Denne Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir var efter min vurdering den største vinøse oplevelse hos Weingut Chat Sauvage … ja måske endda på hele turen.
Og sikke en forskel sammenlignet med den Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder, som vi samme dag smagte fra Weingut Jakob Scholl Nachf. Det er sgu som nat og dag. Den var sgu forfærdelig, mens denne er ganske imponerende og balsam til din sjæl.
Rüdesheimer Drachenstein marken ligger nedenfor de store statue og mindesmærke Niederwalddenkmal. Der er primært Weingut Josef Leitz, som blandt de kendte producenter har parceller på marken, men han dyrker selvfølgelig alene Riesling der.
Jeg fandt ikke ud af, hvor land tid druerne udblødes i macerationen, men efter endt fermentering skulle vinen være lagret 18 måneder på barriques … og mon ikke det skulle være 228 liters bourgognefade?
Og hold nu kæft, hvor er det her bare lækkert …. næsen er præget af en vis let modenhed, hvidt brød, hindbær, jordbær og lyse kirsebær, en smule kul og svag røg. Der er ikk’ vildt meget at sige udover, at det bare virker totalt i zen.
Det gælder også smagsmæssigt … og igen en forbandet lethed, blødhed og elegance. Vinen er bare så let og blid, at den nærmest blot smelter i munden med en afrundet balsamisk syre med en smule krydderi, eg … #farerglad ja nærmest #farermegetglad.
Smagt på vingården, men kan formentlig ikke længere købes.