus, som hedder Weingut Bercher.
Næste vin denne aften er en fantastisk klassiker. Her har vi nok et af Rhönes mest kendt og velrenomerede vinhuse, nemlig Gigal.
Aftenens 6. vin og 3. italienske vin blev… for mig … helt klart aftenens højdepunkt, hvilket også kan aflæses af mine noter, som på denne vin var langt mere fyldige. Der er simpelthen rigtigt mange nuancer i denne vin. Nå, men vinen er fra den nordlige del af Italien, nemlig Alto Adige … eller Sydtyrol.
Himmerige … efter gårsdagens skuffelse kan denne vin bedst betegnes som himmerige. Jeg havde været forudseende og taget en vin med hjemmefra, og efter endnu en dags hårdt malerarbejde, så er det vel på plads med en lille beløning?
Sidste vin fra Z’IVO Wines blev deres topvin, nemlig denne 2008 Z’IVO Wines, Pinot Noir Whole Cluster. Whole Cluster kan vel nærmest oversættes med “hele klynger eller hele klaser”.