Så blev det min tur til at bidrage til festen, og det gjorde jeg med denne Do Ut Des IGT fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. 3 glas i Gambero Rosso og 94 point af Wine Spectator, men mest af alt fordi jeg elsker supertoscanere.
Vingården er grundlagt i 1960’erne af familien Crestis, selvom gården har traditioner for vinfremstilling så langt tilbage som det sidste århundrede. Gården ligger lige i nærheden af Siena samt den historiske landsby Castelnuovo Berardenga.
Ejendommen drives af søskendeparret Gioia og Filippo Cresti. Gioia Crestis er vingårdens er ønolog og hun er ansvarlig for alle produktionens faser, lige fra af hente druerne i markerne til den færdige vin, så hun får sat sin personlige stil på vinene. Filippo Crestis er hovedsageligt involveret i de administrative ting, som bogholderi, markedsføring og salg.
Fattoria Carpineta Fontalpino har i alt 80 hektar vinmarker, men vinmarkerne udgør alene 23 hektar med mange forskellige sorter af specialiserede vinstokke, fx typerne Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og andre eksperimentelle druer (Petit Verdot, Alicante, og mange andre). Gennemsnitsalderen på vinstokkene er omkring 22 år, og de ældste stokke omkring 40 år gamle, mens de yngste er omkring 5 år.
Navnet Carpineta Fontalpino har sine rødder i to historiske steder i området Montaperti, nemlig Carpineta, opkaldt efter nogle karakteristiske træer i området samt Fontalpino, opkaldt efter en lokal vandkilde.
Vinen her hedder Do Ut Des og er lavet på 34% Merlot, 33% Sangiovese, 33% Cabernet Sauvignon. Jeg vil gerne kunne sige, at Do Ut Des betyder “tre af hver”, men det er jeg ingenlunde sikker på. Vinen har lagret 18 måneder på 225 liter egetræsfade, og der produceres årligt omkring 19.000 flasker af denne vin.
Duftmæssigt masser af grønne toner, mørke kirsebær, vanilje, toast og nok også lidt alkohol. I munden også sindsygt stort indhold af tannin, som sammen med kirsebær, eg, krydderier giver en fløjlsblød forkælelse af din gane. Vinen er fortsat ung, og kan måske vinde lidt ved at gemmes i nogle år mere, men det smager altså bare godt.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
Købt hos Veras Vine til 299 kr.
Vinanmeldelse 5/7 
Med Bernts forkærlighed for Bordeaux skulle der selvfølgelig mere af dette på bordet, og det blev denne 2004 Pauillac fra Château Croizet-Bages, et vinslot klassificeret som 5. Cru Classe efter den berømte 1855 klassifikation på Médoc halvøen.
Næste vin til torsdagens bestyrelsesmøde var denne Cuvée Exceptionelle Grande Tradition fra det danskejede Château de Haux. Slottet ligger i det smukke Premières Côtes de Bordeaux 25 km sydøst for selve Bordeaux by. Landskabet er bakket, dækket af skove med små vandløb og marker beplantet med vinstokke i snorlige rækker. Her produceres røde og hvide kvalitetsvine samt den helt særegne Clairet (rosé).
Lørdag bød på en enkelt vin, nemlig denne Herència Del Padri fra Priorat området i Spanien. Vi er helt præcis i den catalanske by Porrera, som ligger knap 200 km. sydvest for Barcelona.
Den sidste vin … og aftenens madvin … til Randers Vinlaughs Sydafrika smagning blev denne Quinary fra Raka Wines.
Aftenens næstsidste vin blev denne Penny Black fra vingården Post House Wines. Vingården ligger ved ét at de smukkeste steder nede ved Cape Town, midt mellem Somerset West og Stellenbosch nær False Bay og for foden af Helderberg bjerget. Der er nærmest forstyrrende smukt lige her og en fantastisk panoramaudsigt over Cape Point, False Bay og de omkring liggende Helderberg bjerge.
Med næste vin rykker vi en anelse mere sydøst, nemlig omkring 100 km. fra Stellenbosch til området Overberg, hvor vi finder vingården Raka Wines, som et et lille familiebrug på 62 hektar, som drives af Dreyer familien med Piet Dreyer som grundlægger og daglig leder.
Vinen lørdag aften blev denne spanioler fra Bodegas Peñafiel i det dejlige Ribera del Duero. Vi er i byen Peñafiel (Valladolid), i øvrigt samme by hvor vi finder Bodegas Resalte de Peñafiel, som laver de fremragende Resalte vine, som jeg tidligere har smagt en del af … og skrevet om på bloggen. Vi er heller ikke langt fra byen Pesquera, som også huser mange af de kendte vinproducenter i Ribera del Duero.
Hvad er mere naturligt med en Graceland vin, når nu man bor i en by, hvor der er opført en kopi af Elvis’ elskede Graceland. Etiketten signalerer nu langtfra, at vinen har nogen som helst forbindelse til den ikoniske sanger og hans hjem i Memphis. I stedet er der på etiketten et billede af den franske maler og baron Jean Baptiste Regnault´s berømte billede af De Tre Gratier, sådan lidt boudoir-agtigt. Det originale maleri hænger i øvrigt på Louvre i Paris. Det symboliserer skønhed, glæde og charme, elementer som McNaughton-familien mener også findes i deres vine.
Allersidste nummer var et ekstranummer. En lille dessertvin, som jeg tænkte måske kunne passe til aftenens dessert, en omgang rødbedeis og hvid chokolade/fennikelfrø mousse. Det er en klassisk Recioto fra Boscaini Carlo Azienda Agricola, en lille vingård beliggende i byen Saint Ambrogio di Valpolicella i Veneto vinområdet.