Tag-arkiv: 4½

2011 Weingut Bründlmayer, Grüner Veltliner Loiser Berg, Kamptal, Østrig

2011 Weingut Bründlmayer, Grüner Veltliner Loiser Berg, Kamptal, ØstrigFørste vin hos vinsmagningen hos Flemming var denne Grüner Veltliner Loiser Berg fra Weingut Bründlmayer, som ligger i Langenlois i Kamptal, der er en sidedal til Donaudalen godt 70 km nordvest for Wien.

Vingården ejes og drives af Willi Bründlmayer, der overtog gården efter sine forældre i 1980. Han er meget venlig og uhyre beskeden, og man imponeres over dette mønsterbrug. Der er i alt 60 hektar, der udnyttes til vin, hvilket er stort efter østrigske forhold. De fleste af markerne ligger på terrasser, og ca. 1/3 dyrkes efter lyre systemet, hvor stokkene er beskåret, så de har form som to arme, der strækker sig mod solen.

Kamptal ligger beskyttet af skovbeklædte bakker for de kolde vinde fra nordvest, og om dagen varmer solen de stenfyldte terrasser. Kamptal ligger i den del af Østrig der kaldes Weinviertel, som er det største vimområde, og mere end 50% af vinmarkerne her er beplantet med druen Grüner Veltliner, der er den mest typiske drue i Østrig. Hos Bründlmayer er 70% hvidvin, men de producerer også 30% rødvin.

Denne vin kommer fra en vinmark på ”Loiser Berg”, som ligger på en syd-sydøstliggende skråning, der er mindre udsat for vind. Jorden er lidt federe og varmere og har et mere beskyttet mikroklima. Druerne plukkes i slutningen af oktober. Vinen gærer ved 15-20 gr. inden den kommer på store træfade for yderligere modning.

Duftmæssigt masser af æbler, pærer, flæsk og røget bacon, svag kælder … sådan lidt “mulle”, citrus og krydderurter. Smagen er uhyre frisk med god mineralitet og god syre. Frugtrig og frisk må vist være kodeordene. Dejlig vin.

Købt hos Jysk Vin, pris 142 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Bodegas Enrique Mendoza, Moscatel de la Marina, Alicante, Spanien

2011 Bodegas Enrique Mendoza, Moscatel de la Marina, Alicante, SpanienDer kom også en lille dessertvin på bordet, en Moscatel de la Marina fra Bodegas Enrique Mendoza, som ligger i byen Alfàs del Pi i Alicante området, tæt på havet og omkring 70 km. nord for byen Alicante.

Enrique Mendoza grundlagde vingården i 1989, men tilplantede egentlig de første vinmarker allerede i 1970, og begyndte også at lave lidt vine i 1978, men det er først i starten af 90’erne at bodegaen kommer rigtig i gang, da Enriques søn José (Pepe) Enrique Mendoza Gracia, født i 1971, kommer til som vinhusets vinmager.

Og det er Pepe, som – hjulpet af hans yngre bror Julián – nu kører forretningen. Pepe er ansvarlig for vingårdens ledelse og hele vinfremstillingen, mens Julián passer den kommercielle side af virksomheden. Pepe har fra en ung alder deltaget i vinproduktionen på Bodegas Enrique Mendoza, bl.a. ved at hjælpe med høst og presning af druerne – hvilket i starten i øvrigt skete ved hjælp af en 300 år gammel vinpresse – så han er opflasket med vin.

Pepe tog som uddannelse som ønolog ved skolen Félix Jiménez de Requena og studerede bl.a. på Raimat og Masia Bach. Han var den første spanske vinproducent til at arbejde i New Zealand, hvor han arbejdede hos Grove Mill i Marlborough Valley. Han arbejdede senere i Argentina med Altavista og Achaval Ferrer.

Pepes fundamentale mål på Enrique Mendoza er at opnå druer af højeste kvalitet. Markerne plejes med kompostgødning og alt sker miljørigtigt uden brug af sprøjtemidler. Det er Pepes grundholdning, at stor vin kommer fra ”store” vinmarker.

