Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2012 Bodegas Pedro Luis Martinez, Hilanda Monastrell, Jumilla, Spanien

Denne vin Hilanda Monastrell kommer fra Bodegas Pedro Luis Martinez, som ligger ved byen Jumilla i den nordlige del af området Murcia i det sydøstlige Spanien. Bodegaen har også navnet Bodegas Alceño, og så kender vi den pludselig, nemlig fra da vi smagte vinen TW 12 Meses Monastrell.

Vingården er grundlagt tilbage i 1870 af den ihærdige vinhandler Roque Martinez sammen med to partnere, og i dag ejes vingården af 4. generation, nemlig Pedro Luis Martinez. Og nogle vine sælges altså under navnet Bodegas Pedro Luis Martinez, men andre sælges under navnet Bodegas Alceño.

Selvom gården i 1870 var den første af sin slags i Jumilla til at handle vin, så var det imidlertid først i år 2000 under Pedro Luis Martinez, at gården selv begyndte at lave og tappe deres egne vine.

Fra projektets start er der blevet investeret meget i moderne teknik, for at kunne lave så god vin som muligt og ambitionen er at lave vine med en moderne, ren profil. I dag produceres der omkring 500.000 flasker årligt under navnet Bodegas Alceño, fordelt på 9 forskellige vine, samt et ukendt antal flasker og vine som Bodegas Pedro Luis Martinez.

Ledelsesmæssigt drives gården af vinmageren Juan Miguel Benítez, som kan tillægges meget af æren for den fremgang, som vinene fra huset har fået og samlet har vinhuset fået over 90 priser for deres vine.

Huset ejer samlet omkring 400 hektar jord, hvoraf 336 hektar er Monastrell, 10 hektar Syrah, 20 hektar Tempranillo, 14 hektar Macabeo og endelig 20 hektar Airén.

Monastrall druen kender vi normalt som Mourvèdre … hoveddruen fra Bandol. Mourvèdre kræver varme og kræver tid. Den smager ikke godt når den er ung, men her til denne vin kommer druerne heldigvis også fra gamle vinstokke på mellem 25 og 40 år dyrket på kalkholdig, mager og stenet jord.

Fremstillingen af vinen sker i små cementtanke. Fermenteringen tager 15 dage og macerationen 20 dage, hvorefter vinen lagrer i 8 måneder på franske og amerikanske fade, både nye og fade, som er brugt én gang tidligere. Derefter ligger vinen 4 måneder på flaske inden frigivelsen. Produktionen af denne vin ligger på ca. 200.000 liter, hvilket vel svarer til omkring 267.000 flasker årligt.

Duftmæssigt godt med varme urter, krydrede og brændte toner, syrlige kirsebær, tranebær, rød jord … eller i hvert fald tør jord, gazebind og grønne blade. Smagen byder også på en krydret, fyldig og varm saft, hvor der er godt med syre … men en meget frugtren syre, som følger med i eftersmagen. Der er tranebær, menthol og lidt peber. Det bliver lidt kantet, men den syrlige frugt giver også vinen en rankhed, hvilket er ganske okay.

Købt hos Gourmondo i en smagekasse “Spanische Weinauslese Entdecker” med 6 flasker for 29,90€ og det giver en gennemsnitspris pr. flaske vin på kun 37 kr. Skal du købe vinen alene samme sted er prisen 7,90€ … eller ca. 59 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2009 Terre de la Custodia, Duca Odoardo Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Næste vin … hjembragt fra Keepers ferie i Italien … var denne Duca Odoardo Montefalco Rosso fra Terre de la Custodia Azienda Agraria, som ligger ved byen Gualdo Cattaneo i hjertet af Umbrien. På hjemmeside og på flasken står navnet på vinhuset nu med et V i stedet for et U, altså Terre de la Cvstodia.

Terre de la Custodia er ejet af Farchioni familien, hvis forfædre alle har været agerdyrkere i Umbrien siden grundlæggelsen virksomheden i 1780. De ejer 70 hektar jord, men har indtil 2003 fortrinsvis produceret olivenolie og mel … men også vindruer. Men i 2003 udvidede de aktiviteterne til også at omfatte produktion af egne vine.

Foretagendet ledes af brødrene Pompeo og Roberto Farchioni, som dog fortsat får råd fra deres forældre Lanfranco og Domenico Farchioni. Og derudover deltager Pompeos børn Giampaolo og Marco også i driften.

