Tag-arkiv: Spanien

2011 El Escocés Volante, The Cup and Rings Albariño, Rías Baixas, Spanien

Torsdag var der spansk vinsmagning i Randers Vinlaugh med Kristian Ishøy, som er ejer af vinfirmaet og vinbaren D’Wine i Ålborg. Temaet var det anderledes Spanien, og første vin var denne The Cup and Rings Albariño fra vinhuset El Escocés Volante.

Denne vin var første vin i en række af 8 vine. Ikke at jeg var i underskud efter 14 vine sidste lørdag og 8 vine til bestyrelsesmøde mandag. Enkelte har faktisk kommenteret, at har mange indlæg og dermed smager mange vine. Nu kan man selvfølgelig spørge, om det er sundt med så meget vin? Mit svar er et klart ja.

Jeg mener dog godt, at man kan bevare en god sundhed, selvom man elsker vin og smager en del. Men alt med måde selvfølgelig. Og under forudsætning af, at man ellers har en række sunde vaner. Måske jeg en dag skulle lave et indlæg om vin og sund i kombo med livet som vinblogger. God idé Houlberg!

Nå, men det var nu vinhuset El Escocés Volante, som vi kom fra. El Escocés Volante ligger i byen Calatayud. Navnet El Escocés Volante betyder den flyvende skotte og referer således til ejeren, nemlig skotten Norrel Robertson. Sammen med sin familie flyttede han til Spanien i 2003 for etablere sin egen vinproduktion.

Hele eventyret startede da Norrel gennem sit arbejde rejste verden rundt bl.a. i Spanien for at finde vin til de britiske supermarkeder. I 1990 besluttede han sig for at lære vinverdenen at kende fra kælderarbejdet og op. Det betød at han bl.a. arbejdede i anerkendte vinlande såsom Italien, Portugal, Australien, Frankrig og Chile.

I 1998 startede Norrel på uddannelsen Master of Wine, hvorfra han dimitterede i 2000. Dernæst studerede han i 2002 og 2003 ønologi på Lincoln University i New Zealand, hvormed han fik sin kandidatgrad i ønologi.

Med al sin erfaring i bagagen flyttede Norrel og familien til Spanien i 2003, hvor særligt området omkring Calatayud havde en speciel plads i hans vinhjerte. Potentialet med de mange marker med gamle Garnacha stokke udgør et stort potentiale som Norrel ønskede at udnytte.

I 2004 havde Norrel fået stablet sin egen produktion på benene og sidenhen er projektet kun vokset. Det betyder blandt andet også, at den flyvende skotte også producerer vin i andre områder i Spanien (Calatayud, Bullas og Galicien). Ligesom han også fungerer som rådgiver på flere vinhuse. Dette har givet ham kaldenavnet ”den kørende vindyrker”.

Filosofien bag El Escocés Volante er altid at maksimere udbyttet af de fantastiske råmaterialer, der er tilgængelige i Spanien. Norrel ønsker, at fremstille intense vine, som beholder en bid af Spanien i sig. Han ejer ikke selv vinmarker, men køber druer og lejer sig ind hos forskellige producenter.

Dette har han nu gjort i over 10 år, hvor vinene kun er blevet bedre og bedre. Bl.a. omtales Norrel Robertson som ”quality leader” inden for Calatayud af Robert Parkers Wine Advocate.

Her har vi Norrel Robertsons hvidvin The Cup and Rings Albariño fra området Rías Baixas i det nordvestlige hjørne af Spanien. Vinen er på 100% Albariño, en drue jeg tidligere har smagt og været ganske begejstret for.

Albariño er en af spaniens største grønne druesorter. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier. Det med Riesling er nok det mest sandsynlige, idet navnet “Alba-Riño” betyder den hvide (vin) fra Rhinen. Efter sigende skulle tyske munke have haft druen med til Galicien i 1200-tallet … og Rías Baixas ligger jo lige præcis i Galicien.

