Tag-arkiv: Tyskland

Vinanmeldelser

2013 Weingut Juliusspital, Würzburger Müller-Thurgau Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Weinstuben Juliusspital er en del af Juliusspital … Stiftung Juliusspital Würzburg, en over 435 år gammel institution i Würzburg. Den omfatter hospital, alderdomshjem, skole for sygeplejersker, sundhedshjælpere og -assistenter, land- og skovbrug … og så selvfølgelig det gamle vinhus Weingut Juliusspital inkl. den tilhørende Weinstube.

Netop dér var familien endt på næste stop af ferien. Vi havde sat Gert mit Frau stævne i den bayerske, fyrstbiskoppelige by ved Main floden, og skulle være et par dage i den charmerende by med planer om lidt vinbesøg inden vi skulle slutte sommerferien af med et ophold i Mosel.

Og hvorfor så ikke indtage første aften ved én af de mest kendte vinproducenter i hele Franken?

Selve Juliusspital er grundlagt af fyrstebiskop Julius Echter von Mespelbrunn i 1576 med det kristne formål at hjælpe syge og ældre mennesker. Den tilhørende tilhørende skov- og landbrugsdrift inkl. vinproduktionen skulle give fundament til at drive hospitalet.

Dermed blev Juliusspital således en del af byens tre sociale institutioner, som jo udover Juliusspital også tæller Bürgerspital og Staatlicher Hofkeller.

I dag er selve Weingut Juliusspital med sine 172 hektar vinmarker ét af Tysklands største og vigtigste vinhuse med bl.a. vinmarker på samtlige de bedste parceller i Franken, f.eks. Würzburger Stein, Randersacker Pfülben og Iphöfer Julius Echterberg, sidstnævnte er endda opkaldt efter den gamle fyrstebiskop, som grundlagde Juliusspital.

Alle vinmarker dyrket så naturligt som muligt. Således dyrkes 10 hektar biodynamisk, men hele de øvrige marker dyrkes efter Sustainable Winegrowing metoderne. Det er den unge Nicolas Frauer, som er ønolog og vinmager på stedet, og han står – sammen med lederen Horst Kolesch – i spidsen for en produktion af omkring 1 millioner flasker vin hvert år.

Juliusspital - slottet
Her et foto inde i gården på den imponerende bygning.

Juliusspital - oversigtsplan
Her får du måske en fornemmelse af størrelsen på bygningen.

Det er selvfølgelig primært hvidvin på Silvaner, Riesling, Weißer Burgunder, Scheurebe, Muskateller, Grauer Burgunder, Müller-Thurgau og Bacchus, men der laves også en smule rødvin på Spätburgunder, Domina og Schwarzriesling. Vinen er selvfølgelig helt klassisk opdelt i Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine (Erste Lagen) samt Großes Gewächs.

Stilen er knastør, kraftig og mineralsk med en anelse røg – meget klassisk Frankenvin, men markernes forskellige jordbundsforhold og mikroklimaer giver hver enkelt vin en helt speciel personlighed.

Nå, men vi os bænket, og bestilte lidt at spise. Børnene skulle selvfølgelig ha’ Wienerschitzel, mens jeg bestilte en omgang Fränkischer Sauerbraten mit Kartoffelklößen und Apfelblaukraut. Sjov konsistens på disse Kartoffelklößen … runde, gummiagtige kartoffelbolde, en specialitet i netop Franken og ganske interessante.

Juliusspital - bordskåner

Juliusspital - serviette

Vi valgte en Würzburger Müller-Thurgau Trocken til maden, lidt fordi vi ikke så tit stifter bekendtskab med med Müller-Thurgau vine og fordi denne – mig bekendt – ikke fås i Danmark, hvor Vinspecialisten kun har vine på Silvaner og Riesling fra Weingut Juliusspital. Og det er egentligt synd.

Druen er ellers ganske interessant. Det er er en krydsning mellem Riesling og Madeleine Royale, skabet tilbage i 1882 af den schweiziske drueforsker Hermann Müller-Thurgau. Den kaldes også nogle gange for Rivaner. Druen modner tidligt og giver store udbytter, men er til gengæld meget sårbar over for skimmel og andre sygdomme. Müller-Thurgau har et lavt syreindhold og er blød og rund. Det er en af de mest dyrkede druesorter i Tyskland.

Denne Würzburger Müller-Thurgau Trocken er lavet med langsom koldgæring ved 16-18° i ståltanke op til 30 dage. Herefter modner vinen også i ståltanke inden den flaskes i den herlige Bocksbeutel, som i øvrigt er pisseirriterende at få plads til i en vinreol. Her på Weinstuben Juliusspital er det bare charmerende … og selv vinkøleren passer til den lille buttede flaske.

I næsen er der godt med æbler, pærer, kvæde, lemon, friskhed og sødme. I munden er vinen blød, sød og meget behagelig. Der er en smule rundhed med nøddeagtige noter, og ganske easygoing og glad vin. Det er ganske fornuftigt, og alle om bordet synes vist også om vinen.

