Tag-arkiv: syrah

Syrah er en af de helt store røde druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt fra land til land.

Der er stor uenighed om, hvorfra Syrah druen stammer fra, men druen har i dag to store bastioner … nemlig i Rhône og specielt i den nordlige del og så i Australien, hvor druen – som der kaldes Shiraz – er den mest udbredte med over 40.000 hektar vinmarker.

Syrah har faktisk vist sig at være succesrig overalt i verden og Syrah vine produceres i mange stilarter. Syrah er også en ekstremt nyttig blandet drue på grund af sin dybe farve og typisk høje tanniner.

I det sydlige Rhône er det almindeligt, at Syrah blandes med enhver kombination af blandt andet Grenache, Mourvèdre, Carignan og Cinsaut. Men i det nordlige Rhône står Syrah bag de mest berømte Syrah vine, specielt vinene fra Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas og Saint-Joseph.

Og netop i det nordlige Rhône kan vinene på Syrah virkelig lagres og bliver kun bedre med alder. Den mest berømte vin fra Nordrhône er nok Hermitage … og vinene fra den bakke er så respekterede, at dets navn Hermitage i mange år blev brugt som et synonym for Syrah i Australien. En god Hermitage kræver 10 år  lagring, men kan ofte tåle langt over det dobbelte.

Men også i Valais i Schweiz samt i Burgenland i Østrig trives Syrah virkelig. I Australien er Syrah aka Shiraz nærmest blevet landets nationaldrue og står bag ikoniske vine som fx Penfolds Grange, der i øvrigt i starten hed Penfolds Grange Hermitage.

I det vestlige USA … Californien, Washington og Oregon har Syrah ikke fået helt samme succes, men en flok dedikerede vinproducenter har under samlingen Rhône Rangers siden 1970’ern bevist, at sorten kan producere komplekse, rige vine i alle tre af ovenstående stater.

Syrah druen har et tyk skind og ofte en genkendelighed i en tæt, fyldig brombærsmag med peber og kan være ret blomstret i sin ungdom. Ellers kommer der flere urteagtige noter med alder  samt mørk chokolade.

Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, solbær, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade og lagre lang tid på flaske efterfølgende.

2006 McMahon Estate Wines, The Harlequin Shiraz Durif, Victoria, Australien

2006 McMahon Estate Wines, The Harlequin Shiraz Durif, Victoria, AustralienHavde et par gamle flasker til at ligge … og én af dem var denne The Harlequin Shiraz Durif, som ifølge etiketten bagpå skulle komme fra McMahon Estate Wines med adresse midt i den lille by Gordon omkring 60 kilometer nordvest for Melbourne.

Det er en bedaget 2006’er, som sikkert ikke var planlagt at skulle holde 10 år … og formentlig heller har kunnet holde formen, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til om lidt. Lad os først kigge nærmere på vinhuset.

Og det er så netop, hvad det ikke er … altså et vinhus. Bag McMahon Estate Wines finder vi nemlig firmaerne JM McMahon & Co Pty Ltd. og McMahon Global Food Marketers, begge ejet og drevet af John McMahon. Selskaberne har primært været beskæftiget med eksport af mælkepulver, men har også bevæget sig indenfor vinproduktion og handel.

John McMahon solgte imidlertid sine aktiviteter til JV company Dairy Exports New Zealand Ltd. i 2009 og det ser ikke ud til, at der efterfølgende er sket meget på vinfronten. Så med andre ord er denne vin fra en fødevareproducent, som i ny og næ producerede et par vine. Det faktum tæller heller ikke til vinens fordel.

Vinen hedder The Harlequin og har en flue fra fluefiskeri på etiketten. Efter sigende skulle det være fordi, at vinen og fluefiskeri har meget tilfælles. Når man står i et vandløb – eller drikker vinen – er man adskilt fra de almindelige ting i livet og nyder bare øjeblikket.

Den er lavet på et blend af druerne Shiraz og Durif, men fordelingen kender jeg ikke. Da den gode mælkepulvereksportør ikke selv ejede vinmarker, som er vinen selvfølgelig lavet på druer opkøbt rundt omkring i Victoria området. Heller ikke det har jeg oplysninger om.

Durif har sit navn efter François Durif, som var en botanist fra Montpellier. Han opdagede druesorten i en vinmark med Peloursin, og efterfølgende har undersøgelser vist, at Durif er en krydsning af Syrah og Peloursin.

