Næste vin var også en Blanc de Noirs … blot uden bobler, nemlig en Weiler Pinot Noir Blanc de Noir fra Weingut Schneider … alias Weingut Claus Schneider am Weiler Schlipf.

Weingut Claus Schneider holder nemlig til i midt i byen Weil am Rhein i den sydligste del af Baden .. området der kaldes Markgräflerland lige på grænsen til Basel i Schweiz og Alsace i Frankrig. Vingården drives – som navnet siger – at Claus Schneider sammen med hustruen Susanne Hagin-Schneider.

Claus er uddannet som vintekniker i Weinsberg, mens Susanne også kommer fra en vinfamilie, nemlig Friedrich Hagin i Haltingen og endda været vindronning i Baden.

De overtog driften af familiens vingård i 1982, men familiens historie indenfor vinproduktion går dog helt tilbage til 1425 og vinene fra vingården har været solgt til kunder siden 1881, hvor de dog blev leveret i træfade.

I dag er sønnen Johannes Schneider kommet med i driften og er langsomt ved at overtage styringen på vingården.

Weingut Schneider har samlet 12 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Weiler Schlipf, Ötlinger Sonnhole samt Haltinger Stiege, hvor de primært dyrker Pinot Noir / Spätburgunder, men også andre sorter som Weißer Burgunder, Grauer Burgunder, Chardonnay og Gutedel.

Her er det husets Weiler Pinot Noir Blanc de Noir, som vi smager. Jeg har ingen oplysninger om produktionen, så vi springer i stedet direkte til mine smagsnoter.

Duften er ganske aromatisk … og endda med skrald på. Virkelig fyldige Pinot Noir noter med jordbær, hindbær, en lille stald, lidt vinblade og søde krydderier.

I munden er det smag af melon, fersken og hindbær … blød og saftig, mens syren er blid. Der er lidt jern i eftersmagen, men ellers er vinen sådan ganske ligetil.

Forhandles hos Vinpusheren, hvor en flaske koster 139 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Næste vin kommer ganske vist fra Baden, men er lavet af vinmagere fra 2 vinområder, nemlig af ægteparret Markus Klumpp fra Baden og Meike Näkel fra Ahr, hvorfor den også meget passende hedder Hand in Hand Spätburgunder.

Ahr til Baden … A til B er også helt bogstaveligt vist på etiketten, der både rummer druer, et A og et B, fodaftryk, en vintønde, tandhjul, et ur og nogle der ligner en elektrisk pære, som symboliserer en god idé. Og det er en vin, som jeg har smagt tidligere … blot i årgang 2012.

Markus Klumpp fra Weingut Klumpp i Bruchsal, Baden og Meike Näkel fra Meyer-Näkel i Dernau, Ahr kan I se på billedet ovenover. De blev gift i 2011 … men de to vinhuse kører videre uafhængig af hinanden, dog med dette fælles projekt Hand in Hand.

Der laves dog kun 3 vine i Hand in Hand serien, en Grauburgunder, denne Spätburgunder samt en Rosé Sekt, som er lavet på både Grau- og Spätburgunder.

Jeg skal nok undlade at skrive om vinhusene … begge huse har jeg nemlig skrevet om tidligere her på bloggen, så i stedet kigger vi lidt nærmere på denne Hand in Hand Spätburgunder, hvor druerne i dag udelukkende kommer fra marker i Baden. I starten var der også en smule druer fra Ahr i vinen, men det ser ikke ud til at være tilfældet længere.

Druerne høstes manuelt, og er lavet med 2 ugers maceration og fermentering i bütten … små åbne egekar. Efter endt fermentering er vinen lagret 10 måneder på barriques.

I glasset er vinen ikke helt lys og transparent … men lidt mørkere end traditionel Spätburgunder. Næsen er dog klassisk Pino med lidt sød stald, hindbær, røde bolsjer, estragon, enebær, røg, kastanjer, kakao, baconfedt, grannåle og lidt kanel.

Smagsmæssigt er det syrlige kirsebær, hindbær … nærmest som frysetørret frugt. Vinen har en lidt kraftigere og varmere side end de fleste tyske Spätburgundere, men har ellers en blød syre og er ganske blid med en eftersmag med lidt krydderier.

Købt på weine.de, hvor prisen er 13,40€ … svarende til 100 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Som Edwin Starr sang tilbage i 1970 i discohittet … eller noget i retning af; Rosé, huh, good god, what is it good for, absolutely nothing, listen to me. Men med forårets komme dukker der alligevel engang imellem gode rosévine op, som fx denne Spätburgunder Rosé fra Weingut Enderle & Moll. Så får man alligevel smør i de roséfarvede knæhaser.