På deres marker dyrker de druesorterne Grechetto, Sagrantino, Sangiovese, Merlot og Montepulciano.

I de seneste år har Farchioni investeret betydelige ressourcer i flere nye projekter, bl.a. opførelsen af er nyt hovedkvarter for Farchioni Olier SpA, og oprettelsen af vinhuset Terre de la Custodia, herunder beplantning af nye vinmarker og investering i det mest avancerede anlæg til produktionen af vinene. I dag har vineriet en kapacitet på 5.000 hektoliter og kælderen er placeret under jorden for at opretholde samme temperatur og fugtighed. Alle barrriques er franske.

Som rådgiver til vinproduktionen har familien allieret sig med Riccardo Cotarella, som er en vinmager med internationale anseelse, stor erfaring og kompetence. Han hjælper husets ønolog Tiziano Maschio og vinmageren Marco Minciarelli med fremstillingen af vinene. Imidlertid er det Farchioni familien, som har sidste hånd med i alle vinene, når de endelig blandinger skal ske.

Der laves vine i to serier, nemlig under navnene Terre de la Cvstodia og Duca Odoardo. Denne Montefalco Rosso kommer fra Duca Odoardo serien og er lavet på 70% Sangiovese, 10% Sagrantino, 10% Merlot og 10% Montepulciano. Druerne kommer fra vinstokke med en gennemsnitlig alder på omkring 20 år, og efter fermentation og maceration over to uger, så lagrer vine 12 måneder på barriques, efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 56.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt godt med rød frugt, solskin og krydderier. Der er måske let antydning af blommer, vanilje og lidt eg. Smagen er lidt i samme boldgade, varm, fløjlsblød med en stænk balsamisk syre samt krydderier med kanel og spidskommen som de tydeligste. Lidt skarp i kanten, men er med til at give modspil til den fyldige solvarme fylde, og en ganske skøn vin fra Umbrien.

Købt på ferien, pris ukendt … jeg vil gætte på 14-15€ … men igen et rent gæt.

Vinanmeldelse 4/7    

2012 Charles & Charles, Post No. 35, Washington State, USA

2012 Charles & Charles, Post No. 35, Washington State, USAMed næste vin røg vi en tur til the big USA … nemlig med denne Post No. 35, et blend af Cabernet Sauvignon og Syrah. Godt med power … ligesom hos vinmageren den gode Charles Smith, som laver denne vin i et samarbejde med en anden Charles, nemlig Charles Bieler.

Jeg skrev om dem forleden, da jeg smagte deres Chardonnay. Charles Smith vil jeg ikke skrive så meget om, men blot henvise til nogle af de tidligere blogindlæg, fx fra vinene 2010 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling eller 2008 Charles Smith, Chateau Smith, Cabernet Sauvignon. En anderledes, rocket vinmager ud over det sædvanlige, som bestemt er interessant at læse om.

Det gælder imidlertid også hans samarbejdspartner Charles Bieler, som kalder sig selv kreativ, en innovativ vinmand, maratonløber og New York Hipster.

Charles kommer reelt fra en vinfamilie, idet hans far Philippe Bieler i 1992 grundlagde vingården Château Routas i Coteaux Varois, en lille appellation i midten af Provence. På gården producerede man Grenache baserede rødvine samt masser af rosévine.

Charles Bieler og hans søster Mira blev involveret i driften og markedsføringen i midten af 1990, hvor de specielt havde fokus på eksporten til det amerikanske marked. Et af Charles Bielers glansnumre var at rejse igennem USA i en lyserød Cadillac for at fremme rosévinene fra Château Routas.

I 2005 solgte familien imidlertid Château Routas og grundlagde i stedet for negociantfirmaet Bieler Pere et Fils, som fokuserer 100% på rosévine, primært til det amerikanske marked.

I dag bor Charles Bieler i Harlem i New York og er ellers involveret i en række vinprojeker. Sammen med sommelier Richard Betts laver han tequilaen Oaxaca’s Sombra Mezcal. Han er involveret i vinhuset The Three Thieves sammen med Joel Gott og Roger Scommegna, hvor de finder/opkøber spændende vine, som kan markedsføres og sælges til fornuftige penge. Et par af vinene sælges endda i 1 liters Tetrapak kartoner … næsten som mælk eller juice.

Dette markedsfører de nu også genialt med sloganet ”It’s What’s Inside the Bottle That Counts. So We Got Rid of the Bottle”. Godt tænkt.