Bodegaen i Alfás del Pi er omringet af 5 hektar vinmarker, men de fleste af husets vinmarker er placeret lidt længere vest for Alfàs del Pi, nemlig i på vingården Finca Chaconero, som ligger i nærheden af byen Villena, hvor markerne ligger med en gennemsnit højde på ikke mindre end 1.200 meter, nogle endda så højt som 2.100 meter.

Markerne omkring Alfas del Pi er traditionelle beplantninger med Monastrell og Moscatel, men Pepe eksperimenterer også med internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah, hvilket dog primært sker på Finca Chaconero. Vinene er typisk gæret i rustfrit stål, med lang maceration (op til 28 dage) og lagres i fransk eg.

Her har vi en dessertvin fra huset, lavet med druer fra markerne omkring Alfàs del Pi, dvs. meget tæt på havet, sikkert også derfor vinen bærer navnet Moscatel de la Marina, og selvfølgelig lavet 100% på Moscatel druen, som normalt giver en aromatisk og meget karakteristisk smag.

Duftmæssigt masser af indtryk med tropisk frugt … specielt abrikos, toast, umodne nødder, muscatnød, kokos, søde tulipaner og en lidt gæragtig duft. Der er godt med sødme i vinen (selvfølgelig), ren nektar, søde krydderier, honning … men også en god friskhed, som virkelig binder vinen sammen.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 128 kr. for 1 stk., og 96 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Château de Montfaucon, Les Gardettes, Rhône, Frankrig

2011 Château de Montfaucon, Les Gardettes, Rhône, FrankrigAftenens første røde … en Les Gardettes fra Château de Montfaucon, som ligger i Cotes du Rhone på en høj klippe, lige ned til Rhône floden og umiddelbart overfor Chateauneuf-du-Pape på den modsatte side af floden.

Slottets historie går tilbage til den 11. århundrede, hvor det havde strategisk betydning, da Rhône floden var grænsen til det tyskromerske kejserrige.

Rodolphe de Pins’ familie købte slottet i 1766, og har produceret vin på slottet næsten lige siden. I en lang periode, fra 1936-1995, blev alle druer solgt til det lokale kooperativ, og det var først da Roldolphe efter endt uddannelse overtog vinproduktionen, at de igen begyndte at lave egne vine.

Før Rodolphe startede vinproduktionen har han som en del af sin uddannelse læst et år på UC Davis i Californien, og arbejdet hos Henschke Cellars i Australien, samt på Vieux Télégraphe i Chateauneuf-du-Pape. Det var med andre ord en mand med antennerne ude, der genstartede den historiske vinproduktion på Chateau de Montfaucon.

Vinmarkerne ligger i 3 forskellige enklaver i henholdsvis Montfaucon, Roquemaure og St. Genies de Comolas, og den terroirmæssige forskellighed er sammen med de 15 forskellige druesorter Rodolphe arbejder med, nøglen til forståelse af vinene. Det handler om diversitet, og naturlighed.

De 15 druesorter har alle en lang historie i det sydlige Cotes du Rhône, der både har skabt en naturlig tilpasning og berettigelse, og hvis man som Rodolphe tilstræber maksimal kompleksitet i vinene, må man nødvendigvis være åben for, at de druesorter der har tilpasset sig områdets klima og geografi, også kan have en betydning.

Forskelligheden i terroir og druesorter er med til at skabe det mest præcise Montfaucon udtryk. Af samme grund er Rodolphe ikke hoppet med på vognen og produceret enkeltmarksvine eller prestige cuvéer. Det er ganske enkelt ikke hvad det handler om. Efter Rodolphes overbevisning er de fleste specialcuvéer tænkte og fortænkte. De mister den sjæl og naturlighed, som vine bør have.

Vinene fra Chateau de Montfaucon er ikke certificeret økologiske, men i praksis er dyrkes markerne naturligt og fuldt bæredygtigt. Det er en nødvendighed for at lave den type Cotes du Rhone, som Rodolphe de Pins søger.

Rodolphe er både nørd og traditionalist, men inden for de filosofiske rammer af det traditionelle bliver der eksperimenteret. Vinene gærer på cementtanke, og der eksperimenteres hele tiden med gæring af flere eller mange druesorter sammen, enkelte for sig, enkelte lagres på barriques (altid brugte) alene, andre blandes sammen. Målsætningen er at skabe de mest elegante, komplekse og balancerede vine i det sydlige Rhône.