Weingut Enderle & Moll har jeg skrevet om tidligere … de to vildmænd Sven Enderle og Florian Moll samt deres beskedne 2,1 hektar økologiske og biodynamiske vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region omkring 30 kilometer nord for Freiburg.

De laver sindssygt spændende vine og går i det hele taget deres egne veje end de andre vinbønder, bl.a. ved at lave alle deres vine udenfor de gængse normer, og således blot klassificere vinene som Tafelwein.

Og i markerne er tilgangen til produktionen også en tak anderledes og de lader fx græsset gro vildt mellem alle vinstokkene. De forsøger at efterleve økologiske og biodynamiske dyrkning, men sprøjter dog med fosforsyre to gange årligt på grund af de vanskelige forhold i vinmarkerne. Det sker med en helt almindelig sprøjte, som de tager på ryggen og så begiver de sig ellers ud i markerne.

I det hele taget sker hele produktionen for små midler, da Enderle & Moll ikke har råd til de store investeringer. Det står selvfølgelig i skærende kontrast til nogle af de store og anerkendte producenter, hvor der er sket massive investeringer.

Hos Enderle & Moll bruger de en gammel manuel vinpresse, hvor druerne presses ved at skrue på et håndtag, således druesaften løber ud mellem gennem åbningerne i kurven. Sven synes, at det fungerer helt optimalt, mens de fleste vingårde ellers har droppet de gamle vinpresser og i dag anvender dem som en slags blomsterkrukker foran vingårdene.

Men trods det beskedne budget, så kom alle de bedste Michelin stjernekokke under en stor, tysk Pinot Noir smagning – Big Bottle Party 2013 – på Hotel Plaza i Berlin hen til Sven og Florian og fortalte dem, at deres vine virkelig var langt over de andres. Og der var ellers huse som Weingut Friedrich Becker, Weingut Bernard Huber samt Paul Fürst fra Franken til stede. Det gav blot ekstra opmuntring til de to aparte vinproducenter.

Og lidt aparte er de. Sven – som I ser på billedet ovenover – er vildmanden, stor, stovt og med et vildt skæg. Han står primært for produktionen, mens Florian er den mere stille, som hjælper og ellers står for den administrative del og render rundt med hans store hund, som er lidt sin egen og ikke lader sig kommandere rundt.

Udover de nuværende 2,1 hektar, så er Sven og Florian ved at indgå en aftale om levering af druer fra én af deres venner, som ejer 7 hektar vinmarker og i dag leverer alle druerne til det lokale kooperativ.

Vennen hedder Manfred Enderle, men er trods navnet ikke i familie med Sven. Hans 7 hektar hører imidlertid med deres 50-60 år gamle Spätburgunder stokke til nogle af de bedste marker i området, og Sven er sikker på, at havde Manfred selv lavet vin derfra, så havde han været iblandt de 3 bedste producenter i området.

Manfred skal fortsat passe markerne, og så skal Enderle & Moll aftage druerne. Det kræver dog lige en mindre udvidelse af produktionsfaciliteter, hvilket er bekostelig, så måske skal produktionen øges i etaper, eller også skal de tage imod hjælp fra nogle af de investorer, som står klar til at hjælpe den lille garageproducent.

Under alle omstændigheder, så tegner det godt for fremtiden hos Weingut Enderle & Moll. De har allerede forsøgt sig med lidt druer fra Manfreds mark … og det tegner særdeles godt.

Denne Spätburgunder Rosé blev nydt en solrig forårsdag til lidt Arla Unika oste og Houlbergs hjemmelavede gougères med gedeost samt et godt, mørk brød bagt med mørk stowt øl.

Druerne til denne Rosé er høstet med et udbytte på 30-40 hektoliter pr. hektar. Druerne er presset i den gamle vinpresse, og den alkoholisk gæring er sket i brugte egetræsfade. Vinen er hverken klaret eller filtreret, men den er modnet 12 måneder på gæren sur lie.

Og det er i glasset også en herlig grumset vin med en smuk, intens farve, hvilket du måske også kan fornemme på billedet ovenover. Og samtidig med en spændende næse, hvor der først er lidt blomster på syre. Vi sidder i en jordbærhave, men der er også hindbær og rabarber, urter og mynte i haven.

