Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigMed næste vin holdt vi ploven i samme fuge, pickup’en i samme rille … nemlig med en ældre Bordeaux i form af hovedvinen fra 5. Cru slottet Château Cantemerle, som ligger ved byen Macau i den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux.

Vinslottets historie kan dateres helt tilbage til 1147, hvor det første gang blev omtalt som Pons de Cantemerle, og var i middelalderen ejet af familien Cantemerle, som bl.a. omfattende lord Cantemerle, som i 1241 kæmpede sammen med den engelske konge mod kongen af Frankrig og tabte slaget i Taillebourg. Slottet forblev dog i familiens eje gennem flere hundrede år.

I det 15. århundrede blev slottet overtaget af Caupène familien, som kom fra området ved Landes. Jean de Caupène var oprindelig væbner, men sønnen Médard de Caupène blev lord og ejede slottet frem til 1579. Der blev slottet overtaget af Jean de Villeneuve, som sad i parlamentet i Bordeaux.

Han blev gift ind i Durfort familien, som i forvejen ejede en del vinslotte i Bordeaux. De overtog kontrollen med slottet og koncentrerede sig mere og mere om vinproduktionen frem for det almindelige landbrug.

Det var også under Villeneuve-Durfort familiens ejerskab, at slottet den 19. september 1855 blev klassificeret som et 5. Cru slot, men i 1892 skiftede slottet igen ejer, da den sidste efterkommer i familien baronessen Jeanne Armande d’Abbadie solgte slottet til Théophile-Jean Dubos.

Han drev slottet sammen med hustruen Charlotte Delbos samt sine to sønner Pierre og og Bernard Dubos. Da Théophile døde i 1905 fortsatte sønnerne driften indtil 1923, hvor Pierre blev eneejer. Men mangel på midler efterfulgt af anden verdenskrig medførte, at slottet i årene fra 1930 og frem klarede sig rigtigt skidt. Mange af vinstokkene blev rykket op og vinproduktionen reduceret til 25 hektar.

Pierre døde i 1967, hvorefter slottet i en periode blev passet af nevøen Bertrand Clauzel og svigersønnen Henri Binaud. I 1981 – hvor slottet var tæt på at blive en ruin og vinmarkerne kun dækkede 20 hektar af dets i alt 70 hektar jord – blev slottet imidlertid solgt til forsikringskoncernen Groupe SMABTP, som de efterfølgende år foretog omfattende investeringer i slottet, startede en stor renovering, genplantede slottets marker og investerede i moderne udstyr til vinfremstilling samt masser af nye egetræsfade.

SMABTP tilkøbte også i 1999 yderligere 20 hektar vinmarker i kommunen Ludon, og disse marker ligger lige mellem de primære marker tilhørende Château Cantemerle og Château La Lagune. Dermed kom Cantemerle op på samlet 90 hektar, netop som det havde været tilfældet for 144 år siden.

I dag er slottet fortsat ejet af det store forsikringsselskab og er blevet et af de højt respekterede vinslotte. Slottet er igen kendt for sin høje kvalitet opnået gennem et nådesløst arbejde i såvel kælderen som i marken og burde ifølge internationale vinskribenter høre hjemme i 3. Cru.

I dag har slottet samlet 190 hektar jord, hvoraf dog alene 94,9 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc og 4 % Petit Verdot. Der laves selvfølgelig denne hovedvin og siden 1995 også 2. vinen Les Allées de Cantemerle.

Denne årgang 1995 er lavet med 40% Cabernet Sauvignon, 50% Merlot og 10% Petit Verdot. Maceration er sket over 28-30 dage og vinen har lagret på mediumbrændte, franske egetræsfade i 12 måneder, heraf 50% nye fade. I årgang 1995 er der lavet 300.000 flasker af vinen.

Og i næsen er der de helt klassiske Bordeaux dyder med mørk og fugtig muldjord, lidt animalsk, våde fade, mørke bær, solbær, cigaræsker, eg, blyanter, tobak og lidt vanilje. I munden ren og stram frugt, godt med unge tanniner … flot efter 20 år, men virker ikke så elegant og kompleks, som den forrige vin. Dog en fin Bordeaux.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske i seneste årgang 2014 koster 244,95 kr. ved køb af 1 flaske og 199,95 kr. ved køb af 12 flasker. Ja … og så skal du såmænd bare vente 20 år inden du drikker den.