Rodolphe elsker balancen i Bourgogne, og det er den der søges genskabt. Vinstokkenes alder er høj (op til 90 år), og høstudbytterne lave, men vinene besidder en lethed og friskhed, der er usædvanlig for området. Selv i kraftige årgange er den røde bærfornemmelse dominerende.

Denne Rhône Les Gardettes er husets billigste røde vin og lavet på 50% Syrah, 15% Carignan,15% Cinsault, 10% Mourvèdre og 10% Grenache. Lagret på cementtanke i 18 måneder inden den kommes på flaske.

Duftmæssigt sådan rigtigt traditionelt Rhône. Uhmmm, her er Rhône/provencekrydderier, lavendel, lakrids, blæk/blyant, solbær, og samme fornemmelse går igen i smagen, som giver dig  solbær, peber …. som sidder lige i front af munden, en meget svag sødme … fyldig og varm, og alligevel med god bid. Det er faktisk en rigtig flot Rhônevin med et meget traditionel præg.

Forhandles hos Niche Vine, pris omkring 95 kr. (lige præcis denne har jeg ikke fundet, men Les Gardettes i Rosé koster 95 kr.) Hos Alverdens Vine findes den til 79 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Xanadu Wines, Next of Kin Chardonnay, Margaret River, Australien

2009 Xanadu Wines, Next of Kin Chardonnay, Margaret River, AustralienVilla Dining på Malling & Schmidt igen … herligt, og der smagte jeg en række vine, helt præcis 3 forskellige hvidvine, 3 rødvine samt en enkelt dessertvin. Og vi lægger ud med denne Next of Kin Chardonnay fra vinhuset Xanadu Wines fra “down under”.

Xanadu Wines er grundlagt af John og Eithne Lagan, som ankom til Margaret River i 1968, men de tilplantede først deres vingård i 1977. De plantede de første vinstokke i, hvad der nu er en af regionens ældste vinmarker.

De opkaldte deres vingård ’Xanadu’ efter digtet ’Kubla Khan’ af den romantiske digter Samuel Taylor Coleridge.

I begyndelsen af 1980’erne begyndte vingården at vinde priser for deres vine og havde således et ry som én af de fineste vingårde i regionen, da den i 2005 blev en del af Rathbone-familien. Rathbone var i forvejen i vinindustrien, og ejer bl.a. Laura Barnes Vineyard, Yering Station – som de fleste nok er stødt på – Mount Langi Ghiran i Victoria og Parker Estate i Coonawarra, dvs. et ret stort foretagende.

Chef vinmager på Xanadu er Glenn Goodall, som oprindelig stammer fra New Zealand.

Denne vin er lavet på Chardonnay klonen Gin Gin Chardonnay, som giver lavt udbytte, og var én af de første druesorter, som blev plantet i området Margaret River og stadig bruges af nogle af de bedste producenter her. Vinen har derudover ligget på brugte, franske egetræsfade i omkring 9 måneder.

Duftmæssigt virker denne Chardonnay rigtigt dejlig fyldig med nødder, citrus, tropiske frugter med bl.a. ananas, bagt brød. Også lidt animalsk i duften, faktisk ganske herligt. Smagen overrasker i den grad, for her er ingen fed Chardonnay, men derimod har vinen en gennemgående god og tydelig syre. Der er næsten umodne grønne æbler i smagen, grønne bær, som heller ikke er helt modne … samtidig et lidt cremet udtryk … god lang eftersmag. Fin vin og ganske overraskende Chardonnay fra Australien.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 129 kr. for 1 stk., og 97 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, Italien

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, ItalienVidere til vin nr. 2 fra tirsdag, nemlig denne Chianti Classico Riserva Il Grigio med den bistre udseende mand på etiketten. Vinen er fra Società Agricola San Felice, hvorfra jeg for omkring 4 måneder siden smagte deres kendte supertoscaner, IGT-vinen Vigorello, som er en meget kraftig og habil vin.

Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Denne Il Grigio er lavet fra druer fra marker omkring Castelnuovo Berardenga, og ifølge huset selv på 100% Sangiovese. Fermentering sker på skind ved 28-30 grader i 18-20 dage efterfulgt af malolaktisk gæring i stål. Herefter lagrer 80 % af vinen i 24 måneder i enten 60 eller 90 hektorliter store slovenske fade, men de sidste 20% lagrer i 225 liters franske barriques. Herefter lagrer vinen yderligere 6 måneder i flasken. Der laves årligt 240.000 flasker af denne vin.

De bistre, gråskæggede og middelalderlig mand på etiketten er i øvrigt ridderen Il Grigio … en legendarisk ridder fra renæssancen og kæmpede sammen med Sienas tropper, her flot portrætteret på maleriet “L’uomo in armatura” … mand i rustning … af den italienske maler Tiziano. Il Grigio betyder da også meget passende “den grå”.

Grå er vinen imidlertid ikke, for det er en mørk fætter … i hvert fald noget mørkere, end vi normalt finder en Chianti. Duftmæssigt godt med kælder, mørke bær, svedsker, lakrids, violer og generelt meget animalsk i næsen. Dejligt. Smagen er dejlig tør, krydderbuske, tør jord, grønne noter og fortsat godt med tannin i vinen. Langt kraftigere end andre Chianti’er, men jeg kan faktisk godt li’ vinen.

Købt i Føtex, hvor prisen var 169 kr. for 2 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2010 Domaine Alary, La Brunote Cairanne Côtes du Rhône Villages, Rhône, Frankrig

2010 Domaine Alary, La Brunote Cairanne Côtes du Rhône Villages, Rhône, FrankrigSmagningen i tirsdags bød blandt andet på denne La Brunote Cairanne Côtes du Rhône Villages fra vinhuset Domaine Alary, som er beliggende i byen Cairanne midt mellem Avignon og Montélimar, altså klassisk Rhône land.

Domaine Alary er en vingård, der er gået i arv fra far til søn siden 1692. Det er i dag Denis, der driver gården på 29 hektar, fordelt med 26 hektar røde druer og 3 hektar med hvide druer. Druerne er høstet fra gamle vinstokke fra sydvendte marker beliggende omkring vingården. Al høst foregår manuelt. Markerne i Cairanne har – ligesom i Chateauneuf du Pape – godt med småsten, og det er med til at give nogle vine, som er dybe og generøse.

Denis Alary har de sidste år arbejdet målrettet på at dyrke sin vingård uden brug af sprøjtemidler og pesticider og fra 2012 kan han kalde det ”agriculture biologique”. Alarys vine bliver altid vurderet højt af den internationale vinpresse. Denis Alary er også præsident for Syndicat des Vignerons de Cairanne.

Denne La Brunote Cairanne Côtes du Rhône Villages er lavet på Grenache, Mourvedre og Carignan, lagrer i 2 år før den kommer på flaske, heraf 6 måneder på store egefade.

Duftmæssigt helt klart Rhône med urter, lidt lavendel, men herudover også solbær, kirsebær, brændte toner, peber, bacon … lidt animalsk i udtrykket, hvilket er rigtigt dejligt. I smagen fornemmes Grenache med det samme, og der er lidt svag peber, lidt sødme, fyldig og rund, god intensitet og balance … tydelig Rhône og absolut til den bedre side. Smager bare godt.

Købt hos Jysk Vin, pris 119 kr. og kun 89 kr., hvis du køber 6 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2010 Decugnano Dei Barbi, Il Bianco di Decugnano, Umbrien, Italien

2010 Decugnano Dei Barbi, Il Bianco di Decugnano, Umbrien, ItalienWeekenden blev tilbragt i Berlin … herlig by, og jeg skal nok vende tilbage til et par vine, som blev nydt i byen. Denne vin havde jeg imidlertid medbragt hjemmefra, og den blev nydt på værelset som indledning til opholdet. Vinen er en Il Bianco di Decugnano fra vinhuset L’azienda Agricola Decugnano dei Barbi, som ligger små 15 km fra byen Orvieto i bakkerne ved Lago di Corbara i Umbrien.

