Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

2009 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2009 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig2009 Château d’Armailhac Pauillac 5. Grand Cru Classé er klasse … en sand perle og blev klart den bedste vin denne eftermiddag, kun lige overgået af Château Mouton Rothschild i samme årgang. Slam.

Årgangen 2009 er én af de bedste årgange i nyere tid … Wine Spectator har ratet årgangen til 97, Parker hele 99 og hos Château d’Armailhac er det helt i særklasse og mange skriver, at det er én af de bedste Château d’Armailhac, som de nogensinde har smagt … og det kobbel vil jeg såmænd gerne hyle sammen med.

Vinen er i 2009 lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 24% Merlot, 14%
Cabernet Franc samt 2% Petit Verdot, men er ellers lavet på samme måde som foregående. Derfor springer vi da bare direkte i smagsnoterne.

Næsen er langt mere aromatisk og landlig i udtrykket end 2013’eren. Der er mere urkraft, mindre syre, mørke og sorte bær, solbær, en lille snart sødme, vanilje, kanel, mere støvet og hænger virkelig godt sammen. Der er også lidt blomster og igen en lysere, mere feminin side af Bordeaux.

Smagsmæssigt er vinen bare ultra-mega-blød, hold da op! Det er sindssygt cremet og vinen nærmest bare smelter i munden, frugten – mørke kirsebær og solbær – er blød og rund, men igen på en fin, sart og feminin facon. Det er sgu overraskende godt, og jeg må bøje mig i støvet for denne smukke vin.

Forhandles i denne gang fx af Slagelse VinKompagni, hvor en flaske koster 595 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2013 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2013 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigVi skulle smage Château d’Armailhac Pauillac 5. Grand Cru Classé i 4 årgange … og vi startede med den nyeste i feltet, nemlig årgang 2013.

Château d’Armailhac stammer fra 1680 og ligger lige mellem Château Pibran mod syd, mens naboen mod er nord er selve Château Mouton Rothschild, som dengang hed Château Brane-Mouton. Oprindeligt var vinslottet ejet af de to brødre Dominique og Guilhem Armailhacq. I flere hundrede år ejede familien Armailhacq slottet, som i 1878 blev overtaget af Grev Adrien de Ferrand, der var svigersøn i Armailhacq familien.

På det tidspunkt var slottet vokset fra oprindelig 15-16 hektar til næsten 70 hektar vinmarker og blev kaldt Château Mouton d’Armailhacq.

I 1931 fik slottet økonomiske problemer, så greven stiftede Société anonyme du Domaine de Mouton d’Armailhacq … et selskab med en flok aktionærer, herunder den unge Baron Philippe de Rothschild, som blev minoritetsaktionær for dog senere i 1933 at overtage Château d’Armailhac helt.

Én af årsager til Rothschild familiens interesse for Château d’Armailhac var, at familien ikke selv havde en park til Mouton Rothschild, og dermed var det jo kun et halvt slot … men naboslottet d’Armailhac havde en park, men også 70 hektar gode marker.

I 1956 blev navnet døbt om til Mouton Baron-Philippe, og i 1974 fik det så endnu engang nyt navn til Mouton Baronne-Philippe efter baronesse Pauline … Philippes 2. hustru, der oprindelig hed Pauline Fairfax.

Da Philppe døde i 1988 overtog Philippine Mathilde Rothschild driften. Hun havde indstillet sin skuespillerkarriere, men ændrede efter et år igen navnet på d’Armailhac, så det igen fik sit oprindelige navn Château d’Armailhac.

Vinslottet er et 5. cru slot med omkring 70 hektar i det nordlige Pauillac. På markerne er fordelingen mellem de forskellige druer 52% Cabernet Sauvignon, 36% Merlot, 10% Cabernet Franc samt 2% Petit Verdot.

Vinstokke er næsten 50 år gamle og vinenelagres 15 til 16 måneder på egetræsfade. D’Armailhac minder stilmæssigt om Mouton Rothschild, men har en lidt mere feminin struktur. Den årlige produktion ligger på 220.000 flasker.

Etiketten skal vi også lige omkring, da den centrale figur er en lille 10 centimeter høj keramisk/glas skulptur for andel halvdel af det 17. århundrede.

