Med næste vin rykker vi en anelse mere sydøst, nemlig omkring 100 km. fra Stellenbosch til området Overberg, hvor vi finder vingården Raka Wines, som et et lille familiebrug på 62 hektar, som drives af Dreyer familien med Piet Dreyer som grundlægger og daglig leder.
Overberg er ganske ukendt for de fleste danskeren, og området har da heller ikke den store betydning i den internationale vinverden. Området anses for at være en cool-klima vinavl zone på grund af sin højde og sin nærhed til de kølige strømme i Atlanterhavet. Den gennemsnitlige temperatur er normalt et par grader køligere end i nærliggende vinområder, mens højden hjælper med at fange vitale mængder af solskin.
Sammen vil disse faktorer sikrer, at de fleste Overberg vinmarker nyder en lang og uafbrudt modning sæson. Det betyder vinene ofte her bliver mere komplekse og ikke så “marmelade-agtige” som man ellers kan se i Sydafrika.
Raka er et familievinbrug drevet af Piet Dreyer. Han var oprindelig fisker, men startede i 1999 vingården med et mål om at lave sydafrikas bedste vine på sin helt egen facon. Vingården kaldte han fluks Raka … efter hans første fiskebåd. Navnet Raka stammer fra den lokale mytologi, en havmand, halvt menneske, halvt dyr og sort som natten.
Her har vi husets Barrel Select Merlot. Barrel Select betyder på dansk, at man fra denne årgang 2008 har udvalgt de 10 bedste fade Merlot produceret det år, og så lavet vinen herfra. Det betyder også, at vinen alene er lavet i begrænset antal, da et fad jo alene indeholder 225 liter. Med min hovedregning vil det betyde en produktion på maksimalt 3.000 flasker. Vinen er i øvrigt produceret af Piets søn, Josef Dreyer.
Duftmæssigt lidt nelliker, sur brombær, lidt blommer, eucalyptus og ellers lidt neutral. Smagsmæssigt er der solbær, men igen lidt ubalance og meget skarp i smagen. Heller ikke lige min kop te.
Fås hos Valuewine til 110 kr.
Vinen lørdag aften blev denne spanioler fra Bodegas Peñafiel i det dejlige Ribera del Duero. Vi er i byen Peñafiel (Valladolid), i øvrigt samme by hvor vi finder Bodegas Resalte de Peñafiel, som laver de fremragende Resalte vine, som jeg tidligere har smagt en del af … og skrevet om på bloggen. Vi er heller ikke langt fra byen Pesquera, som også huser mange af de kendte vinproducenter i Ribera del Duero.
Hvad er mere naturligt med en Graceland vin, når nu man bor i en by, hvor der er opført en kopi af Elvis’ elskede Graceland. Etiketten signalerer nu langtfra, at vinen har nogen som helst forbindelse til den ikoniske sanger og hans hjem i Memphis. I stedet er der på etiketten et billede af den franske maler og baron Jean Baptiste Regnault´s berømte billede af De Tre Gratier, sådan lidt boudoir-agtigt. Det originale maleri hænger i øvrigt på Louvre i Paris. Det symboliserer skønhed, glæde og charme, elementer som McNaughton-familien mener også findes i deres vine.
Allersidste nummer var et ekstranummer. En lille dessertvin, som jeg tænkte måske kunne passe til aftenens dessert, en omgang rødbedeis og hvid chokolade/fennikelfrø mousse. Det er en klassisk Recioto fra Boscaini Carlo Azienda Agricola, en lille vingård beliggende i byen Saint Ambrogio di Valpolicella i Veneto vinområdet.
Tenuta di Argiano er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden.
Næste vin La Croix de Fournel kom også fra Bordeaux, og skulle det være svært at finde oplysninger om den forrige vin, så er det nærmest umuligt med denne vin. Dette er for mig lidt bekymrende, idet dette normalt betyder, at vinen er en konsumvin, som er lavet i meget store mængder, alternativt at vinbonden er så lille, at der ikke findes oplysninger tilgængeligt. Nogle mener, at vinen La Croix de Fournel kommer fra det store kooperativ Union de Producteurs de Saint-Emilion, men det kan jeg ikke finde oplysninger om.
Med næste vin røg vi til Bordeaux, her med Château Moulin Delille fra Saint-Estephe.
Efter de flotte … og dyre … 1. cru vine, så synes Bernt, at der lige skulle et ekstranummer til, nemlig en vin fra Rothchilds vingård i Chile Viña Almaviva. Imidlertid hører den heller ikke til i den billige ende, men herom senere.
Aftenens sidste Mouton Rothschild, men vi slutter bestemt af med manér. Den gode Robert Parker har givet denne vin de magiske 100 point, og udtalt, at denne vin er én af legenderne fra Bordeaux. Parker skriver videre, at dette er en stor, stadig ungdommelig vin, og han med denne vin forstår hierarkiet af Bordeaux slottene, når han ser den kompleksitet og glans, som denne vin har. Ja, store ord.
Den næste vin fra Château Mouton Rothchild er denne årgang 1989.