Juliusspital - Gert og Merete
Jordbær med vaniljeis … og et glas Spätburgunder. Gert og sein Frau Merete nyder det.

Til dessert bestilte alle friske jordbær med vaniljeis, mens jeg – samtidig med, at Gert tabte underkæben – i stedet bestilte et glas Spätburgunder. Dén havde Gert ikke lige set komme. Så bestilte de andre også et glas Spätburgunder. Dermed fin afslutning på et herligt besøg på Weinstuben Juliusspital.

I Weinstuben kostede vinen 17,50€, mens prisen i butikker er 8,50€ … eller omkring 63 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2011 Weingut Bardorf, Randersacker Sonnenstuhl Silvaner Alte Reben Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Houlberg har været på ferie, og bl.a. besøgt Randersacker … den lille winzerby, som alene i bykernen huser ikke mindre end 16 vinhuse. Derudover findes der selvfølgelig også en række spændende vinhuse uden for byen.

Vi overnattede på Hotel Gasthof Löwen midt i Randersacker. Hotellet drives af familien Bardorf, som samtidig også er én af de mange vinproducenter i byen, og til en god omgang schnitzel nød vi en af familiens egne vine, en skøn Randersacker Sonnenstuhl Silvaner Alte Reben Spätlese Trocken.

Vinhuset Bardorf er grundlagt i 1965 af Günther Bardorf, men drives i dag af 2. generation i form af Günthers søn Stefan Bardolf. Og det er et rigtigt familieforetagende, hvor den ældre Günther passer hotellet og serverer morgenbuffet, men hustruen Angela står i køkkenet. Stefans kone Annette serverer og står for udlejningen af værelserne.

Stefan selv så vi ikke noget til … måske var han i vinmarkerne, for han står i hvert fald for selve vinproduktionen, dvs. både på plejen og høsten på de stejle marker samt vinificeringen i kælderen.

Og Stefan passer i dag samlet 3 hektar vinmarker, heraf parceller på de kendte Randersacker marker Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl, Teufelskeller samt de lidt mere ukendte Dabug og Lämmerberg. På alle markerne er jorden godt præget af en undergrund med ”Muschelkalk” … altså et kalklag med aflejring af muslingeskaller.

På markerne dyrker de druesorterne Riesling, Silvaner, Bacchus, Müller-Thurgau,Weissburgunder, Sauvignon Blanc, Spätburgunder, Schwarzriesling, Blaufränkisch samt Domina. Og i dag dyrkes alle husets druer økologisk.

Her har vi husets Randersacker Sonnenstuhl Silvaner Alte Reben Spätlese Trocken … en rigtig Franken Silvaner, lavet med druer fra marken Sonnenstuhl, sent høstet Spätlese fra gamle vinstokke, men ellers ikke de mange oplysninger om vinen i øvrigt. Sjovt nok kommer vinen ikke i en bocksbeutel, men det gør den nu ikke ringere.

Duftmæssigt er her melon, abrikos, grøngule æbler, kvæde … en lidt olieret fornemmelse, en omgang nødder, krydderier og læg hertil en lidt indelukket og et støvet indtryk, ganske herlig næse, og lidt fint … for tit dufter Silvaner ikke af så meget.

Hvis man ser på glasset, så kan man næsten se æblerne i vinen. Spooky … tjek lige selv.

I munden er der lidt brændte noter, røg og vinen er dejlig saftig, cremet, fed og fyldig. God intensitet. Fin sødme/syre balance, og på sådan en feriedag på terrassen bare en herlig drik.

Hos vinproducenten koster vinen 14€ … eller omkring 104 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Buntsandstein, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

I 1978 sang discogruppen Love And Kisses titelnummeret til filmen Thank God It’s Friday … og hvor havde de ret. Thank God It’s Friday … men det betyder jo også én ting, nemlig Spätburgunder i glasset i det houlbergske hjem.

I én af stroferne fra sangen lyder det; Things Are Coming Your Way, og da sangen gik nr. 1 på Billboard‍s Disco Chart, så fik de så sandelig ret. Og denne fredag går det også min vej … det er svært andet med en Pinot Noir Buntsandstein fra Weingut Enderle & Moll.

Som jeg skrev i tidligere blogindlæg om vinhuset, så driver Sven Enderle og Florian Moll deres 2,1 hektar vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region, men jeg vil undlade at skrive en masse om vinhuset, men blot henvise til tidligere blogindlæg.

Det kan I læse om i forbindelse med min tidligere smagning af deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Muschelkalk, Baden, Tyskland, deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Liaison, Baden, Tyskland og deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Burgunder Weiss & Grau, Baden, Tyskland.