Figuren stammer fra Nevers i Frankrig og kaldes L’Automne II … efterår 2. Skulpturen kan i øvrigt findes på Château Mouton Rothschilds museum.

Nå, men vi starter som sagt med at drikke Château d’Armailhac Pauillac 5. Grand Cru Class i årgang 2013. Det er en årgang, som ikke rates så højt … 84 af Wine Spectator. Årgang 2013 var generelt et rigtig svært år i Bordeaux med rigtigt lave udbytter og svingende kvalitet.

Årgangen er lavet med et blend af 59% Cabernet Sauvignon, 28%
Merlot, 12% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot. Alle druerne afstilkes, således de fine tanniner alene stammer fra kerner og drueskind. Vinificeres helt traditionelt og lagres 15 -16 måneder på egetræsfade, heraf 25% nye fade, mens resten er brugte fade fra Château Mouton Rothschild.

Vinen fines med æggehvider på den traditionelle måde og antallet – mellem 4-6 pr. tønde – bestemmes hvert år efter en test på laboratoriet og i kælderen.

Næsen er meget ligefrem med frisk solbær, lidt kælder og syren fornemmes langt fremme … er næsten lidt pågående. Derudover er der eg, røget, støvet, blæk og meget let kanel.

Smagen er meget tilbageholdende og syren styrer klart vinen, men egentlig på en fin og elegant måde, meget tør i udtrykket, klart til den mere lette og feminine side og smager egentlig ganske godt.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Lorentsens Vinforsyning, hvor denne 2013 kan fås til 395 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2013 La Guaite di Noemi, Tisbe, Veneto, Italien

2013 La Guaite di Noemi, Tisbe, Veneto, ItalienNu tester Noemi Pizzighella på La Guaite di Noemi igen jeres flittige vinbloggers hjerte … ikke kun med hendes søde smil og betagende ydre, men mest af alt med endnu en 17% højoktan vin, denne gang vinen Tisbe på ren Cabernet Sauvignon.

La Guaite di Noemi ligger på bjergsiden ved den lille by Mezzane di Sotto omkring 15 kilometer nordøst for Verono. Vinhuset drives i dag af den unge, smukke Noemi Pizzighella, som I også kan se på billedet ovenover.

Det var hendes far Stefano Pizzighella, som i 1987 købte den lille ejendom for at starte en produktion af olivenolie fra de tilhørende olivenlunde på bakkerne ved byen. Men allerede efter nogle år, så begyndte familien også at plante vinstokke på den højeste del af markerne … den del, som kaldes Le Guaite.

Og i 2002 var markerne så produktive, at familien startede med at lave vine, ærketypiske Valpolicella vine, men allerede i 2006 overtog Noemi ansvaret for vinproduktionen. Derfor hedder vingården i dag også La Guaite di Noemi.

La Guaite di Noemi har samlet 10 hektar vinmarker, men olivenolie fylder også fortsat godt, hvorfor familien har hele 3 hektar med oliventræer med sorter som Grignano, Leccio di Corno og Casaliva, som giver basis for de efterspurgte olivenolier.

Noemi laver forskellige vine, en bl.a. en Rosso, en Valpolicella Superiore, en Ripasso, en Recioto og Amarone della Valpolicella, men har også tidligere eksperimenteret lidt … bl.a. med denne Tisbe, lavet på Cabernet Sauvignon med efter Amarone metoden med tørrede druer.

Cabernet Sauvignon druerne kommer fra vingårdens marker ved Mezzane di Sopra i Valpoliella. Efter høst har druerne tørret i 3½ måned og efter endt fermentering i rustfrie ståltanke er vinen lagret i nye franske egetræsfade 36 måneder og sidenhen mindst 16 måneder i flasken inden frigivelse. Der produceres kun en yderst begrænset mængde af denne vin.

I næsen er det tyk, sort frugt, men en snert af frisk syrlighed masser sig frem imellem den tykke aroma af fede noter, hengemt gammel balsamico, kaffe, chokolade, blåbær, solbær, eg samt noget let og blomstrende. Der er potens i duften.

