Ved næste bord hos søde Augustin Lacaille smagte jeg først denne Saint-Estèphe 4. Grand Cru Classé 2018 fra Château Lafon-Rochet.
4. Cru slottet ligger i Saint-Estèphe tæt på Pauillac mellem kultslottene Lafite Rothschild og Cos d’Estournel.
Det stammer tilbage fra 1700-tallet, hed oprindelig Château Rochet og var ejet af Antoinette de Guillemotes, men da hun senere giftede sig med Etienne de Lafon fik vinslottet det nuværende navn Château Lafon-Rochet.
Ved 1855 klassifikationen kom slottet med blandt de 61 slotte i den efterfølgende højt skattede Médoc Grand Crus Classé klassifikation og som et 4. Cru slot.
I 1960 blev vinslottet købt af Guy Tesseron og har lige siden været ejet af Tesseron familien. Guy har siden overtagelsen virkelig fået slottet vine frem i rampelyset og bragt slottet op blandt de bedste ejendomme i hele Saint-Estèphe.
Siden 1999 har det været Guys to børn Michel Tesseron og Caroline Poniatowski, der har stået for driften. Michel Tesseron har først fået malet slottet i en frisk gul farve og samtidig også moderniseret alle produktionsfaciliteterne … og siden 2007 har Michels søn Basile også været med i driften.
Samlet har Château Lafon-Rochet 41 hektar vinmarker og derfra laver de to vine … selvfølgelig denne førstevin, men også andenvinen Les Pèlerins de Lafon-Rochet. Stokkene er over 45 år gamle og der eksperimenteres med både økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder.
I denne årgang 2018 er denne Saint-Estèphe 4. Grand Cru Classé lavet på et blend af 64% Cabernet Sauvigon , 26% Merlot, 6% Petit Verdot og 4% Cabernet Franc.
Duftmæssigt er vinen meget ædel … elegant og nærmest overdådig med en gammel, mulle kælderskakt, gammelt træ med noget, der så minder om husene i Den Gamle By. Der er samtidig godt med blæk, kul og cedertræ, men frugten er meget ren, moden, solbær, jordbær, hindbær … måske endda lidt aromatisk.
Smagsmæssigt er der godt med angribende kraft, men alt virker fuldstændig kontrolleret, således tingene rammer helt rigtigt og så bare lige falder på plads. Tanninerne er tørre og tydelige, syren er nærmest glat og poleret, så alt sidder, hvor det skal sidde. og det smager bare rigtig godt. 94 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 649,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 489 kr.
Med næste årgang af førstevinen Médoc Cru Bourgeois fra Château Potensac tog vi et gigantisk spring i tiden på ikke mindre end 19 år med denne årgang 2019.
I denne årgang er vinen så lavet på 47% Merlot, 36% Cabernet Sauvignon, 16% Cabernet Franc samt 1% Petit Verdot.
Vinen er lavet som 2000’eren altså med traditionel gæring og så derefter har den lagret 14-16 måneder på barriques, heraf 30% nye fade.
Duften er allerede fra første fløjt langt mere frisk … men det havde jo nok også været underligt andet. Der er godt med træ, cedertræ, lidt cigarkasser, frugten mere klassisk med solbær, tranebær, brombær og hindbær, noget mynte, blomster, tør engelsk lakrids, knuste sten suppleret med en snas kanel.
I munden er det nu slet ikke så blødt og cremer, for her er der mere modstand og mere kant. Den har en ung, frisk frugt med masser af syre, noget bitterhed, silkefine og tørre tanniner, meget levende og har også nogle kalkede, salte mineraler. Det er næsten gemmevin, for der er sgu spræl i banditten. 93 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 248 kr.
Vi skulle også omkring endnu et vinslot ejet af Delon familien aka Domaines Delon og det er Château Potensac. Vinslottet udmærker sig som eneste Cru Borgeois Exceptionel i Médoc og jeg startede med at smage vinen i en ældre årgang 2000.
Det er et vinslot, der ligger lige udenfor Saint-Estèphe ret tæt på Gironde floden i det nordlige Médoc på et højt sted. Slottet har været ejet af samme familie igennem mange, mange år og har altid været drevet af kvinder.