Sikkert er det dog, at Albariño er en aromatisk sort, der er lys og lettere end andre aromatiske sorter som Viognier og Gewürztraminer. Albariño er også rigere på syre, hvilket får den til at virke frisk.

I Norrel Robertsons hånd har druen fået lov at lagre 17 måneder sammen med sine skaller.

I glasset er vinen klar og til den grønne side. Duftmæssigt en frisk fætter … virker næsten sprudlende med fersken, stikkelsbær, grønne ananas, og blomster. Ganske indbydende. Der er fint syrebid og friskhed i smagen, hvor jeg også har meget grønne æbler, stikkelsbær, natron og godt med grapefrugt. Fint.

Forhandles hos D’Wine, pris 149 kr.

Rating 4,5/7    

2012 Bodegas Ego, Gorú Organic, Jumilla, Spanien

Næste vin i rækken blev denne Gorú Organic fra Bodegas Ego. Jeg tænkte, at det derfor kunne være sjovt at stoppe denne vin ind mellem de andre … og lidt dyrere vine. Og så har den også en sjov etikette … søstervinen Gorú smager godt, har fået gode anmeldelser, så denne Gorú Organic skulle da prøves af på byggesjakket.

Bodegaen er grundlagt af Santos Ortiz, og ligger få kilometer udenfor den historiske by Jumilla i appellationen af samme navn (D.O. Jumilla) i regionen Murcia. Jumila ligger i den sydøstlige del af Spanien og det er et indtil videre relativt ukendte vinområde, som ikke desto mindre krediteres for at være først i udviklingen af den moderne vindyrkning i Sydspanien.

Regnmængden i området er kun på 300 mm om året, og sommertemperaturen ligger generelt over 40 grader i skyggen. Området er begunstiget af ikke mindre end 3.000 solskinstimer hvert år, hvilket er med til at gøre det til et af de tørreste områder i Spanien. Udbyttet har hidtil været ekstremt lavt, helt ned til 12-15 hl/ha, hvilket ikke har været rentabelt, men nye podede vinstokke og kunstvanding har lysnet problemet og åbnet mulighederne for spansk vin fra dette område.

Hos Ego Bodegas er har man selv beskrevet vingårdens grundlag beskrevet med tre ord; Ego, Talento, Infinito.

Ego, at man er bevidst om egne evner, Talento … ja, det giver vel sig selv … og sluttelig Infinito, de ubegrænsede muligheder. Og hvad er så mere naturligt end at kalde vingården for Ego Bodegas? Målet er at lave vine, som er lavet til at blive drukket med det samme … altså ingen gemmevine her.

Vingården har 25 hektar vinmarker med druesorterne Tempranillo, Syrah, Monastrell Pie Franco … alle omkring 50 år gamle. Lidt usædvanligt for Spanien, så er det imidlertid Monastrell, som fylder mest hos Ego, idet denne sort udgør omkring 80% af alle markerne.

I løbet af årene er der opstået et samarbejde med omkring liggende vinbønder, som også leverer druer til Bodegas Ego, og det har også betydet, at kapaciteten på vingården er vokset, således kapacitet i dag er på mere 500.000 liter.

Vinmageren hos Bodegas Ego hedder Antonio Arraez, og det er ham, som sammen med Santos Ortiz, står bag alle vinene fra gården. De laver i alt 8 forskellige vine, nemlig Infinito, Gorú, denne Gorú Organic, Fuerza, Clos Lagoru, Marionette, Talento By Ego samt Talento By Ego Organic. Jeg har tidligere smagt både Gorú samt Marionette fra vinhuset.

Denne Gorú Organic er selvfølgelig lavet på økologisk dyrkede druer, 100% Monastrell … eller Mourvédre, som druen også kendes under. Vinstokkene er 25 år gamle og ekstremt rige på druer, som alle høstet ved håndkraft. Efter vinficering lagrer vinen to måneder på amerikansk eg.

Duftmæssigt er her mørke bær, godt med frugt, lidt peber, krydderier og urter, lidt grønne noter samt et strejf af vanilje. Smagen domineres af solbær og en lidt tør, støvet smag. De grønne noter går igen i smagen med spidskommen, kanel, koriander. Meget venlig … måske lidt enstrenget, men der var tilfredshed med vinen rundt om bordet. Fornuftig vin.