Vingårdens historie går helt tilbage til 1.000 år før Kristus. På den charmerende vingård er der nemlig kældre under vinmarkerne, som dette gamle folk udgravede for over 3.000 år siden. Kældrene bruges idag til lagring af husets glimrende Spumante, lavet på den traditionelle champagne-metode. Men i nyere tid har gården dog fået navn efter ejeren Claudio Barbi, en vinhandler som købte gården i 1973.

Siden er vingården blevet nænsomt restaureret og i dag drives gården fortsat af Claudio, nu blot sammen med sønnen Enzo. For flere år siden besluttede far og søn at koncentrere deres indsats for at producere den bedste vin i området. Produktionen blev skåret ned med to tredjedele, og der blev eksperimenteret med nye blandinger for at hæve kvaliteten. Resultatet blev de første Tre Bicchieri i Gambero Rosso i 2011 for netop denne vin Il Bianco di Decugnano, blot i årgang 2009.

En af forklaringerne på, hvorfor gården kan lave så fremragende hvide vine, skal findes i jordbunden. En undersøgelse af jorden på deres vinmarker har afsløret samme jordbundsforhold som i netop Chablis. Kalkholdig og fyldt med skaller fra østers. Ligeledes ligger markerne 350 meter over havet, hvilket giver masser af luft og et klima en lille smule køligere end i resten af Umbrien.

Vinen er lavet på druerne Grechetto og Chardonnay, en spændende kombination af en lokal drue fra Umbrien og den internationale Chardonnay. Duften er let eksotisk med fersken, dejlig frugtrig, sprød og frisk i udtrykket. Smagen ovre i samme boldgade med god syre, fad, vanilje og sprødhed. Dejlig vin.

Fundet hos Daarbak Catering, hvor en flaske sammen med en Rosso fra samme vinhus samlet koster 299,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo, Piemonte, Italien

2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo, Piemonte, ItalienJeg var i løbet af ugen til en flot Barolo smagning i Randers Vinlaugh, ja faktisk en Barolo smagning alene med vine fra Monforte d’Alba, og endda forestået af en vinbonde, som er pæredansk og til dagligt bor i Randers.

Jeg havde nemlig aftalt med Brian Falkner, som er medinvestor i den lille vingård SenZanome om at komme forbi laughet og fortælle lidt om, hvordan det er at investere i – det vi andre kun kan drømme om – egen vingård i Piemonte, om projektet, historien, udfordringerne og ikke mindst vinene.

Jeg havde også lokket Brian til at bruge en del af sin sommerferie i Barololand på at indkøbe endnu flere Barolo’er fra nogle af de andre naboer rundt om i Monforte d’Alba. Så der var med andre ord lagt op til en spændende aften.

Vi startede smagningen med Brians egen 2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo. Jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2007 (og andre vine fra SenZanome), så det blogindlæg linker jeg selvfølgelig lige til.

Vingården SenZanome ligger blot blot 10-15 minutters gang borte ligger Monforte d’Alba med sit glimrende udbud af barer og restauranter. Og det var faktisk fra begyndelsen den lille flække, der var den egentlige tiltrækningskraft på projektets initiativtagere. De havde besøgt Barolo-området gennem mere end 25 år, og det endte næsten altid med at blive i Monforte, at de boede, spiste og ”hængte ud”.

Efterhånden formede ønsket om at få en permanent bolig sig. Det blev så til købet af et ældre, temmelig faldefærdigt hus i udkanten af byen, og med det fulgte næsten halvanden hektar mark – beplantet med træer og buske. Huset blev istandsat, og i 2007 købte investorerne – efter lange forhandlinger – også marken på den anden side af huset. Marken var på 1 hektar og havde 40-70-årige gamle Dolcetto-, Barbera- og Nebbiolostokke.

Brian fortalte, at forhandlingerne om 1 hektar marken var med en gammel italiensk mand, som i den mørke stue, siddende for bordenden iført sorte solbriller, totalt mafio-style, overhovedet ikke var til at stikke i omkring prisen for marken. De fik dog en lille rabat i form af en 12 liters Barolo.

