Vinanmeldelser

2014 Nervi, Gattinara Vigna Valferana, Piemonte, Italien

2014 Nervi, Gattinara Vigna Valferana, Piemonte, ItalienSidst jeg smagte denne Gattinara Vigna Valferana fra Nervi var det i en årgang 2013. Siden har vinen fået Conterno-navnet på etiketten, hvilket har øget prisen til det dobbelte, så denne 2014 koster 800 kr. – hyperinflation på et år.

Vinhuset og Giacomo Conternos overtagelse har jeg således skrevet om tidligere, så derfor kigger jeg alene denne gang på selve denne Gattinara Vigna Valferana, hvor druerne kommer fra den 5,3 store vinmark Valferana, der siden 1228 har været en af de bedste marker i området.

Navnet Valferana kommer af ordet Val Florana, som vel nærmest betyder jerndalen. Marken har nemlig et usædvanligt højt indhold af jern og mangan i undergrunden. Det er en vin, som har lagret hele 4 år på egefade mod konsortiets regler om obligatoriske på 2 år.

I glasset en let, lys og transparent vin, som duftmæssigt udsender aromaer er en smule grøntsagsfond,  knuste blomster, roser, violer, grønne urter, kaktus, hyben, tørrede tranebær, jordbær, brændt ler, læder, charcuteri, tobak, peber, bitre frugtkerner, syrlige bolsjer og en smule drikkeyoghurt. Som med 2013’eren er duften på ingen vis frembrusende eller vild, men afdæmpet, sart og fantastisk.

Igen er det ingen stram Nebbiolo, for vinen har igen samme lyse og feminine side, meget ren, frisk og lettere end forventet med ret god syre, hyben, ribs, stikkelsbær og tørre, bitre tanniner, som stadigvæk er i det bidske og mundrensende humør. Vinen slutter med både lidt blomstrede og mineralske elementer, ren, clean og cool … det smager fandens godt.

Importør er Adriat Vinimport og i vinbutikkerne koster en flaske af denne årgang over 800 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2016 Weingut Bernhard Koch, Hainfelder Letten Pinot Noir Grande Réserve, Pfalz, Tyskland

2016 Weingut Bernhard Koch, Hainfelder Letten Pinot Noir Grande Réserve, Pfalz, TysklandHainfelder Letten Pinot Noir Grande Réserve fra Weingut Bernhard Koch har jeg smagt tidligere i årgang 2013 og den var næste vin i rækken blot i en årgang 2016. Den kom dog til at virke lidt kluntet i forhold til en elegante Chat Sauvage, men er dybest set en monsterlækker vin.

Sidst jeg smagte den, så gav jeg den da også hele 6,5 Thumbs Up og var ganske begejstret. Det er fortsat virkelig lækker vin, blot en anderledes Pinot Noir vin end den foregående, bl.a. med varmere og langt mere fadtung.

Vinen er alene lavet med druer fra marken Hainfelder Letten, der er den bedste mark omkring Hainfeld. Navnet Letten betyder ler eller lerholdig jord og det er netop tilfældet med Hainfelder Letten, som består af ler, kalk og lermel.

Denne vin laves alene i de allerbedste år og laves som de øvrige topvine hos Koch … altså med maceration og gæring i store tanke og lagring 18 måneder på barriques og større egefade. Efter aftapning på flaske er vinen så yderligere lagret 3 år inden frigivelse.

I næsen er det en Pinot Noir kraftbasse med både flæsk, blæk, sorte oliven, lidt mælkede noter, masser af fadsødme fra sødbrændte fade, mælkechokolade, vanilje, tonsvis af kakao, karamel, kaffe, sød frugt og langt  mørkere end lige forventet. Det er solbær og jordbær i fint elegant sammenspil, lidt balsamiske noter og så grønne elementer samt en smule eukalytus.

I munden er det en varm Pinot Noir … og jeg gættede faktisk på en amerikanske af slagsen. Den har en varm, blød syre, masser brændte noter, sødme, modne kirsebær, tranebær, hindbær samt boysenbær, men samtidig også en rigtig fin balance. Tanninerne er fin, polerede og samlet har vinen også en vis lethed og elegance, for det fede og småbuttede duftnoter slår ikke igennem i smagen, som er ren, klar samt tæt og ordentlig smagfuld.