Rating 5/7 

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, FrankrigMed aftenens første røde startede vi med et brag … nemlig med en vin fra 1. Cru slottet Latour i Bordeaux og endda samtidig en vin med 18 år på bagen. Vinen er Latours 3. vin, som de kalder Pauillac de Latour.

1. Cru slottet Château Latour ligger i byen Pauillac i Bordeaux og fremstiller en af Bordeauxs bedste vine og dermed en af verdens bedste. Det er dog ikke den nemmest tilgængelige af de fem 1. Cru’er, da den som regel er hård, stringent og kræver mange års lagring.

Château Latour er opkaldt efter et gammelt tårn Tor à Saint-Lambert, som blev opført i 1331 af Gaucelme de Castillon. Det er imidlertid ikke det tårn, som fremgår på vinen etiketter og er husets varetegn.

Det nuværende cirkelformede tårn er nemlig først bygget i 1620 med rester fra det gamle tårn og udformet med inspiration fra et dueslag.

Slottets vinhistorie starter dog først rigtigt i det 17. århundrede, hvor slottet kom i familien Ségurs ejerskab. Ségur familien var meget velhavende og ejede ligeledes slottene Lafite, Mouton og Calon.

I starten af det 18. århundrede voksede kvaliteten og respekten omkring Château Latour, da den europæiske adel efterspurgte nogle få slottes vine. Og i 1787 opdagede den amerikanske ambassadør (og senere præsident) Thomas Jefferson også de dyrbare dråber. Det kulminerede i 1855, hvor Chateau Latour blev klassificeret som 1. Cru i den officielle Medoc klassifikation og det sammen med kun 3 andre slotte.

I 1963 solgte arvingerne efter Ségur familien 75% af slottet til to engelske virksomheder. Og der skulle gå 30 år før slottet igen kom på franske hænder. Det skete i 1993, hvor den franske forretningsmand François-Henri Pinault overtog slottet. Og den gode François-Henri Pinault er værd at kigge lidt nærmere på.

Han er lidt en sværvægter i fransk industri og er bl.a. administrerende direktør for Group Kering, bestyrelsesformand for Financière Pinault Manager og ejer sammen med faderen selskabet Artemis, som ejer en række virksomheder i Frankrig og England, bl.a. auktionshuset Christie’s, Théâtre Marigny samt store aktieposter i børsnoterede virksomheder. Og der er en helt perlerække af virksomheder, som jeg ikke skal trætte jer med.

Og så ejer han altså 94,2% af Château Latour, mens den resterende aktiepost ejes af nogle efterkommende af Ségur familien.

Privat er den gode François-Henri Pinault gift med skuespillerinden Salma Hayek … heldige asen. Så har han i øvrigt også et barn med den canadiske model Linda Evangelista, ejer en fransk fodboldklub i 1. division og blev i 2006 selvfølgelig også slået til ridder National de la Légion d’Honneur.

Nå, men tilbage til Château Latour, som samlet har 90 hektar vinmarker beliggende i Haut-Médoc kommunen Pauillac. De 47 hektar af markerne ligger omkring slottet, og omtales som l’Enclos, hvor nogle af vinstokkene er over hundrede år. Druerne derfra er forbeholdt produktionen af husets Grand Vin, den store Latour vin. Det er i øvrigt en vin, som Parker har givet 100 point i årgangene 1961, 1982, 2003, 2009 og 2010.

Udover førstevinen Château Latour Grand Vin laver slottet også to andre vine, 2. vinen Les Forts de Latour og 3. vinen Pauillac de Latour. Denne Pauillac de Latour er lavet første gang i 1973 og siden 1990 hvert år, Den fremstilles typisk fra de unge vinstokke uden for l’Enclos, og de druer som deklassificeres til Les Forts de Latour.

Efter sigende skulle denne årgang 1997 være 86% Cabernet Sauvignon og resten er primært Merlot samt en meget lille andel Cabernet Franc. Fadlagringen varer omkring 18 måneder. Årgang 1997 er imidlertid en af de dårligste årgange med en Universal Wine Score på 83 … men det skal I imidlertid ikke lade jer snyde af.

Da Brix åbnede flasken, så smuldrede proppen, så vinen måtte sies gennem et kaffefilter. I glasset kunne alderen også aflæses via lidt let brune kanter. I næsen fornemmes alderen også med champignon, støvet jord, cigaræsker, blyant, tobak, læder og lækker syrlighed, en smule sødme samt noget udefinerbart, som pirrer i næsen.