Købt hos Gourmondo i en smagekasse “Spanische Weinauslese Entdecker” med 6 flasker for 29,90€ og det giver en gennemsnitspris pr. flaske vin på kun 37 kr. Skal du købe vinen alene samme sted er prisen 7,90€ … eller ca. 59 kr.

Rating 4/7 

2012 Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo, Bierzo, Spanien

Vinen til hovedretten blev en gammel kending, nemlig Petalos del Bierzo fra den fabelagtig dygtige vinmager Alvaro Palacios. Det er en vin, som jeg har smagt en del gange … sidste gang dog i en årgang 2009. Men her har vi vinen i en årgang 2012.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja.

Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvaro sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Men udover Priorat og Rioja, så har Alvaro også investeret i vinmarker i området Bierzo. Det er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.

Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro kastet sig over den lokale drue Mencía, som denne Petalos del Bierzo også er lavet på. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Druerne til Petalos del Bierzo kommer fra en vinmark med vinstokke, der er mellem 40-90 år gamle. Vinmarken kultiveres stadig delvist med muldyr, og hele fremstillingsprocessen, lige fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning, er økologisk. Mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på franske egetræsfade i 4 måneder. Klares med æggehvider, før den tappes på flaske.

Duftmæssigt er vinen skøn rustik og landlig. Der er mulle kælder, vanilje, blæk … sidstnævnte dog ikke voldsom, enebær, et strejf af rosiner og blommer, lakrids samt en meget kraftig og intens mørk frugt. Smagsmæssigt er vinen meget frugtrig med mørke bær, er rund og blød … måske en anelse flad i udtrykket, men smager sgu bare godt.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 140 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Miguel Torres, Gran Coronas Reserva, Penedès, Spanien

Den næste vin var denne Gran Coronas Reserva fra det store vinhus Torres, som laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien.

Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin. Men betyder det også, at vinen så mangler lidt sjæl?

Lad os først kigge lidt på dette kæmpe foretagende. Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, men 5. generation er allerede i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcalona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Nok snak, lad os kigge nærmere på denne Gran Coronas, som er en af de absolutte grundsten i Torres’ sortiment. Lavet på Cabernet Sauvignon – som der står på etiketten – samt omkring 15% Tempranillo.

Druerne bliver høstet fra et væld af forskellige vinmarker, der alle har det tilfælles, at de er beliggende i en højde mellem 225 og 500 meter over havets overflade. Klimaet i denne højde er betydeligt køligere end nede i lavlandet, og vinen får derfor et større syreindhold, som giver et godt modspil til de fede tanniner og den umiddelbare frugt. Vinen lagrer 18 måneder på eg.

Duftmæssigt masser af vanilje, lidt bly, kirsebær og solbær, krydderier, tørhed og blæk. Smagsmæssigt fyldig, cremet med pæn portion sødme, mørke frugter og igen vanilje. Der er lidt tørhed og bløde tanniner, men er ellers en rigtig “pleaser”, som mange bare vil synes er god.

Og dermed rammer Torres ganske rigtigt deres målsætning, nemlig lave vine, som falder 100% i folks smag, og til en fornuftig pris. Det er lykkedes, og jeg synes også det er en ganske fin vin. Der mangler måske en anelse syre, men køber du denne til Moster Oda’s fest, så bliver du bestemt en populær mand.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 125 kr.

Rating 4/7  

2012 Bodega la Milagrosa, Milcampos Viñas Viejas, Ribera del Duero, Spanien

Efter gammeldags citronfromage med flødeskumsdutter … behørigt serveret på glasasietter (så bliver det vist ikke mere kitchet), så endte lørdagens lille vinøse rejse i Ribera del Duero, nemlig med vinen Milcampos Viñas Viejas … en ren Tempranillo baseret vin fra kooperativet Bodega la Milagrosa, som netop ligger i den lille by Milagrosa … blot 50 kilometer øst for Valladolid.