Og sikke en power i munden … samtidig med, at frugten virker fuldstændig frisk, nærmest blåbær med lagret friskhed, hvis man kan sige sådan? Det er vildt cremet og blødt med svag peber, fede tanniner, intens mørk syre, som bliver ved med at sidde og kildre din drøbel i lang tid, men den høje alkohol mærker du faktisk ikke noget til … i hvert fald ikke førend du drukket flasken. Smagen efterlader munden med en syrlig og sød lang eftersmag. Det er Cabernet Sauvignon på epo i 6. potens.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 549,95 kr., mens prisen er 499 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 Enrico Santini, Poggio al Moro Bolgheri Rosso, Toscana, Italien

2010 Enrico Santini, Poggio al Moro Bolgheri Rosso, Toscana, ItalienEnrico Santini startede egentlig som kommis i et supermarked og arbejdede der i 15 år inden han besluttede at følge sin passion for vin. Nu er han selvstændig vinbonde i Bolgheri og står bag denne Poggio al Moro Bolgheri Rosso.

Enrico Santini stammer selv fra Bolgheri og har i dag hans vinhus tæt ved byen Castagneto Carducci i Bolgheri i den sydlige del af Toscana ikke så langt fra havet. Han blev træt af arbejdet i supermarkedet i 1995 og startede med at arbejde i en vens vineri omkring 3 års tid inden han i 1998 startede for sig selv.

Det blev en start helt uden at have hverken redskaber, vinificeringsudstyr eller et vineri … altså en start som en rigtig garageproducent. Han købte imidlertid nogle marker med lånte penge og startede at tilplante markerne, som han passer både meget omhyggelig og total økologisk. Vinene producerede han så i bogstaveligt stand i sin garage og kælder.

I dag er Enrico Santini en anerkendt producent i Bolgheri og han har samlet 15 hektar jord, hvoraf 12 hektar er vinmarker. På markerne dyrkes han Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Sangiovese og Petit Verdot samt de hvide sorter Vermentino og Sauvignon Blanc.

Han laver årligt omkring 50-55.000 flasker vin fordelt på 4 forskellige vine … en hvid og 3 røde, herunder altså denne Poggio al Moro Bolgheri Rosso, som han årligt laver 30.000 flasker af. Vinene laves i dag med lidt hjælp fra vinmageren Attilio Pagli.

Poggio al Moro Bolgheri Rosso er lavet på 30% Sangiovese, 30% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 10% Syrah. Hvor druesort vinificeres separat med en maceration og gæring over 3-4 uger og en efterfølgende lagring i 3 måneder på franske barriques.

Og sikke en dejlig næse med mørk og sort frugt, tobak, lakrids, blæk samt en mørk, tyk og lagret balsamisk syre. Smagen er blød, rund og tilbagelænet. Syren er rund og behagelig og vinen kraftig, fed og samtidig med en friskhed i frugten. Der er bestemt tanniner, men det samlede indtryk er, at dette er en dejlig, sød og elskelig bredbaget italiensk mamma. Det er klart 4½ balsamicofedtede fingre med pil op.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2015 Neethlingshof, The Caracal, Stellenbosch, Sydafrika

2015 Neethlingshof, The Caracal, Stellenbosch, SydafrikaMan kan finde Bordeaux blend overalt i verden … denne The Caracal – navnet på den lokale vildkat – er sådan en af slagsen og kommer fra den smukke, gamle sydafrikanske vingård Neethlingshof.

Neethlingshof ligger lige en kende vest for selve Stellenbosch by i den såkaldte gyldne trekant i Stellenbosch, bl.a. lige nabo til De Toren, som jeg også tidligere har skrevet om her på vinbloggen. Selve ejendommen stammer fra 1692 og hed oprindelig De Wolvendans, altså ulvedans.

I 1788 blev ejendommen købt af Charles Marais og hans dengang kun 18-årige hustru Maria. De startede med at udvide vinmarkerne og bygge en stor vinkælder til produktion af egne vin, men Charles døde efter nogle år og efterlod Maria som en meget ung enke på ejendommen alene med 3 børn.

Det afholdte dog ikke Maria fra at videreføre projektet. Hun udvidede sammenlagt vingården til 397 hektar … dog med hjælp fra børnene, to sønner og en datter.