Smagen er blid, blød og fortsat spillevende med en markant syrlighed og stramme tanniner. Virker let, frugten måske en anelse svag, men ellers ganske cremet, blid og forførende. Der er lidt oliven og kanel i smagen, og hvor er det godt … bedste Bordeaux for mig i lang tid. Jeg er ellers ikke den store Bordeaux fanatiker.

Brix havde købt den via en ven … og prisen langt over 1.000 kr. Har ikke fundet vinen til salg nogle steder i denne årgang, mens et nyere eksemplar i årgang 2011 koster 849,95 kr. hos Theis Vine.

Rating 6,5/7 

2012 Alvaro Palacios, Finca Dofi, Priorat, Spanien

2012 Alvaro Palacios, Finca Dofi, Priorat, SpanienInden maden og madvinen skulle vi smage én af de mest historiske vine fra Alvaro Palacios, nemlig vinen fra den mark, som Alvaro startede med at købe i 1990, da han slog sig ned i landsbyen Gratallops i Priorat.

Det var selvfølgelig vinmarken Finca Dofi, som Alvaro tilplantede med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. Og det blev altså til enkeltmarksvinen Finca Dofi eller Priorat Clos Dofi, som den også kaldes.

Vi smagte den her i en årgang 2012, som har en Universal Wine Score på 94 point. Alvaro har lavet vinen siden opkøbet i 1990 … dvs. fra årgang 1989 og frem. 2011’eren regnes som én af de bedste Finca Dofi nogensinde, mens denne endnu ikke har fået så mange bedømmelser.

Finca Dofi er – specielt i forhold til Alvaros marker i Bierzo – en relativt ung vinmark på 9 hektar, fordelt over flere mindre terrasser. Kombinationen af forholdsvis unge vinstokke og fattig jordbund, som hovedsagligt består af småsten, bringer udbyttet helt ned på 20 hektoliter pr. hektar.

Finca Dofi er lavet på 80% Grenache og 20% Cabernet Sauvignon. I markerne håndplukkes druerne, og når de ankommer til vineriet, sorteres de før afstilkningen. Herefter bliver de nænsomt presset, hvorefter mosten lægges på egetræsfade.

Gæringen finder sted som en spontangæring, mens der dagligt foretages pigeage. Når gæringen er tilendebragt, så lægges vinen på nye franske egetræsfade i 16 måneder. Vinen tappes på flaske uden nogen former for filtrering.

Og det er såmænd også en ganske kompleks vin, som dog fortsat – i min mening – er alt for ung. I næsen er den støvet, tør med jord, krydderier, blæk, mørkerøde bær, papkasser, lakrids, eg, tørrede blomster samt en smule mint eller eucalyptus. Smagen er syrlig, frisk med læder, rød frugt, tanninerne sammenpressede og stringente, mens eftersmagen er meget lang med en pebernote. Den mangler fortsat at åbne sig noget.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen i dag er 595 kr.

Rating 5,5/7 

2013 Alvaro Palacios, Les Terrasses, Priorat, Spanien

2013 Alvaro Palacios, Les Terrasses, Priorat, SpanienI Alvaro Palacios kavalkaden røg vi med næste vin Les Terrasses til Priorat i Catalonien … det område, som Alvaro slog sig ned i, da han i 1990 stoppede som ønolog for Moueix-familien på Château Petrus, og startede med at producere egne vine.

På det tidspunkt var Priorat hovedsagligt kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

Men da Alvaro købte sin første vinmark Finca Dofi havde han et mål om at fremstille en stor vin … en blanding mellem kraft og elegance … en krydsning mellem Pétrus og La Grange.

I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken L’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser.

Vinen L’Ermita fra denne mark er også i dag én af Spaniens dyreste vine. Hos Vinspecialisten koster vinen også imponerende 7.500 kr. i årgang 2011. Det er en vin, som Parker giver flotte point, men sjovt nok aldrig har opnået de magiske 100 point. Mener, at højeste rating var 99 point for årgang 2010.

Denne Les Terrasses er er noget billigere, men også en helt fantastisk vin. Det er en vin, som jeg har smagt en del gange tidligere, bl.a. årgangene 2005 og 2007, men her har vi altså vinen i nyeste årgang 2013.

I denne årgang er det et blend af 60% Carignan, 30% Grenache samt 10% Cabernet Sauvignon og Syrah. Les Terrasses kommer fra forskellige parceller omkring de seks landsbyer Gratallops, Poboleda, Porrera, Les Vilelles, Torroja og Bellmunt el Molar. Fælles for vinmarkerne er, at de ligger på meget stejle skrænter, som alle har en helt perfekt eksponering i forhold til solen.