Forhandles af Vinvärket, men de har den ikke pt. i sortimentet. Den koster normalt lige over 500 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2016 Weingut Chat Sauvage, Rüdesheim Drachenstein Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

2016 Chat Sauvage, Rüdesheim Drachenstein Pinot Noir, Rheingau, TysklandFalken havde fundet endnu en Chat Sauvage vin frem og dér ramte han lige ind i hjertekulen, for det var nemlig en Rüdesheim Drachenstein Pinot Noir årgang 2016 … en vin, som jeg under et besøg på vingården smagte blot i årgang 2007 og gav 7 Thumbs Up. Det er sjælebalsam.

Rüdesheimer Drachenstein marken ligger nedenfor den store statue og mindesmærke Niederwalddenkmal. Der er primært Weingut Josef Leitz, som blandt de kendte producenter har parceller på marken, men han dyrker selvfølgelig alene Riesling der.

Vinen er lavet ved, at druerne først udblødes i macerationen, men efter endt fermentering skulle vinen så være lagret 18 måneder på 228 liters bourgognebarriques.

2016’eren har selvfølgelig ikke samme fine modenhed, som den havde i årgang 2007, men hold nu kæft, hvor det dufter godt. Næsen giver en aroma med lette koldrøgede noter, rosenblade, mineraler, sten og en frugt med hindbær, jordbær, ribs, lyse umodne kirsebær, tranebær, en smule grøntsagsfond og mentol. Man mærker godt, at vinen har en rank og ung krop, men er meget let, luftig og en smule parfumeret … uha, så nice.

Som med 2007’eren har vinen en forbandet lethed, blødhed og elegance, men her også tilsat lidt friskhed, hvilket ikke gør den helt smeltende i munden … i hvert fald ikke endnu. Men syren er næsten helt prikkende og frugten også samtidig ovre i noget som rabarber, ribs og granatæbler suppleret med peber og blide krydderier. Det er fandeme – pardon my french – lige mig og igen må jeg sige #farermegetglad.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske i en nyere årgang 2018 efterhånden koster 579 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  
Vinanmeldelser

2015 Château Batailley, Lions de Batailley Pauillac, Bordeaux, Frankrig

2015 Château Batailley, Lions de Batailley Pauillac, Bordeaux, FrankrigMed næste vin tog vi et seriøst kvantespring, for det var nemlig en fin 2015 Lions de Batailley Pauillac … 2. vinen fra 5. Grand Cru Classé vinslottet Château Batailley i Pauillac.

Château Batailley har vi også tidligere stiftet bekendtskab med her på Houlbergs Vinblog, da jeg smagte deres førstevin Château Batailley Pauillac 5. Grand Cru Classé i en årgang 2009. Denne lillesøster var denne aften faktisk en tak bedre, for det var vitterlig én, som overraskende hele sjakket.

Château Batailley er et af de ældste vinslotte i Médoc og fik sit navn efter et afgørende slag – på fransk en bataille – mellem England og Frankrig i 1453, hvor de franske soldater generobrede naboslottet Château Latour fra englænderne.

Slaget – som udspillede sig, hvor Batailley flotte slotsbygning og vinmarker ligger i dag – var i øvrigt medvirkende til at afslutte 300 års engelsk besættelse af Aquitaine.

Nogle år senere blev de første vinstokke plantet på denne historiske og blodige jord, men det nuværende slot er vel først bygget i slutningen af 1700-tallet, hvor det var ejet af Saint-Martin familien og kendt som Château Batailley.

Derefter skiftede slottet ejere en del gange, indtil det i 1816 blev overtaget af Daniel Guestier fra Daniel Guestier of Barton & Guestier.

Han restaurerede og udvidede slottet, som første gang blev klassificeret som 5. Cru slot af Abraham Lawton i 1815 og året senere af Charles Cocks, så da man skulle klassificere de mange Bordeaux slotte i 1855 klassifikationen, så lå Château Batailley allerede til at blive et 5. Grand Cru Classé slot.

Ud over vinmarkerne er man i dag meget stolt af den 5 hektar store have, som i 1850 blev tegnet og anlagt af Napoleons havearkitekt Barillet-Deschamps.

Siden blev slottet købt af Borie familien, som allerede i 1870 havde grundlagt det berømte vinfirma Borie-Manoux. Men for at undgå problemer med de strikse franske arveregler, så delte man i 1942 slottet i to.