Herudover er han altså involveret i dette projekt Charles & Charles sammen med Charles Smith fra K Vintners & Charles Smith Wine i Walla Walla, Washington State. Her laver de i alt 3 vine, en rød, en hvid og en rosé … hvor rosé’en markedsføres med sloganet ”Yes, You Can Drink Rosé and Still Be a Bad Ass”.

Nå, men her er det altså deres Post No. 35, i årgang 2012 lavet på 58% Cabernet Sauvignon og 42% Syrah. Druerne kommer fra en række forskellige marker, bl.a. fra Goose Ridge, Upland Vineyard i Wahluke Slope, Clifton Bluff & Katherine Leone og endelig fra Painted Hills vineyard i Yakima Valley.

Vinen har sit navn … og etikette … efter bygningen American Legion Post No. 35 i Waitsburg, lidt nord for Walla Walla, hvor Charsles Smith har sit vineri. Charles Smith har købt denne bygning og malet den for at skabe et konceptuelt kunststykke. Hensigten er selvfølgelig både at provokere, men også ære fortiden. På etiketten står de 2 x Charles foran bygningen.

Duftmæssigt er det solbær, cigarkasser, ymer, tørre krydderier, blæk, grafit, champignon, mørk og bitter chokolade … ikke dårligt. Smagen er fyldig med solbær og mørke bær i det hele taget, blæk, tørhed. Virker meget cremet med grønne noter og tydelige tanniner. Ganske god vin … og til fornuftige penge.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2012 Weingut Neumeister, Sauvignon Blanc Steirische Klassik, Südoststeiermark, Østrig

2012 Weingut Neumeister, Sauvignon Blanc Steirische Klassik, Südoststeiermark, ØstrigI det nederste østlige hjørne af Østrig … tæt på Slovenien … i området Südoststeiermark i Styria, tæt på byen Straden i et bakket landskab med filmisk morgentåge i dalene finder vi vinhuset Weingut Neumeister, som står bag denne Sauvignon Blanc Steirische Klassik, som jeg onsdag aften nød med gode venner under den overdækkede terrasse.

Weingut Neumeister er grundlagt tilbage i 1971, hvor vingården blev købt fra staten af Rupert Christie, men det er nu svigersønnen Albert Neumeister, som siden 1981 sammen med hustruen Anna Christie har ejet og drevet ejendommen. I dag er det dog sønnerne Christoph and Matthias Neumeister, som varetager den daglige ledelse og produktionen af omkring 210.000 flasker vin årligt.

De ejer selv omkring 24 hektar vinmarker og har derudover kontrakter på druer fra yderligere 16 hektar fra andre vinbønder i området. Deres bedste marker har de opdelt i to kategorier, nemlig Große STK og Erste STK. STK er kvalitetsmærke, som indikerer enkeltmarker af høj kvalitet, og det er et kvalitetsmærke som man deler med Gross, Lackner-Tinnacher, Neumeister, Erich & Walter Polz, Sattlerhof, Tement, Winkler-Hermaden, Hannes Sabathi, Maitz og Erwin Sabathi.

Hos Neumeister er markerne Moarfeitl på 2,9 hektar og Saziani på 5,8 hektar Große STK, mens markerne Klausen på 8,0 hektar og Steintal på 1,4 hektar er Erste STK. De øvrige marker Buchberg, Silberberg, Rosenberg og Waasen på i alt 5,9 hektar er uden kvalitetsmærket. STK står i øvrigt for Steirische Terroir- und Klassikweingüter … så er den vist sat på plads.

Der produceres primært hvidvin på Neumeister, ca. 88% af produktionen er hvidvin, og på markerne dyrkes sorterne Sauvignon Blanc, Welschriesling, Morillon, Weissburgunder, Gelber Muskateller, Grauburgunder, Traminer samt de røde Zweigelt, Pinot Noir, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Jordbunden i Südsteiermark er lige så forskellig som druesorterne. Fra sandsten og skiffer, til mergel og kalksten. Klimaet er middelhavsagtigt, hvilket giver en lang og stabil vækstsæson, men de kolde nætter udvikler frugtens aromaer, kompleksitet og syre. Området er ligeledes kendt for at deres “klapotetz” … en vindmølle lavet af træ, der rytmisk laver klappelyde, som skræmmer fuglene væk fra vinmarkerne.