Udbyttet er lavt, ofte helt nede på 20-26 hektoliter pr. hektar og det er sgu ret lavt. Til sammenligning høster de fleste slotte i f.eks. Bordeaux gerne omkring 45 hektoliter pr. hektar og de bedste Chateauneuf du Pape producenter ligger omkring 30 hektoliter pr. hektar.

Alt håndplukkes naturligvis. Når druerne ankommer til vineriet, sorteres de, før de afstilkes. Efterfølgende presses de nænsomt, og vinen lægges på cementtanke. Førstegæringen finder sted, mens der dagligt foretages remontage. Når gæringen er tilendebragt efter 18-20 dage, så lægges vinen på franske egetræsfade i 12 måneder, både nye fade samt fade, som er anvendt en eller to gange før. Vinen tappes på flaske uden nogen former for filtrering og klaring.

Thomas fra Vinspecialisten fortalte, at vinen er lavet for sidste gang i årgang 2014 og herefter udgår af sortimentet fra Palacios. I stedet kommer der selvfølgelig en anden vin fra de druer, som ellers er anvendt til denne vin. Det må vi lige holde øje med i de kommende år,  selvom det er svært at forestille sig, at der skulle komme bedre vin af det.

I næsen er der kirsebær samt lidt mørkere bær, mørk kælder, lidt jord, mineralitet, kridt samt en smule blæk. I munden er vinen langt mere kompleks end de forrige, mere blød og rund med bløde tanniner, tørhed, syre og balance. Smagen er fin, elegant, frugtrig og særdeles blød. Lidt varme i eftersmagen og meget letdrikkelig.

Forhandles hos Vinspecialisten, hvor prisen er 250 kr., hvis ikke vinen allerede er udsolgt.

Rating 5,5/7  

2010 Château Malartic Lagraviere, Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2010 Château Malartic Lagraviere, Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigVinaftenen stod virkelig i det franske tegn … hele 5 ud af 8 vine var franske, og vi kom skam også omkring Bordeaux via denne Le Comte de Malartic, én af 2. vinene fra det Pessac-Léognan baserede vinslot Château Malartic Lagraviere.

Vinslottet blev oprindelig bygget i slutningen af 1600-tallet og købt i 1803 af af Maurès de Malartic familien med Pierre de Malartic i spidsen.

I 1850 blev slottet købt af Madame Arnaud Ricard, som gav det sit nuværende navn Malartic … efter sigende af respekt for den tidligere ejer greven Hippolyte Maurès de Malartic, en hæderkronet admiral i den franske hær samt Lagraviere efter terrioret med de løse sten, som kaldes “gravels”.

Derefter forblev slottet i familien Ricard eje indtil 1990, hvor det blev solgt til det store champagnefirma Laurent-Perrier champagne. I 1997 blev det imidlertid overtaget af Michele og Alfred-Alexandre Bonnie.

Alfred-Alexandre er en belgisk forretningsmand, som er fascineret af vin. Han har en fortid inden for økonomi samt reklame og har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit, Atlanta og Argentina. Han startede en omfattende renovering af slottet og dets marker. Han udvidede bl.a. med yderligere 18 hektar fra en naboejendom og udstyrede vinkælderen med moderne udstyr, rustfrie ståltanke og endnu flere barriques.

I dag råder Château Malartic Lagraviere således over 53 hektar vinmarker, fordelt med 7 hektar med Sauvignon Blanc og Semillon og 46 hektar med Merlot, Cabernet og Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Vingården følger principperne for bæredygtigt landbrug, og er siden 2008 certificeret økologisk.

Alfred-Alexandres søn Jean-Jacques Bonnie har sammen med Véronique Bonnie-Laplane, Séverine Bonnie og Bruno Laplan efterhånden nu overtaget driften, hvilket sker i samarbejde med de rådgivende ønologer Michel Rolland og Athanase Fakorellis.

Udover Château Malartic Lagraviere har familien også investeret i et andet vinslot i Pessac-Léognan i Bordeaux, nemlig Château Gazin-Rocquencourt samt det argentinske vinhus DiamAndes, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det argentinske vinhus er købt i et partnerskab med Clos de los Siete Group.

Der laves flere vine på Château Malartic-Lagravière … selvfølgelig hovedvinen, som laves både i en rød og hvid udgave. Derudover laver de 2. vinen Réserve de Malartic med tilnavnet Le Sillage. Ud fra dette bør denne Le Comte de Malartic Pessac-Léognan således være en supplerende vin eller 3. vin om man vil.