Druen stammer fra Frankrig, men der finder man den stort set ikke u dag, Den findes primært i Australien, Californien, Israel, Brazil, Argentina, Chile og Mexico, hvor Australien og Californien står for de bedste vine. Flere mener, at Durif er samme drue som Petite Sirah.

I Californien har mange DNA undersøgelser vist, at hovedparten af alle Petite Sirah vinplanter, faktisk er Durif. Det er en drue, som giver tørre og kompakte vine, der kræver flere år på flaske år for at folde sig ud. Og det må den flaske siges at ha’ fået … hele 10 år.

I næsen er det klart blommer, let rosin, blåbær, peber, eucalyptus, en gammel fiskekutter og på grund af alderen også en snert af portvin. Virker meget varm i udtrykket … har klart fået godt med sol. I munden er det ren marmelade med stor sødme … meget stor sødme og derudover en noget jernholdig smag, som bare er træls … som man siger her i Jylland. Det bliver sgu ærlig talt en tand for klamt … er ikke det rigtige ord … men i hvert fald overdone. Pazzzz for mig.

Købt for herrens mange år siden hos Skovgaard Vine, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 1,5/7  thumbhalf_thumb

2007 Paul Jaboulet Aîné, Cornas Les Grandes Terasses, Rhône, Frankrig

2007 Paul Jaboulet Aîné, Cornas Les Grandes Terasses, Rhône, FrankrigJeg fik lov af vælge vinen på Slinger, og da Paul var til Châteauneuf-du-Pape tænkte jeg, at en Cornas måske kunne falde i god jord. Samtidig var prisen på Slinger ganske fornuftig, så vinen blev denne Cornas Les Grandes Terasses fra Domaine Paul Jaboulet Aîné. Og endda årgang 2007 … et fantastisk år i Rhône.

Sidst vi var i Århus var jeg også stødt på Jaboulet familien, nemlig via en Crozes-Hermitage fra Domaine Philippe & Vincent Jaboulet, som blev etableret i 2006 efter frasalget af netop Domaine Paul Jaboulet Aîné.

Det var sket efter den daværende ejer Gérard Jaboulets pludselige død i 1997 og en lang periode, hvor familien havde svært ved at få vinhuset til at løbe rundt og en overtagelse i familien praktisk talt var umuligt  på grund af de skrappe franske arveafgifter.

Nå, men Paul Jaboulet Aîné er grundlagt i 1834, da Antoine Jaboulet flyttede til Tain l’Hermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Hans mål var at producere topvine, og eftersom han både var passioneret og kompromisløs, blev der hurtigt lagt mærke til hans vine.

Det blev dog hans søn Paul, som lagde navn til vinhuset, som herefter var i familiens eje i 6 generationer. Og igennem årene opkøbte familien også yderligere vinmarker i det nordlige Rhône i appellationer som Hermitage, Crozes-Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray, bl.a. parceller på berømte marker som La Chapelle, Le Chevalier de Sterimberg, Domaine de Thalabert og Domaine Mule Blanche.

På et tidspunkt blev der desuden knyttet et negociantvirksomhed til produktionen af vine fra egne marker.

Som nævnt havde Gérard Jaboulets familie svært ved at få vinhuset til at løbe rundt efter Gérards død, hvorfor det i 2006 blev solgt til den schweiziske finansmand Jean-Jacques Frey, som også ejer Chateau La Lagune i Bordeaux og en del af Champagnehuset Billecart-Salmon samt en del af cognachuset Léopold Gourmel.

Det er familiens ældste datter Caroline Frey, som har fået ansvaret for genopbygningen. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og startede sin karriere som kældermester på Château la Lagune, hvor hun i samarbejde med professor Denis Dubourdieu var med til at bringe slottets standard op til dets oprindelige niveau.

Caroline Frey er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle Jaboulets eksisterende marker er blevet grundigt renoveret og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt. Caroline har også indført en kontrolleret dyrkning efter principperne i integreret landbrug – agriculture raisonnée – og samtidigt iværksat et kæmpe program med overgang til biodynamisk dyrkning på alle firmaets vinmarker i det nordlige Rhône og i Châteauneuf-du-Pape.

I dag har vinhuset samlet 114 hektar vinmarker, men alene to parceller i Cornas, nemlig Domaine de Saint-Pierre på 4,75 hektar og Les Grandes Terrasses på 1,35 hektar. Les Grandes Terrasses er en stejl mark, hvor vinstokkene er mellem 10 og 60 år gamle og giver mellem 30-35 hektoliter pr. hektar.

