Champagnehuset Janisson Baradon et Fils stod bag første vin på Fru Larsen, nemlig denne Brut Grande Réserve.

Champagne Janisson Baradon ligger i byen Epernay og har 9,3 hektar vinmarker primært på de vestlige bjergskråninger i Epernay samt nogle små jordlodder i Chouilly og Brimont.

De har lidt mere end 4 hektar af både Chardonnay og Pinot Noir, og næsten 1 hektar Pinot Meunier.

Huset er grundlagt af Georges Baradon samt hans svigersøn i 1922. Georges var “remueur”, hvilket er betegnelsen for den person, som gik og drejede champagneflaskerne efter den malolaktiske gæring, når flaskerne var placeret i stativerne, mens svigersønnen var bødker.

Og i dag drives champagnehuset fortsat af familien, nemlig i form af 4. og 5. generation, Richard Janisson og sønnerne Maxence og Cyril. Sammen producerer de omkring 90.000 flasker champagne om året.

Imidlertid ligger ejerskabet af Champagne Janisson Baradon et Fils i dag hos det australske firma HMH Beverages, som udover champagnehuset også ejer Broken Heart Gin, Levin Wine, St. Ronan’ Cider, Cherry Tree Hill Wines, Trellis Wines og sluttelig et andet champagnehus Champagne Aubry.

Janisson Baradon praktiserer ”lutte raissonée” for at sikre balancen i deres terroir. Med respekt for miljøet og med stor kærlighed til jorden fremstiller Janisson-Baradon vine stort set uden at anvende pesticider og kunstgødning. På den måde beskytter de den biologiske funktion af jorden bedst muligt – i forhold til en forsvarlig miljøpraksis og under hensyntagen til miljøet. Samtidig luger de ved håndkraft og anvender en hest på nogle af markerne – et flot og usædvanligt fokus på kvalitet, som man ikke finder hver dag,

Janisson Baradon kærer om kvaliteten af deres vine, og mosten fra de individuelle parceller holdes derfor adskilt ved vinificeringen. Herefter lagrer vinen i tanke og på små brugte egetræsfade fra Bourgogne indtil den endelige blanding. Blandingen er – som de selv beskriver det – en del af familiens historie, ja, nærmest rituel, for at sikre samtlige årgange den høje Janisson-Baradon stil. Vinene lagrer flere år i kælderen – i totalt mørke.

De senere år er Janisson Baradon begyndt at bevæge sig bort fra traditionen med den traditionelle korkprop. Således anvender de oftere en korkkprop ved navn ”Mytik Diamant – en sammenblanding af naturligt kort og syntetisk materiale, som eftersigende skulle afværge problemer med oxidering eller prop. Janisson-Baradon ønsker nemlig ikke, at forbrugerne skal åbne deres champagner i en ikke-optimal tilstand.

Denne Brut Grande Réserve er lavet af en blend af 50% Pinot Noir og 50% Chardonnay, hvoraf 30% af saften er lagret på egefade i 5 år  husets kældre. Det betyder, at vinen er sammenstukket af vin fra forskellige årgange … dermed også en N.V. (Non Vintage) … uden årgang.

I næsen lidt ovre i den ristede afdeling, muskat, toast, papkasser med toner af græs, æbler, lemon, kalk og fin friskhed. Smagen er blid … syren og boblerne er ganske blide, hvilket er mit første indtryk. Virker sådan meget moden i smagen med honning, appelsinskal og god lang eftersmag. Elsker, at den ikke bider, som nogle champagner ellers kan gøre. Dejlig start.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 239 kr.

Rating 5/7

Hmmmm, en lille velkomst drik på terrassen hos Brix til sensommerens byggemøde … intet mindre end en Dom Pérignon, den nok mest ikoniske champagne, som der findes på markedet og ét af vinbranchens stærkeste brands. En sagnomspunden champagne og her i en udgave med nogen alder … nemlig en årgang 1993.

Jeg har tidligere skrevet om huset og champagnen, nemlig da jeg smagte den i årgangen 2002 … i øvrigt én af de bedste årgange i mange år, men vil lige gentage historien om champagnen. Det er jo heller ikke så tit, at man smager denne eksklusive og dyre champagne … det er alene anden gang for mig … så derfor kan historien jo også godt tåle en gentagelse.

Champagnen er opkaldt efter Frankrigs mest berømte kældermester Pierre Pérignon, som levede fra 1638 til 1715 og var søn af en sekretær til en lokal dommer i byen Saint-Menehould i Champagne-distriktet i Frankrig. Han blev også kendt for udtrykket: “Jeg drikker stjerner”, der er en genial og præcis beskrivelse af den fine smagsoplevelse man får, når man smager en stor champagne som Dom Pérignon.