Druerne til denne Pinot Noir Buntsandstein kommer fra de forskellige parceller ovenfor kirken i Münchweier. Vinstokkenes gennemsnitsalder er på 45-50 år, og jordbunden er – som navnet indikerer – godt præget af sandsten, som medfører at vinstokkene stikker rødderne godt dybt efter vand.

Presningen af druerne sker i gamle trækurve, hvorefter lagring sker i brugte barriques, som Enderle & Moll køber fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne. Modnes 12-14 måneder på gæren “sur lie”. Aftapningen sker også ved håndkraft og ved flaskning er der heller ingen klarering eller filtrering af vinen. Der er alene lavet 600 flasker af denne vin … og én af disse nyder jeg denne fredag.

I glasset er vinen ganske lys, transparent, og i næsen ikke den typiske søde animalske kostald, men en mere burgundisk næse med frisk frugt, lys frugt, hindbær og jordbær, men også lidt mørkere bær … kirsebær og et enkelt brombær? Der er også lidt urter, anis, fennikel og samme læderfedt, som hos Muschelkalk.

I munden er sammenligningen med Bourgogne igen ret tydelig, ligesom hos søster Muschelkalk. Der er lethed, syre, frisk lys frugt som hindbær, ribs, granatæbler, fugtig skovbund og en drønlige mineralsk nerve … men samtidig fantastisk kraft, som virkelige store biceps på Arnold i gamle dage.

Og så igen den dansende balance … syre uden det bliver for meget og tilsvarende sødme … uden det bliver for meget. Og så slutter vinen en laaaaannnnnnnggg eftersmag med samme grønne note, som hos søsteren. Man sidder tilbage med en følelse af elegance, kraft, lethed, syre og balance.

Er den så bedre end Muschelkalk? Hmmm, mange ligheder … same/same. Er måske lidt mere fyldig, men det er små nuancer. Smager bare godt. Måske er det bedst udtrykt med sidste nummer på soundtracket fra filmen Thank God It’s Friday. Det var nemlig udført af den sexede og vampede Donna Summer … og var en discoudgave af det gamle Serge Gainsbourgs nummer Je T’Aime (Moi Non Plus) … ja, netop … det nummer, hvor der stønnes gevaldigt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 250 kr. Billigt for denne topvin. I Bourgogne ville den koste det 3-dobbelte.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Ellermann-Spiegel, Spätburgunder S, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

Så blev det fredag igen … hvor bliver tiden dog af? Nej, endnu vigtigere, hvor bliver sommeren af? Efter en travl uge, hvor vejret har virket nærmest efterårsagtigt, så er det tid til lidt selvforkælelse, og hvad er så bedre på en fredag end lidt Spätburgunder? Dér kender I mig. Valget denne fredag faldt på én af slagsen fra Weingut Ellermann-Spiegel.

Weingut Ellermann-Spiegel er grundlagt af Frank Spiegel. Efter efter uddannelse til ønolog fra Geisenheim, ophold hos Weingut Knipser og en afstikker til Bordeaux overtog han i 2007 sin stedfar Harald Ellermanns vingård i den lille by Kleinfischlingen, omkring 20 kilometer sydøst for Kaiserslautern i Pfalz.

Harald Ellermann havde indtil Franks overtagelse af vingården solgt sine druer til det lokale kooperativ, men da Frank overtog driften ændrede man navnet til Ellermann-Spiegel og begyndte produktionen af egne vine. Frank har udover forbedring af vinene også satset massivt på markedsføring af vingården.

Et af elementer i markedsføringen er blandt andet etiketterne på husets vine, hvor der er en stjerne og initialerne for Ellermann-Spiegel … ES, som jo også på tysk betyder “det”. Og der står ganske passende på etiketterne; Dir muss ES schmecken! … du må smage det. Og det gør vi skam også.

Weingut Ellermann-Spiegel har samlet 48 hektar og dyrker sorterne Riesling, Auxerrois, Cabernet Dorsa, Spätburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer, Grauburgunder, Sauvignon Blanc, Weißburgunder, Merlot, Cabernet Sauvignon, Regent, St. Laurent … ja et bredt udsnit af de druer, som typisk findes rundt omkring i Tyskland.

Her har vi husets Spätburgunder, men jeg har desværre ikke mange oplysninger om vinen, da vingårdens hjemmeside næsten er ikke eksisterende, og jeg heller ikke andre steder har kunnet finde mange oplysninger om vinen. Det gør den dog ingenlunde ringere.

I glasset er denne Spätburgunder herlig transparent … den fine, lyse teglfarve, og det lover jo godt. Og duftmæssigt er far glad … sød kostald, skøn animalsk og herudover hindbær, jordbær … let brombær, lethed, nelliker, spidskommen og en smuk forårsegn med blomster. Herligt.

I munden er der samme lethed, hindbær, elegance, frisk og rund frugt, lys og imødekommende som en sød blondine … kort i eftersmagen, men en herlig lille Spätburgunder, som virkelig overrasker til prisen. Bevares, lidt mere syre havde klædt vinen, men denne fredag er jeg bare tilfreds … tørstig … eller længes efter sommer.