Kooperativet er grundlagt i 1962 af omkring 60 vinbønder fra byerne Milagrosa, Pardilla, Montejo de la Vega og la Serrezuela, Torregalindo og Fuentenebro for at forene kræfterne i en samlet produktion og samlet salg. Det fik efterfølgende også en række vinbønder i Aldehorno, Roa Moradillo, Honrubia de la Cuesta og Villalbilla de Montejo til at tilslutte sig kooperativet, som i dag omfatter 210 medlemmer.

Efter en krise i 1970’erne, så fik kooperativet mere vind i sejlene efter de i december 1984 kom ind under appellationen DO Ribera del Duero, som var blevet oprettet nogle år forinden. Og i dag er Bodega la Milagrosa da også en større historie. Deres produktionsanlæg i Milagrosa er på 1.200 kvadratmeter i 2 etager og vineriet har en kapacitet på 1.500 tons druer. Derudover har de lagerkapacitet som bl.a. omfatter omkring 1.000 tønder samt en tappelinje med kapacitet til aftapning af 2.000 flasker i timen.

Jeg har ikke fundet ud af, hvor mange hektar vinmarker, som kooperativets medlemmer ejer, men kooperativet har selv nogle marker lige omkring Milagrosa by, fordelt på små parceller med vinstokke helt tilbage til 1940’erne.

Bodegas la Milagrosa laver og sælger vine under navnene Milcampos, Solar de Valdeferreros samt Señorío del Tallar. Og specielt to vine fra kooperativet har høstet flotte anmeldelser rundt om i verden, nemlig vinen Escondido og så denne Milcampos Viñas Viejas. Parker har flere gange givet begge vine omkring 90+ point – og tilmed helt op til 94 point.

Milcampos betyder i øvrigt “tusinde felter” … måske på grund af udsigten fra vineriet til de mange små vinmarker, som ligger som felter i horisonten med de bølgende bakker. De mange små felter går også igen på den flotte og farvestrålende etikette på vinen. Arghh, har dog ikke talt felterne.

Milcampos Viñas Viejas er lavet med druer fra en 60 hektar stor vinmark ved Milagrosa. Det er ren Tempranillo fra vinstokke, som er plantet tilbage i 1930’erne og jorden består af ler, kalksten og små sten. Vinmager er Alvaro Sotillos. Lavet på rustfrie ståltanke, maceration 8 dage, fermentering 12 dage og lagrer 10 måneder på amerikanske og ungarske fade efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelsen. Der laves årligt 30.000 kasser af denne vin.

Duftmæssigt finder jeg vinen en smule lukket … ikke den store frugt, som man ellers kunne forvente. Der er lidt grønne noter, blade, stilke i kombination med kakaopulver, vanilje, engelsk lakrids, lidt tyggegummi og krydderier. Smagen er fyldig med sødme, sorte og overmodne kirsebær, lidt blommer, kakao. Der er fin tørhed og tanniner, som sætter sig oppe i ganen. Det er en ganske okay Ribera del Duero Tempranillo … men så heller ikke længere.

Har vistnok købt min flaske i SuperBest til omkring 70 kr. Forhandles ellers af AndrupVin.dk, hvor prisen er 119,95 kr. og 69 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

2010 Miguel Torres, Celeste Crianza, Ribera del Duero, Spanien

Weekenden bød da også på lidt vin … og det blev denne Ribera del Duero vin Celeste Crianza, fra Miguel Torres … det kæmpestore vinhus i Spanien.

Jeg har tidligere smagt et par vine fra huset … ja, det er vel svært at undgå, for der er tale om et kæmpe foretagende. Og navnet Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene “rødvin” og “hvidvin”.

Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien.

Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk fra tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin.

Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, som driver vinfirmaet, men 5. generation er allerede med i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcelona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Her har vi én af husets mange vine, og fra Ribera del Duera … et af de områder, som jeg omgående faldt for, da jeg startede med at interessere mig for vin.