Men i dag er det altså en del af Domaines Delon, da Jean-Hubert Delon arvede godset fra sin mormor Georgette Liquard. Til slottet hører 60 hektar vinmarker, der har lidt samme undergrund som i Saint-Estèphe.
Denne Médoc Cru Bourgeois er førstevinen på Château Potensac, mens andenvinen hedder Chapelle de Potensac. Denne årgang 2000 er lavet på et blend af 45% Cabernet Sauvignon, 35% Merlot og 20%
Cabernet Franc. Efter endt fermentering er vinen lagret 14-16 måneder på barriques, heraf 30% nye fade.
Duftmæssigt kan alderen måske mærkes i den modne frugt, som domineres af solbær, kogte blommer og jordbær, men ellers er der intet bedaget over vinen på nogen måder. Den er lidt parfumeret og har tobak, røg, urter samt noget mineralsk.
I munden er vinen blød og cremet … har lidt blommer og modne solbær, mens tanninerne er så fine og samtidig vildt tørre, så der er fortsat spark i den gamle dame. Der kommer også en frugtsødme og noget sort te bitterhed. 92 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 799 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 629,95 kr.
Jeg smagte også Pomerol førstevinen Château Nénin i endnu en årgang, nemlig årgang 2018 og som med Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases var den nyere årgang lige en tak bedre.
Her i 2018 er vinen lavet på 63% Merlot og 37% Cabernet Franc, men ellers fuldstændig som 2014’eren, altså lavet helt traditionelt, men er efter endt fermentering lagret 18 måneder med 95% i barriques – heraf 30% nye fade – samt 5% i store amforaer af ler.
WAUW for en næse og her er det sgu som om, at alt er doseret så fint, let og balanceret. Det giver en nærmest svævende lethed, som jeg finder vildt elegant, sart og feminint. Der er også både blomster, violer, brombær og lyse blommer, sandeltræ, cedertræ, vanilje, kanel samt mælkechokolade … alt sammen næsten overjordisk, lys og absolut forførende.
Det er smagsmæssigt så rundt, blødt, fint, sart og elegant … igen nærmest svævende i strukturen med silkefine tanniner og atter er doseringen af de forskellige elementer lige i skabet. Jeg blev lidt blown away af denne vin, som leverer fra første sekund, så klart 96 point fra Houlberg og 6 tomler med pil op.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 799 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 589,95 kr.
Familien Delon ejer også – udover Château Léoville Las Cases – Château Nenin på den højre side af Gironde floden i Pomerol og derfra smagte jeg også deres vin i to årgange og startede med 2014’eren.
Jean-Hubert Delon købte i 1997 Château Nénin, som før havde tilhørt hans fætre fra Despujol familien. Deres familie havde ejet vinslottet siden 1847, selvom selve vinslottet oprindeligt stammer tilbage fra 1800-tallet.
Efter købet er der investeret massivt i slottet. Alle processer i produktionen er gennemgået og ændret. Man har drænet markerne, en del vinstokke er genplantet eller revet op, vinkælder og udstyr er moderniseret, kældrene udvidet og forsynet med aircondition og smagelokalet har også gennemgået en større renovering.
Og til at hjælpe med vinproduktionen har Delon familien også hyret den velkendte flyvende vinmager og ønolog Michel Rolland.
Château Nénin har samlet 32 hektar vinmarker og er dermed én af de største ejendomme i Pomerol. Vinstokkene er cirka 40 år gamle, og der dyrkes omkring 70% Merlot, mens 20% er Cabernet Franc og de sidste 10% Cabernet Sauvignon. Den årlige produktion er på 12.000 kasser.
Der laves to vine på Château Nénin … selvfølgelig denne primære førstevin og så andenvinen Fugue de Nénin, som vel betyder noget i retning af Nénins fuga … en musikalsk satstype i musikken, som er specielt kendt i musikken fra baroktiden.
I denne årgang 2014 er vinen her lavet på 68% Merlot og 32% Cabernet Franc og sjovt nok helt uden Cabernet Sauvignon, men igen lavet helt traditionelt, men er efter endt fermentering lagret 18 måneder med 95% i barriques – heraf 30% nye fade – og 5% i store amforaer af ler.
Duftmæssigt bestemt anderledes end de forrige, for her er frugten mere sorte kirsebær og brombær, mens der vitterlig er meget træ i form af cigarkasser og cedertræ. Der er også en del frugtsødme og så ellers engelsk lakrids, lakridsrod, kul, jord, lidt jod og tjæreagtig mineralitet.