Med købet af vinmarken, så måtte man i gang med produktion af vin. De entrerede derfor med Giovanni Manzone, hvis vingård ikke ligger langt fra SenZanome. Manzone står for alt konsulentarbejde, pasning af markerne og selve vinifikationen. I efteråret 2007 blev der høstet for første gang og året efter kunne de nye vinproducenter lancere deres første vin, en Dolcetto d’Alba. Disse stokke er dog i dag revet op og erstattet af Nebbiolo, som der jo alt andet lige er bedre økonomi i.

Efterfølgende har investorerne i foråret 2010 også fældet de træer og buske, som stod på de 1,5 hektar jord, som fulgte med huskøbet, og her er der nu også plantet vinstokke. Med de nyplantede stokke er fordelingen på markerne 80% Nebbiolo og 20% Barbera, og den totale årsproduktion vil i fremtiden ligge på omkring 15.000 flasker.

Denne Barolo Bricco San Pietro er således blot anden årgang fra danskerne. Høstet i de første 10 dage i oktober, en maceration på 30 dage, og lagret i 36 måneder  i 500 og 700 liters egetræsfade.

Duftmæssigt ribs, kirsebær, brombær, læder, tobak og godt med grønne toner. Smagsmæssigt endnu meget ung, for der er masser af syre, hækplanter, stor frugt renhed, og tanninerne bider fortsat. Skal have nogle år i kælderen endnu. Brian fortalte også, at 2008 var en køligere år end 2007, hvorfor 2007’eren står en smule mere varm i udtrykket. Derudover hører Manzone … og dermed også SenZanome til blandt traditionalisterne, hvormed vinene står mere ranke og kølige i udtrykket. 2008’eren er nok en bedre gemmevin end 2007’eren, men lige her og nu, så foretrækker jeg nok 2007’eren.

I dag kan vinene bl.a. købes via iMall Webshop, pris 232 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

1975 Château Bellevue Mondotte, Saint Emilion, Bordeaux, Frankrig

1975 Château Bellevue Mondotte, Saint Emilion, Bordeaux, FrankrigEn pludselig indskydelse fik mig til at dreje ind til Lorentzen Vinhandel da jeg forleden var i Ebeltoft, og vupti duppede denne vin op. Måske ledte jeg efter en raritet, en anderledes flaske til at medbringe til vores hyggelige vinaftenen, måske det var inspiration fra sidst, hvor Jan havde medbragt en Nebbiolo fra 1970 eller måske var Lorentzen Vinhandel bare god til friste med udstillingen af denne vin.

I hvert fald så fik jeg indkøbt denne ældre, bedagede Bordeaux vin, og medbragte den også stolt til vores vinaften med en forsikring fra Lorentzen, at de havde åbnet 3 flasker fra samme kasse forleden, og de selvfølgelige var gamle, men drikkelige. Jeg kunne selvfølgelig godt se, at væsken i flasken havde mistet det meste af det røde skær … men hvo intet voves … intet vindes.

Vinen er en Saint Emilion, og slottet er det mere ukendte Château Bellevue Mondotte anno 1975. På etiketten står der, at vinen er ”shipped and bottled” af Christopher’s, hvilket hentyder til Merchant Christopher & Company Ltd. i London.

Lad os starte med Christopher’s, som – efter sigende – var Englands ældste vinforretning. Lidt detektivarbejde på nettet afslører, at man ikke ved helt hvornår forretningen opstod, men at man i hvert fald i juli 1819 i London Times støder på forretningen, som på det tidspunkt ligger Great Coram Street med George Christopher som ejer. Jeg kan også se, at forretningen i 1939 bliver omdannet til et selskab, mens firmaet i 1972 overtages af Mackinlay-McPherson Ltd, Edinburgh, som senere bliver en del af Scottish & Newcastle Breweries, en stor bryggerigruppe … som vistnok i dag er verdens 7. største sammenslutning af bryggerier.

Christopher & Company Ltd ophører i starten af 80’erne, men har i løbet af årene lagt navn til en række forskellige whiskey’er og tilsyneladende også stået for import og tapning af en række vine, herunder denne fra slottet i Bordeaux. Fortegnelser viser, at de sidste aftapninger fra Christopher’s sker i 1979.