Datteren blev i 1828 gift med Johannes Henoch Neethling, som dermed blev medejer af vingården og faktisk endte med at købe hele vingården. Han ændrede også gårdens navn til  Neethlingshof.

Han var en levemand, som elskede det gode liv og fordybede sig i forskellige aktiviteter i Stellenbosch, hvorfor han også fik øgenavnet Lord Neethling.

I dag er ejendommen dog ikke længere familieejet, men i stedet ligeligt af to store industrielle, sydafrikanske vinkoncerner, nemlig Distell – som vi bl.a. kender fra vinene Drostdy-Hof – samt Lusan Premium Wines.

Til at forestå driften har man sat vinmageren De Wet Viljoen i spidsen for driften. Han er uddannet ønolog fra  Stellenbosch universitetet og har også studeret mikrobiologi. Han har tidligere arbejder hos Kendall-Jacksons La Crema projekt i Californien og har nu styret produktionen på Neethlingshof siden 2003.

Neethlingshof har i dag samlet 276 hektar jord, hvoraf alene 110 hektar er vinmarker, mens 28 hektar reserveret til genplantning og bevaring af de lokale Renosterveld arter. Det har imidlertid betydet et problem med mus, som ødelægger vinstokkenes rødder.

For at løse dette har man udsat en stort antal plettede hornugler, som har løst problemet med musene. Til gengæld har naturen så givet inspiration til navnene på nogle af vine, fx The Owl Pinotage eller denne The Caracal … en lokal vildkat aka Rooikat, som de kalder det på den lokale sprog.

Udover vinproduktionen danner den smukke og historiske ejendom også rammen om en restaurant og udlejes også til store bryllupper og fester. Derudover er der også en butik, som forestår store vinsmagninger og sælger gårdens vine.

Vinene er opdelt i 2 serier … Estate vinene og Short Story vinene, hvor denne The Caracal er fra sidstnævnte. Den er – som nævnt – et Bordeaux blend på 57% Cabernet Sauvignon, 19% Merlot, 15% Malbec samt 9% Cabernet Franc.

Druerne er høstet i marts måned, dels ved håndkraft og med maskine, hvorefter de er afstilket og knust. Derefter er gæringen sker i store rotationstanke med udvalgte gærtyper ved 25-29 grader i 7 dage.

Derefter sker der en malolaktisk gæring samt efterfølgende lagring 12 måneder i 300 liters franske fade i en kombination af primært nye samt fade, som er brugt en eller to gange tidligere.

Og jo … næsen emmer faktisk af solbær, så det lugter lidt af Bordeaux, måske lidt sød, syrlig og solmoden i frugten, lidt blommer, men der er også en lidt sjov duft, lidt sød og brændt tilsat lidt kaktuspiller, men det forsvinder ganske langsomt med lidt luft i glasset. Dens franske forbillede kommer også frem med lidt cigaræsker, træ og jord, hvilket suppleres med noter af kaffe, karamel og vanilje.

Smagsmæssigt er det også solbær, lidt kirsebær og egentlig ganske frisk i frugten, faktisk virkelig frisk med blide tanniner, tørhed, grafit og en svag bitterhed. Med luft i glasset afdæmpes kanterne og vinen fremstår ganske helstøbt, mens eftersmagen er forrygende lang, hvilket måske endda er vinens største styrke. Jeg har drukket vinen over nogle dage og det vinder den faktisk på, bl.a. forsvinder de brændte noter  i duften lige så stille.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 175 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Château L’Argenteyre, Medoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2015 Château L'Argenteyre, Medoc Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigNæste vin var også Bordeaux fra den gode årgang 2015, nemlig en Medoc Cru Bourgeois fra Château L’Argenteyre, der holder til udenfor byen Bégadan i den nordligste del af Medoc halvøen vel omkring 15 kilometer nordligere end Saint-Estèphe.

Det er en forholdsvis ny vingård, som er etableret i 1992 af Philipp og Gilles Reich … det er i øvrigt Gilles, som I kan se på billedet ovenover med snydeskaftet nede i glasset.

Samlet har Château L’Argenteyre 33 hektarer vinmarker fordelt i Bégadan, Valeyrac og Querac i det nordlige Médoc. Jorden består af ler, kalk samt grus og er tilplantet med mellem 6.600 og 7.500 vinstokke pr. hektar.