Smagen er præget af en smule tydeligere bitterhed, godt med sort te, medium krop samt en anelse parfumeret. Der er sammen med en tydelig bitterhed også friskhed og syrlighed i frugten, som dermed så fremstår lidt anderledes end i duften. Tanninerne er tynde, fine samt spinkle, men giver vinen et fint og elegant udtryk. 93 point
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 699 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 599 kr.
Jeg smagte også den vin, som i mange år var betegnet som andenvinen på Château Léoville Las Cases, før man lavede Le Petit Lion du Marquis de Las Cases. Det er nemlig vinen Clos du Marquis, som jeg smagte i en årgang 2019.
Det er en en separat Grand Vin fra nogle udvalgte parceller i det vestlige Saint-Julien. Markerne støder dog reelt op til Château de Léoville, som var residens for Marquis de Las Cases og vinen blev første gang udgivet i 1902, men er i dag altså blot en Grand Vin, men har endda også en lillesøster, der hedder La Petite Marquis.
Clos du Marquis 2019 er lavet på 70% Cabernet Sauvignon, 23%
Merlot og 7% Cabernet Franc, der er høstet mellem 21. september og den 9. oktober. Vinen er som de øvrige på vinslottet lavet ganske traditionelt og er efter endt fermentering lagret 18 måneder på små barriques, heraf 50% nye fade.
I næsen er fadsødmen klart mindre end hos de to foregående 2. Grand Cru Classé vine, men der er fortsat meget arketypiske noter med gammel kælder, cedertræ og cigarkasser, godt med solbær og brombær, modne blommer samt sort te, lakrids, kanelsnegle samt vanilje og lidt blomster.
Smagen er også mere klart, frisk og knap så blød. Der er frugt med brombær, tranebær samt hindbær, hvilket giver en friskere, lysere og lettere smag, der suppleres med mineralske noter, tætte tanniner, vild tørhed, godt med tør jord … men det smager skisme godt, så dermed 94 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 498 kr.
Jeg fortsatte med bord 1 med mere Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases, men nu blot i en nyere årgang 2017 og den var ikke dårligere … tværtimod.
I denne årgang 2017 er blendet bare lavet på 79% Cabernet Sauvignon, 10% Merlot samt 11% Cabernet Franc. Den er lavet helt klassisk og lagret 18 måneder på barriques og heraf 90% nye fade.
Duftmæssigt har vinen atter lidt af samme noter som dens ældre søster, altså denne lidt – i mangel af bedre ord – dekadente aroma med lidt gammelt, ædelt træ, men her er duften bare en tak mere frisk og sammenhængene og fadet lidt mere afvejet og vel nærmest smukt integreret, selvom det bestemt kommer godt frem. Frugten er mere solbærdrevet suppleret med noter af cigarkasser, lidt lakrids, kanel, vanilje og chokolade. Ganske vanedannende overbevisende.
Smagen er bestemt og mere frisk end hos storesøsteren og her synes alt bare i smuk balance. Der er klart mere syre, frugten er også friskere, men alt er bare så balanceret, roligt, blød og cremet. Der er fortsat lidt cedertræ, frugten meget blå med solbær og blåbær, nogle mineraler, sort te samt strenge og flotte tanniner og i det hele taget bare en røvlækker vin, så 97 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.795 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 1.689 kr.
Jeg startede Supervins store Bordeaux smagning med et brag og samtidig med den første vin i smageskemaet, for det var intet mindre end denne 2012 Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases.
Slottet ligger i Saint-Julien og var oprindeligt en del af den store Léoville ejendom, der kan dateres tilbage til 1638 og blev grundlagt af køkkenchefen Jean de Moytié, som var blevet adlet og gjort byrådsmedlem i Bordeaux. Det var Moytié, som plantede de første vinstokke på slottets marker. Senere blev én af de bedste marker faktisk opkaldt efter grundlæggeren … Mont Moytié.
I mange år var vinslottet familien Moytiés ejerskab, men da en datter i 1707 giftede sig med Blaise Antoine Alexandre De Gasq, som var et indflydelsesrigt parlamentsmedlem i Bordeaux, så gik ejerskabet over til De Gasq familien.