Lidt usædvanligt for Spätburgunder i denne prisklasse, så er der lidt bundfald, som tyder på, at vinen er flasket ufiltreret, men det er jo bare ganske herligt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,00€ … eller omkring 52 kr., og det må dermed være ugens køb … hvis man lige ser bort fra, at den ikke er købt denne uge.

Rating 5/7   

Vinanmeldelser

2010 Weingut Immich-Batterieberg, Monteneubel Spätburgunder, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Die Spätburgunder dieses Freitag er fra Mosel, en Monteneubel Spätburgunder fra et af Mosels ældste vinhuse med en spændende historie … og et fedt navn, Weingut Immich-Batterieberg.

Vinhuset ligger i den lille idylliske vinby Enkirch, lige skråt over for byens apotek, fire flodbugtninger på Mosel floden nordøst for Bernkastel Kues og et par kilometer nord for Traben-Trarbach. Så ved vi nogenlunde, hvor vi er i verden … et fantastisk område med masser af vin.

Immich-Batterieberg kan spore sin historie som vingård tilbage til 1425, men én af bygningerne har en længere historie. Dokumenter viser nemlig, at den østfrankiske Kong Ludwig IV havde en tronsal her tilbage i år 908 og senere testamenterede bygningen til kirken.

Arkæologiske undersøgelse bekræfter også, at den nederste del af bygningen formentlig stammer fra anden halvdel af det niende århundrede, og at nogle af de gamle søjler i husets kælder kommer fra nærliggende romerske ruiner.

I 1100-tallet blev lenet … og dermed den historiske ejendom tildelt fyrsten af Esch, og han udvidede jordbesiddelserne og gav også ejendommen dets nuværende navn Escheburg. Vinproduktionen på stedet startede dog først i 1425, hvor den gamle vinfamilie Immich overtog ejendommen. Og familien Immich ejede faktisk ejendommen helt frem til 1989 … altså i over 560 år.

Det var også dem der i 1840’erne tilførte den imponerende portefølje af vinmarker, bl.a. det berømte Batterieberg, hvor markerne blev sprængt ud ved hjælp af sprængladninger affyret fra kanonlavetter, der stadig ses på vinhusets etiketter … dvs. altså de bedste af husets Riesling vine.

Etiketterne var dengang dog en smule anderledes i designet … sådan mere jugend- eller belle epoque stil, men med samme motiv med to himmelske væsener, såkaldt keruber, som affyrer en kanon midt i vinmarkerne, og dermed fortæller historien fra 1840’erne, da Immich med dynamit ændrede eksponeringen på hans marker, således vinstokkene kunne få mere sol. Meget prisværdigt.

Marken Batterieberg er i dag dog ikke så kendt, som de mere hypede marker længere mod syd, fx Wehener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Bernkasteler Lay, men i 1800-tallet var Batterieberg mindst lige så anset.

Siden dengang er topmarkerne Steffensberg, Ellergrub og Zeppwingert også kommet til vinhusets imponerende markbesiddelser.

I 1989 blev vingården overtaget af advokat Gerd Bastgen, men hvorfor familien Immich solgte eller afgav gården, ved jeg faktisk ikke. Der findes nemlig fortsat grene af familie Immich i byen, men altså ikke på den gamle ejendom Escheburg eller i spidsen for Weingut Immich-Batterieberg. Måske løb de blot tør for arvinger.

Det gik imidlertid ikke godt for den gode advokat Bastgen, som endte med at gå konkurs i 2007, og dermed henlagde vinhuset til en usikker fremtid. Det var først i 2009, at der blev fundet en køber til vingården.

Det blev en fremragende vinmager, nemlig Gernot Kollmann, som med hjælp fra to vinelskende pengemænd fra den nordlige del af Tyskland købte ejendommen fra banken.

Gernot kommer selv fra Ruhr, sydøst for Dortmund – et område, der har intet at gøre med vin. Han studerede ønologi ved Heilbronn, men har det meste af sin lærdom med sig fra tidligere arbejde på Dr Loosen, Bischofliche Weinguter i Trier, Van Volxem … men har også arbejdet i Winningen, Ahr og i Bulgarien.

Hans Riesling stil er kompromisløs, kraftfuld og vild –til den tørre, mineralske side. Vinene laves efter en fuldkommen hands-off mentalitet. Der bruges ikke kulturgær, ingen enzymer, ingen protein stabilisatorer, ingen klaringsmidler, ingen chaptilisering, ingen opkoncentrering og ingen syredæmpende midler. Kort sagt, ren uforfalsket, Mosel Riesling direkte fra mark til flaske. En stil der siden 2009 årgangen har givet genlyd hos mange vinkritikere.

I dag omfatter driften af Weingut Immich-Batterieberg samlet 5,5 hektar vinmarker, alle meget stejle skiferskråninger ved Enkirch. De bedste af markerne er Steffensberg, Ellergrub, Batterieberg og Zeppwingert.