Denne Sauvignon Blanc Steirische Klassik er husets entry-level Sauvignon Blanc. Druerne kommer fra de marker, som ikke er klassificeret som STK marker. Vinen er vinificeret i rustfrit stål og skal helst nydes indenfor 3 år efter aftapning. Det klarer vi også.

Duftmæssigt fanger jeg hø, hyldeblomst, citrus, muskat, mineralitet, tørrede urter, jord, grønne noter og lidt asparges? Smagen er let krydret, modne æbler, tropisk frugt … rund og tør, måske ikke helt så frisk og sprød, som jeg håbet. Ikke at vinen virker flad, men havde den bare haft mere sprødhed, så havde den sgu været hjemme.

Købt hos Gourmondo i Tyskland, pris 13,90€ … eller ca. 104 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Cantina Mori Colli Zugna, Vicarius Trentino Rosso, Trentino-Alto Adige, Italien

2009 Cantina Mori Colli Zugna, Vicarius Trentino Rosso, Trentino-Alto Adige, ItalienNæste vin i rækken havde Steffen haft med hjem fra årets ferierejse til Gardasøen, en spændende sag … en Vicarius Trentino Rosso fra vinhuset Cantina Mori Colli Zugna, som ligger ved byen Mori øst for Gardasøens nordlige ende. Her ligger det smukke vineri nærmest bygget ind i bakken og med vinstokke plantet på taget. De kalder også selv vinhuset for det største underjordiske vineri i Europa.

Cantina Mori Colli Zugna er et kooperativ med ikke mindre end 680 medlemmer, som samlet dyrker omkring 700 hektar vinmarker, som strækker sig over Val d’Adige og det nederste område af Sarca-floden.

Sydpå klatrer det op til Brentonico plateau, på skråningerne af Monte Baldo, i nord, det udvider mod Val di Gresta, og derefter fortsætter ad skråninger til højre og venstre af Adige-floden. Markerne ligger ind i kommunerne Mori, Besagno, Valle San Felice, Brentonico samt distrikterne Cazzano, Castione og Crosano.

Vinmarkerne ligger op til i forskellige højder, men højeste punkt er markerne op til Corniano i Valle di Gresta på 1.000 meter, og der dyrkes en bred vifte af druesorter som Marzemino, Merlot, Lagrein, Merlot, Pinot Noir, Teroldego, Chardonnay, Pinot Grigio, Moscato Giallo, Müller Thurgau, Sauvignon Blanc samt Traminer Aromatico.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1957 som Cantina Sociale di Mori, mens andre bønder i området i 1959 lavede et tilsvarende kooperativ med navnet Cantina Sociale Colli Zugna, men i 1997 slog de to kooperativer sig imidlertid sammen under navnet Cantina Mori Colli Zugna.

Vingården høster, producerer og sælger omkring 90% af den vin, der produceres i området. I de sidste par år, har vingården også iværksat et program med titlen “Quality Project”, som sigter mod at udvikle vine med særlige karakteristika og egenskaber for at blive Trentino Superiore DOC.

Det store foretagende ledes i dag af direktøren Luciano Tranquillini, mens den ansvarlig vinmager på stedet er Enrico Malfatti.

På Cantina Mori Colli Zugna laves der Spumante samt vine i flere serier, bl.a. serierne Vini del Gelso, Pendici del Baldo, Terra di San Mauro, mens denne Vicarius Trentino Rosso kommer fra serien Vini Speciali.

Vinen er lavet på et blend af Cabernet Sauvignon og Merlot … forholdet kan jeg ikke finde, og vin har lagret på barriques, men hvor lang tid ved jeg heller ikke. Navnet skulle efter sigende være inspireret efter præsten Thomaso di Ser Nicolò fra “Quattro Vicariati” i 1.400-tallet … også her er jeg helt blank.

Duftmæssigt en varm vin med flæsk, kød … måske endda røget kød, krydderier, let sødme … ganske fyldig. Smagen er mineralsk … lidt kirsebærsten, våde flintesten, lidt vandet og ren i smagen. Der er lidt tanniner, men smagen forsvinder hurtigt … som om vinen er lidt flad eller punkteret. Ikke at vinen fejler noget, men smagen er bare lidt anderledes end duften. Paul kaldte den “en adfærdsvanskelig vin” og jeg forstår ham egentligt godt, men jeg kan nu godt li’ den.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt på ferie, men er fundet på nettet til 10,90€ … eller ca. 81 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2013 Domaine Sipp Mack, Rosé d’Alsace Pinot Noir, Alsace, Frankrig

2013 Domaine Sipp Mack, Rosé d’Alsace Pinot Noir, Alsace, FrankrigVinaftenen i weekenden startede med et koldt glas rosé på … terrassen ville være det rigtige at sige, men varmen havde sgu gjort, at vinen blev indtaget i køkkenet, hvor der var en smule skygge. Og en herlig start, en herlig rosé, ganske lys rosa og en Rosé d’Alsace fra Domaine Sipp Mack.