De Gasq døde imidlertid barnløs i 1769, og den store Léoville ejendom gik i arv til 4 nevøer, ledet af Marquis de Las Cases. Under den franske revolution må Marquis de Las Cases flygte ud af landet, og det endte med, at slottet efter revolutionen blev opdelt i flere dele.
Men på en eller anden måde lykkedes det dog Marquis de Las Cases at beholde en del … og det er den del, som senere – da sønnen Pierre Jean de Las Cases arvede slottet – blev til Château Léoville Las Cases.
Op til den franske revolution, hvor ejendommen blev delt, var Château Léoville det største vinbrug i Haut Médoc. I dag er der tre Léoville ejendomme, nemlig Léoville Barton, Léoville-Poyferré og Léoville Las Cases. Alle er klassificeret som 2. Cru Classé i den berømte 1855 klassifikation.
Las Cases familien drev Château Léoville Las Cases indtil de rendte ind i økonomiske vanskeligheder omkring 1900, hvor en del aktierne i slottet blev købt af Théophile Skawinski, som også overtog driften.
Han endte med at overtage hele slottet og det blev efterfølgende overtaget af hans arvinger, nemlig Delon familien med Michel Delon i spidsen. Han fik købt øvrige aktionærer ud og snart blev familien Delon således eneejere af slottet.
Michel Delon var både beundret og hadet, og hans fokus på kvalitet sendte chokbølger mod kollegerne eller konkurrenterne, da han i top-årgangene 1986 og 1990 de-klassificerede henholdsvis 50% og 67% af produktionen. Det var uhørt og sendte et tankevækkende signal til forbrugerne, om at se sig for ved køb af disse årgange.
I dag er Michel Delon dog død, så slottet videreføres af sønnen Jean-Hubert Delon, som også ejer Château Potensac i Medoc og Château Nénin i Pomerol.
Château Léoville Las Cases ligger nabo til det legendariske Château Latour og den gode Robert Parker er da også af den opfattelse, at slottet kvalitetsmæssigt bevæger sig blandt 1. Cru Classé slottene. Eksperter mener også, at slottet ville ende som 1. Cru Classé, såfremt der 1855-klassifikationen skulle revurderes.
Selvsamme Parker har i øvrig også givet denne vin 100 point i årgang 2016, men her i det nordjyske skulle jeg smage vinen i to årgange og det var denne 2012 og en nyere 2017.
Château Léoville Las Cases har samlet omkring 98 hektar vinmarker, hvor hovedmarken – den store Clos , som leverer druer til 1. vinen – er på omkring 60 hektar.
Der laves 3 forskellige vine på slottet, nemlig 1. vinen Le Grand Vin de Léoville du Marquis de Las Cases Saint-Julien 2. Grand Cru Classé og derefter Le Clos du Marquis, som første gang er lavet i 1902 og i mange år blev betegnet som 2. vinen og så den rigtige andenvin kalder Le Petit Lion du Marquis de Las Cases – den lille løve,
Den er lavet på druerne fra de yngste vinstokke på samme mark Clos de Léoville som førstevinen, mens Le Clos du Marquis er lavet på druer fra andre vinmarker.
Der laves årligt omkring 200.000 flasker af denne Saint-Julien 2. Grand Cru Classé topvin og i årgang 2012 er den lavet på et mix af 74% Cabernet Sauvignon, 15% Merlot samt 11% Cabernet Franc. Den er lavet helt klassisk og lagret 18 måneder på barriques og heraf 90% nye fade.
Duftmæssigt blev det en god intro til de mange Bordeaux vine med en god moden duft … der er både lidt gammelt mahognichatol, pænt fadpræg og samtidig lidt af en maggiterning af kraft. Der er lakrids, sød tobak, vanilje og denne modne frugt, som faktisk har en snert blommer, rosiner og selvfølgelig solbær … alt modent.
Smagen er sådan meget tilbagelænet og lidt blæret. Selvom man også finder modenhed i frugten og vinen generelt er fremkommelig og venlig, så er der fortsat skarp og kraft i frugten, som er solbær og hindbær, der suppleres med mineraler, cedertræ og sort te bitterhed. Smukt og 94 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 3.295 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 2.495 kr.
