Jeg er tosset med god portvin … og nu smager jeg 2 portvine fra det klassiske portvinshus Delaforce, som vi før er stødt ind i på bloggen og den første er en Non Vintage Fine Ruby Port.
Det er en portvin, der er lavet på de klassiske Douro druesorter Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Barroca og Tinta Roriz, der alle er høstet i midten af september.
Der er ikke så mange oplysninger om produktionen, men en Ruby Port er lagret i højst tre år for at bevare sin friske smag og det er så kortere end de fleste andre portvine … lige med undtagen af Tawny portvinene.
Mørk frugt … vi snakker blommer, svesker, våde fade, en anelse nødder og man mærker allerede fra starten også de 20% alkohol, der lige snerrer og får følgeskab af en vis tørhed i vinen.
Smagen er langt bedre end duften … smager sgu ret godt, hvor der kommer en rund, blød frugt af kandiserede blommer, svesker, dadler og den akkompagneres fint af alkoholen, der aldrig bliver for kantet eller stram, men bare giver varme og comfort i halsen. Det er sgu en lækker lille godbid. 91 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.