Derudover ejes også marken Monteneubel, som Gernot Kollmann forventer sig meget af. Marken ligger i den nordlige del af Enkirch, og er opkaldt Monteneubel … det noble bjerg. Her dyrkes lidt Riesling, men også Spätburgunder til denne vin, som Kollmann forsøger sig med i det små. I første år alene 3 tønder, og første år er netop 2010.

Så det er lige præcis den vin, som vi her har i glasset. Spontangæret … men ellers har jeg ikke fundet oplysninger om produktionen af vinen, lagring eller andet, så vi springer i stedet ud i at smage vinen. Fornuftig beslutning.

Duftmæssigt er her visne grene … ingen sød kostald eller mødding her. Vinen er mere mørk og kraftig i næsen end normalt for Spätburgunder. Der er tranebær, brombær, tør jord, sten, kul og lette krydderier, men der er fortsat noter fra Spätburgunder/Pinot Noir.

I munden kommer letheden fra Spätburgunderen dog mere frem … tilsat en pæn portion syre, og efter min smag måske også for meget syre. Der er mineralitet, hindbær, ribs og tranebær i skøn forening, frisk og bidende, men måske lidt for meget Luis Suárez bid. Og jeg mangler helt klare noget elegance, finesse og rundhed i næsen.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 18€ … eller omkring 134 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Dr. Heigel, Spätburgunder, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag, grundlovsdag, fridag, fars dag … og natürlich Spätburgunder dag. Dagens gøremål er ved at være overstået, 21K på løbeben, tur på lossepladsen med haveaffald og pap (jeg sagde ikke tomme vinkasser) – men et mega stenslag rigere, og det koster helt sikkert en ny forrude … ØV ØV – fået pudset vinduer og ellers været lidt i haven.

Så kan man vel allerede godt åbne fredagens vin? Som det vise ordsprog hedder; A Meal Without Wine Is Called Breakfirst, så på den led opfylder jeg allerede første væsentlige kriterie, for det er allerede eftermiddag.

Og vinen blev en Spätburgunder fra Weingut Dr. Heigel, som holder til mellem de to små landsbyer Zeil og Haßfurt, sådan omkring 25-30 kilometer nordvest for Würzburg i Franken.

Vingården ejes og drives af den gode Dr. Klaus-Peter Heigel, som etablerede vingården i 1994 sammen med hustruen Birgit. De har i alt 13,8 hektar vinmarker, men markerne ligger meget spredt … bl.a. har Dr. Heigel en parcel på Randersacker Pfülben syd for Würzburg.

Derfra har jeg faktisk tidligere smagt én af den gode doktors vine, en 2010 Randersacker Domina, altså på den drue som vel nærmest er en krydsning sorterne Blauer Portugieser og Spätburgunder. Nå, men det var et sidespring. Ein Seite Springen.

Ellers er hans bedste marker Zeiler Mönchshang, Würzburger Abtsleite og på markerne dyrker Dr. Heigel primært hvidvine. 25% af hans marker består dog af røde sorter som netop Domina, Spätburgunder, Fruhburgunder, Dornfelder samt lidt Merlot.

Klaus-Peter Heigel har dog en helt speciel kærlighed for den hvide drue Müller-Thurgau, som han kalder et uelsket barn, som kan blive en mønsterelev. Han er således medlem af foreningen Frank & Frei, som samlet omfatter 15 vinproducenter i Franken. Sammen forsøger de gode vinbønder at udbrede deres vine på Müller-Thurgau, udveksle erfaringer og de har endda i fællesskab lavet en Rotling med druer fra deres respektive marker.

Derudover har den gode Dr. Klaus-Peter Heigel et stort hjerte for at hjælpe børn. Han er nemlig formand for Lions Club Haßberge, hvor han flere gange har stået i spidsen for indsamling af tøj og medicinske hjælpemidler til et børnehjem i den rumænske by Craiova.

På Weingut Dr. Heigel laves der årligt omkring 100.000 flasker årligt, og én af disse vine er denne Spätburgunder. Vinen er lavet med 21 dages maceration og biologisk regulering af syreindholdet. Derefter har vinen lagret 12 måneder i små træfade.

I glasset er vinen en kende mørkere end dens tyske verwandten … slægtninge, næsten som i toscansk Sangiovese. Og det går faktisk igen i både duft og smag. I næsen er der krydrede bolsjer, mint, hindbær, tydelig mørk chokolade samt en lidt ældre, syrlig note og tørhed. I munden virker vinen grøn, jernholdig med jod, tranebær, let peber … lidt skæv og ikke særlig omgængelig.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,50€ … eller omkring 71 kr. Sammenlignet med Huffs Fruhburgunder – som koster det samme, men smager tifold bedre – er dette ikke årets køb.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Salwey, Henkenberg Spätburgunder GG, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Hvis vi taler om kærlighed og vin, så bliver man hovedkulds, rundt på gulvet, sommerfugle i maven forelsket i denne Henkenberg Spätburgunder GG fra Weingut Salwey. Teknisk set – hvis vi skal være helt korrekte – blev flasken åbnet torsdag, da vinbuddy Jan kom forbi. Han havde netop hentet flasken på Salweys vingård i Oberrotweil i Kaiserstuhl. Men flasken blev skam tømt fredag, behørigt og helt efter bogen, så dermed er den vel også en fredags Spätburgunder.