Vinen er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Cabernet Franc. I nogle år er der også en smule Petit Verdot i vinen.

Duftmæssigt er der en smule muldjord, flæsk, sød lakrids, vanilje, mælkechokolade, tobak, fugtige fade, solbær og andre mørke bær. I munden er det frugt, frugt, frugt … modsat duften er der faktisk godt med syre, mørke bær, god fylde, men måske også lidt grov … en grovsmed med muskler iført skovmandsskjorte og leggings.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles hos Jysk Vin, pris 259 kr., men mere beskedne 169 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7  

2014 Domaine de Tavernel, Passerel Rouge Vin de Pays du Gard, Languedoc, Frankrig

2014 Domaine de Tavernel, Passerel Rouge Vin de Pays du Gard, Languedoc, FrankrigNår vi nu er i gang med Domaine de Tavernel, hvorfor så ikke snuppe den røde udgave af Vin de Pays du Gard vinen? Passerel Rouge Vin de Pays du Gard … et blend på internationale samt lokale druer og samtidig en meget easygoing vin.

Som med den hvide udgave kan der være en forskel på denne Passerel Vin de Pays du Gard og den Vin de Pays du Gard, som vinhuset har skrevet om på deres hjemmeside. Bjarne fra Vinimperiet skriver, at vinen er lavet på druerne Merlot, Marselan, Caladoc, Syrah og Cabernet Sauvignon, mens der også er lidt Grenache i den anden udgave.

Dér er det nemlig 15% Caladoc, 30% Merlot, 10% Cabernet-Sauvignon, 20% Marselan, 10% Grenache og 15% Syrah. Et par af druerne er knap så kendte, nemlig Caladoc og Marselan, så de er måske værd at kigge nærmere på. Og faktisk har begge druer det til fælles, at de begge er lavet af Pauk Truel.

Caladoc er en fransk druesort, som primært findes i Languedoc. Druen er en blanding af Grenache og Malbec, og den blev opfundet/skabt af Paul Truel i 1958 på Institut National de la Recherche Agronomique. Den anvendes i flere forskellige landvine i Languedoc, men er ikke tilladt i nogle officielle appellationer (AOC).

Marselan skabte Paul Truel nogle år senere, nemlig i 1961. Det er en blanding af Cabernet Sauvignon og Grenache. Paul plantede først druen nær den franske by Marseillan, hvorfra den også har fået sit navn. Ligesom Caladoc vokser druen primært i Languedoc, men findes også i både USA samt Kina.

Druerne til denne Passerel Rouge Vin de Pays du Gard er høstet med et udbytte på 65 hektoliter pr. hektar, vinificeret traditionelt med maksimalt 5 til 6 dages maceration og har lagret 3 måneder på ståltank, altså uden brug af eg.

I næsen nærmest en vådkrydret note, mørke bær, solbær, brombær sammen med lidt lakrids og røg. Bjarne fra Vinimperiet skriver selv “et strejf af moskus”, og det giver fuldstændig mening, for der er en tone af noget vådt, uldent, krydret, som er meget fin. I munden er vinen blød, fyldig og krydret … ved første tår lidt sin egen, men den vinder langsomt og er meget drikkevenlig.

Købt i Vinimperiet, pris 65 kr.

Rating 3,5/7 

2009 Viña Errazuriz, Don Maximiano Founder’s Reserve, Aconcagua Valley, Chile

2009 Viña Errazuriz, Don Maximiano Founder's Reserve, Aconcagua Valley, ChileUpdate fra ugen, som bl.a. bød på et glas af denne Don Maximiano Founder’s Reserve … en af topvinene fra Viña Errazuriz, det store chilenske vinhus.

Viña Errazuriz er grundlagt i 1870 af Don Maximiano, som købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen 100 kilometer nord for hovedstaden Santiago. Han mente, at denne dal med kølige, regnfulde vintre samt varme, tørre somre med den fugtige brise fra havet var ideel til dyrkning af druer, og derfor importerede Don Maximiano også de bedste kloner fra Frankrig.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 hektar vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Målet hos Errazuriz, er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden.

Og husets Cabernet Sauvignon Estate er da også kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, mens en af husets topvine Viñedo Chadwick tidligere har vundet en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux.

Vinene hos Errazuriz er opdelt i 4 serier, nemlig først Estate Reserva, som er husets basisvine, Reserva fra specialudvalgte marker og en videreudvikling af Estate Reserva-vinene, ofte med lidt længere/intens fadlagring. I denne serie finder vi bl.a. de populære Max Reserva vine.