Vingården ligger for foden af Vogeserne i landsbyen Hunawihr mellem Riquewihr og Ribeauvillé. Vingårdens historie daterer sig helt tilbage til 1698, hvor bødkeren Frederic Mack begyndte at lave sin egen vin. 8 generationer senere, i 1959, blev Marie-Louise Mack gift med vinmageren François Sipp fra Ribeauvillé, og sammen dannede de vingården Sipp-Mack.

Fra 1983 har deres ældste søn, Jacques, sammen med sin amerikanske kone, Laura, overtaget driften af hele den store vingård, og nu er den næste generation allerede på banen, da deres datter Carolyn efter afslutningen af sin vinuddannelse også er indtrådt i firmaet.

Jacques bror Vicent Sipp udtrådte fra firmaet for omkring 20 år siden, dannede Domaine Agapé, og fik nogle af markerne, også dele af de fine Grand Cru marker som Schoenenbourg, Osterberg og Rosacker, således Sipp-Mack i dag har omkring 15 hektar vinmarker i Hunawihr, Ribeauvillé og Bergheim.

Denne Rosé d’Alsace er lavet på ren Pinot Noir. Druerne til vinen er høstet midt i september. Mosten har haft skindkontakt med de afstilkede druer natten over for at opnå den lyse rosé-farve, hvorefter gæringen har fundet sted i temperaturkontrollerede ståltanke. Vinen er tappet på flaske i slutningen af marts.

Duftmæssigt ganske fin næse med jordbær, lidt stikkelsbær … ellers en smule neutral i duften. Smagen er let og blid med jordbær, hyld. Dejlig frisk, svagt krydret og en sikker vinder på terrassen … også selvom solen bager med temperaturer omkring de 28 grader.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Jysk Vin, pris 99 kr. og 82 kr., såfremt du køber 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 Weingut Schäffer & Zeter, Cuvée S Weißwein, Pflaz, Tyskland

2010 Weingut Schäffer & Zeter, Cuvée S Weißwein, Pflaz, TysklandNoch ein tysk vin, en Cuvée S fra et lille joint venture projekt mellem vinmageren Oliver Zeter, lillebroderen Christian Zeter og Andreas Schäffer, hvor de opkøber overskydende druer fra nogle af de bedste marker i Pfalz og laver nye, innovative vine. Og her er ét af resultaterne, en hvidvin … Cuvée S Weißwein lavet på et blend af druerne Müller-Thurgau, Muskateller, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc.

Oliver Zeter driver selv en vingård i Neustadt-Diedesfeld i Pfalz sammen med hans lillebror Christian og deres far Lutz Zeter. De driver også vinagenturet “ZETER – Die Weinagentur”. Oliver selv er uddannet ønolog i Maikammer og Deidesheim og har arbejdet på vinhuse i både Italien og Sydafrika inden han i 1994 overtog tøjlerne i familiens forretning.

Andreas Schäffer driver – som Oliver – også egen vingård overtaget efter forældrene i 1996. Hans vingård ligger i Neustadt-Hambach i Pflaz, og kendes også under navnet Der Schlossberg Winzer.

Idéen til det lille joint venture mellem de tre barndomskammerater fra Pfalz opstod i 2007. Med Andreas i spidsen oprettede i firmaet og der blev efterfølgende indgået kontrakter med en række vinbønder rundt om i Pfalz omkring pleje og levering af druer. Herudover skulle der også anvendes egne druer fra deres respektive vingårde i Pfalz.

Målet var at lave moderne, sjove og blide vine … og gerne uden for høj alkohol og til fornuftige priser. Allerede i 2008 kom den første vin på markedet.

Her har vi så én af slagsen, som sagt lavet på druerne Müller-Thurgau, Muskateller, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc. Det er Müller-Thurgau, som er hovedvægten i vinen, men jeg kan ikke finde en fordeling mellem de forskellige druer. Müller-Thurgau druerne kommer fra 25 år gamle vinstokke, men de øvrige druer kommer fra ganske unge stokke. Vin er selvfølgelig produceret på ren stål.

