Den næste vin fra Château Mouton Rothchild er denne årgang 1989.
Lad os starte med etiketten, som er lavet af Georg Baselitz, en tysk maler, der studerede i det tidligere Østtyskland, før han flyttede til det daværende Vesttyskland. Baselitz’ stil er amerikansk Neo-ekspressionisme, men ud fra et europæisk perspektiv måske mere postmoderne.
Hans karriere blev forstærket i 1960’erne efter en politi indsats mod et af hans malerier, “Die große Nacht im Eimer”, på grund af maleriets provokerende, krænkende seksuel karakter. I dag er Georg Baselitz professor ved kunstakademiet i Berlin.
I øvrigt ligner maleriet nogle får, som ligger på hovedet? Det med får er nu et gennemgående tema på mange af etiketter fra Mouton Rothchild. Mouton er fransk for får og det er derfor. at der er billeder af får på mange etiketter.
Nu vi er ved betydning af ord, så er Rothchild en europæisk familie af tysk-jødisk oprindelse, Rothchild familien etablerede europæiske bank-og finanshuse fra slutningen af det attende århundrede, og blev således meget velhavende. Navnet Rothchild skulle efter sigende stamme fra det skilt, som én af forfædrene havde udenfor sin butik (det røde skilt).
Nå, men lad os da gå ombord i vinen. Der er jord, blyant, tobak, kaffe, solbær, god med power og intensitet i duften og en smule sødme. Smagsmæssigt lidt i samme boldgade som foregående vin, måske endnu mere blødhed og lidt mere sødme. Nej, hvor er det godt, og det er en meget flot vin, som efterlader en fin, elegant og lang eftersmag.
Vinen kan i dag fåes hos Fine Wines til 2.495 kr.
Efter 1997 skulle vi selvfølgelig også smage 1992’eren. Når jeg siger selvfølgelig, så er det naturligvis fordi, at årgang 1992 har et dansk islæt, idet etiketten på vinen er lavet af den danske maler Per Kirkeby.
Videre til næste vin i den store Mouton Rothchild smagning. Château Clerc Milon er den vin man normalt smager lige før selveste Mouton-Rothschild, og det er en maskulin, kølig og defineret vin.
Vi fortsætter til vin nr. 4 … hvor vi fortsat er i byen Panzano, hvor vi nemlig højt på en bakketop lige uden for landsbyen også finder vinhuset Fontodi.
Sidste vin lørdag Xisto fra Roquette e Cazes … en rigtig spændende vin, som jeg havde glædet mig helt vildt til at smage. Hustruen havde vundet vinen på sit arbejde, og forinden var den bragt til Danmark af en leverandør fra Portugal, nemlig den gode Sousa.
Uventet besøg af bedste ven og “vinbuddy” Gert med “følge”. Følget er hans kone Merete, som jo egentlig også er det bedste ved Gert. Gert havde netop overstået en måneds “vin-ramadan”, og havde behov for lidt nørdet vinsnak. En rigtig dejlig overraskelse, netop som jeg sad og kedede mig. Ihhh, hvor jeg altså elsker at ha’ gæster, som også sætter pris på et godt glas vin. Gert havde endda medbragt en rigtig spændende vin, som er smulet ind i Danmark fra USA af et familiemedlem, idet vinen næsten er umulig at opdrive og ikke tilgængelig på det danske marked.
Næste vin havde jeg med, og glædet mig til at smage. Vi er i Argentina hos vinhuset Viña Cobos. Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.
Aftenens kultvin blev denne Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso.
Så blev det Jans tur, og herfra fik vi en flot Bourgogne fra Bouchard Père et Fils.
Fredag … tid til forkælelse, og hvorfor ikke gøre dette sammen med Caroline! Vi har nemlig fat i én af de mest fantastiske vine fra Tyskland, Diels Pinot Noir, Cuvee Caroline, her i en årgang 2007.