I en alder af 19 år blev han benediktinermunk i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun. I 1668 flyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret indtil sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som et tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret som traditionelt var forbeholdt abbeder.

På Dom Pierre Pérignons tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Temperatursvingninger i løbet af året gjorde bogstaveligt talt vinene til bomber, der kunne eksplodere hvornår det skulle være. Problematikken bestod i at når vinmagerne hældte vinen på flasker i det køligere efterår var det ikke altid at alt sukkeret i vinen var blevet omdannet til alkohol. Idet temperaturen så begyndte at stige ved næste års forår og sommer, så begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald blot pressede korkproppen ud af flasken. I værste fald eksploderede flasken på grund af trykket i flasken, og dette satte til tider gang i en kædereaktion, hvor naboflaskerne ligeledes eksploderede. Dom Pierre Pérignon brugte en stor del af sit liv på at undgå eftergæring i flaskerne.

Dom Pierre Pérignon er sidenhen blevet tilskrevet opfindelsen af Champagne hvilket er en udbredt misforståelse. Ligeledes var han ikke den første til at lave Champagne. Mousserende vine blev fremstillet med vilje mindst 30 år forinden af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret.

Man mener at skaberne af myterne om Dom Pierre Pérignon skal tilskrives Dom Groussard, der var Dom Pierre Pérignons efterfølger på klosteret i Hautvillers. I 1821 fortalte han, at Dom Pierre Pérignon opfandt Champagne og andre overdrevne historier om klosteret med henblik på at give klosteret og vinen prestige. Ligeledes er myterne omkring at Dom Pierre Pérignon var den første til at bruge korkpropper, samt at angive hvilken vingård hver enkelt drue kom fra blot ved at smage på druen, formentligt fra Groussard.

I dag ejes Dom Pérignon af Möet & Chandon, som er et meget gammelt vinhus, etableret i 1743. Selve Dom Perignon champagnen er imidlertid ret ”ny”, for først i 1936 lancerede Möet & Chandon en flagskibschampagne af de bedste druer, kaldet Cuvee Prestige og med Dom Pérignons navn på etiketten. Ikke fordi Dom Perignon oprindeligt arbejdede for Möet & Chandon, han døde nemlig 28 år før Möet & Chandon blev grundlagt, men fordi Möet & Chandon fik overdraget rettighederne til navnet af champagnehuset Mercier.

Det siges at den første Dom Pérignon egentlig var en årgang 1921 Brut Imperial som tappedes på flaske og lanceredes i 1936. Støt, men sikkert indtog gradvist Dom Pérignon tronen i det offentlige rum som verdens bedste champagne.

Siden 1987 har Möet & Chandon, og dermed Dom Pérignon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også omfatter modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en række andre virksomheder indenfor luksusvarer. En af hovedaktionærerne i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.

I dag er det vinmageren Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne. En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer. Som han udtrykker det: “Det handler ikke nødvendigvis om koncentration, men om at ramme rigtigt og få alle de forskellige elementer frem i de rette proportioner”.

1993 udgaven af den ikoniske champagne er fra et rimeligt år, som huset selv beskriver som “rigt”, mens den ratingsmæssigt på UWS score (Universal Wine Score) ligger omkring 89 point, bl.a. med 92 point fra Wine Enthusiast og 89 point fra Wine Spectator … og dermed laveste rating siden 1980. Ikke at det nødvendigvis skal være en rettesnor, for anmeldelserne er alle nogle år gamle … og en Dom Pérignon kan godt tåle nogle år på bagen uden de store problemer. Derudover skal det med i billedet, at champagnen slet ikke laves nogle år … idet kvaliteten simpelthen ikke er god nok. Det var fx tilfældet i det efterfølgende år 1994.

Duftmæssigt er der noter af ristet toast, fersken og lidt muskatagtige krydderier. Der er lidt citrusnoter, lidt indelukket mulle kælder, hasselnødder, honning og oxyderede æbler. En ganske speciel og ganske fascinerende aroma … helt ulig andre champagner jeg har smagt. Smagsmæssigt meget behagelig med blide perler, rund og cremet, mandler, pærer og god tørhed … samtidig med, at frugten virker meget saftig. Det er flot og balanceret … og virkelig en nydelse. Det var en vin, som delte vandene lidt … og jeg skal heller ikke påstå, at jeg har den store forstand på champagne … men en skøn nydelse og fed oplevelse. Har måske ikke helt samme sprødhed, som jeg husker fra 2002’eren, men det smager ganske enkelt bare godt.

Som mange andre store vin, så bliver de ikke billigere med lidt alder. Denne 1993 udgave kan fx købes hos Leisner Wine til 1.999 kr. Dyre dråber.

Rating 6/7