Spätburgunderen er genkendelig i aromaen og med lidt luft i glasset, så åbnes sluserne endnu mere. Det gør duftene endnu mere intense og åbner også for nogle biodynamiske aromaer som krudt, kål og et godt surbundsbed.

Smagsmæssigt har vinen en rank struktur, er frisk … men samtidig kompleks med jern, rosenvand og er oss’ tør, så man næsten kan mærke tanninerne. Syren er præcis … en centreret citronsyre, som lige prikker og vækker dig af tornerosesøvnen. Det er langt fra terrasse bællerosé.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske kostede 110 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Fra Thörle til Wöhrle. Med næste vin – selvfølgelig også på Spätburgunder – rykker vi til adressen Weinbergstraße i byen Lahr ved Schwarzwald i Baden omkring 15 kilometer syd for Offenburg, hvor vi finder Weingut Wöhrle.

Vingården hed oprindelig Weingut Stadt Lahr og var grundlagt tilbage i 1943, som et stats- og kommuneejet vinhus, men byen havde svært ved at få økonomi i produktionen. I 1978 besluttede kommunalbestyrelsen derfor, at driften skulle ophøre, hvorfor Lahrs borgmester Philipp Brucker i 1979 spurgte Hans Wöhrle, om han ikke ville leje og drive vinhuset videre.

Hans og hustruen Monika Wöhrle drev i forvejen et mindre vinbrug, men de lejede vinhuset Stadt Lahr og sammenlagde driften med deres egen vingård. Sådan drev de Stadt Lahr frem til 1997, hvor de købte vinhuset og de omkring 5 hektar statslige vinmarker blev samtidig lejet på langtidskontrakter.

I dag udgør vinmarkerne omkring 18 hektar spredt ud på ikke mindre end 60 parceller, som ligger på sydvendte skråninger i den lille dal, der ved Lahr nærmest skærer sig ind i Schwarzwald.

Blandt markerne findes bl.a. Großes Gewächs markerne Lahrer Herrentisch, Kirchgasse og Gottsacker. Siden 1991 har vinhuset været drevet økologisk … altså i over 25 år, hvilket er ganske imponerende.

I dag er driften overtaget af Hans og Monikas søn Markus Wöhrle og svigerdatteren Tanja, men forældrene hjælper stadig til med vinproduktionen. Det er i øvrigt Markus i kan se på billedet ovenover sammen med hans yndige hustru Tanja.

Markus er uddannet ønolog og har tidligere arbejdet i fire år som stedfortrædende vinmager hos Hans-Günter Schwarz på det prestigefyldte vinhus Müller-Catoir.

Efter overtagelsen af driften i 2013 har Markus nu droppet navnet Stadt Lahr, så fra 2013 sælges alle vinene som Weingut Wöhrle. Jeg har tidligere drukket denne deres Spätburgunder Gutswein i årgang 2011, men der stod der altså Weingut Stadt Lahr på etiketten.

Allerede i 2014 blev Markus nomineret til årets vinmager i Tyskland, så man har noteret sig hvad han går og laver. Han er på vej til at gøre Wöhrle-navnet kendt. Han er perfektionist.

På Weingut Wöhrle dyrker Markus nogenlunde ligeligt røde og hvide druer, med hovedvægten – faktisk hele 80% – på burgunder sorterne, altså henholdsvis Spätburgunder, Weißburgunder samt Grauburgunder, men også lidt Müller-Thurgau, Chardonnay og Riesling.

Denne Spätburgunder er huset røde Gutswein, som er lavet med druer fra en række af husets marker, har gennemgået 10 dages macerering inden gæring, hvorefter vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade.

Uha … den dufter da vildt godt og farer lige i dit fjæs. Der er både bacon, kød, banan, modellervoks, sødme, kirsebær samt godt med eg, kanel og lidt mynte, lakrids og en dusk grønne urter og en afbarket gren. Der er fart på drengen og potensen i 5. gear.

I munden er vinen fyldt med saftighed og drikkeglæde … lidt hvalpet og pleasende, men sådan bliver det jo, når hvalpen er i teenageårene. Udover det fyldige, det varme og det modne, så er der en svag bitterhed, lidt jern, grønne grene, landlig syre, men ellers er vinen blid, blød og venlig som en ekspedient hos Jysk. Hvad sku’ der ellers være? Intet, jeg er tilfreds.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., men du får 28% rabat ved køb af 3 flasker, hvorved prisen så bliver 128,88 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Now we’re talking … en af stjernevinene fra Fritz, Friedrich og resten af Keller-banden hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler i herlige, lille Oberbergen i Vogtsburg, Kaiserstuhl. Überbevisende og stjernegodt.