Det første du ligger mærke til ved vinen er  … farven. Den er … pardon my frence … ganske pisgul, og endda i sjælden grad. Duften er pærer, hyld, abrikoser, appelsiner, mandler og faktisk ganske indbydende. Smagen er egentlig ganske frugtrig, lidt rustik … lidt kanter, men faktisk overraskende god.

Købt i Tyskland, vistnok hos Dansk Vinlager. I Tyskland ligger prisen omkring 5,90-6,25€ … eller knap en 50’er.

Vinanmeldelse 4/7  

2011 Winzergenossenschaft Oberbergen, Oberbergener Baßgeige Spätburgunder, Baden, Tyskland

2011 Winzergenossenschaft Oberbergen, Oberbergener Baßgeige Spätburgunder, Baden, TysklandLørdag igen lidt Spätburgunder … også denne gang fra Baden, helt præcis fra byen Vogtsburg-Oberbergen i Kaiserstuhl, hvor vi finder kooperativet Winzergenossenschaft Oberbergen, som står bag denne Oberbergener Baßgeige Spätburgunder Trocken.

Winzergenossenschaft Oberbergen er grundlagt tilbage i 1924 af 42 vinproducenter, som ønskede at stå sammen omkring produktion af vine fra Oberbergen. I 1998 overtog kooperativet også det nærliggende kooperativ Schelingen Oberbergen, og har i dag ikke mindre end 460 medlemmer, hvis vinareal udgør omkring 350 hektar.

Druerne til denne Spätburgunder kommer fra vinmarken Baßgeige, hvilket betyder kontrabass. Hvordan det passer ind i billedet er fuldstændigt uklart, men kooperativet bruger det selv i markedsføringen af vinene med sloganet “Oberbergener Baßgeige – musik til dine sanser” og kontrabassen går også igen på vinens etikette.

I dag ledes kooperativet af Erwin Vogel. Han har dog netop overtaget ledelse efter Rolf Hofschneider, som var ansat i kooperativet i 45 år, heraf de sidste 20 år som leder af foretagenet. Inden Erwin Vogel kom til  Winzergenossenschaft Oberbergen var han i en årrække hos et andet vinhus i Oberbergen, nemlig hos Weingut Franz Keller (Schwarzer Adler), som jeg jo også tidligere har skrevet om her på bloggen.

Det er primært hvide vine, som der laves på Winzergenossenschaft Oberbergen, nemlig Chardonnay, Gewürztraminer, Grauer Burgunder, Thurgau, Muskateller, Riesling, Ruländer, Silvaner og Weißburgunder. Derudover laves der en Spätburgunder Weißherbst samt denne Spätburgunder samt et par specialiteter og lidt sekt.

Lad os endelig kaste os over vinen, som i næsen er noget neutral. Mine noter siger hindbær, mandler, regnvådt fortorv samt lidt søde krydderier. Smagsmæssigt er der kirsebær, godt med sødme, men også en god frugt og renhed, som giver vinen en lethed og gør den meget drikkevenlig … let. Ikke en vin, som vil gå over i historien, men til prisen et fint glas vin. Et levende bevis for, at der kan fås anstændige og spændende vine til billige penge.

Købt i Dansk Vinlager ved grænsen, prisen mener jeg var 6,55€ eller knap en 50’er.

Vinanmeldelse 4/7 

2012 Reichsgraf von Kesselstatt, Kaseler Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2012 Reichsgraf von Kesselstatt, Kaseler Riesling Trocken, Mosel, TysklandDen danske sommer viser sig fra sin bedste side … blærer sig … 27-28 grader, og aftenerne er næsten det bedste … her er temperaturerne mere til at holde ud.

Udelivet på terrassen bliver en tak bedre med lidt kold hvidvin, og fredagens første vin blev denne Kaseler Riesling Trocken fra Weingut Reichsgraf von Kesselstatt. Vinhuset ligger ved byen Morscheid i Mosel … på slottet Schloss Marienlay.

Og det er et historisk vinhus, som har sine rødder i Kier i Mosel. Familien Kesselstatt flyttede tilbage i 1300-tallet til bispesædet Kier i Tyskland, og de første fortegnelser om vinhuset er fra 1349.