Druerne er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser af 25 kg. for at undgå oxydering. Efter afstilkningen og en skånsom masning bliver vinen gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i 12 måneder på træfade, hvoraf de 20% er nye.

Og i glasset en mørk fætter … let brun i kanten. Alderen fornemmes også lidt i næsen … eller i hvert fald en modenhed sammen med godt mørke bær, blommer, figner, engelsk lakrids, hvid peber, jord, violer, sorte trøfler, røg og lidt vanilje. Smagen er utrolig blød, blid og tæmmet … ikke stringente, stramme og direkte Cornas muskler, men ældre hvalpefedt …  fyldig, cremet, blød med en letkrydret note.

Forhandles i Vinoble butikker, pris 349 kr.

Rating 5,5/7 

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Grand Vin, Languedoc, Frankrig

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Grand Vin, Languedoc, FrankrigVi har tidligere kørt Gérard Bertrand tema i tirdagsvinklubben på jobbet, så i dag blev et gensyn med den store, tidligere rugbyspiller. Denne Château La Sauvageonne Grand Vin har vi ikke tidligere har smagt, men med 9 forskellige slotte og et utal af vine, er det sgu også svært at komme igennem hele arsenalet.

Jeg skal skåne jer for hele historien om den gode Bertrand og blot henvise til nogle af de andre blogindlæg. Søg bare under “Bertrand”, hvis de vil finde nogle af dem. I stedet vil jeg kigge nærmere på netop Château La Sauvageonne, som ligger nordvest for Montpellier nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac.

Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011. Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes personlighed som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver dens tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Der laves 5 vine på Château La Sauvageonne, én hvid, 2 rosévine samt 3 rødvine, nemlig Pica Broca (gamle stokke), Chateau La Sauvageonne Les Ruffes samt denne topvin Château La Sauvageonne Grand Vin.

Château la Sauvageonne Grand Vin er lavet på druerne Syrah og Grenache, men fordelingen kender jeg ikke. Det er et blend af de bedste terroir på Terrasse du Larzac. Hver enkelt parcel udskilles og vinificeres separat før den endelige assemblage. En del af Syrah-druerne forbliver efter høsten i hele klaser, hvor de gennemgår en kort maceration, mens de resterende Syrah-druer afstilkes sammen med Grenache druerne, før de gennemgår en traditionel alkoholisk gæring og overføres til egetræsfade, hvor de under deres 12 måneder ophold gennemgår en fuld malolaktisk gæring. Når fadlagringen er tilendebragt, så klares vinen, inden den tappes på flaske.

Og det biodynamisk fornægter sig ikke i næsen, som er landlig, rustik med mentol, hæfteplaster, hospitalsgang … mens frugten er lys eller i hvert fald mellemlys. Derudover lidt krydderier og en lidt kølig form for mineralitet, som egentlig bidrager klædeligt til festen.

I munden er det krydderier og masser af peber, frisk frugt og ganske let i udtrykket … men peberen dominerer vildt meget, og faktisk også alt for meget og går igen i hele smagsspekteret og vinen slutter således med et bittert peberbid, som bliver ved med at sidde i munden. Dermed bliver det en smule anstrengende og faktisk synes jeg, at lillesøsteren Château La Sauvageonne Pica Broca er en tak bedre afbalanceret. Men jeg er jo også lidt underlig … sådan er det bare.

Købt i Vinspecialisten, hvor vinen pt. er på bud til 200 kr., mens normalprisen er 295 kr.

Rating 4/7  

2013 Domaine le Clos du Caillou, Côtes du Rhône Les Quartz, Rhône, Frankrig

2013 Domaine le Clos du Caillou, Côtes du Rhône Les Quartz, Rhône, FrankrigTirsdag er en god ugedag … der slutter arbejdet (næsten) altid med et lille glas vin, og denne tirsdag blev det denne Côtes du Rhône Les Quartz fra Domaine le Clos du Caillou. Herlig saftig sag fra et vinhus, hvorfra vi jo tidligere har smagt en række fremragende vine.

Domaine le Clos du Caillou, som ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape. Det er et område, hvor jorden er fyldt med sand og store rullesten, hvilket man allerede fornemmer, når man kigger på den enkle, men ganske fine etiket på vinen.

