Eftermiddagens sidste vin var denne Roero Riserva fra vinhuset Giovanni Almondo. Jeg har tidligere skrevet en masse om vinhuset, da jeg smagte husets hvide 2011 Giovanni Almondo, Roero Arneis, Bricco delle Ciliegie, og jeg skal derfor ikke trætte jer yderligere med en masse info om selve vinhuset.
Jeg havde valgt, at vinen skulle komme efter Barolo’en fra Renato Ratti, og det var vist en god idé, da vinen har langt mere syre og bid end Barolo’en, så på den måde gik rækkefølgen også op i en højere enhed i dag. Vinen er lavet på 100% Nebbiolo og har lagret 24 måneder på nye, franske 225 liter barriques. Der laves alene sølle 2.000 flasker af denne vin om året.
Ligesom med Barolo’en, så er det en vin, som har fået en lang række lovprisninger, bl.a. har Robert Parker givet vinen 94 point og udtalt; “The 2008 Roero Riserva Giovanni Almondo is drop dead-gorgeous. I am not sure where to start or end with this striking, breathtaking red. A gorgeous, well-articulated bouquet melds into expressive dark fruit as the wine opens up in the glass. Smoke, tar, licorice and a host of other brooding aromas and flavors build towards the dramatic, large-scaled finish. This is quite simply one of the finest – if not the finest – wine I have ever tasted from Roero. It is clearly the qualitative equivalent of many a Barolo or Barbaresco”.
Også Gastro … mit ynglingsblad … gav vinen 5½ ud af 6 stjerner i april 2012 med følgende flotte ord; “Fremragende Nebbiolo! Roero har just overrasket mig med Marco Porellos Torretta og nu kommer Almondos riserva-version og bakker op. Flaskerne er få, så man skal skynde sig – dyb, varm og alligevel frisk og ‘sur’ på den gode måde med hyben, tranebær og sort vintertrøffel! Raffineret tannin for en nebbiolo, men til gengæld en tank, en bulldozer på tungen med intensitet og saftig ‘rød’ frugtighed – eftersmagen forsvinder et eller andet sted langt ude i horisonten – sådan skal det gøres!”
I skal selvfølgelig heller ikke snydes for mine egne noter. Duftmæssigt langt mere kant end foregående Barolo. Her er der sure kirsebær, blæk, timian, tranebær og eg.
Smagsmæssigt også stram og præcis i udtrykket, der er tonsvis af tannin, og jeg tror, at jeg gjorde det rigtige ved, at tage denne vin efter Baroloen, for den viser virkelig muskler.
Er lidt mere grov i udtrykket, så på den måde passer udtrykker buldozer måske meget godt, men der er også finesse og frugtintensitet samt en sindssyg lang eftersmag, hvor tanninerne gør, at vinen sidder på hele gebisset. Uhmmmm, det er sgu ganske forførende.
Købt hos Randers Vinhus, som desværre nu er lukket, men ellers fås vinen hos Bichel Vine til 199,75 kr. på bud. Pt. er vinen dog udsolgt.
Næste vin … en vin, som jeg har haft liggende i vinkøleskabet igennem en årrække og løbende smagt. Nu synes jeg, at vinen virker til at være på sin absolutte top, og lidt en skam, for dette var næstsidste flaske. Imidlertid skal man jo glæde sig over, at man har fået lov til at smage vinen her på toppen, for jeg synes, at der er tale om stor vin. Og det bedste … der er fortsat en flaske i skabet!
Vin nr. 2 fra i tirsdags er denne Barbera d’ Asti fra Azienda Agricola Rabaja’ Bruno Rocca. Vi er i Rabaja området udenfor byen Barbaresco i det dejlige Piemonte, hvorfra familien Rocca har drevet vingård siden slutningen af 1950’erne, da Bruno Rocca far Francesco og hans kone Maria Adelaide købte deres ejendom samt en del af en vinmark.
Med næste vin røg vi en tur til Italien, nærmere bestemt til kooperativet Vinchio-Vaglio Serra, som ligger imellem de to byer Vinchio og Vaglio Serra i Piemonte i Norditalien. Kooperativet har lavet kvalitetsvine til meget rimelige prisen siden 1959. Hvis man aldrig køber vin i supermarkeder, er der næppe nogen klokker der ringer, når der bliver sagt Vinchio-Vaglio Serra. Omvendt betyder Danmark en hel del for Vinchio-Vaglio Serra, for danskerne er langt de største kunder på kooperativets eksportmarkeder.
Nå, har lige en række opdateringer med de vine, som jeg har smagt i den snart forgangne uge, og vi starter med en vin fra i tirsdags, nemlig denne Suri Barbera d’Asti fra Azienda Agricola Villa Giada aka Andrea Acci i det dejlige Piemonte i Italien.
Ugen bød også på besøg af nogle gode venner, hvor vi sammen nød et par gode flasker vin. Den første vin var denne Dolcetto d’Alba fra vinhuset Roagna, som jeg tidligere har smagt en vin fra, nemlig deres 
Med næste vin bliver vi i Italien, men springer over til et andet berømt vinområde, nemlig i Piemonte. I byen Nieve, ca. 5 km. nordøst for Alba finder vi nemlig Azienda Agricola Sottimano, som er grundlagt i 1975 af Maggiore Sottimano, som købte vingården i Cotta området, en meget velrenommeret sted for dyrkning af Nebbiolo druer.
Med næste vin er vi igen hos Podere Ruggeri Corsini. Denne gang er det imidlertid husets Langhe Rosso Autenzio, som er lavet på en meget sjælden piemontesisk sort kaldet Albarossa, som en krydsning mellem Nebbiolo og Barbera.
Gambero Rosso aftenens første rødvin blev en Barbera fra vinhuset Podere Ruggeri Corsini.
Videre til næste vin, en vin fra det dejlige italien, og igen på en mere ukendt drue, nemlig Friesa, som også nogle gange kaldes Fresa. Man mener, at navnet måske kommer fra det franske ord fraise, som betyder jordbær. Der er da også røde søde bær at finde i duften. Fresa/Freisa dyrkes primært i Piemonte, Italien.