Senere i 1362 blev Johann von Kesselstatt ansat af Kuno von Falkenstein, kurfyrsten af Trier, som ansvarlig for vinkældrene, vinproduktion og husføring hos kurfyrsten.

I 1394 blev Johanns søn Friedrich I. von Kesselstatt udnævnt til officiel sommelier af kurfyrsten Werner von Falkenstein og lige siden har familien drevet vingården. I 1776 bliver familien Kesselstatt endda udnævnt til Reichsgrafen … altså rigsgreve … af den daværende Kejser Josef II.

En af de tidligere forfædre Johann Hugo Casimir Graf von Kesselstatt var også ledende administrator for kurfyrsten Clemens Wenzeslaus af Sachsen-Wettin, og var dermed den højeste placeret embedsmand i Trier i midten af 1700-tallet.

I de efterfølgende år udvides vingården med køb af flere af de bedste marker i Mosel, bl.a. købes mellen 1854 og 1889 samlet 4 tidligere klostre fra St. Maximin’s klosterordenen i Kier.

De tilhørende, meget stejle vinmarker … nogle endda med en hældning op til 60° fra disse klostre er i dag fortsat én af grundstenene i vinproduktionen hos Reichsgraf von Kesselstatt, nemlig Josephshof i Graach på 8 hektar i Mosel, Domklausenhof i Piesport på 8 hektar, Abteihof i Oberemmel på 21 hektar i Saar og St. Irminenhof i Kasel på 8,5 hektar.

Fra 1746 indtil 1999 lå Reichsgraf von Kesselstatt vingård og hovedsæde i Palais Kesselstatt i Trier by, ét af de smukkeste barokke paladser nord for Alperne. Det blev bygget mellem 1740 og 1746 af Johann Valentin Thomann, en elev af Balthasar Neumann. Paladset har historiske hvælvede kældre og idyllisk gårdhave, og er i dag hjemsted for husets restaurant/vinstue “Weinstube Kesselstatt”.

Siden 1999 har familiens hovedsæde imidlertid ligget på Schloss Marienlay ved byen Morscheid, i Ruwer-dalen små 5 kilometer øst for Trier. På Schloss Marienlay – som indenfor de seneste år er gennem renoveret – har man indrettet sig med topmoderne produktionsudstyr.

I dag er det imidlertid ikke familien Kesselstatt, som ejer og driver vinhuset. I 1978 blev det nemlig købt af Günther Reh, og i dag drives det af Günthers datter Annegret Reh-Gartner. Og hun er en dame, som er vokset op med vin … og forstår at producere vin. Hun er bl,a. i 1989 kåret som “Winzerin des Jahres” i Tyskland. En væsentlig beslutning var et større frasalg af vinmarker i 1989, således man endte med 36 hektar af de bedste marker, som man var sikre på kunne give de ønskede vine.

I over 25 år har Annegret Reh-Gartner sikret, at vinene fra Reichsgraf von Kesselstatt lever op til den gamle filosofi, nemlig at bevare Riesling-druens fine frugt og syrlighed og samtidig gengive hver enkelt marks helt specielle mineralske karaktertræk. Derfor findes der heller ikke et eneste træfad i Kesselstatts kælder; træ er nærmest et forbudt ord.

Alle vinene gæres op ved hjælp af druernes egne naturlige gærceller, således at markens egen mikrobiologi så at sige får lov at skabe vinen. På markerne anvendes derfor kun organisk gødning, da dette er med til at stimulere skabelsen af gærceller i vinmarken.

Annegret Reh-Gartner er gift med Gerhard Gartner, som tidligere drev den to Michelin-stjernet restaurant Gala i Aachen. Efter at han trådte tilbage som en af de bedste gourmetkokke i Tyskland, så bruger han i dag tiden på sin anden passion … nemlig vin, idet han nu hjælper sin kone med det praktiske arbejde og rådgivning.

Nå, men det blev vist en lang historie, så skal vi så ikke i stedet kaste os over denne vin, Kaseler Riesling Trocken. Duftmæssigt lidt indelukket med fersken, ananas, grapefrugt, papkasser og et ældre stuetæppe. Smagen er varm, sød … lidt muskat eller kandiseret frugt, let syre og en smule perlende i munden. God frugt, men også lidt flad i udtrykket.