Det blev til Château Batailley og Château Haut Batailley, som selvfølgelig begge fortsat i dag er 5. Cru Classé slotte. Marcel Borie overtog Château Batailley, mens hans bror François overtog Château Haut Batailley.

I 1961 overdrog Marcel Borie firmaet til sin svigersøn Emile Castéja, og det er i dag Emiles søn Philippe Castéja – og dermed 5. generation – som står i spidsen for vinslottet.

Philippe Castéja står ikke blot i spidsen for Château Batailley, men har siden 2005 også været direktør for Borie-Manoux og et voksende vinimperium.

For Borie-Manoux omfatter i dag ejerskab af mere end 10 franske vinslotte, hvilket udover Batailley bl.a. er Châteat Trotte Vieille, Beau-Site, Domaine de l’Eglise, Château Lynch-Bages, Chateau La Croix du Casse, Château Bergat, Château Pignon, Château Haut-Madrac og Château Haut-Bages Monpelou.

Men kronjuvelen er nu fortsat Château Batailley, hvor Philippe Castéja også selv bor. Der har familien samlet 57 hektar vinmarker med 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot samt lidt Cabernet Franc og Petit Verdot.

Derfra laves der årligt omkring 22.000 kasser af Pauillac 5. Grand Cru Classé, men siden 2016 er de også startet med at lave 2. vinen Lions de Batailley og denne årgang 2015 er således blot den anden årgang af vinen … første årgang blev 2014.

Lions de Batailley har sit løvefarlige navn fra de to løver af sten, som vogter over indgangen til slottet. Vinen er lavet af druer fra de unge vinstokke og vin, som er blevet frasorteret under sammenstikningen af førstevinen. Druesammensætningen i 2. vinen er derfor forskellig og består af 60% Cabernet Sauvignon, 31% Merlot og 8% Cabernet Franc.

Som det er tilfældet med slottets førstevin, så vinificeres Lions de Batailley på nøjagtig samme måde, altså med lang, kølig gæring med hyppige omrøringer, en malolaktisk gæring og lagring i 18 måneder på 225 liter franske barriques, hvoraf de 40% er nye og resten et år gamle.

Duftmæssigt er det en dyb, tung og fed vin … mentol, violer, fugtig kælder, muldjord, læder, jernbanesveller, medicinskab, lakrids og så pænt med eg og fade, vanilje, lakridskonfekt, chokolade, tobak samt sorte oliven. Frugten er klart solbær og brombær, men på en eller anden måde bliver det aldrig overfed eller for flomme.

I munden er vinen blød, kraftfuld, fed og virkelig smagfuld, mens tanninerne kommer snigende … langsomme, tørre, stærke og bare spillevende. Der er tykke, mørke kirsebær, jordbær, lakrids og den cremede smag suppleres af en lidt vamset smag. Vinen har en flot kraft og virker som et lokomotiv på smalle skinner. Flot og ganske imponerende.

Forhandles af VildMedVin, hvor en flaske koster 399 kr., mens prisen er 349 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2016 Golan Heights Winery, Gamla Cabernet Sauvignon, Israel

2016 Golan Heights Winery, Gamla Cabernet Sauvignon, IsraelSjovt nok smagte jeg for under en måned siden næste vin … en Gamla Cabernet Sauvignon fra det store, kendte Golan Heights Winery i Israel, men dengang var det i årgang 2018 … denne er årgang 2016.

Gamla Cabernet Sauvignon er lavet på 100% Cabernet Sauvignon dyrket i den øvre del af Galilæa området. Den har gæret på ståltanke og lagret på franske egefade i 12 måneder.

Duftmæssigt minder vinen sgu meget om 2018’eren med en kraftig, stor afgrundsdyb intensitet, masser af mørk frugt, gæret frugt endda med solbær, blommer … endda lidt dekadent. Der er også pænt med fadpræg via lidt vanilje, kakaopulver … og et gram bulder.

I munden er det en krydret, tør og stærk vin. Der er masser af tør, engelsk lakrids, godt med fedme og sødme – en tak for megen sødme og derudover fyldig frugt med solbær, brombær og selv tanninerne er småfede, buttede og opulente. Der kommer lidt stærk peber i slutfasen. Men igen flot dekadent dybde, hvilket klart er vinens stærke side.