For et år siden havde Jan og jeg et kongebesøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, hvilket jeg også skrev om i blogindlægget Fritz … der oberbergener köenig im Kaiserstuhl – et besøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler. Læs det, hvis I vil vide mere om vinhuset.

På billedet ovenover kan I se der ganzen familie. Det er lige udenfor den 1-stjernede Michelin restaurant Schwarzer Adler, hvor Jan og jeg klokken lort om natten, efter en våd Weinfest Kaiserstuhl-Tuniberg i Breisach-am-Rhein lige skulle nyde et sidste glas Spätburgunder.

Det var imidlertid ikke denne Eichberg GG Spätburgunder, som ellers er en af husets topvine og samtidig søstervin til Kirchberg GG Spätburgunder, som jeg for nogle måneder siden også smagte ved Gert E. Han besøgte nemlig også huset og restauranten her i sommers med hans frue.

Oberrotweiler Eichberg marken we en af området bedste Grosse Lage marker og den ligger – ligesom Kirchberg – ved nabobyen Oberrotweil … ja faktisk lige mellem Oberrotweil og Bischoffingen på en højderyg af vulkansk oprindelse.

Det er en mark, som også den godmodige, karismatiske og humørfyldte Karl Heinz Johner har parceller på. Fra Johner har jeg fx tidligere smagt et sip af hans imponerende 2011’er Blauer Spätburgunder SJ Oberrotweiler Eichberg, som Karl Heinz også selv var ovenud tilfreds med. Det lagde han bestemt ikke skjul på.

Denne 2014 Eichberg GG Spätburgunder fra Schwarzer Adler er lavet helt traditionelt, bl.a. med 20-30 dages maceration og den har alene lagret på barriques i 16 måneder og det er en kombination af både nye fade samt fade, der er brugt 1-2 gange tidligere. God tørhed med 1,2 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er vinen nærmest mælket … rolig nu, jeg sagde ikke malket. Men der er både mejeri, lidt A38 (den klassiske), mentol, eukalyptus, kaktus, kirsebær, hindbær, kanel, vanilje, svag kul, røde bolsjer, urter, blomster og duften er da bare for lækker.

I munden er det en stram lærerinde … pisken frem, korsettet på og en kende irettesættende. Men her er der grund til at rette sig ind, for det er skarp jern, sten, hvid peber og stram syre samt direkte tæt frugt. Det er hindbær, jordbær og en tand kirsebær. Fylden fra varme Baden mærkes, men holdes i snor af den herlige syre. Uha det smager godt. Smæk mig lærerinde.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 45€ … svarende til 335 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Vi sluttede Weingut Franz Keller Schwarzer Adler rundturen med husets Grosse Lage Kirchberg GG Spätburgunder … en af husets topvine. Den er samme vin, som for år tilbage blot blev kaldt Selection A og A’et fremgår da også fortsat som et vandmærke på bagetiketten.

I dag er A vinen dog blevet til 3 separate enkeltmarksvine, nemlig fra Grosse Lage markerneOberrotweiler Kirchberg, Oberrotweiler Eichberg og Achkarrer Schlossberg, hvor sidstnævnte er den absolutte topmark.

Oberrotweiler Kirchberg ligger jo lige ved nabobyen Oberrotweil. Det er en forholdsvis lille mark på 4,5 hektar – faktisk den mindste i Kaiserstuhl – og bl.a. Salwey har også parceller på marken. Marken har sit navn efter en klosterkirke i et tidligere nonnekloster fra middelalderen og har en mørk, sort og stenet jord, som også præger vinene herfra.

Vinen er lavet traditionelt og har alene lagret på barriques i 16 måneder og det er en kombination af både nye fade samt fade, der er brugt 1-2 gange tidligere.

Duftmæssigt er denne Kirchberg GG Spätburgunder mere streng end forrige lillesøster og har heller ikke helt samme lethed. Der er til gengæld, flæsk, kirsebær, hindbær, kanel, vanilje, svag kul, røde bolsjer, urter, blomster samt en dejlig animalsk side med både stald og gammel ged. Dufter himmelsk.