Så laver huset og en serie med specialiteter, fx Single Vineyard, Wild Fermented, Organic og Late Harvest og i toppen deres ikonvine, nemlig vinene Viñedo Chadwick, La Cumbre Syrah, Sena, KAI Carmenere og så denne Don Maximiano Founder’s Reserve Cabernet Sauvignon.

Helt ren Cabernet Sauvignon er det nu imidlertid ikke, for vinen er i denne ågang 2009 lavet på 80% Cabernet Sauvignon, 10% Carmenere, 5% Petit Verdot og 5% Cabernet Franc. Oprindelig var vinen dog ren Cabernet Sauvignon.

Vinen er lavet i klassisk Bordeaux stil, dvs. med vinifikation, hvor druerne er helt adskilt fra den øvrige del af høsten under gæringen. Maceration på mellem 16 og 35 dage afhængig af den enkelte produktion. Derefter har vinen lagret 22 måneder på nye fade af fransk eg.

I næsen har vinen en dyb mørk frugt, solbær med vanilje, lakrids, kanel, lidt peber og efter lidt tid i glasset kommer der en lidt animalsk note, som er ganske herlig. I munden er der en meget lang i eftersmag, men selvom vinen er cremet, fed og fyldig, så er vinen meget frisk i frugten og samtidig også langt lettere i smagen end duften antyder. God balanceret syre og meget ren i frugten. Smager supergodt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 550 kr.

Rating 5/7  

2011 Giuseppe Quintarelli, Primofiore, Veneto, Italien

Giuseppe Quintarelli blev kaldt mange ting. Kongen af Amarone. Mesteren fra Veneto. Valpolicellas grand old man. Blot for at nævne nogle få.

Og Quintarellis vine har fået prædikater som Italiens d’Yquem” og Veronas Romanée Conti. Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli er en legende med nogle af Italiens … ja verdens mest eftertragtede vine. Ægte kult.

Her har vi netop en vin fra den gamle og nu afdøde mester, vinen Primofiore … en IGT vin lavet af saft fra første pres til de frygtindgydende Amaroner fra Quintarelli tilsat andre druer. Det betyder, at vinen er sammensat med en halvdel af Corvina og Corvinone samt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.

Vinhuset er oprindelig grundlagt tilbage i 1924 af Silvio Quintarelli. Han havde forinden arbejdet som forpagter sammen med sine brødre i Figari i kommunen Marano di Valpolicella og havde solgt lidt vin på det amerikanske marked.

Sammen med sin hustru og to sønner købte Silvio imidlertid en lille vingård ved landsbyen Cerè i området omkring Negrar, en kilometer øst for Busa og et par kilometer syd for Negrar. Og det blev startskuddet for den vingård, som efterfølgende skulle blive én af de største og mest berømte vingårde i hele Veneto.

I 1950’erne overtog Guiseppe Quintarelli vingården og produktionen. Han var den yngste af sønnerne, og reorganiserede ejendommen, købte nye vinmarker, optimerede produktionen og begyndte en større selektering af druerne i produktionen. Derudover havde Guiseppe en klar filosofi om, at vinene skulle have tid til at modne … uden hastværk.

Han lod derfor nærmest hver vin lave sig selv, men sørgede blot for idéelle betingelser. Vinene får således lov at gære så længe, som vinen ønsker det. Han tapper først vinen, når den er parat, ikke før. Og det kan godt vare både 5, 6 eller 7 år … endda ofte op til 10 år for Amarone vinene. Hos Quintarelli frigives vinene først, når man mener, at de er klar til at blive drukket.

Mest berømt er hans Amarone og Valpolicella vine, men alle vine i porteføljen er af høj kvalitet. Kun det bedste er godt nok til Guiseppes håndskrevne etiketter.

Quintarelli var også mentor for Romano Dal Forno, der som ung 22 årig vinmager mødte Qiuntarelli og tog hans idéer til sig. Dal Forno skulle også senere blive én af de helt store Amarone producenter i Veneto … men det er en helt anden historie. Guiseppe var i det hele taget den producent, som har nydt størst respekt blandt andre producenter i Valpolicella.

I mere end 50 år var han en forgrundsfigur og en af de få, der til stadighed arbejdede kvalitetsfokuseret i et Valpolicella, der blev mere kendt for masseproduktion. Quintarelli var først og fremmest contadino, en vinbonde, der brugte tiden i mark og kælder.