Selvom Salwey familien havde boet i Oberrotweil siden 1790, så begyndte Benno Salwey først i 1950 at lave egne vine. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr, men i løbet af 1960′erne og 1970′erne omlagde Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og er i dag på 40 hektar. En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil.

Der dyrkes primært Riesling og Spätburgunder, men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen” … eller Großes Gewächs, som de kalder det nu, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone Stephanie og mor Martina hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hundene Adi og Pinot også er indblandet i vinfremstillingen. Fede navne til hunde i øvrigt.

Weingut Salwey tilhører det anerkendte kvalitetsforbund af topvinproducenter VDP, Verband Deutcher Prädikatsweingüter, og ifølge internationalt anerkendte vinguider som Gault Miliau og Decanter hører Salwey til blandt de allerbedste i Tyskland.

Nå, men denne Henkenberg Spätburgunder GG er selvfølgelig lavet med druer fra Großes Gewächs marken Oberrotweiler Henkenberg, som ligger på en flad højderyg mellem Oberrotweil og Burkheim. Jorden er af vulkansk oprindelse, mens marken er sit navn fra den offentlige, statslige galge, som i gammel tid fandtes der. På tysk hedder den en Richtstätte … et skafot, hvor dømte blev henrettet.

Nu er jeg ikke stærk i tysk, men jeg vil gætte på at Henkenberg kommer fra “hängenberg” … altså hængebjerget. En del af Henkenberg kaldes endda også Galgenbuck. Weingut Salwey har primært Grauburgunder og Spätburgunder på Oberrotweiler Henkenberg. Vinen er lavet med en macerationsperiode på 7-12 dage, hvorefter vinen er lagret på barriques i 12 måneder.

I glasset herligt transparent … lyse teglsten. I næsen er hestestalden endnu mere intens end forrige vin fra Huber. Den er mere sød, men i det hele taget mere af det hele. Der er lidt vanilje, eg, modne kirsebær … og hold nu kæft, hvor dufter det godt. Lidt til den søde side, men på den fede, lette og elegante mode, hvis man ellers kan sige det. Men nu har jeg sagt det.

I munden er vinen blød som vat, blid … simpelthen bare silkeblødt og rundt med kirsebær og modenhed. Der er lækkerhed og elegance i flot balance. Der er en blid, men fast syre gennem hele smagen, og det holder indtrykket helt på sporet. Hvor er det godt lavet. Igen de modne kirsebær, sødme, næsten lidt chokolade. Lethed, frisk frugt, syre/sødme balance, femininitet, intensitet … klasse.

Købt på vingården, pris 26,00€ … eller omkring 194 kr. Det er der ikke noget at sige til.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2011 Weingut Bernhard Huber, Malterdinger Spätburgunder, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Friday I’m in Love sang den ikoniske Robert Smith fra The Cure tilbage i 1992, og in Love kan man – specielt på sådan en fredag – let blive i denne tillokkende Malterdinger Spätburgunder fra én af de store producenter i vinregionen Breisgau i Baden, nemlig Weingut Bernhard Huber.

Vinhuset ligger lige øst for Kaiserstuhl – på den anden side af motorvejen E35 – i byen Malterdinger, og altså vinregionen Breisgau, som vi ikke kender ret godt.

Huset har været ejet af familien Huber i flere generationer, men det var Bernhard Huber, som i 1987 sammen med hustruen Barbara begyndte at producere egne vine. Indtil da havde familien udelukkende solgt deres druer til det lokale kooperativ.

Bernhard plantede 10-15 Pinot Noir kloner fra Jean Luc Pascal i Puligny i Bourgogne, og sammen med de omkring 15 tyske kloner, som hans far tidligere havde plantet, så begyndte Bernhard at lave vin på samme måde som i netop Bourgogne. Dengang havde Bernhard alene 10 hektar vinmarker, en gammel vinpresse og 3 egetræsfade.

Men Bernhard Huber opnåede fantastiske resultater med sine vine og det var ikke tilfældigt, at han i branchen blev kendt som den tyske godfather af Pinot Noir, en af de helt store. Bernhard Huber blev bl.a. i 2008 udråbt som årets vinmager af Gault Millau. I 1990 blev han også af vinmagasinet Vinum kåret som nr. 1 i kategorien rødvin.

Da vingården fejrede sit 25 års jubilæum i 2012, havde Bernhard Huber vundet næsten alle de priser, som findes i Tyskland indenfor vin.