I munden har vinen en skarp, grøn side … her bliver Bourgogne referencerne endda endnu mere tydelige. Det er strengt og syrligt, hindbær, jordbær og en tand kirsebær, men alt i en fløjlsblød indpakning. Det smager stjernegodt, men sjovt nok er jeg mere vild med lillesøsteren … på den måde er jeg sgu meget billig.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 45€ … svarende til 335 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Der er ikke meget liv i den lille by Oberbergen i Vogtsburg, Kaiserstuhl udover selvfølgelig et vinkooperativ og en håndfuld vinbønder, primært Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, deres topmoderne vineri, hotel samt Kellers 3 restauranter, hvor den primære Schwarzer Adler såmænd også har en Michelin stjerne.

Det er med andre ord et sandt lille smørhul for gourmenter, vinelskere og folk, som bare ønsker en god oplevelse. Selv hotellet er spitzenklasse og tilbyder total forkælelse med lækre værelser, fantastisk morgenkomplet og høj service. Det kan varmt anbefales.

Jeres flittige vinblogger i trukket i hotel Schwarzer Adlers badetøfler.

Og man glemmer ikke, at man er på Schwarzer Adler, for alle steder fremgår vinhusets logo med de to germanske ørne. Det er på håndklæderne, badekåben, sæben og de hvide tøfler.

Der er selvfølgelig også brochurer på alle værelser for vinhuset og restauranterne Schwarzer Adler, Winzerhaus Rebstock og KellerWirtschaft.

Nå, i dette smørhul finder vi dermed atter en af Kellers flotte Spätburgunder … en ny vin i deres sortiment, nemlig vinen Jechtinger Enselberg Spätburgunder og det er én af de bedste vine, som jeg har smagt fra vinhuset.

Vinen er en enkeltmarksvin med druer fra erste lage marken Jechtinger Enselberg … altså stort set fra samme mark, som leverede druerne til den tidligere smagte vin fra Winzergenossenschaft Bischoffingen-Endingen am Kaiserstuhl. Marken ligger lige mellem byerne Jechtingen og Bischoffingen.

Jechtinger Enselberg Spätburgunder er lavet stort set som facon som forrige vine, altså med de bedste druer fra marken og produceret helt traditionelt og lagret på både brugte barriques og større fade … fade, som har været brugt 2-3 gange tidligere.

I næsen er der lidt af det samme som hos Kellers Oberbergener Bassgeige Spätburgunder, men lidt mere tæt, intens, let og svævende i duften, selvom vi er nede i marginaler. Men den er klart mere imødekommende, utroligt feminin og hold nu kæft, hvor det bare dufter godt. Der er mere blødt med hindbær, jordbær, lethed og svævende syre. Far er glad, meget glad.

Smagen er ren, præcis og stringent med kontrolleret syre, en tør og fin syre og – uha – det smager godt. Der er et grønt islæt med klare referencer til Bourgogne og syren spids, præcis og sætter dig blidt på plads.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 27€ … svarende til 200 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7    

Og vi fortsatte sgu med flere vine fra Weingut Franz Keller aka. Schwarzer Adler og nu på ren Spätburgunder i form af husets Oberbergener Bassgeige Spätburgunder.

Oberbergener Bassgeige Spätburgunder er en Erste Lage vin, hvor druerne kommer fra den mark, som i den grad præger den lille by Oberbergen, nemlig marken Bassgeige.

Bassgeige betyder kontrabas og skyldes, at marken Oberbergener Bassgeige– set fra oven – ligner en kontrabas og derfor har den simpelthen fået dette navn.

Og det smukke musikinstrument er blevet nærmest et logo for hele byen Oberbergen, hvilket betyder, at kontrabassen kan ses alle steder i byen, ved skulpturer ved indgangen til byen, i smedelåger foran ejendomme og selv det lokale kooperativ Winzergenossenschaft Oberbergen har kontrabassen som deres logo.

Her et foto fra marken Oberbergener Bassgeige.

Vinen er lavet med de bedste druer fra marken og produceret helt traditionelt og lagret på brugte barriques … fade, som har været brugt 2-3 gange tidligere.

Jeg har smagt Oberbergener Bassgeige Spätburgunder tidligere … selvfølgelig på sidste års besøg, men også tilbage i 2012, hvor jeg smagte vinen i en årgang 2008. Dengang var min frue helt vild med vinen og tøvede ikke med at kalde det, den bedste vin, hun nogensinde havde smagt, men hun var vist også tørstig der.

Men det er sgu ganske god tysk Spätburgunder … blændende smuk, lys og transparent i glasset. Næsen er – uha – animalsk, sød hestestald med die ganzen sweinerei. Der er mejeri, jordbæryoghurt, hindbær, bolsjesødme samt lidt nelliker.