Guiseppe Quintarelli døde i januar 2012 i en alder af 84 år, og hans kone Franka et år senere, men vinhuset føres i dag videre af datteren Fiorenza, svigersønnen Giampaolo samt deres børn Francesco og Lorenzo. Derudover er Guiseppes nevø Marco også med i videreførelsen af produktionen af vinene fra Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli.

Samlet har vinhuset knap 12 hektar vinmarker omkring Negrar, skråninger med limsten og basalt samt vinstokke helt tilbage fra 1924. Den samlede produktion udgør knap 50.000 flasker årligt, og det er langt mindre end efterspørgslen, hvilket også betyder, at vinene fra Quintarelli er ganske dyre … hans almindelige Amarone koster typisk omkring 2.500 kr.

Her har vi vinen Primofiore, hvilket betyder den første blomst. Druerne til vinen kommer fra Ca’ del Merlo skråningen, høstes fuldt modne og tørrer i trækasser indtil gæring. Som nævnt et blend på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Corvina og Corvinone. Derefter er vinen lagret på slavonsk eg … omkring 2-3 år efter hvad jeg kan se.

I næsen er her champignon, bolsjer … Kongen af Danmark, lakridsbolsjer, fennikel, sure tæer, blyanter, grønne oliven, lyserøde kirsebær, hindbær, urter samt en fin blødhed og lethed. Smagen er præget af meget ren frugt, lethed … friske lyserøde bær, hindbær, violer, blomster, mineraler, jern, bløde … men mærkbare tanniner, lidt grønt og fin syrlighed i eftersmagen. Hvor er det elegant.

Vinhuset siger selv, at deres vine helst skal dekanteres et døgn inden de skal drikkes … det blev denne ikke. Der var heller ikke noget tilbage i flasken til dagen efter … men det siger vel bare noget om kvaliteten.

Forhandles bl.a. af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 375 kr. Jeg købte min i Italien, hvor prisen vistnok lå omkring 32€ … eller omkring 238 kr.

Rating 5,5/7 

2010 Joseph Janoueix, Château Le Gabachot Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Næste vin i rækken … Château Le Gabachot i Pomerol … én af mange vine fra Janoueix familien, som jeg tidligere er stødt på, nemlig med vine fra nogle af deres utallige vinslotte, bl.a. Château le Castelot i Saint-Émilion samt Château La Gasparde.

Samlet ejer Janoueix familien en del vinslotte i både Saint-Émilion, Pomerol og Côte de Castillon og er én af områdets mest betydningsfulde familier.

Vinhuset er grundlagt i 1898 af Joseph Janoueix, som var en hårdtarbejdende forretningsmand og vinelsker fra Corrèze i Sydfrankrig. Med de mange vinslotte laver vinhuset samlet omkring 450.000 flasker vin årligt.

Udviklingen af familiefirmaet Joseph Janoueix – eller Domaines Joseph Janoueix, som det rettelig hedder – er gennem det seneste årti gået meget stærkt.

Fra at være et meget traditionelt vinhus finder man i dag ikke bare Saint-Émilions, men også Pomerols og Bordeaux Supérieurs mest spændende vine under familiens navn. Château la Croix, La Confession, Château Haut-Sarpe, Château Mouton og Château la Croix Saint Georges er alle slotte, som naboerne misundeligt kigger over hegnet på, fordi de konstant omtales og beundres.

Succesen skyldes især yngste generation, brødrene Jean-Philippe og Jean-Pierres visionære ambitioner og arbejdsindsats. Uanset om talen falder på en dagligvin eller en topvin i sortimentet, ved man nøjagtigt, hvad man vil med hvilke slotte.

Denne vin Château Le Gabachot kommer reelt fra Château la Croix … eller i hvert fald bliver vinen produceret i kældrene på det berømte Château la Croix. Druerne 60% Merlot, 20% Cabernet Franc og 20% Cabernet Sauvignon. Château la Croix er således ikke et slot, men en vin fra Croix, hvor druerne kommer fra andre marker.

I næsen en meget kølig stil med solbær, jord, mynte, blæk og grafit. Smagen er lidt i samme boldgade. Det er jord, solbær … ren og direkte frugt, meget tør og tanninrig, men også en smule kedelig, hvis jeg skal være helt ærlig. Og det skal jeg jo.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 330 kr.

Rating 4/7  

2012 Clos i Terrasses, Laurel, Priorat, Spanien

Etiketten ser måske ikke ud af meget, men den dækker over ét af de virkelige spændende vinhuse i Spanien, nemlig Clos i Terrasses, som ejes og drives af Daphne Glorian. Vinen her hedder Laurel, og den vender jeg tilbage til senere.