Og de røde vine fylder også godt på vingården, idet omkring 65% af husets i dag 26 hektar vinmarker er tilplantet med Pinot Noir a.k.a. Spätburgunder. Derudover er markerne tilplantet med Chardonnay, Weiß- und Grauburgunder, Auxerrois, Muskateller og Müller-Thurgau. De bedste marker er Malterdinger Bienenberg, Hecklinger Schlossberg og Bombacher Sonnhalde.

Vingården producerer årligt omkring 180.000 flasker vin.

Desværre gik Bernhard bort i juni 2014 efter et kort sygdomsforløb, idet han et halvt år forinden havde fået konstateret kræft. Men umiddelbart inden han døde, optog han en masse videoklip, hvori han gav sin viden og tanker videre til sin familie. I dag driver hustruen Barbara Huber vinhuset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn. Og hun forsøger på bedste vis at leve op til husets status … som vel næsten nærmer sig lidt kult.

Bernhard var i øvrigt lidt af en ildsjæl, bl.a. meget aktiv i lokalsamfundet, og så tjente han 10 år i bestyrelse af det lokale Røde Kors.

Nå, men her har vi én af Bernhards entry-level vine, nemlig hans Malterdinger Spätburgunder, som kommer fra 12-20 årige vinstokke. Der findes en “lillesøster” … Junge Reben, som kommer fra endnu yngre stokke, men ellers findes der kun større søskende som fx Spätburgunder Alte Reben, Bienenberg Spätburgunder GG, Sommerhalde Spätburgunder GG, Schloßberg Spätburgunder GG og Wildenstein Spätburgunder R.

Sidstnævnte er husets topvin, som koster den netto sum af 120€ i Tyskland. Dyre dråber.

Denne Malterdinger Spätburgunder er lagret på eg i 12 måneder. Og hold nu op, hvor dufter det godt. Der er klassisk sød hestestald, meget genkendelig Spätburgunder og samtidig en let grøn note, svagt krydret, lidt salvie, men også jern og mineralitet, nærmest lidt kul eller kridt i næsen. Smagen er blød, lækker cremet, godt med frisk frugt, balanceret med en let sødme samt jern/mineralitet. Virkelig en lækker Spätburgunder … og det er alene hans entry-level. Hold da op.

Forhandles herhjemme af SonneVin, hvor prisen er 235 kr. Mit eksemplar er købt i Tyskland via internettet, weine.de til 16,80€ … eller omkring 125 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Günther Steinmetz, Piesporter Goldtröpfchen Riesling, Mosel, Tyskland

2 kommentarer

Så er vi igen tilbage hos ét af de fabelagtige vinhuse i Mosel med denne Piesporter Goldtröpfchen Riesling. Vi er nemlig hos Weingut Günther Steinmetz, som holder til ved byen Brauneberg i Mosel tæt på Bernkastel-Kues.

Vinhuset har i generationer været drevet af familien Steinmetz, men siden 1999 har det været Stefan Steinmetz, som sammen med hustruen Edith har stået i spidsen for den lille vingård, som driver omkring 9 hektar vinmarker omkring Brauneberg.

Her ejer de bl.a. topmarkerne Brauneberger Juffer, Kestener Paulinshofberg, Kestener Paulinsberg, Kestener Herrenberg, Piesporter Goldtröpfchen, Wintricher Geierslay og Oligsberg, Mülheimer Sonnenlay, Veldenzer Grafschafter Sonnenberg samt Dhroner Hofberg.

Det er primært Riesling og Pinot Noir, som dyrkes på markerne, hvor 95% af vinstokkene er mere end 30 år gamle, nogle endda mellem 50 og 70 år gamle. Læg hertil, at de fleste er markerne er ekstremt stejle, hos Steinmetz er omkring 85% af markerne med meget stejle skråninger.

Denne Riesling kommer fra én af de klassiske topmarker, nemlig Piesporter Goldtröpfchen, en sydvendt skråning med en undergrund af sølvgrå skifer. Marken er – i bogstaveligske forstand – historisk og er således allerede nævnt som en særlig vinmark tilbage i år 371 af den romerske lærer og digter Ausonius i digtet Mosella om den tyske flod Mosel.

I 1985 blev der ved foden af Piesporter Goldtröpfchen endda fundet rester fra en romersk vinpresse og vineri fra det 4. århundrede. Vineriet havde 7 bassiner, der kunne håndtere druer fra ikke mindre end 60 hektar, hvilket gør det fundet til det største historiske vineri nord for Alperne.

Og dokumenter fra år 777 viser også, at marken på et tidspunkt blev doneret til benediktinerklosteret i Prüm. Siden 1400-tallet har Piesporter Goldtröpfchen været tilplantet med Riesling og kurfyrsten Clemens Wenceslaus skrev endda en forordning, som gjorde at Piesporter Goldtröpfchen altid skulle være tilplantet med Riesling.