Denne Château L’Argenteyre Medoc Cru Bourgeois er lavet på 55% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot samt 15% Petit Verdot, som alle bliver håndplukket og herefter sorteret på et sorteringsbord inden en let presning.

Over de efterfølgende 4-5 dage gennemgås maceration ved en temperatur på 15 grader med flere daglige omrøringer for at udtrække farve og smag fra drueskallerne.

Den efterfølgende gæring foregår ved en temperatur på 24 til 26 grader. Vinen modner herefter 12 måneder på barriques, hvoraf 35% er nye fade.

Næsen er mere syrlig og en tak lettere end foregående Merlot baserede Bordeaux. Det er en syrlig og gæret frugt, kirsebær, solbær, blæk, tobak, kaffegrums samt lidt peber.

Smagsmæssigt virker vinen også mere let og lys i frugten end foregående. Det er kirsebær, godt med tørhed … virkelig tørstoffer, en syrlig kant, men igen uden den helt store dybde og er måske lidt svag i koderne, selvom jeg har denne en kende foran Château Cailleteau Bergeron.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 119 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Château Cailleteau Bergeron, Blaye Côtes de Bordeaux Tradition, Bordeaux, Frankrig

2015 Château Cailleteau Bergeron, Blaye Côtes de Bordeaux, Bordeaux, FrankrigNæste vin i glasset var også tydelig … Bordeaux. Det var spot on, nemlig denne Blaye Côtes de Bordeaux Tradition fra Château Cailleteau Bergeron, der ligger i kommunen Mazion omkring 5 kilometer fra byen Blaye på den højre eller nordlige side af Dordogne floden, hvor Merlot-druen er den dominerende.

Vinslottet ejes og drives af søskendeparret Pierre-Charles Dartier og Marie-Pierre Dartier, som overtog driften fra deres forældre i 1992. Château Cailleteau Bergeron er grundlagt af søskendeparret bedsteforældre tilbage i 1933, hvor det bestod af sølle 2 hektar vinmarker.

Ja faktisk var det et ganske lille vinslot helt frem til 1973, hvor det alene udgjorde 4 hektar … nemlig med marken La Magdeleine. I dag er vinslottet dog på 37 hektar,

Udover Château Cailleteau Bergeron har Dartier familien nemlig også i 1991 købt vinslottet Château Clos Mansio fra 1850 og i 2008 tillige Château Perrin, der oprindelig er fra 1870.

Således laver Pierre-Charles og Marie-Pierre Dartier vine under navnene Château Cailleteau Bergeron, Château Clos Mansio samt Château Perrin. Til at hjælpe med vinproduktionen har de dog ønologen Nicolas Piffre.

Jorden til Château Cailleteau Bergeron består af sand, ler og kridt, og vinstokkenes alder er over 20 år. Der foretages grøn høst og druerne høstes manuelt i de enkelte parceller, når de er fuldt modne.

Søskendeparret har også investeret en del i nyt vineri, nye vinkældre og moderne udstyr til produktionen, som ellers er meget traditionel. En del lagres i ståltanke og en del på eg i 12 måneder. Inden vinene flaskes, bliver de klaret og filtreret.

Denne Blaye Côtes de Bordeaux Tradition er ikke husets topvin, men deres almindelige rødvin, som er lavet på 90% Merlot og
10% Cabernet Saugvignon. Der er ingen oplysninger om selve vinifikationen, men vinen er lagret i 12 måneder … Merlot i ståltankene og Cabernet Sauvignon i brugte egefade.

Næsen byder på masser af Bordeaux noter … solbær, dyb og gæret i frugten endda, cigaræsker, jordbund og muldjord, blæk, kul, vanilje, tobak og kanel. Det er Bordeaux en smule til den federe side.

I munden er det også tilfældet, pænt med sødme og pænt med fagnoter, solbær, blæbær, kanel og virker i det hele taget opulent samt sødkrydret. Samlet bliver det lidt fladt og enstrenget, så der mangler lidt kompleksitet, selvom det er en vin, som mange vil kunne lide.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 99 kr., mens prisen er 89 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Pizzorno, Select Blend Reserva, Canelones, Uruguay

2015 Pizzorno, Select Blend Reserva, Canelones, UruguayDet siges, at Tannat baserede vine fra Uruguay er på vej frem, men sidst jeg smagte en vin fra Uruguay på Tannat var det en krasbørstig satan, mens en senere vin fra Bodegas Marichal på en blanding af Tannat og Pinot Noir var ligefrem var forfærdelig. Men denne Select Blend Reserva fra Pizzorno smager sgu godt.