I smagen er frugten lidt stram og tæt, men på et let og frisk måde. Der er hindbær, svag jern og mineraler, stringent, let og elegant. Rigtig lækker Spätburgunder.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 15€ … eller omkring 112 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

For et år siden havde Jan og jeg et kongebesøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, hvilket jeg også skrev om i blogindlægget Fritz … der oberbergener köenig im Kaiserstuhl – et besøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler.

Det havde Gert og frue også i sidste uge, hvor de bl.a. besøgte Kellers Michelin restaurant Schwarzer Adler og selvfølgelig også selve det topmoderne vineri. Der købte de en røvfuld af husets vine, herunder denne Jeden Tag.

Vinhuset laver 4 versioner af hverdagsvinen Jeden Tag … et hvidt blend, en ren Sauvignon Blanc, en rosé samt denne røde udgave, som er lavet på et blend af Spätburgunder, Cabernet Dorsa og Lemberger. Lemberger kender vi jo også som Blaufränkisch.

Vinen er lavet med druer fra en række forskellige marker og har 2 gram restsukker pr. liter. Den er lagret på brugte egefade, men hvor lang tid fremgår dog ikke.

I glasset afsløres det også, at det ikke er ren Spätburgunder, men har mere farve fra både Cabernet Dorsa og Blaufränkisch. Duften er også lidt mørkere og varmere med kirsebær, jordbær, brombær, lidt flæsk, animalsk stald, mejeri og krydderier.

Smagen er fyldig, rund og har både mørk frugt, jern, kant, ristet bitterhed og fint med tannin. Det er sgu fabelagtig hverdagsvin fra den gode Fritz og sønnike Friedrich.

Købt på vingården, hvor prisen er 9,00€ … svarende til 67 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Efter et besøg hos Weingut Johner i Bischoffingen gjorde Gert et kort stop hos kooperativet i byen. Kooperativet hedder Winzergenossenschaft Bischoffingen-Endingen am Kaiserstuhl og derfra kommer denne Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Réserve Trocken. Spätburgunder på en fredag = OK.

Kooperativet stammer fra en sammenlægning i 2010 af Bischoffinger Winzerkeller og Winzergenossenschaft Endingen. Det blev så til det nuværende Winzergenossenschaft Bischoffingen-Endingen am Kaiserstuhl, som i dag har 335 vinavlere som medlemmer med omkring 276 hektar vinmarker.

Bischoffinger Winzerkeller er grundlagt tilbage i 1924, hvor 26 vinavlere gik sammen om i fællesskab at producere vine fra deres marker, mens Winzergenossenschaft Endingen er grundlagt af 25 vinavlere i 1935.

Fra medlemmernes 276 hektar vinmarker dyrkes specielt burgunder druer. Omkring 73% af markerne er tilplantet med Blauer Spätburgunder, Grauer Burgunder og Weisser Burgunder, mens 21% er Müller-Thurgau og resten en blanding af Silvaner, Riesling, Muskateller, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer.

Kooperativet ledes af geschäftsführer Thomas Weiler, mens den ansvarlige vinmager er Norbert Kuhn som erste kellermeister. Han bliver dog godt støttet af den unge, talentfulde Thortsen Flösch.

Vinene fra det store kooperativ er fortsat opdelt i Bischoffinger Weine og Endinger Weine, og der laves selvfølgelig en lang række forskellige vine hos kooperativet, herunder selvfølgelig også denne Bischoffinger Enselberg Spätburgunder Réserve Trocken, der kommer fra serien af Bischoffinger Réserve vine.

Druerne til vinen kommer fra marken Enselberg, og der er alene valgt de bedste druer til Réserve vinene. Vinen er fermenteret på skindet og noget af vinen er lagret med bærmen på barriques i 9 måneder. Det er formentligt nogle af de fade, som kan ses på billedet ovenfor … de kan identificeres med et stort B for Bischoffingen.

I glasset er vinen ikke umiddelbart så lys, som man ellers finder hos de tyske Spätburgundere, mens næsen byder på animalske noter, sød stald, sure kirsebær, godt med røg, mørk chokolade, plaster og nogle grønne blade.

Smagsmæssigt er det kul, godt med syre … klart Spätburgunder med en vis tyngde, kirsebær, hindbær og krydrede elementer. Det er Spätburgunder med power, kant og halter måske en kende på elegance, lethed og raffinement.

Købt på kooperativet, hvor en flaske koster 14,90€ … svarende til omkring 111 kr.

Vinanmeldelse 4/7