Da Torres skulle købe jord i Ribera del Duero, gik man efter så højt beliggende vinmarker som overhovedet muligt. Resultatet blev marker i 850 meters højde, hvor klimaet er betydeligt køligere end det normale for Ribera del Douero, hvilket giver vine med bedre balance og større kompleksitet.

Inspirationen til den noget særprægede etiket kom en nat, hvor man arbejde sent i vinmarkerne og bemærkede, hvor tæt man egentlig var på stjernerne i denne højde. Hvor navnet Celeste kommer fra, ved jeg ikke helt. Jeg har slået det op i Wikipedia, og udover bl.a. at være navnet på en pornostjerne født i 1972, et musikinstrument og mange andre ting, så er det også farven på en blå himmel … og det er formentlig dét, som har giver inspiration til vinen. Der er i hvert fald intet porno over vinen.

På etiketten står der på spansk; En las Noches de Vendimia Estas son las Estrellas que Vigilan y Contemplan el Nacimiento de celeste. Det betyder – med bedste Google Translate fortolkning – noget i retning af; På nætterne i dette århundrede er der stjerner, som ser fødslen af noget himmelsk. Det er i hvert fald mit bedste bud på en oversættelse.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo og en Crianza, dvs. lagring i minimum 2 år, heraf minimum 6 måneder på eg. Celeste Crianza er lavet med traditionel gæring på ståltanke og efterfølgende 12 måneders lagring på egetræsfade efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Og næsen er mørke bær, våde fade, vanilje, let blæk samt lidt lakrids, kakao og sødme. Lige proppet op var næsen lidt neutral, men med lidt luft og varme i glasset åbner den sig. Smagen er mørke bær, brombær, blommer, let sødme, grafit samt fylde og elegance. Ganske dejlig spanioler.

Fået den i gave af Birte B … takker. Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 135 kr.

Rating 4,5/7  

2008 Majuelos de España, Pieza El Caidero, Aragón, Spanien

Ro i huset … de fleste af lørdagens gøremål er klaret. 10K løb, bagt et franskbrød, slibning og oliering af bordpladen i køkkenet, har pudset vinduerne i huset, handlet ind … og er lige nu i gang med at lave lidt aftensmad … rodfrugter med rosmarin, olivenolie og hertil lidt økokylling.

Det bedste glas vin får man som bekendt, mens man laver mad, så jeg må fluks proppe en flaske op, og det blev denne Pieza El Caidero fra et vinfirma som kalder sig Majuelos de España, hvilket vistnok kan oversættes til noget i retning af Spaniens vinbjerge.

Vi er i appellationen DO Calatayud i vinområdet Aragón i den nordlige del af Spanien. På dansk hedder området også Aragonien, og det er var tidligere et selvstændigt kongerige (el reino de Aragón), som i middelalderen bestod af de såkaldte aragonske provinser Aragonien, Catalonien og Valencia.

Vinmæssigt består Aragón af flere appellationer, bl.a. Somontano, Cariñena, Campo de Borja og så Calatayud. Aragón halter stadig efter naboerne. Området er varmt og ligger for langt væk til at havet kan gøre sin positive indflydelse på temperaturen. De mange kooperativer er dog ved at vågne langsomt op og begyndt at producere vin med lidt mindre alkohol og mere frugtige, frem for tunge.

Majuelos de España er et spansk negociant firma. som ledes af Felipe Alvarez. Firmaets formål er at producere vine fra gamle vinmarker på tværs af hele Spanien, og de har da også tilknyttet en række vinmagere fra hele Spanien, bl.a. Rosa Zarza fra Toro, Cesat Mate fra Ribera del Duero (ham er vi tidligere stødt på her på bloggen, da han er leder af kooperativet Bodega Cooperativa San Pedro Regalado), Jose Alberto Calvi i Ribera del Duero, Juan Ayuso i Ribera del Duero, Joan Carles i Montsant, Fernando Garcia i Castilla Y Leon, Jose Domeco i Rioja samt Cesar Langa i Calatayud.