Clos i Terrasses er grundlagt i 1988 af Daphne Glorian. Hun er amerikaner og født i Schweiz, men havde flyttet til Priorat i Spanien, hvor hun – ansporet af vinvennerne René Barbier og Álvaro Palacios – havde tømt sin bankkonto og brugt dem på en vinmark i 17 terrasser ved byen Gratallops uden hverken ønkologiske undersøgelser eller uddannelse indenfor vinproduktion.

René Barbier driver til daglig selv Clos Mogador, og han ville hjælpe Daphne med at lave vin fra hendes nyindkøbte marker. Hun gav vinhuset navnet Clos i Terrasses efter den 1,7 hektar store vinmark, som bestod af de 17 terrasser hugget ud af en stejl skråning og omgivet af skove.

Og hendes vin kaldte hun Clos Eramus, med reference til Erasmus af Rotterdam (Desiderius Erasmus Roterodamus), som i 1511 skrev hånligt og humoristisk om dårskab i bogen Tåbelighedens Lovprisning. Daphne mente selv, at hun med investeringen i vinmarken havde udvist samme dårskab, og at det dermed var et passende navn for vinen.

Rene Barbiers ide med Clos Erasmus var, at den gerne skulle afspejle Daphnes temperament og karisma. Dette kom der en fantastisk vin ud af. Druesammensætningen varierer fra år til år, men ligger sædvanligvis tæt op af dette forhold; 65% Grenache, 20% Cabernet Sauvignon og 15% Syrah. Clos Erasmus lagres på 100% nye franske egetræsfade.

Det var ikke helt dumt, for det viste sig efterfølgende, at Clos Eramus blev én af det moderne Priorats store vine sammen med René Barbiers egen Clos Mogador, Palacios’ Finca Dofi, Jose Luis Perez’ Clos Martinet og Carles Pastranas Clos de l’Obac … i øvrigt alle venner med Daphne. Og vinen er løbende blevet overøset med hæder, bl.a. fik Clos Erasmus 2003 hele 99 Parker point og 2004 de magiske 100 Parker point.

Det er efterfulgt af 97 point til årgang 2006 og 100 point igen til Clos Erasmus 2005. Og det har fået priserne til at gå sky-high, bl.a. handles en Clos Erasmus 2004 i dag til omkring 1.000€. Clos Erasmus har i dag opnået kultstatus som ingen anden i Priorat. Vinene er formidable og den stærkt begrænsede produktion på omkring 3.000 flasker har gjort denne vin til en af verdens mest efterspurgte.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om Clos Eramus årgang 1997 her på bloggen.

Men heldigvis laves der også en andenvin på Clos i Terrasses, og det er denne Laurel. Grundet den stigende efterspørgsel har Clos i Terrasses udvidet med flere marker, så huset i dag omfatter markerne Escalas, som var hendes første mark på de nævnte 1,7 hektar, Aubagues og Socarrats på henholdsvis 2,5 og 3,5 hektar samt Guinarderes, som ligeledes er på 3,5 hektar. Alle marker dyrkes biodynamisk.

Laurel er som nævnt husets andenvin, og er her i årgang 2012 lavet på 75% Garnacha, 20% Syrah og 5% Cabernet Sauvignon … både fra yngre stokke og tønder, som er deklassificeret Clos Erasmus. Den produceres med nøjagtig den samme omhu som Clos Erasmus. Det eneste, der adskiller vinene, er den endelige udvælgelse af fade. Hvert år skubber Daphne et par fade til side inden den endelige blanding af Erasmus. Det kommer der således Laurel ud af.

Som med Clos Erasmus kommer druerne ikke fra en bestemt mark, men fra alle husets marker. Vinen har lagret 16-18 måneder i henholdsvis store oprejste egetrækar på 20 hektoliter samt 2-4 år gamle franske barriques, som tidligere er brugt til Clos Erasmus.

I næsen er her godt med mørk frugt, tætpakket solbær, lidt røget og støvet, blæk, peber, blomster, chokolade, mynte samt lidt cigarkasser, og virkelig lækker næse. I munden er det blødt, cremet … fløjl med meget klar frugt, let sødme, stor tørhed. Frugten er fyldig, men frisk … og samtidig en virkelig stor tørhed, hvor tanninerne også sætter sig i mundhulen. Eftersmagen er fyldt med frugt … klasse.

Kan normalt købes via Uvinum eller Sigurd Müller Vinhandel, hvor prisen vel ligger omkring 250 kr.

Rating 5,5/7