Supervin afholdte fredag den 9. september en ekstravagant vinsmagning med store Bordeaux vine i Musikkens Hus i Aalborg suppleret med et efterfølgende middag på Restaurant Fauna, hvor også tilrejsende franskmænd fra de respektive vinhuse deltog.
Der var sammenlagt under eftermiddagssmagningen mulighed for at smage 91 store Bordeaux vine fra både venstre og højre bred, store 2., 3., 4. eller 5. Grand Cru Classé vine og andre fra mindre, men anerkendte, spændende vinslotte.
Derudover kunne du ved smagningen snakke med ikke mindre end 22 repræsentanter fra over 30 forskellige franske vinslotte og alle havde taget turen til Aalborg til denne event.
Og Houlberg deltog selvfølgelig i dette overflødighedshorn af en smagning … både eftermiddagssmagningen i Øvre Foyer i det store og imponerende Musikkens Hus samt den efterfølgende middag og magnumsmagning nedenunder i Restaurant Fauna.
Eftermiddagssmagningen
Der var afsat 2 timer til smagningen, der startede på slaget 16.00 … og der var godt med mennesker, der havde fundet vej til smagningen i det storslåede bygningsværk med udsigt til Limfjorden. Trods regn i luften fik jeg også fundet frem til Musikkens Hus, netop som der kom lidt huller i skyerne.
Jeg startede ved bord 1 … måske en taktisk brøller, for det gjorde mange at de andre besøgende også. Det var vist nærmest umuligt at smage alle 91 vine og jeg nåede også kun at smage og få skrevet noter på 24 vine, men sådan er det jo til sådanne smagninger.
Til gengæld fik jeg også hilst på nogle af de gode folk fra Supervin, bl.a. Isak og fik også en snak med Mads Jensen, der er ejer af de store vinhandel. Jeg fik da også hilst på René Langdahl samt Mads fra Mad & Monopolet … men skam også snakket med en del af de besøgende og flere kendte endda til Houlbergs Vinblog og nogle af mine anmeldelser af vinene fra Supervin.
Jeg nåede ærlig talt ikke at få snakket ret meget med de franske repræsentanter, men 2 timer er heller ikke så meget, når man også har ambitioner om, at få smagt og skrevet lidt om de vine, som man løbende fik i glasset. Men nedenunder kan du se, hvilke vine, som jeg smagte og der kommer løbende links til mine beskrivelser, lidt info om vinslottene og mine reviews.
Med andre ord lidt af et felt, hvor de bedste oplevelser helt klart var Château Pape Clément i årgang 2016, Château Giscours i 2016 samt Château Brane-Cantenac 2015 … men generelt var det et rigtigt højt niveau og jeg blev også hurtigt enig med nogle af gæsterne, at der slet ikke var ringe vine denne eftermiddag … lutter lækkerier, men selvfølgelig på forskellig niveau.
Middag på Fauna med magnumflasker
Jeg havde lige lidt tid inden aftenens store middag på Restaurant Fauna, så jeg kunne både lige nå forbi hotellet til hurtigt opfriskning samt en cafe latte udenfor på Fauna i det dejlige efterårsvejr og godt med aktivitet nede langs Limfjorden.
Derefter samledes alle middagsgæsterne i foyeren nedenunder til et glas perlende hvidvin … selvfølgelig fortsat fra Bordeaux. Det var et glas af denne fine vin:
Derefter gik vi til bords, hvor jeg skulle side ved bord 4 … lige ved siden af Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement, men også en række hyggelig mennesker samt endnu en repræsentant fra et Bordeaux slot i form af Laure Bastard fra Chateau Giscours.
Vinene til middagen var alle fra magnumflasker og på vort bord kunne jeg allerede spotte en 2016 Château Pape Clément, som jeg havde smagt tidligere, en 2015 Château Les Grands Chênes samt en 2006 Château Giscours … men jeg lavede dog ingen smagsnoter hele aftenen … men nød bare hele middagen og vinene.
Samlet var der ved alle bordene vistnok omkring 46 magnumflasker fra både Nenin, d’Issan, Pedesclaux, Tertre, La Pointe, Phelan Segur, Malartic-Lagraviére, Cantemerle, Prieure Lichine, Brane Cantenac, Canon la Gaffeliere, Cantenac Brown, Chasse Spleen og mange, mange flere.