Vinen – som jeg fik som tak for lidt fotoarbejde – er på 60% Tannat, 30% Cabernet Sauvignon samt 10% Malbec, altså ikke udelukkende ren Tannat. Mine bedste erfaringer med Tannat er ellers fra Sydvestfrankrig, hvor de virkelig kan få noget godt ud af den tykskallede og tanninrige drue.

Pizzorno ligger lidt øst for den lille by Las Piedras og omkring 20 kilometer nord for havnebyen Montevideo i Canelón Chico regionen helt i bunden af Uruguay.

Vinhuset drives af Carlos Pizzorno sammen med sønnen Francisco Pizzorno. Carlos er 4. generation på vingården og overtog driften i 1988. Siden hans overtagelse har han udviklet vingården med investering i moderne udstyr til produktion af vinene.

Produktionen står Carlos for sammen med den faste vinmager Marcelo Laitano og den flyvende vinmager og konsulent Duncan Killiner, som stammer fra New Zealand, men i dag er bosiddende i Mendoza i Argentina.

Samlet har Pizzorno 21 hektar lerholdige vinmarker rundt om vingården, og der dyrker de sorterneTannat, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Petit Verdot, Merlot, Pinot Noir, Malbec, Sauvignon Blanc, Chardonnay, Muscat samt lokale sorter Arinarnoa og Marselan.

Denne Select Blend Reserva er som sagt på 60% Tannat, 30% Cabernet Sauvignon samt 10% Malbec, som kommer fra 12-25 år gamle vinstokke på de 3 marker San Francisco, Los Nogales og Los Nogales.

Det er Marcelo Laitano, som står bag vinen, som er lavet på betontanke med udblødning i 20 dage inden gæringen, som varer 12 dage, Derefter er vinen lagret 18 måneder … Tannat på amerikanske fade og de øvrige druer på franske egefade.

I glasset er vinen ikke – som man måske ellers kunne forvente af en tykskindet drue som Tannat – helt mørk, men er sådan medium i farve og lige netop svagt transparent med lyse kanter.

Næsen har en fin, stringent, lettere balsamisk syre kombineret med lidt fadnoter, cigaræsker, kirsebær, blommer, røg, læder, kaktus, en snas vanilje samt lidt sød tobak. Serveret blindt havde jeg aldrig ud fra duften gættet på Uruguay.

Smagen er også langt mere stringent og syrerig end forventet, og det bliver dermed aldrig for overdone, solmoden, varm og fed vin, men har i stedet masser af tørhed, grønne grene og lidt orientalske krydderier, som giver lidt flad fornemmelse.

Der er lidt sjove smagsnoter, lidt gummislange, en sjov sødme midt i den kantede syre, og man savner måske lidt bundtræk. Der er imidlertid noget europæisk over vinen, og samlet en positiv overraskelse fra Uruguay.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2011 Cantine Adanti, Arquata Umbria Rosso, Umbrien, Italien

2011 Adanti, Arquata Umbria Rosso, Umbrien, ItalienGee I miss Montefalco, som jeg besøgte for snart 2 år siden i februar 2017. Men så er det jo godt, at man bare kan proppe en vin op og få lidt umbriske vibes … selvom denne Arquata Umbria Rosso fra Azienda Agricola Adanti er en IGT vin, som ikke er lavet på de sædvanlige lokale druer.

Adanti var desværre ikke et af de mange vinhuse, som jeg besøgte under mit besøg i Montefalco, selvom jeg dog i løbet af dagene i Umbrien smagte Adantis Sangrantino vin. Efterfølgende har jeg også smagt deres 2011 Arquata Montefalco Rosso … søstervinen til denne.