Købt hos Gourmondo, pris 10,40€ eller ca. 77 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2012 Weingut Maximin Grünhaus, Grünhäuser Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2012 Weingut Maximin Grünhaus, Grünhäuser Riesling Trocken, Mosel, TysklandVed foden af en lang stejl sydvendt skråning på den venstre bred af floden Ruwer, omkring to kilometer før denne biflod Ruwer munder ud i Mosel, ligger vingården Maximin Grûnhaus … aka Schlosskellerei C. von Schubert, idet godset nemlig tilhører familien Von Schubert.

Det er i hvert fald herfra, at dagens vin kommer, nemlig denne Grünhäuser Riesling Trocken.

Vinhuset betegnes af mange som ét af de bedste i Mosel sammen med Karthäuserhofberg, Prüm, Fritz Haag og et par stykker mere. De har også nogle af de bedste marker i Mosel, nemlig markerne Abtsberg på 14 hektar, Herrenberg på 19 hektar og Bruderberg på knap 1 hektar.

Hver af disse vinmarker har sin egen særskilte mikroklima, hældning og sammensætning af jordbund og terroir, hvilket også forklarer forskelligheden i de mange unikke vine, som der laves på Grünhaus.

Selve godset har en lang historie, idet gården hviler på et gammelt romersk fundament. Der er fundet keramik rester, som viser tegn på, at der allerede i romertiden blev produceret vin på stedet, hvor den nuværende vingård ligger.

I de tidligste fortegnelser om vingården fra år 966, hvor gården hed Villa ad Valles, bekræftede Kaiser Otto I, søn af Karl den Store, at den frankiske konge Dagobert havde doneret gården, vinmarkerne og de omkringliggende arealer til Benediktinerklosteret Sankt Maximin i Trier. Og de forvaltede faktisk vingården indtil slutningen af 1700-tallet.

Herefter kommer vingården – efter Napolons sejre – under fransk administration indtil 1810, hvor godset bliver solgt til Friedrich Freiherr von Händel. Og fyrre år senere overtages det af hans barnebarn Friedrich Freiherr von Solemacher. Igen i 1882 skifter vingården ejer, idet det bliver købt af Carl Ferdinand Freiherr von Stumm-Halberg. Han investerer massivt i vingården, så den bliver én af de mest moderne på denne tid.

Da Von Stumm eneste søn dør tidligt, så er det hans datter Ida, som arver godset, og godset er dermed hendes medgift, da hun bliver gift med Conrad von Schubert. Og i dag er det 5. generation af von Schubert familien, nemlig Dr. Carl von Schubert som driver Grünhaus. Han har bl.a. lavet en ph.d.-afhandling om økonomien ved vinavl på stejle skråninger.

Siden 2004 har det imidlertid været vinmageren Stefan Kraml, som har stået for hele produktionen på Grünhaus.

Og det er en ganske klassisk vin, og en ganske klassisk etikette på vinen, helt Art Deco, Jugendstil eller Barok i udtrykket. Hvad ved jeg om det? Dermed én af de de smukkeste eller grimmeste etiketter … alt efter smag, men respekt for, at den næsten har været uændret i over 100 år. Den ka’ jeg sgu godt lide.

Motivet på etiketten omfatter bl.a. von Schuberts våbenskjold, en oval guldramme med flere motiver, bl.a. to englebørn, en arbejdshest med et sværd mellem dens forreste klove, en minearbejder lampe og et tandhjul. Hesten refererer til forfaderen Conrad von Schubert, som grundlagde det første jernbane ingeniør regiment, og blev adlet af den tyske kejser. Minearbejderlampen og tandhjulet refererer til Stumm familien, som ejede miner og stålværker i Saarland.

Her har vi ikke en enkeltmarksvin fra nogle af de store vinmarker, men derimod huset entry-level Riesling, selvfølgelig 100% Riesling. Faktisk, så er 94% af markerne tilplantet med Riesling. Derudover er det lidt Weißburgunder og Auxerrois på de sidste 6%. Kan ikke finde så meget info om fremstillingen af vinen, så vi springer fluks til smagsindtrykkene.

Duftmæssigt fanger jeg lidt fersken, muskat og citrus. Virker dejlig fugtig og en smule krydret i næsen. Smagen er sådan næsten klassisk Mosel, ikke så mineralsk, men let, omgængelig, svag sødme, æbler, let krydret og okay frisk. Igen til den lave siden med alkoholen, hvilket vist også er typisk Mosel.

Købt hos Gourmondo, pris 10,9€ … eller ca. 80 kr.

Vinanmeldelse 4/7