Og det er netop sidstnævnte, som står bag denne Pieza El Caidero. Cesar Langa er selv 5. generation af vindyrkere og -producenter i byen blev født til en femte generation af viticultors og vinproducenter i byen Calatayud. Cesar har en uddannelse som landbrugstekniker med speciale i vindyrkning. Hans vision er at bruge de nye teknologier i kombination med de stolte tradtioner, som er gået i arv fra hans forfædre. Til daglig driver Cesar sin egen økologiske vingård Bodegas Langa.

Pieza El Caidero er lavet på 96% Aragón og 4% Garnacha Roja. Aragón er en gammel lokal klon af Grenache, så det er med andre ord en ren Grenache baseret vin. Druerne indkøbes fra 5 forskellige marker i Calatayud … alle biodynamisk dyrket og fra vinstokke med en alder på omkring 70 år … ja faktisk er stokkene med Garnacha Roja over 90 år gamle.

Vinen laves med maceration 20 dage i rustfri ståltanke og 19 dage i trækar, hvorefter vinen har lagret 12 måneder på amerikanske egetræsfade og derefter mindst 9 måneder på flaske inden frigivelsen. Vinen aftappes ufiltreret. Jay Miller fra Robert Parkers Wine Advocate har giver vinen i denne årgang 2008 hele 91 point. Der er produceret 8.333 kasser af vinen og med 12 flasker i hver kasse, så giver det samlet lige omkring 100.000 flasker. Og én af disse er handlet her hos mig. Dejligt.

I glasset en herlig mørk vintereliksir og en næse med modne kær, mørke kirsebær, næsten blommer, labrids, kakao, våde egeplanker, vanilje og lidt sødme. I smagen er sødmen mere udtalt, men der er godt med fylde og krop. Her er mørke frugter, koncentration, blid syre … blød og cremet vin. Meget fyldig og drikkevenlig, og virkelig en pleaser … smager sgu ret godt, og meget spansk i udtrykket.

Købt i SuperBest i Randers for 69,95 kr., og det er fin pris for denne vin. Forhandles også af Supervin, hvor 1 flaske koster 99,95 kr., men 75 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7  

N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Oloroso Vors 1730, Jerez, Spanien

Udtur, skuffelse og sur røv. Ja, det er sgu denne Oloroso Vors 1730 sherry fra Bodegas Álvaro Domecq, som jeg taler om. Jeg var ellers helt oppe at ringe, da jeg på Bryghuset Vendia smagte søstervinen Pedro Ximénez 1730 fra samme hus … en ganske fantastisk, tyktflydende sød nektar.

Det betød også, at jeg til nytårsaften bestilte (og drak) endnu en flaske Pedro Ximénez 1730 og samtidig bestilte denne Oloroso Vors i en naiv tiltro til, at den nok var nogenlunde hen i samme boldgade.

Imidlertid er dette noget helt andet … og havde jeg vidst noget om sherry, så var dette sikkert børnelærdom. Men det gør jeg ikke.

Der findes tilsyneladende forskellige typer sherryer. Oloroso er tør sherry, der lagrer uden flor. I begyndelsen tilsættes alkohol så florlaget ikke dannes, og derved får den en mere fyldig og oxideret smag. Pedro Ximénez … ofte blot kaldet PX er derimod en meget sød sherry udelukkende på Pedro Ximenez druer, der er tørret og presset.

Men de to sherryer er som nat og dag. Men så lærte jeg den lektie.

Nå, men lad os inden mine smagsnoter komme lidt omkring Bodegas Álvaro Domecq, som selvfølgelig ligger i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Believe it or not … men denne Oloroso Vors 1730 er én af husets topsherryer, som er lavet 100% af druen Palomino, gærer 2-3 uger og lagrer derefter på 500 liter amerikanske egetræstønder. Den skulle være over 30 år gammel og trækker beskedne 22% alkohol. Man siger normalt, at en Oloroso har en intens mahogni farve og en meget blød og aromatisk smag.