Dermed kom ingen – som i slet ingen – til at tørste.
De store magnumflasker fra hvert bord gik så rundt i løbet af aftenen og vore franske venner fik også sat lidt ord på de vine, som de selv havde haft med samtidig med, at vi nød en fabelagtig 3-retters menu fra Restaurant Fauna.
Samlet så menuen vist nogenlunde sådan her ud:
Forret: Noget poussin med morkler, jordskokker og timian
Hovedret: Oksemørbrad med kartofler, sprødstegt grønkål
Dessert: Arla Unika oste
Her får I lige et par fotos af de første to retter
Sikke en fin aften … masser af snak henover bordet, masser af vin og masser af snak. Jean-Christophe Crouzet fra Chateau Pape Clement var virkelig venlig, sjov og fortalte velvilligt om slottet, som jo er en del af de 42 vinslotte, som de rige Bernard Magrez ejer.
Vi fik som nævnt skænket godt med vin … og Houlberg blev endda lidt fuld, men jeg tror faktisk, at det var lidt tiltrængt efter en rigtig træls uge. Nogle gange er det bare helt okay at blive lidt tipsy … men en gin & tonic i hotellets bar før sengetid hjalp da også.
Efter lidt Bordeaux inspiration, hvorfor så ikke bare smage en vaskeægte Bordeaux vin som nu fx denne 2018 Haut-Médoc Cuvée Expression fra Château Le Souley Sainte Croix?
Vinslottet stammer fra 1700-tallet, hvor det var fashionabelt for de adelige at eje et vinslot i Bordeaux. Det gjorde den noble François de Chadirac også i 1616, hvor han byggede sin ejendom i Vertheuil. Han havde tjent en formue som forfatter og havde bl.a. udgivet den populære roman Uranie de Lucidor.
Hans søn Jean de Chadirac – der var rådgiver for kongen – efterfulgt ham og endte faktisk med at bo på vinslottet, som så først fik navnet Grand Medoc og senere Latour Souley, men da sidste efterkommere aldrig fik børn, så blev slottet i 1839 købt af Vincent Grenier.
Grenier familien ejede slottet i mange år, bl.a. blev Vincents søn Alphonse Moreau Grenier en meget respekteret vinmager, mens hans svigersøn Alphonse Moreau Grenier endda blev borgmester i Pauillac og ligeledes var en dygtig vinmager.
I 1959 var Château Le Souley Sainte Croix forsømt, glemt og kun en skygge af sit tidligere niveau. Der blev det imidlertid købt af Denise og Paul Riffaud, der besluttede at bringe slottet tilbage til sin tidligere glans.
I nu mere end 50 år har de siden løftet kvaliteten på alle parametre. Først genplantede Paul og sønnen Jean markerne efter alle kunstens regler. I dag er Jeans søn ældste søn Frédéric vinmager, men deres mellemste søn Vincent står for at optimere produktionen, mens lillebror Jean-Baptiste tager sig af markarbejdet.
Samlet har Château Le Souley Sainte Croix 25 hektar vinmarker, hvor de 20 hektar er en sammenhængende mark … og på hver parcel dyrker familien én druesort, således de kan høste, når druerne når deres maksimale modenhed.
Her smager vi husets 2018 Haut-Médoc Cuvée Expression, der er lavet på 58% Cabernet Sauvignon, 35 % Merlot, 5% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot, som familien Riffaud selekterer fra over 30 år gamle vinstokke.
Vinificering er helt traditionel og efter endt fermentering er vinen så lagret 12 måneder på barriques, hvoraf 1/3-del er nye fade.
Det dufter sgu ikke ringe … har en lidt animalsk side med nogle grønne noter, måske mynte eller andre grønne urter, lidt cigarkasser, godt med lakridsale noter, lidt hæfteplaster, medicinskab, hvori der også er lidt muldjord sammen med solbær, jordbær, brombær og det suppleres af nogle småvarme fadnoter med nelliker og chokolade.
I munden er vinen dog knap så balanceret, men har masser af frisk frugt, en rustik og ilter syre. Der er hindbær og solbær, masser af tør, frisk og hård træ, grovkornede og tørre tanniner. Det hele bindes så sammen med nogle mineraler, sort te bitterhed og let peber. 88 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99,95 kr.