I 1975 – da vinforretningen i London står for aftapningen af vinen – var Château Bellevue Mondotte et ukendt vinslot … i hvert i den vide vinverden, selvom beliggenheden lige mellem store Bordeaux slotte som Chateau Pavie og Chateau Pavie Decesse var ganske eftertragtet.

Det er først i 2001 at slottet kommer frem i lyset, nemlig da det overtages af Gérard Perse, som i forvejen ejer de øvrige nævnte slotte. Han har siden 2001 intensiveret produktionen, arbejdet med benhård grøn høst af slottets beskedne 2,5 hektar vinmarker, og slottet har i dag ét af de laveste høstudbytter i området.

Vinene fra Château Bellevue Mondotte er siden blevet anmelderrost og sælges i dag til priser på flere hundrede dollars. Den gode Parker (hvis han er god) har da også giver vinene fra slottet pæne ratings, bl.a. 97 point for årgang 2005.

Og hvor leder det os så hen? Ja, vi har at gøre med et vinslot, som sidenhen blev ganske godt. Vinen er ældgammel, faktisk hele 38 år … tappet af en historisk vinforretning i London, som for længst er lukket, og nu er flasken landet på bordet til vores lille vin-kom-sammen … med stor risiko for at være langt ”over the hills” … men ganske sjovt.

Vinen er i dag lavet på 90% Merlot med 5% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc, og sådan må vi formode det også forholdt sig i 1975, men det kan jeg ikke finde information om. I dag lagrer vinen 24 måneder på fransk eg … heller ikke her vides det, hvordan det forholdt sig i 1975.

Lad os åbne den gamle satan. Og for satan … pardon my french … jeg er faktisk overrasket over, hvor “rød” vinen egentlig er. Selvfølgelig er farven brun/orange i kanten, men duften er egentlig ganske fin, en smule oxyderet med toner af sherry, men der er også frugt … duft af røde bær endnu. Sådan.

Smagsmæssigt er jeg bestemt ikke til gamle vine, men denne er bestemt drikkelig og igen er jeg overrasket over frugten. Der er selvfølgelig qua alderen stor blødhed i vinen, som er overraskende behagelig, men den skal også nydes hurtigt … jo det kan man godt … for den forsvinder selvfølgelig hurtigt. Meget sjovt at prøve så gammel en vin, som fortsat er drikkelig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Lorentzen Vin, pris 295 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2012 Bodegas Val de Vid, Verdejo Condesa Eylo, Rueda, Spanien

2012 Bodegas Val de Vid, Verdejo Condesa Eylo, Rueda, Spanien Vores traditionsrige vinaften startede – as usual – med en hvidvin, og Steffen havde valgt denne skønne Verdejo fra vinhuset Bodegas Val de Vid, som ligger i hjertet af Rueda.

Her ligger La Seca, hvor Bodegas Val de Vid sidder på 20 hektar marker udelukkende beplantet med over 20 år gamle Verdejo-vinstokke i Rueda’s smørhul. Markerne er beliggende på en højslette 740 meter over havet, så tilpas højt oppe at nætternes kølighed bevarer en dejlig syrefriskhed i druerne, så vinen ubesværet bærer det kraftige aromaudtryk.

Bodegaen har i Serrada et moderne vineri med den armada af rustfri ståltanke, der skal til for at producere sprød Rueda! Herfra styrer Silvia García med kyndig hånd vinifikation og élevage. Hun foretrækker naturgær, en forholdsvis lang maceration og forlænget kontakt med fingæren for at fremme vinenes kompleksitet og aromatiske dybde.

Udover gårdens egne 20 hektar vinmarker, så kontrollerer de også 40 hektar for andre vinavlere, som leverer druer til Bodegas Val de Vid.

Denne vin kommer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på 23 år, 100% Verdejo og der laves ikke mindre end 100.000 flasker af denne vin hvert år på  bodegaen.

Duftmæssigt virker vinen meget frisk og frugtrig med grønne blade, fersken, citrus, svag toast,  mens smagen er let cremet, igen med utrolig friskhed, en smule sødme og fin medium eftersmag. Der fornemmes også lidt tropisk frugt i smagen, og generelt en meget dejlig vin, som er overraskende god. Disse Verdejo er tit ganske friske. Thumbs Up.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel Vine, pris 85 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7