Mahogni vil jeg ikke sige … måske lidt mørk ravfarvet. Duftmæssigt er første indtryk, at den er meget sprittet … virkelig godt med alkohol, som dominerer sammen med lidt nødder, appelsinskal, let karamel og oxyderede noter. Smagsmæssigt er sherryen bitter, sprittet og minder mest om en fesen whiskey. Slet ikke mig, og milevidt fra husets PX. Blød og aromatisk? Det synes jeg bestemt ikke.

Øv … udtur, skuffelse og sur røv. Men det kan selvfølgelig også bare være mig og min manglende viden om sherry. Måske jeg også bare har en sød tand?

Købt hos Erik Sørensen Vine, pris 249,95 kr. for 37,5 cl.

Rating 1,5/7 

2010 Vega Moragona, La Duna Single Vineyard Tempranillo, Ribera del Júcar, Spanien

I DO Ribera del Júcar i det store og nogle gange lidt kedelige vinområde Castilla-La Mancha finder vi vinhuset Vega Moragona … ja helt præcis er der tale om et kooperativ med det beskedne navn Vega Moragona, Viñedos y Bodega La Magdalena Sociedad Cooperativa de Castilla-La Mancha og de står bag mandagens vin La Duna Single Vineyard Tempranillo.

Vega Moragona holder til i byen Casas de Haro i provinsen Cuenca, og det er grundlagt i 1958 af 60 lokale vinbønder, men omfatter i dag ikke mindre end 290 medlemmer.

De har samlet 1.600 hektar vinmarker i DO Ribera del Júcar, en appellation der først blev oprettet i 2003.

I forhold til hele Castilla-La Mancha er klimaet bedre. Der er mere indflydelse fra Middelhavet, mere nedbør og jord indeholder mere kalksten og sandsten. Det er dog stadig meget varmt, men det giver mere fyldige og mere delikate vine end i La Mancha.

Vega Moragona har deres marker beliggende i omkring 740 meters højde, og her dyrker man druerne Tempranillo, Bobal , Syrah, Cabernet Sauvignon, Grenache og Merlot samt de hvide Airen, Macabeo og Moscatel de Grano Menudo. I DO Ribera del Júcar kalder man i øvrigt druen Tempranillo for Cencibel … og det er også den dominerende sort i området.

Cencibel synes særlig velegnet til Ribera del Júcar, og man tillader også kun et udbytte, som er 12% lavere end La Mancha. Det er helt sikkert også én af forklaringerne på, at vinene fra Ribera del Júcar kvalitetsmæssigt ligger over vinene fra La Mancha. Det gør bl.a. vinene mere parfumerede, intense, rige og elegante.

Vega Moragona, Viñedos y Bodega La Magdalena Sociedad Cooperativa de Castilla-La Mancha har de seneste år investeret i nye teknologier i vingården, bl.a. elektronisk temperaturstyrede rustfrie ståltanke samt pneumatisk vinpresse. Der er også lavet ny vinkælder med plads til 250 amerikanske og franske egetræsfade … specielt til brug for lagring af de vine, som kommer de ældste vinstokke, typik 35-65 år gamle.

Kooperativet laver både vine fra DO Ribera del Júcar, samt vine udenfor området … og de sælges som Tierra de Castilla vine. Hos Vega Moragona hedder disse La Ventica.

Denne La Duna Single Vineyard Tempranillo er som navnet indikerer en vin fra enkeltmarken La Duna … hvilket betyder sand, og refererer til markens sandede jord. Den er lavet på 100% Tempranillo og en debut i denne årgang 2010. Vinstokkene er over 40 år gamle, og vinen har lagret på 33% ny eg. Parker har givet vinen 91 point.

I næsen har jeg lidt overmodne kirsebær, blommer, lidt appelsin, mynte, blæk, våde fade, vanilje, lys chokolade, krydderier og læder. I munden er der røde, letbitre bær, lidt skarphed, granatæbler og stikkelsbær. Virker meget tynd og let … specielt for Tempranillo. Der er godt med eg, tørhed og krydderier … fortsat en smule skarp.

Købt i SuperBest, hvor prisen på tilbud var 125 kr. for 2 flasker.