Cantine Adanti aka Azienda Agricola Adanti ligger ved Bevagna lidt nord for Montefalco. Vingården er grundlagt i midten af 1960’erne, da Domenico Adanti købte ejendommen Arquata, et gammelt Celestine munkekloster, som han efterfølgende renoverede.

Han genplantede samtidig ejendommens marker med både vinstokke og oliventræer. I dag har Adanti sammenlagt 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker, mens de sidste 10 hektar er oliventræer.

På vinmarkerne dyrker familien druesorterne Sangiovese, Sagrantino, Cabernet Sauvignon, Barbera, Merlot og Grechetto.

I dag er det Pietro, Daniela og Donatella Adanti, som driver vingården og laver 10 forskellige vine samt selvfølgelig lidt grappa og masser af olivenolie.

Denne Arquata Umbria Rosso er lavet på 40% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot samt 20% Barbera, som kommer fra 2 forskellige lerholdige vinmarker i Bevagna. Efter høsten er druerne afstilket, knust og gæring sker i rustfrie ståltanke ved 28 grader med 4 ugers maceration. Efter endt fermentering lagrer vinen 24 måneder på barriques efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen byder på både mørk og gæret frugt, en mørk balsamisk og moden syre, blommer, solbær, kakaopulver samt nogle grønne blade og grene med en snert eukalyptus.

I munden er det en fyldig, mørk og fløjlsblød vin, som er meget smooth og har godt med power. Der er lakrids, vanilje, en smule mælkechokolade mellem den mørke frugt, en ganske pæn tørhed og masser af tanniner, som egentlig ikke er Montefalco stramme, men blot sidder i munden lang tid efter et sip af vinen. Det er sgu ganske flot produceret vin … pænt.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 122 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Concha y Toro, Terrunyo Carmenere, Cachapoal, Chile

2010 Concha y Toro, Terrunyo Carmenere, Cachapoal, ChileFra Block 27 afsnittet af marken Peumo i Cachapoal Valley kommer druerne til denne Terrunyo Carmenere fra en af de helt store internationale vinøse megakoncerner Viña Concha y Toro.

Det er et gigantisk foretagende., som jeg også har skrevet om tidligere. Vinhuset har bare i Chile omkring 8.720 hektar vinmarker spredt rundt vinregionerne Maipo, Maule, Rapel, Colchagua, Cachapoal, Curico og Casablanca i Chile og omsætter for langt over 6 milliarder kroner årligt.

Det er nok det største sydamerikanske vinhus, og de laver vine under mærker som fx Sunrise, Frontera, Casillero del Diablo  Terrunyo, Amelia, Carmín de Peumo, Don Melchor og så dette Marques de Casa Concha.

Vi kender nok mest vinhuset fra supermarkedsvinen Casillero Del Diablo … det er den med djævlen på etiketten og fra vinen Sunrise … ja, den med den orange etiket.

De ejer udover de mange hektarer i Chile – samt de mange brands – også en række andre vingårde andre steder, bl.a. Viñedos Emiliana, Viña Cono Sur, Viña Maipo, Viña Palo Alto, Viña Maycas del Limarí, Viña Canepa, Fetzer Vineyards og Trivento Bodegas y Viñedos.

Denne Terrunyo Carmenere er fra huset serie Fine Wines … og altså lavet med druer fra marken  Peumo Vineyard, der ligger i 170 meters højde og vinstokke plantet i 1990.

Det er 99% Carmenere samt 1% Cabernet Sauvignon. Druerne er gæret i rustfrie ståltanke over 6-10 dage med en eftermaceration på 10-20 dage efterfulgt af malolaktisk gæring og så lagring i franske egefade 9 måneder.

Terrunyo Carmenere dufter også af Chile vin … varm og solrig frugt, solbær, blåbær, blommer, mælkechokolade, røg, krydderier, tør eg, fast og kraftig i strukturen, mens syren stikker lidt i næseborene.

Smagsmæssigt en blommesød vin, blød, og jeg får rigtig mange forskelligrettede noter. Fedme, det solrige, en lidt stram syre, mange sjove krydderier, chokolade og samlet et sådan lidt blandet indtryk.

Forhandles i supermarkeder i Coop kæden og kan normalvis fås på tilbud til omkring 100 kr., men ellers er prisen vel det dobbelte.

Vinanmeldelse 4/7