Denne Viñas Viejas fra Bodega Hacienda Solano midt i byen La Aguilera i Burgos området i Ribera del Duero smagte jeg første gang sidste år. Da var det i en ældre årgang 2013, men nu smager jeg så vinen i årgang 2018.
Hacienda Solano er et lille familievinbrug, der er grundlagt i begyndelsen af 2000’erne af de tre søskende Nuria, Agustín og Estrella Solano. Deres familie har ejet vinhuset i generationer og de fleste af vinstokkene er da også plantet af de tre søskendes to bedstefældre, som dog oprindlig blot leverede deres druer til kooperativerne i La Aguilera og Quintana.
Hacienda Solano fik dog først rigtigt vind i sejlene i 2016, hvor vinmageren Toni Sarrión, der til dagligt driver Finca Terrerazo i det sydøstlige Spanien blev ansat til at lave vinene sammen med den franske vinmager Sophie Kuhn.
Allerede året efter kom Toni Sarrión med i ejerkredsen som majoritetsaktionær. Han blev måske tiltrukket af mulighederne med familiens 25 hektar vinmarker med nogle af de ældste vinstokke i Ribera del Duero … de fleste i alderen 60 til 90 år plantet på ikke mindre end 40 forskellige parceller.
Hacienda Solano laver udelukkende vin på druer fra deres egne vinmarker og sikrer på den måde fuld kontrol med kvaliteten. De er desuden en af producenterne, der – med succes – tilsætter en lille andel af den hvide, aromatiske Albillo drue til en række af deres rødvine.
Her smager vi så husets 2018 Viñas Viejas, der er lavet med druer fra 60 år gamle vinstokke … Tinto Fino aka Tempranillo med en lille skvis af den hvide Albillo. Druerne har ligget i kold maceration i 24-36 timer, hvorefter gæringen er sket ved 26 grader over 11 dage og efterfulgt af malolaktisk gæring i 5 dage. Derefter er vinen lagret 14 måneder på franske barriques efterfulgt af 6 måneder på 500 liter tonneaux.
WAUW for en lækker frugt, som både er dyb, intens og på mange måder minder om 2013’eren med mørke bær, igen brombær, lækker solbærlikør, masser af fadpræg med vanilje, chokolade, toast, læder, våde fade samt smørristede noter og lidt marcipan. Der dukker også en vis urtet friskhed op … nogle grønne noter, men meget stor og tiltrækkende duft.
I munden minder vinen sgu også ret med om 2013’eren, for den har en frisk og småbitter smag, virker utrolig tør, men tanninerne er dog langt tættere, mere markant og pænt mundudtørrende. Frugten har også denne lidt småbitre kant. Det er fortsat brombær, solbær samt en smule blåbær, lidt gran og appelsinskal, men det er bestemt vin, som allerede nu smager ganske fortræffelig, så dermed ligger jeg sådan mellem 5 og 5,5 houlbergske tomler.
Forhandles af Vinmonopolet.dk, hvor en flaske koster 180 kr. ved køb af 6 flasker.
Vi sluttede smagningen af Kolonne Null vinene helt uden påvirkning … udover en åbenlys begejstring over niveauet og det gælder også denne N.V. Cuvée Rouge No.2 Edition Mas Que Vinos.
Når vi lige har smagt Rui Roboredo Madeiras fløjtende syrlige hvide Beyra Reserva Quartz Branco, hvorfor så ikk’ også smage den røde Beyra Reserva i årgang 2020.
Jeg smagte også denne Bodegas Sarmetero 2020 Sarmetero Roble, altså en Cosecha vin, der skal være lagret mindst 3 måneder på egefade, hvilket denne selvfølgelig også opfylder.
Når jeg nu allerede er i gang med at svælge mig i fabelagtige vine fra Dominio del Àguila, så kan jeg da lige så godt smage en 2018 Reserva, som jeg også før har smagt i tidligere årgang. Det er også mægtig vin,
Vi slutter det lille firekløver fra Bodegas Zinio med vinhusets så ubetingede store topvin, som er denne Selección de Suelos 2011.
Med næste Bodegas Zinio er vi rykket en vægtklasse op, for nu er det en 2017 Reserva, som jeg har hældt op i vinglasset.
Fra det spanske kooperativ Bodegas Zinio i Uruñuela i Rioja Alta er næste vin denne Crianza Vendimia Seleccionada i en årgang 2017.
Jeg sidder nu med 4 rødvine fra et nyere vinhus, der er kommet i stald hos 
Vi napper lige endnu en vin fra Máximo San José de la Rosa på Bodegas Divina Proporción og det blev husets topvin, der blot kaldes Platón.