Vi er nærmest i hjertet af Châteauneuf-du-Pape, så man har det perfekte udgangspunkt for at fremstille stor Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet, siden familien Pouizin og Vacheron stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 54 hektar vinmarker, hvoraf de 9 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne de resterende 45 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde. Historien fortæller dog, at den daværende ejer Elie Dussaud ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923, og at det er derfor, jordene kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området. Da Claude – efter 40 års hårdt arbejde med at opbygge domænet – ønskede at gå på pension, så var det kun Sylvie, den yngste af hans tre døtre, der var interesseret i at overtage domænet. Så i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron.

I 1996 flyttede parret sammen med deres to børn, den 2-årige datter Marilou og den nyfødte søn Axel til Clos du Caillou og overtog domænet. Jean-Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre, så han havde allerede vin i årene og masser af nye idëer, som kunne anvendes på vingården i Rhône.

Generationsskiftet betød derfor, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter – især i Amerika – berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt. I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en tragisk trafikulykke, så i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard – tidligere Chateau Trignon – og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen. Bruno er i praksis den daglige leder på domænet og opfattes nærmest som et familiemedlem.

Begge Sylvies børn har gennemgået en uddannelse, der godt ville kunne bruges på domænet i fremtiden. Axel har en BTS Viticulture Oenologie fra Lycée Frédéric Bazille Agropolis i Montpellier, og Marilou en uddannelse fra IESEG School of Management i Lille

Markerne på Domaine le Clos du Caillou er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. en økologisk vin, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Her har vi husets Côtes du Rhône Les Quartz, som i denne årgang 2013 er lavet på 85% Grenache og 15% Syrah. Grenache druerne kommer fra en mark lige op til marken Les Cassanets, som jo leverer druer til en af husets Châteauneuf-du-Pape Les Quartz. Vinstokkene er plantet tilbage i 1956-58 og jorden har selvfølgelig – som Les Cassanets – godt med rullesten. Syrah druerne kommer fra marken Les Bédines, hvor stokkene er fra 1979. Høstudbytte ligger også meget beskedent med 19 hektoliter pr. hektar.

I kælderen sker gæringen i store betontanke med en macerationstid på samlet 30 dage. Modningen af Grenache druerne sker først 11 måneder i barriques og derefter 5 måneder i store foudres. Syrah druerne er modnet i demi-muids på 600 liter i 16 måneder.

I det er sgu et sandt lille kraftværk med en dyb, rustik og landlig næse … vi snakker mødding, mejeri, flæsk, røget kød, blommer, figner, mørk frugt, After-Eight mint-chokolader … en smule flint eller en form for mineralitet samt lidt søde krydderier. Virkelig en tæt, dyb, lækker og imødekommende aroma med klare Rhône karakteristika.

I munden er der godt med mørk, frisk frugt, en fin mineralitet sammen med blødhed og fylde. Der er frugt, peber, klare … men afrundede tanniner og en fin afbalanceret syre. Smagen er lidt introvert … ka’ man sige det om en vin? Men den vender sådan lidt indad … lukket uden at være helt lukket, men lidt sin egen. Giver det mening? Men lækker Côtes du Rhône.

Købt i Vinspecialisten, pris 210 kr. Det er selvfølgelig en slat for en Côtes du Rhône, men den slår dog mange Châteauneuf-du-Paper, og derfor er prisen vel egentlig ganske fair.

Rating 5/7 

2010 Domaine Philippe & Vincent Jaboulet, Crozes-Hermitage, Rhône, Frankrig

2010 Domaine Philippe & Vincent Jaboulet, Crozes-Hermitage, Rhône, FrankrigLøve’s Bog- & VinCafé i Århus har 211 forskellige vine på deres vinkort, og én af disse er denne Crozes-Hermitage fra vinhuset Domaine Philippe & Vincent Jaboulet, som ligger lige syd for byen Mercurol i den nordlige del af Rhône … et langt fra Rhône floden og vel små 10 kilometer nord for Valence.

Vinhuset drives af far og søn … Philippe og Vincent Jaboulet, som tidligere var en del af familiens vinhus Domaine Paul Jaboulet Aîné, som blev grundlagt af Jaboulet familien tilbage i 1834 og var i familiens eje frem til 2006, hvor det blev solgt til den schweiziske finansmand Jean-Jacques Frey, som også ejer Chateau La Lagune i Bordeaux og en del af Champagnehuset Billecart-Salmon samt en del af cognachuset Léopold Gourmel.