Senere i 1868 klassificerede de preussiske vinkort marken som en Klasse 1 Lage og marken er i dag under VDP klassifikationen fortsat en Erste Lage mark.

Duftmæssigt en helt fabelagtig Riesling med skønne aromaer af mandariner, citrus, melon, grape … lidt sødme og frisk, sprød syre. Der er en nærmest fugtig mineralitet i næsen … ingen petroleum endnu, men det fornemmes næsten, at der vil komme lidt petroleum med alderen.

I munden er vinen intens, frisk, sprød … næsten knasende, men syren bliver aldrig dominerende. Syren er vedkommende gennem hele forløbet og danser med grapefrugter, meloner og en tæt fylde … samt lidt sødme i flot balance med syren … og i det hele taget en stor Riesling. Det er dæleme godt!

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 110 kr., hvilket nærmest er latterligt billigt for denne skønne Riesling.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Weingut Graf Adelmann, Brüssele Spätburgunder, Württemberg, Tyskland

Skriv en kommentar

Die Spätburgunder dieses Freitag blev denne Brüssele Spätburgunder fra Weingut Graf Adelmann, som holder til lige udenfor den lille by Steinheim an der Murr, klods op af floden Bottwar, en sideflod til Murr, i Baden-Württemberg … og vinområdet Württemberg.

Vinhuset holder til i en gammel borg … Burg Schaubeck, som idylisk ligger ved et sving på Bottwar med udsigt over hele området, deraf også borgens navn … Schau, som betyder kigge eller udsigt samt Eck, et hjørne eller et knæk … Schaubeck.

Borgen stammer helt tilbage fra 1480, hvor den første del blev bygget af von den Herren Plieningen. Oprindeligt var borgen også omkranset af voldgrave på 3 af siderne.

Og der har altid været produceret vin på stedet. Man mener, at vinproduktionen går over 700 år tilbage på stedet, men familien Graf Adelmann overtog først stedet i 1914. Siden 2011 har det dog været yngste generation i form af Felix Graf Adelmann, som har stået i spidsen for vinproduktionen.

Felix overtog driften fra sin fat Michael Graf Adelmann, som siden 1981 havde ført vinhuset frem som ét af de førende i Württemberg, bl.a. ved at være blandt nogle af de første i Tyskland til at anvende nye egetræsfade i produktionen.

Weingut Graf Adelmann er nemlig – over medlem af VDP – også medlem af HADES. Sidstnævnte har jeg tidligere skrevet om. Det er en sammenslutning af vinavlere i Württemberg, som blev grundlagt i 1986 med henblik på at studere brugen af nye egetræsfade i vinproduktionen.

Udover Weinguf Graf Adelmann består HADES også af Weingut Fürst Hohenlohe Oehringen, Weingut Jürgen Ellwanger, Weingut Sonnenhof, Staatsweingut Weinsberg samt Weingut Drautz-Able. Jeg har tidligere skrevet om vine fra flere af disse vinhuse.

Inden Felix overtog driften af familiens vinhus havde han bl.a. arbejdet som direktør for et internetfirma i Hamburg inden han kastede sig over vinen og stod i lære hos vinmagere hos Weingut Bernhard Huber i Malterdingen, Weingut Schloss Proschwitz i Sachsen, Foradori i Trentino, Italien og Willi Bründlmayer i Østrig.

Weingut Graf Adelmann har samlet 20 hektar vinmarker, hvor de 16 hektar ligger i Kleinbottwar, hvor undergrunden består af rød Keuperboden, en slags rød kalksten. Så har man 1 hektar i Großbottwar samt 3 hektar Ludwigsburg-Hoheneck am Neckar, begge med undergrund med Muschelkalk, en slags muslingekalk/-kridt, som er en speciel kalksten type, som er rig på fossile skaller.

De bedste marker er Kleinbottwarer Süßmund og Kleinbottwarer Oberer Berg, som begge er særdeles stejle vinmarker med 60% stigning.

Der dyrkes primært lokale sorter, fordelt med 70% røde druer og 30% hvide druer. Af de røde druer dyrker Adelmann Trollinger, Samtrot, Spätburgunder, Frühburgunder, Lemberger samt de mere ukendte sorter Muskattrollinger, Urban og Clevner. De hvide druer er primært Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder samt Muskateller og Traminer.

Her har vi husets Spätburgunder, som der imidlertid ikke er megen information om. Men skal vi ikke gætte på, at den – med Adelmanns baggrund – er lagret på eg?

I næsen er der i hvert fald lidt røg, bacon, sød kostald, kul, lidt blomster, kirsebær og ribs. Smagsmæssigt lidt syrlige kirsebær, ribs … og syren er måske lidt kantet, men der er også let sødme, som bløder syren lidt op. Slutter med lidt peber og syre i eftersmagen, og en ganske habil Spätburgunder.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,90€ … eller omkring 59 kr.

Rating 4/7