Rating 4/7     

2009 Bodegas Luna Beberide, Art, Bierzo, Spanien

Paul havde også valgt en spanioler som hans anden vin … og en charmerende én af slagsen, nemlig vinen med det kunstneriske navn Art fra vinhuset Bodegas Luna Beberide … eller Bodegas y Viñedos Luna Beberide, som det rettelig hedder. Det ligger ved byen Cacabelos i det nordvestlige Spanien i vinområdet Bierzo.

Vingården er grundlagt i 1987 af Luna familien og drives i dag af 2. generation i form af Alejandro Luna, som overtog det daglige ansvar for familiens vingård i 2001 efter at have afsluttet en uddannelse som jurist. For Alejandro er den grundlæggende filosofi, at folk skal kunne lide hans vine. Hvorfor er ikke så vigtigt for ham – det være sig såvel frugt som mineralitet. Det essentielle er og bliver, at folk nyder hans vin.

Bodegas y Viñedos Luna Beberide ejer over 80 hektar vinmarker fordelt langs Cacabelos og Villafranca del Bierzo. Markerne er placeret i 450 til 900 meters højde på sydligt orienterede skråninger med en jordbund af ler og skifer. Vinstokkenes alder går fra 20 til 70 år.

Alle stokke beskæres kraftigt om vinteren og drueklaserne tyndes ud i vækstperioden for at holde høstudbyttet nede på 25-30 hl. pr. hektar. Man er meget fokuseret på bæredygtigheden i den naturlige fauna, så pesticider i markerne er bandlyst.

Vingården fremstiller vine på de lokale druer Mencia og Gadello – plantet på vinmarkerne på Bierzos sydvendte skråninger. Godt 5 hektar af deres vinmarker anvendes til eksperimenter med andre druesorter for at se, hvordan de tilpasser sig Bierzos klima – bl.a. Riesling, Cabernet Franc, Pinot Noir, Macabeo, Albariño and Sauvignon Blanc.

På Bodegas y Viñedos Luna Beberide laves der i alt 8 vine, nemlig de 4 hvidvine Godello LB, La Renacuaja, LB Gewurztraminer og Viña Aralia samt de røde vine Finca La Cuesta, Mencía LB, Paixar og topvinen Art.

Art er netop lavet på druen Mencia. Mencia findes fortrinsvis i den nordvestlige del af Spanien, mest er almindelig i provinsen León og er specielt velegnet til de skiferholdige jorder i Bierzo. Den er også en vigtig drue i regioner som Valdeorras, Monterrei og Ribeira Sacra.

Mencia er en drue med tyk skin og giver nogle violet-blå druer. Man mente indtil for få år siden, at den var relateret til Cabernet Franc. Moderne DNA-test på Universidad Politécnica de Madrid har dog modbevist denne teori, men har afdækket, at Mencia i virkeligheden er genetisk identisk med Jaen druen fra Portugal. Den kendes også under navne som Fernao Pires Tinta, Giao, Loureiro Tinto, Mencin, Negra, Negro, Mencia Roble, Tinto Mencia og Tinto Mollar.

Nå, men Art er altså på 100% Mencia. Alle druer håndplukkes i små kurve og håndsorteres endnu engang inden presning. Gæringen starter med de naturligt forekommende gærstammer og foregår i temperaturkontrollerede ståltanke. Efter endt gæring lagrer vinen på franske fade i 18 måneder, hvorefter den tappes ufiltreret. Der produceres årligt 12.500 flasker af vinen. Parker har givet denne årgang 94 point.

Og duftmæssigt er vi ovre i mørkerøde kirsebær, blæk, kølighed, tobak, røg, svag vanilje, grøn peber og lidt krydderier. I munden er der lidt peber, jern, sten og krydderurter, men blød, varm, fyldig og skøn vin. Glad for, at jeg har 3 flasker liggende i mit køleskab.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles ved Jysk Vin, hvor introprisen er 149 kr. ved køb af 6 flasker. Ellers er prisen 289 kr.

Rating 5/7