Domaine Paul Jaboulet Aîné fik efter den daværende ejer Gérard Jaboulets pludselige død i 1997 en vanskelig tid. De 4 børn Michel, Jacques, Philippe og Odile Jaboulet var tynget af de skrappe franske arveafgifter, og det endte således med et salg i 2006, da ingen af børnene selv kunne drive vinhuset videre.

Philippe havde arbejdet 30 år som vinmager på Domaine Paul Jaboulet Aîné, men startede i 2006 efter frasalget af familiens vinhus sit eget vinhus sammen med sønnen Vincent. Han er også uddannet ønolog, og har efter endt uddannelse studeret og arbejdet med vin i både Frankrig og Australien. Han er 5. generation af Jaboulet’erne.

Domaine Philippe & Vincent Jaboulet har vinmarker i både Crozes-Hermitage, Hermitage og Cornas appellationerne. I Crozes-Hermitage har man 27 hektar vinmarker, hvoraf de 11,5 hektar var marker, som oprindeligt tilhørte Domaine Paul Jaboulet Aîné og indgik som en del af handlen. I Hermitage har man 1,3 hektar og i Cornas ligeledes 1,3 hektar.

Her har vi husets almindelige Crozes-Hermitage, som er den vin, som der produceres flest af på vingården. Den har ganske vist en storesøster Crozes-Hermitage Nouvelére. Det er selvfølgelig 100% Syrah, men ellers har jeg faktisk ikke rigtigt nogle oplysninger omkring selve produktionen af vinen. Så vi springer da bare til mine smagsindtryk.

I næsen er der flæsk, bacon, ganske modne frugter, rosiner, blommer, læder, eucalyptus, Weber grill og kul. I smagen er vinen meget frisk, godt med syrlighed, ribs, kirsebær, virkelig grøn og stram med noter fra egetræ. Mangler måske lidt finesse og balance.

Købt på Løve’s Bog- & VinCafé til 325 kr., men koster Uvinum 187,19 kr.

Rating 4/7 

2012 Ortas Cave de Rasteau, Tradition Rasteau Côtes du Rhône Villages, Rhône, Frankrig

2012 Ortas Cave de Rasteau, Tradition Rasteau Côtes du Rhône Villages, Rhône, FrankrigMed næste vin er vi hos kooperativet Ortas Cave de Rasteau, også kaldet Cave des Vignerons de Rasteau, og de holder selvfølgelig til i byen Rasteau. De er den absolut største producent i Rasteau og vinen er deres Tradition Rasteau Côtes du Rhône Villages.

Ortas Cave de Rasteau er grundlagt tilbage i 1925 og medlemskredsen omfatter i dag omkring 180 vinavlere i området. Samlet får kooperativet druer fra omkring 700 hektar af appellationens Rasteau, hvilket således er en pæn slat af appellationens samlede 1.200 hektar.

Men vinene fra Rasteau omfatter kun 55% af kooperativets produktion, idet der også laves 35% almindelig Côtes du Rhône samt 10% Côtes du Rhône Village. Vinmarkernes gennemsnitlige alder er omkring 40 år, men 15% af markerne er beplantet før 1914, hvilket er ganske imponerende.

Cave de Rasteau har været forgangsmænd for en relancering af den ellers tidligere så traditionelle lokale vin Rasteau VDN (Vin doux naturel). Før 1950 var de søde Rasteau vine populære og særdeles anerkendte, men siden hen er vinene desværre stort set gået i glemmebogen. Dette har nu ændret sig, og Rasteau VDN er igen ved at komme på mode.

Den ansvarlig vinmager på kooperativet er Alexis Cornu, som er opvokset i Bordeaux og selv kommer fra en familie af vinproducenter. Han har dog altid haft en meget videnskabelig tilgang til vinproduktion og er da også taget en bachelorgrad i biologi, geologi og miljø i Tyskland i 1996.

Derefter har han studeret på universitetet i Bordeaux, hvor han dimitterede i 1997 med master indenfor miljø efterfulgt af uddannelse som ønolog fra universitetet i Montpellier. Han har inden jobbet som ansvarlig vinmager på Cave de Rasteau arbejdet som vinmager i både Bordeaux og Australien.

I dag opererer han i et topmoderne vineri, som kooperativet byggede i 2008. Forinden havde man også strømlinet produktionen med vinserien Ortas, som i dag også indgår i navnet på kooperativet.

Ortas brandet er markedsført, således kunderne nemmere kan genkende vinene fra kooperativet. Navnet er en slags anagram, hvor bogstaverne OR betyder guld, og de sidste AS betyder es, mens T bare står i midten og holder det hele. Men udover vinene med Ortas navnet, så produceres også en række vine som Domaine de Pisan … en lille vingård på 15 hektar, som kooperativet købte i 2006.

Denne Tradition Rasteau Côtes du Rhône Villages er produceret på 40 år gamle vinstokke fra en lille mark, beliggende på en bjergskråning belagt med de karakteristiske galets roulés småsten, som dækker store arealer i Rasteau og Châteauneuf-du-Pape. Vinen er lavet på 70% Grenache, 20% Syrah og 10% Mourvèdre. Alle druer høstes manuelt, hvorefter de afstilkes. En lille portion af mosten lagres på træfade, mens hovedparten lagrer på de traditionelle cementtanke.

Lad os se på smagsnoterne, hvor vinen duftmæssigt byder på peber, mørk frugt, fed bacon, fugtige fade, nødder … eller noget ristet, lidt kaffe og måske endda også lidt tobak samt krydderier. I munden er der også krydret fint med bacon … og hvem kan ikke li’ det? Derudover er der lidt kirsebær … egentlig meget frisk frugt, godt med sødme og fylde, krydderier og let peber i eftersmagen.

Forhandles af flere, bl.a. Sigurg Müller Vinhandel, DM Vine m.fl, og koster varierer mellem 85-98,50 kr.

Rating 4/7  

2012 Salentein, Numina Spirit Vineyard Syrah, Mendoza, Argentina

2012 Salentein, Numina Spirit Vineyard Syrah, Mendoza, ArgentinaTirsdagsvinklubben på jobbet bød i dag på en smagsprøve på denne Numina Spirit Vineyards Syrah … en af topvinene fra det store argentinske vinhus Bodegas Salentein, som vi til dagligt kender fra supermarkedernes hylder.

Bodegas Salentein er grundlagt i 1995, og ejes af en hollandsk entreprenør sammen med Carlos Alberto Pulenta, som tilhører én af de vigtigste vinfamilier i Argentina. Vingården ligger i Valle de Uco omkring 100 kilometer fra byen Mendoza.

Vingården er på ikke mindre end 2.000 hektar, hvoraf alene 800 hektar er vinmarker, og til Bodegas Salentein hører også gårde som La Pampa, El Portillo og San Pablo, der alle har en lang vinhistorie og har fremragende vinmarker i de bedste vinregioner for foden af Andelsbjergene. Vinmarkerne ligger helt op til 1.500 meters højde.

Bodegas Salenteins vinkælder er en imponerende bygning, der danner et stort underjordisk kors. Centrummet for de fire kældergange, der befinder sig i to etager, minder om et antik forum med søjler. Hvis du en dag har tid, så gå lige ind på Bodegas Salenteins hjemmeside og se fotos af den imponerende kælder, som har plads til over 5.000 tønder vin. Udover vinproduktionen er turisme også et vigtigt grundlag for driften.

Ansvarlig vinmager på vingården er  Laureano Gomez, og med hans hjælp blev Bodegas Salentein i 2003 tildelt titlen som Winery of the Year på Wine & Spirit udstillingen i London. Det er nu imidlertid vinmageren José Galante, som står bag denne Numina Spirit Vineyard Syrah. Numina serien består af 4 forskellige vin, én på Cabernet Franc, denne på Syrah, én på Malbec selvfølgelig og endelig Gran Corte … et blend på Malbec, Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot.

Druerne er ren Syrah – klon nr. 99 – og kommer fra plot nr. 6 af husets vinmark El Oasis, som også er den laveste beliggende af husets vinmarker. Den ligger i en højde på mellem 1080 og 1100 meters højde i Valle de Uco. På etiketten står der Spirit Vineyard, men hvordan det passer sammen med El Oasis vinmarker står lidt hen i det uvisse.

Vinen er lavet i store egetræsfade med kort, kold maceration ved 8-10 grader i 6 dage. Derefter har vinen lagret 14 måneder på franske fade.

Og der er netop godt med eg i næsen sammen med en duft, som jeg nærmest vil betegne som syltede solbær, grøn peber, kaktuspiller, svag bacon og en lidt urtet note.  I munden er der smæk på sødmen. Det er solbær, fin tørhed … måske lidt skarp og peberen kommer langsomt snigende i eftersmagen, men ikke voldsomt. Den er ikke præget af voldsom Syrah peber, men en ganske fin argentiner.

Købt i Føtex til 159 kr.

Rating 4/7 

2012 Fess Parker Winery, The Big Easy, Californien, USA

2012 Fess Parker Winery, The Big Easy, Californien, USAEfter vi nytårsaften havde været oppe at ringe over den Malbec baserede topvin fra Bodega Noemia de Patagonia, så kom vi med denne The Big Easy fra det velkendte vinhus Fess Parker Winery grundigt ned på jorden igen. Ground Control to Major Tom. Bam. Tæppet væk og alt det der.

Som Bowie er vi ikke oppe at flyve og mere på dybt vand … måske lidt ligesom Detective Lieutenant Remy McSwain i filmen The Big Easy fra 1986. Dér spiller Dennis Quaid hovedrollen som politimanden, der også er på dybt vand og efterforsker korruption i egne rækker. En film som på rollelisten også tæller den lækre Ellen Barkin, Ned Beatty, John Goodman og den hedengangne bluessanger Solomon Burke.

Og nej Bjarne … det er sgu ikke en genindspilning af en gammel fransk film noir fra dengang mor var dreng, men en film skrevet af Daniel Mannix Petrie, jr., som også skrev de populære Beverly Hills Cop film fra 80’erne. Så fik vi også dét sat på plads.

Nå, men der kom vi vist ud af en tangent. Vinen med samme navn som filmen The Big Easy – og øgenavnet for byen New Orleans i Louisiana – kommer som nævnt fra Fess Parker Winery, som jeg har skrevet om en del gange her på nettet. Jeg skal spare jer for hele historien om huset … det kan I læse om på tidligere blogindlæg, fx da jeg smagte sidste vin fra huset, en 2012 Santa Barbara County Syrah.

Hvorfor filmen hedder The Big Easy ved jeg ikke, men det skyldes måske maleriet på etiketten, malet af kunstmaleren Diane Milsap, som har specialiseret sig i at lave stemningsbilleder fra New Orleans. Men druerne kommer nu ikke fra New Orleans, men fra Santa Barbara County i Californien.

Det er en Syrah baseret vin, som i denne årgang 2012 er lavet på 62% Syrah, 30% Petite Sirah og 8% Grenache. Druerne kommer fra marken Camp 4 … en 150 hektar vinmark, som er tilplantet med en lang række Rhône sorter som fx Syrah, Mourvèdre, Viognier, Rousanne og Marsanne – alle sorter som trives i det varme klima i Santa Barbara.

Det er dog Syrah, som er den dominerende druesort, hvilket skyldes jordbunden med en den blanding af sand og ler, som sikrer, at vinstokkene drænes, hvis der skulle falde større mængder nedbør og holder på fugten. Vinen er lavet med 20 måneders lagring på 48% nye franske og amerikanske egetræsfade.

I næsen er der godt med blomster, enebær, et lidt støvet udtryk, mørke bær og en smule vanilje. Imidlertid bliver smagen lidt en rodet affære med mørke bær, peber … nærmest chili og ganske brændende, skarp og virker samtidig en smule flad og lukket. Bestemt ikke mig … og en uskøn vin fra et vinhus, som ellers står for balancerede powervine. Måske dårligste vin, som jeg har smagt derfra. Sorry to say.

Købt hos Vinspecialisten, normalpris 275 kr., men købt på bud, hvor man fik 2 flasker for 1 flaskes pris.

Rating 3,5/7  

2006 Jean-Louis Chave Selection, Saint Joseph Offerus, Rhône, Frankrig

2006 Jean-Louis Chave Selection, Saint Joseph Offerus, Rhône, FrankrigDa Charles Dickens skrev sin 13. novelle, så kaldte han den Great Expectations. Som hovedfiguren Pip havde jeg også høje forventninger til denne Saint Joseph Offerus fra Jean-Louis Chave Selection, bl.a. fordi jeg tidligere har smagt vinen i årgang 2007, som var ganske fortræffelig … men sådan ender alle historier ikke.

Jeg har tidligere skrevet om Jean-Louis Chave på bloggen, så jeg henviser til et par af disse indlæg, bl.a. Jean-Louis Chave Selection, Mon Coeur, Domaine Jean-Louis Chave, Saint Joseph og Jean-Louis Chave Selection, Saint Joseph Offerus.

Denne Saint Joseph Offerus blev første gang udgivet i 1995. Jean-Louis ønskede at genskabe en Saint Joseph, der gav udtryk fra denne østlige del af Ardeche, og han fandt samarbejde med 10 små domainer, der arbejdede ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder.

Jean-Louis er i kontakt med domainerne i vækstperioden, under høsten og vinifikationen. En del af druerne vinificeres dog i Chaves kældre, og al vinen lagres her separat enten i cementtanke eller på egefade med hensyn til hver enkelt cuvée’s behov i 12-18 måneder. Når alle elementer er veldefinerede, begynder blandingsprocessen, der har som mål at producere en komplementerende blanding uden at ofre den enkelte cuvées forskellighed.

I næsen er vinen nærmest totalt lukket og uden kraft overhovedet. Bevares … der er lidt mørke bær, mynte samt lidt Rhône-krydderier. Vinen er selvfølgelig 9 år, men har ligget i mit vinkøleskab i mange år og alderen burde bare forøge oplevelsen. Måske den bare er lukket lige nu, og blomster op på et senere tidspunkt? Eller måske er dette eksemplar bare dårligt. Hmmmm.

Smagen er lidt i samme boldgade med lidt syrlige bær, ikke så megen fylde som forventet, men der er lidt kirsebær og ribs. Virker meget blød og let med nogle vilde tanniner, som fylder mund og sidder på tænder, men helt stort bliver det bare ikke. Det er lige som om, at det hele er meget afdæmpet og næsten væk. Øv … jeg havde høje forventninger. 2007’eren gav jeg velfortjente 5 Thumbs Up.

Købt hos Jysk Vin – pris er 175 kr.

Rating 3,5/7 

2014 Maison Laurent Chautemp, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2014 Maison Laurent Chautemp, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigChâteauneuf-du-Pape fra en ukendt producent … og ærlig talt, så smager den faktisk heller ikke særlig meget af Châteauneuf-du-Pape. Jovist, der står ganske vist Châteauneuf-du-Pape på flasken fra vinhuset Maison Laurent Chautemp og etiketten er skam også nydelig … men så hører alle ligheder også op.

Maison Laurent Chautemp skulle ifølge den nydelige etikette ligge i Saint-Jean-d’Ardières, lige ved A6’eren og Soâne floden mellem Mâcon og Villefranche-sur-Saône. Det er et godt stykke fra Châteauneuf-du-Pape, vel helt præcis 258 kilometer. Derfor virker det også en smule underligt, at en vinproducent lige dér i Saint-Jean-d’Ardières laver Châteauneuf-du-Pape vine.

Maison Laurent Chautemp er samtidig umulig at finde. Ingen resultater på internettet … ej heller på den franske krak-vejviser … eller hvad det nu hedder i sydlige. Maison Laurent Chautemp er som sunket i jorden, hvilket er lidt underligt, da denne vin jo er forholdsvis ny, nemlig en årgang 2014.

Dermed vil jeg gætte på, at vinen er en designvin, lavet af én af de store vinkoncerner, som opkøber druer og laver vine beregnet til bestemte marker. Så får de fine navne, så forbrugerne kan nikke anerkendende, hmmmm Châteauneuf-du-Pape, det skulle vist være godt.

Der er heller ingen oplysninger om, hvilke druer vinen er lavet på, så også dér er vi helt ude i skoven. Lad os i stedet smage vinen, som i næsen har en smule peber, hvilket jo kan tale for, at der er lidt Syrah i vinen. Derudover er det morbær, sødme, mynte, kamfer, norske brystdråber, men ikke rigtigt nogle af de dyder, som ellers kendetegner Châteauneuf-du-Pape.

Smagen er meget tynd … helt uden fylde og mest af alt virker den ganske neutral. Der er lidt tørhed bagerst i munden, papkasser og lidt peber, men virker slasket, kantet og uden kraft. Er dette virkelig Châteauneuf-du-Pape? Hvis det er tilfældet, så er det bestemt ikke stor Châteauneuf-du-Pape.

Købt i Fakta, pris kender jeg ikke. Håber ikke, at det var over 50 kr.

Rating 2,5/7