Forhandles flere steder, bl.a. Bisgaard Vinhandel, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2016 Tenuta Tascante, Contrada Sciaranuova V.V., Sicilien, Italien

2016 Tenuta Tascante, Contrada Sciaranuova V.V., Sicilien, ItalienDet er knap et par måneder siden, at Jesper serverede en charmerende 2017 Ghiaia Nera Etna Rosso fra vinhuset Tenuta Tascante, der ligger på den nordlige side af den iltre vulkan Etna på Sicilien, men som første rødvin denne aften serverede han storesøsteren Contrada Sciaranuova V.V.

Samlet laver Alberto Tasca i dag 8 forskellige vine på Tenuta Tascante og heraf 4 enkeltmarksvine fra de 3 marker aka contradaer Sciaranuova, Pianodario og Rampante. Der laves 2 enkeltmarksvine fra Sciaranuova … en almindelig og denne Sciaranuova V.V.

Sciaranuova ligger i gennemsnitlig 730 meters højde mellem Montelaguardia og Passopisciaro. Der har Tenuta Tascante 14,4 hektar jord, men kun 4,9 hektar er vinmarker, der ligger på stejle sider af Etna i terrasser og med vinstokke tilbage fra 1961 … og druerne fra de ældste stokke bruges til denne V.V. udgave,

Det er selvfølgelig 100% Nerello Mascalese høstet i den sidste halvdel af oktober og gæringen er sket i rustfrie ståltanke ved 25-30 grader over 8 dage, hvorefter der er sket malolaktisk gæring og så lagring 12 måneder på store 25 hektoliter egefade.

I glasset er vinen herlig lys og transparent teglfarvet  med dufte af lys læder, violer, røg, jordbær og i det hele taget ganske frugtrig med kirsebær, tranebær og rabarber. I næsen er vinen let, men har også både lidt tør jord, salte mineraler, vilde blomster og lidt appelsinskal og min første tanke var klart lidt Nebbiolo … men nej.

Det frugtrige gælder også smagsmæssigt, hvor frugten er hindbær, ribs, tranebær og sure kirsebær. Vinen har en god gennemborende syre, som sammen med  tanninerne giver et godt greb, selvom den måske ikke har vild dybde eller måske bare ikke er udviklet nok på nuværende tidspunkt og kunne klare flere år i kælderen. Vinen har også lidt jernagtige elementer, urter, timian, mynte samt en let sødme i slutfasen. Flot vin og ligger lige mellem 5,5 og 6 tomler.

Forhandles af Vildmedvin, hvor en flaske koster 899 kr.

Vinanmeldelse 6/7
Vinanmeldelser

2013 Marchesi de Frescobaldi, Benefizio Riserva, Toscana, Italien

2013 Marchesi de Frescobaldi, Benefizio Riserva, Toscana, ItalienDen sidste hvidvin ved byggemødet var en lidt bedaget en af slagsen, en 2013 Benefizio Riserva fra Marchesi de Frescobaldi.

Vinhuset har jeg skrevet om tidligere, bl.a. da jeg fik en 2013 Luce IGT fra huset, så det gider jeg ikke igen.

Derfor kigger jeg blot nærmere på denne Benefizio Riserva, der er lavet på 100% Chardonnay og faktisk var den første italienske hvidvin, som blev gæret på fade, hvilket skete i år 1973 og siden 2005 har vinen heddet Benefizio Riserva.

Vinen kommer fra 9 hektar marker ved Castello di Pomino i 680 til 730 meters højde. Vinstokkene er 20 år gamle og et ret omhyggeligt markarbejde, kolde nætter og konstante vindforhold giver perfekte modne druer.

Druemosten er så – som nævnt – gæret i egefade, hvilket sker ved 5 grader over 12 timer efterfulgt af malolaktisk gæring og lagring i 10 måneder franske egefade, heraf 50% nye fade og resten er alene anvendt 1 gang tidligere. Vinen er lagret 4 måneder på flaske før endelig frigivelse.

Duftmæssigt virker vinen dog som om, at den allerede er kommet på plejehjem … lidt henfalden og oxyderet med nødder, karamel, sherry, overmodne æbler og tørrede abrikoser. Næsen er skæv og rynket, men virker på et eller andet plan som en pensionist, hvor der stadigvæk er livsglæde og lidt frækhed tilbage.

For smagsmæssigt er der fortsat liv i frugten i vinen, selvom smagen med årene er blevet lidt flad. Måske har vinen også stået på hylderne i mange år, men det smager altså fortsat okay, selvom storheden jo allerede er cyklet forbi.

Forhandles af H.J. Hansen Vin, hvor en flaske i nyere årgang koster 325 kr.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2018 Chat Sauvage, Chardonnay, Rheingau, Tyskland

2018 Chat Sauvage, Chardonnay, Rheingau, TysklandChat Sauvage er et fabelagtigt vinhus i Rheingau. Jeg elsker det simpelthen. Deres Chardonnay har jeg smagt før i årgang 2014, men aldrig skrevet om, men det kan jeg så meget passende gøre med denne årgang 2018.

Jeg har tidligere skrevet om Chat Sauvage, som jeg også har besøgt før. Det kan du læse om i mit indlæg Besøg hos Weingut Chat Sauvage … rebelsk bourgognefreak i Rieslingland.

Denne Rheingau Chardonnay er blot en Gutswein … altså basisvin, men den er faktisk lavet på næsten helt samme måde, som alle andre vine hos Chat Sauvage inklusiv de røde. Druerne er først presset og derefter er gæringen sket i ståltanke, hvilket så efterfølges af en malolaktisk gæring og lagring 18 måneder på franske barriques.

Sikke en dejlig duft … det stinker af landlighed, mødding, røv og stald på den bedst tænkelige måde. Næsen er endda en smule parfumeret, men samtidig med klare Chardonnay aromaer, en brændt note, våde fade, nødder, brunet smør, fersken, pærer og en snert muskatnød.

Smagen er rund og blød med grillede citroner, blid lemon, pærer og gule æbler og sådan meget ren i udtrykket. Det er dermed slet ikke fed Chardonnay, for vinen er ganske slank og elegant.

Forhandles af H.J. Hansen Vin, hvor en flaske koster 229 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2020 Tenuta J. Hofstätter, Joseph Gewürztraminer, Alto Adige, Italien

2020 Tenuta J. Hofstätter, Joseph Gewürztraminer, Alto Adige, ItalienSidst jeg smagte en vin fra Tenuta J. Hofstätter var det på den lille italienske Ristorante il Cantinone i Peschiera og dengang var det en hvid 2018 Joseph Gewürztraminer. Og den var netop første vin til vores byggemøde … blot i årgang 2020.

Gewürztraminer druerne til vinen kommer fra forskellige mergelholdige marker i 250 og 800 meters højde og på grund af de alpine vinde, så undgår man en alt for varm og overmoden stil.

Druerne høstes med håndkraft, hvorefter de presses nænsomt og får lov at macerere nogle få timer med skallerne. Vinen fermenterer derefter i temperaturstyrede ståltanke og graderne holdes nede for at få mere frugtighed frem. På trods af det, så trækker vinen en højoktan på 14,5% alkohol.

Duftmæssigt er vinen lidt røget, let saltet og endda landlig, aromatisk med kvæde, hyld, nedfaldsæbler, grillede citroner, mandler, men faktisk slet ikke så parfumeret, som man måske ville forvente af en Gewürztraminer. Der fornemmes lidt fedme og samtidig lidt blomster.

Smagen er også både let, tør og saltet med flot dybde med endda samtidig med en lidt olieret fornemmelse. Der er lemon bitterhed, fersken og abrikos, peber og er meget smagfuld.

Forhandles af Adriat Vinimport, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7   
Byggesjakket

Byggemøde 23. oktober … med sjakket i hopla

Stemningen blev ganske munter under seneste samling i byggesjakket. Men det var der skam også ganske god grund til, for aftenens vært var Falken, der havde disket op med hele 15 vine af ædel herkomst … og så kan man jo blive både høj, benovet og en smule fuld.

Falken havde glædet sig til aftenen og det havde de øvrige i byggesjakket skam også, for vi vidste, at værten denne aftenen nøjsomt gennem måneder havde udvalgt særlige vine – en efter en – for at imponere gæsterne og deres kræsne ganer.

Denne aften havde naboen Lasse også fået en indbydelse til det forjættede land, som derfor bestod crew’et denne aften af Falken, Lasse, Keeper, Flemming, nullermanden Brix og undertegnede, der alle mødte op til tiden med punktligt akkuratesse … sådan da, for naboen Lasse havde selvfølgelig mega lang vej 🙂

Maden

Falken havde allerede også lang tid før aftenen byggemøde proklameret, at vi skulle igennem en hjemmelavet 3 retters middag, så dermed var det tredje byggemøde i streg, at vi ikke skulle have det tapasbord, som ellers havde præget mange af de seneste byggemøder.

Vi startede aftenen for første gang i sofaen med lidt snacks, lidt fladbrød, dip og oste, hvoraf nogle var viklet ind i lidt tørret skinke og spicy chorizopølse. Og allerede der kom aftenens første vin på bordet … en hvid, hvor jeg selv spottede, at den var italiensk, men dog ikke på Gewürztraminer som tilfældet her.

Vi smagte et par vine mere inden vi satte os til bords, hvor Falken i løbet af dagen havde tilberedt en middag bestående af:

  • Forret; Risotto med svampe & kammuslinger
  • Hovedret; Roastbeef sous vide med hjemmelavet bearnaisesauce, bagt kartoffelmos & ærter med bacon
  • Dessert; Kogte pærer med vaniljecreme

Lad os endelig lige se nærmere på retterne.

Risotto med svampe & kammuslinger

Falken havde øvet sig i at lave risotto … og det er jo egentlig ikke svært, så derfor startede middagen med en lille, fin risotto med lidt svampe & kammuslinger. Det smager jo altid godt.

Roastbeef sous vide med hjemmelavet bearnaisesauce, bagt kartoffelmos & ærter med bacon

Men aftenens store gastronomiske højdepunkt blev hovedretten med en roastbeef lavet sous vide og en bearnaisesauce, som Falken også havde lavet sous vide.

De fleste af os ved godt, hvor svær det kan være at lave bearnaisesauce, uden den skiller. Men det havde Falen løst til UG via en metode med sous vide … perfekt. Til retten var der også lidt mos af kartofler samt ærter med bacon. Og kødet var samtidig perfekt tilberedt, så dermed en virkelig lækker ret.

Kogte pærer med vaniljecreme

Desserten fik vi noget senere … faktisk omkring vin nummer 10 og bestod af søde, kogte pærer med vaniljecreme. Mums.

Vinene

På den vinøse front havde Falken forberedt et virkelig flot felt af spændende og lækre vine … og til manges overraskelse helt uden en eneste Barolo … tættest var en Nebbiolo fra Nervi. Til gengæld var det en bredt felt med en slutning præget af Rhône vine … bl.a. lidt Nordrhône og 3 imponerende Châteauneuf-du-Paper i streg.

Samlet så feltet sådan her ud:

For pokker … hvor var der mange rigtigt flotte oplevelser … med Pégaü og den imposante Les Bessards Hermitage fra Delas Frères som nok aftenens flotteste vine, men vildt mange andre opture som fx den deciderede smukke Pauillac 2. vin Lions de Batailley, altid fine og imponerende Chat Sauvage, Nervi, Chave og Beaucastel.

Ovenover har jeg selvfølgelig linket til mine anmeldelser og beskrivelser af alle vinene.

Konkurrencen

I vores blindsmagningskonkurrence havde Falken denne gang besluttet, at vinene først blev afsløret, når den 15. vin var drukket, så derfor havde han forberedt et smageskema, hvor vi efter hver drukket vin skulle skrive drue og land.

På billedet ovenover ser Brix aka nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner aka Kim Schumachers uægte søn, ud til, at han har vundet. Men han fejrer dog alene 2. pladsen i erkendelse af, at det nok er hans bedste præstation nogensinde.

Jeres flittige vinblogger endte med at tage sejren med 12 point, Brix fik 9 point, Flemming og Lasse delte 3. pladsen med hver 5 point og den småfulde Keeper hev 3 point sammen.

Keeper havde på det tidspunkt allerede fået kærlige følelser for Igino Accordinis 2011 Amarone della Valpolicella Riserva Gino Cordin, som fik et par kram i løbet aftenen.

På den måde gik aftenen helt unormalt … men alligevel fantastisk, overraskende, en smule tradtionsrigt, muntert og sjovt. Og det er vel heller ikke så ringe endda. Godnat og sov godt.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger