Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

1997 Château Nénin, Fugue de Nénin Pomerol, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Nénin, Fugue de Nénin Pomerol, Bordeaux, FrankrigFor de Bordeauxfile er der en bølge på vej … i hvert fald her på bloggen. Nærmest en lille mørkerød bølge i form af 10 franske Bordeaux vine fra næsten lige så mange områder i Bordeaux. En rundfart. Og vi starter på højre bred med denne Fugue de Nénin, som er 2. vinen på Château Nénin i Pomerol.

Slottet stammer tilbage fra 1800-tallet og har faktisk været ejet af Despujol familien siden 1847. Det blev imidlertid i 1997 – i øvrigt samme år som denne flaske er fra – solgt til fætteren Jean-Hubert Delon, som i forvejen ejer de andre vinslotte Château Léoville-Las Cases og Château Potensac.

Efter købet er der investeret massivt i slottet. Alle processer i produktionen er gennemgået og ændret. Man har drænet markerne, en del vinstokke er genplantet eller revet op, vinkælder og udstyr er moderniseret, kældrene udvidet og forsynet med aircondition og smagelokalet har også gennemgået en større renovering.

Og til at hjælpe med vinproduktionen har Delon familien også hyret den velkendte flyvende vinmager og ønolog Michel Rolland.

Château Nénin har samlet 32 hektar vinmarker og er dermed én af de største ejendonmme i Pomerol. Vinstokkene er op mod 40 år gamle, og der dyrkes omkring 70% Merlot, mens 20% er Cabernet Franc og de sidste 10% Cabernet Sauvignon. Den årlige produktion er på 12.000 kasser.

Der laves to vine på Château Nénin … 1. vinen selvfølgelig og så denne Fugue de Nénin, som vel betyder noget i retning af Nénins fuga … en musikalsk satstype i musikken, som er specielt kendt i musikken fra baroktiden. Noget med en gentagelse af hovedtemaet, hvilket vel er et passende navn til en 2. vin.

Fugue de Nénin er første gang produceret i netop 1997 … så denne vin er simpelthen første udgave af Fugue de Nénin. Det er da meget sjovt. Den er lavet af druer fra nogle sandede og lerholdige marker øst for slottet samt fra druer fra de yngste vinstokke af slottets marker.

Vinen er primært lavet på Merlot … omkring 90% Merlot samt 10% Cabernet Franc. Denne 2. vin siges at være blødere end 1. vinen og kan også nydes tidligere. Vinen er lagret 18 måneder på egetræsfade inden den tappes på flasker.

Duftmæssigt er det solbær, lette blommer, træ, tobak, let mentol … bare en anelse, lidt røg og svag, svag muldjord. I munden er vinen fin blød, rund og behagelig. Det mærkes ikke, at vinen næsten er 20 år gammel og ifølge anbefalinger bedst drikkes omkring år 2005. Der er masser af frugt tilbage, solbær, hindbær, ler, tobak … en smule sødme og tanninerne er der stadig, men er meget bløde. Smager herligt.

Herhjemme forhandles vinen bl.a. af Greenwood Fine Wine, hvor en årgang 2009 kan fås for 349 kr.

Rating 5/7  

2012 Fattoria Carpineta Fontalpino, Do Ut Des IGT, Toscana, Italien

2012 Fattoria Carpineta Fontalpino, Do Ut Des IGT, Toscana, ItalienDenne vin i en årgang 2007 smagte jeg tilbage i 2013, hvor jeg gav den 5 fede tommelfingre op … og nu har vi igen fat i vinen Do Ut Des … en IGT supertoscaner fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. Og hvor ikke udfordre byggesjakket med en supertoscaner, som måske minder om noget andet?

Vingården er grundlagt i 1960’erne af familien Cresti, selvom gården har traditioner for vinfremstilling så langt tilbage som det sidste århundrede. Gården ligger lige ved den lille by Monteaperti i nærheden af den historiske landsby Castelnuovo Berardenga og vel omkring 5 kilometer øst for Siena.

Ejendommen drives af søskendeparret Gioia og Filippo Cresti. Gioia Cresti er vingårdens er ønolog og hun er ansvarlig for alle produktionens faser, lige fra af hente druerne i markerne til den færdige vin, så hun får sat sin personlige stil på vinene. Filippo Cresti er hovedsageligt involveret i de administrative ting, som bogholderi, markedsføring og salg.

Fattoria Carpineta Fontalpino har i alt 80 hektar vinmarker, men vinmarkerne udgør alene 23 hektar med mange forskellige sorter af specialiserede vinstokke, fx typerne Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og andre eksperimentelle druer (Petit Verdot, Alicante, og mange andre). Gennemsnitsalderen på vinstokkene er omkring 22 år, og de ældste stokke omkring 40 år gamle, mens de yngste er omkring 5 år.

Navnet Carpineta Fontalpino har sine rødder i to historiske steder i området Montaperti, nemlig Carpineta, opkaldt efter nogle karakteristiske træer i området samt Fontalpino, opkaldt efter en lokal vandkilde.

Der laves 6 forskellige vine på Fattoria Carpineta Fontalpino og alle rødvine … en Chianti Colli Senesi DOCG, en Montaperto IGT, en Chianti Classico DOCG, en Fontalpino Chianti Classico DOCG, vinen Dofana samt denne Do Ut Des IGT.

Vinen er lavet på 34% Merlot, 33% Sangiovese og 33% Cabernet Sauvignon fra marker i Monteaperti. Jeg vil gerne kunne sige, at Do Ut Des betyder “tre af hver”, men det er jeg ingenlunde sikker på. Maceration på 20 dage for Merlot og Cabernet Sauvignon druerne og 18 dage for Sangiovese. Derefter har vinen lagret 18 måneder på 225 liter egetræsfade, og der produceres årligt omkring 19.000 flasker af denne vin.

Og det er en vin, som fortsat er ganske ung … behøver lidt luft i glasset. Virker måske lidt grøn og stram ved første møde, men så åbner sluserne altså også op. I næsen er der mørke noter, grønne noter, moden frugt … modne kirsebær, brombær, klare elementer af eg, chokolade, toast, vanilje, let mineralsk islæt samt krydderier. Lidt landlig i næsen, hvilket jo er herligt.

Smagsmæssigt er vinen fyldig, blød … stor tørhed og tanninerne tætte og stramme, så den megen fadlagning kommer virkelig til udtryk. Der er fin balance i vinen, krydderierne blander sig i smagsspektret og eftersmagen er fin og lang. Det er brombær, blåbær … frugten er virkelig flot, og vinen efterlader sammenlagt et flot indtryk. Jeg elsker altså bare supertoscanere.

Købt hos SuperVin i Hjørring til 134,95 kr., hvilket er prisen ved 6 flasker. Det er en sindssygt billig pris. Sidste gang jeg købte vinen gav jeg 299 kr. ved Veras Vine og SuperVin indikerer da også en pris på 299,95 kr., hvis du kun køber 1 flaske. Køb endelig 6 flasker.

Rating 5,5/7    

2008 Château Rauzan-Gassies, Margaux, Bordeaux, Frankrig

2008 Château Rauzan-Gassies, Margaux, Bordeaux, FrankrigMed de næste 2 vine røg vi tilbage i Bordeaux sporet, le sentier de Bordeaux … desværre havde den første, en 2005 Château Batailley 5. Cru Classé fra Pauillac prop, men det havde denne 2008 Château Rauzan-Gassies 2. Cru Classé fra Margaux heldigvis ikke. Pyha!

Château Rauzan-Gassies stammer tilbage fra 1600-tallet, hvor det var ejet af Gaillard de Tardes, og senere Bernard de Baverolles inden det i 1661 blev købt af Pierre de Mesures de Rauzan.

Han var en anerkendt vinkøbmand fra Bordeaux, og på daværende tidspunkt var han sideløbende ansvarlig for vinproduktionen på Château Margaux. Et job, som han bestred indtil 1663. Senere – fra 1679 til 1692 – var han også ansvarlig for produktionen på Château Latour.

Pierre Desmezures de Rauzan gav sit navn til sit nyerhvervede slot i Margaux … Château Rauzan, og han udvidede ejendommen betydeligt, og opkøbte flere ejendomme og marker. I slutningen af 1600-tallet udgjorde vinmarkerne således omkring 40 hektar, en betydelig del efter datidens målestok.

Efter hans død i 1692 arvede hans yngste datter Thérèse hans besiddelser i Pauillac (senere kendt som Pichon Longueville), og hans tre sønner delte ejendommen i Margaux. Men ved den lejlighed blev ejendommen i Margaux efterfølgende opdelt i to … og blev således til Rauzan-Ségla og Rauzan-Gassies, da den ene bror Sieur de Gassies ønskede at producere en vin, som adskilte sig fra slottets vin og det de to andre brødre ville fortsætte. Det blev starten på Château Rauzan-Gassies.

Da 1855 klassifikationen fandt sted var det gamle Château Rauzan samlet opdelt i 4 ejendomme, nemlig Rauzan-Gassies, Château Rauzan-Ségla, Château Desmirail og Château Marquis de Terme. Château Rauzan-Gassies og Château Rauzan-Ségla blev begge klassificeret som 2. Cru Classé sammen med Château Pichon Longueville, mens Château Desmirail blev 3. Cru Classé og Château Marquis de Terme 4. Cru Classé.

I 1945 blev Château Rauzan-Gassies købt af Paul Quié, Han kom oprindelig fra Bordeaux, men var som barn flyttet til Paris, hvor hans far havde opbygget en stor vinhandel i Paris – Sénéclauze – som Paul overtog efter ham. Han Paul ville ikke kun sælge vin … han ville også selv producere vin, så han startede med at købe 5. Cru Classé slottet Château Croizet-Bages og senere altså også Château Rauzan-Gassies samt Cru Bourgeois slottet Château Bel-Orme Tronquoy de Lalande i Saint-Seurin.

I dag er der Paul børn, søskendeparret Jean-Philippe og Anne Françoise Quié, som driver vinslottene. Søskendeparret – som desuden er tvillinger – overtog driften fra deres far i 2001. De er begge uddannede ønologer, men får derudover hjælp fra de tekniske hjælpere Eric Boissenot og Nicolas Pejoux samt markspecialisten Claude Bourgignon.

Jean-Philippe og Anne Françoises onkel – og Pauls ældste broder – Paul-Henri er arkitekt og har forestået en restauration af slottet på Château Rauzan-Gassies samt de tilhørende vinkældre.

I dag omfatter Château Rauzan-Gassies 28,5 hektar vinmarker, hvor der er plantet 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 5% Petit Verdot og 5% Cabernet Franc. Der produceres årligt 90.000 flasker af førstevinen og omkring 30.000 flasker af 2. vinen Chevalier de Rauzan-Gassies. Førstevinen er i årgang 2008 lavet på 68% Cabernet Sauvignon, 24% Merlot, 4% Cabernet Franc og 4% Petit Verdot. Vinifikationen sker i store temperaturstyrede ståltanke i omkring 3 uger, hvorefter vinen lagrer 14-18 måneder på barriques, heraf 30% nye fade.

I næsen er der langt mere kompleksitet … først noterede jeg en animalsk note, lidt landlig,  nærmest med lidt babybræk … men på den gode måde, fugtig muldjord, modne bær, meget frisk i frugten, solbær, lidt chokolademousse og en omgang skolekridt eller kridt i en eller anden form. I munden viser vinen stor tørhed, røde bær, solbær … tanninerne markant og der er syre samt bitterhed i eftersmagen. Men glimrende Bordeaux.

2008 var ikke største årgang … og et stykke fra de efterfølgende 2009 og 2010, hvorfor denne kan findes på uvinum til 280 kr. – eller omkring halv pris af vinen i netop 2009 og 2010.

Rating 5,5/7 

2004 Château Gombaude-Guillot, Pomerol, Bourgogne, Frankrig

2004 Château Gombaude-Guillot, Pomerol, Bourgogne, FrankrigFra Médoc halvøen på venstre bred til Pomerol på højre bred, fra Cabernet Sauvignon baserede vine til Merlot baserede vine og fra 1855 klassifikationen til ingen klassifikation. I den lille Pomerol appellation finder vi nemlig vinslottet Château Gombaude-Guillot, hvorfra vi smager førstevinen i en 12 år gammel udgave.

Pomerol er en af de mindste appellationer i Pomerol, alene på 760 hektarer og ligger lige mellem Lalande-de-Pomerol og Saint-Emilion. Det lille areal består næsten udelukkende af vinmarker. Der er ikke mange bygninger eller andre seværdigheder, men godt med vinproducenter … samlet omkring 150 producenter.

Château Gombaude-Guillot ejes og drives af familien Bélevier, som har været vinbønder i en menneskealder. Familien har altid – så længe man kan huske – været vinproducenter i Pomerol og Néac, og det var også tilfældet, da Marie Bélevier overtog slottet i 1868 som en medgift. Ja et slot var – og er – det reelt ikke, men mere ydmyge bygninger og en del vinmarker.

I dag drives Château Gombaude-Guillot af Claire Laval, som er Maries oldebarn. Claire startede hendes karriere som agronom med speciale i jordforhold for kvæg. Hun har ingen uddannelse indenfor vinproduktion, men hendes store viden om jordforhold har medført, at hun har haft en god baggrund for udvikling af vinhuset.

Claire er meget engageret i miljø, så markerne drives økologisk og på sigt skal de også omdannes til biodynamisk produktion. Derudover bruger Claire alene barriques lavet af lokale egetræer. Hun er også – som 2. kvinde nogensinde – optaget i Confrerie des Hospitaliers de Pomerol, som ellers kun består af mandlige vinproducenter.

Huset har samlet 8 hektar vinmarker, som danner baggrund for 3 forskellige vine … denne Château Gombaude-Guillot, som er førstevinen, derefter andenvinen Cadet de Gombaude og endelig vinen Clos Plince. Førstevinen er lavet på 85% Merlot og 15% Cabernet Franc fra 40 år gamle vinstokke. Høstudbyttet ligger et sted mellem 32-47 hektoliter pr. hektar.

Vinen er fremstillet i temperaturkontrollerede betonkar samt rustfrie ståltanke. Der er alene anvendt druernes naturlige gær, laveste mulige tilsætning af svovl. Efter vinifikationen er vinen lagret 12-15 måneder på barriques, heraf 50% nye. Der fremstilles årligt 25-30.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er her klart mere alder og vinen virker også mere fyldig i næsen, godt med sol, blommer, krydderbuske, en anelse babybræk, blæk, eg samt svag, svag vanilje. I munden er vinen tør, tanninerne fortsat stramme trods alderen på 12 år. Syren virker skarp og der er godt med bær, kirsebær, blommer og godt fast i strukturen. Virker knap så elegant som forrige vin.

Købt på vingården og jeg har ikke fundet en forhandler herhjemme, men vil gætte på en pris omkring et par hundrede kroner.

Rating 4,5/7 

2011 Château Giscours, La Sirène de Giscours, Bordeaux, Frankrig

2011 Château Giscours, La Sirène de Giscours, Bordeaux, FrankrigVi kom tirsdag til at mærke, at vor vært – Max Gas – havde tilbragt sommeren i Bordeaux. Jeg er ikke selv bordeauxfil, og køber også selv sjældent vine fra Bordeaux. Derfor er det selvfølgelig altid spændende at smage god Bordeaux, og det er præcis hvad denne 2. vin fra Château Giscours er. Vinen hedder helt passende La Sirène de Giscours.

Château Giscours er et 3. Cru slot i appellationen Margaux i kommunen Labarde. Vi er selvfølgelig på Médoc halvøen … helt præcis ligger det flotte vinslot på Route de Giscours omkring 1 kilometer syd for byen Labarde, omkring 4 kilometer syd for byen Margaux og vel omkring 20 kilometer nord for selve Bordeaux. Og så lige op ad Gironde floden. Så fik vi det placeret.

Slottet har en spændende historie, og stammer helt tilbage fra 1330, hvor der lå en befæstet borg på stedet. Vinproduktionen på stedet kan dateres tilbage til 1552, hvor Seigneur de la Bastide solgte ejendom og tilhørende jord til Pierre de Lhomme, som var en velhavende tekstilhandler fra Bordeaux. Ejendommen blev allerede kaldt Guyscoutz, men Lhomme udbyggede den voldsomt, startede med at plante vinstokke og satte gang i vinproduktionen.

Siden har de forskellige ejere løbende udbygget slottet. Op til den franske revolution var slottet ejet af Saint-Simon familien, men blev derefter konfiskeret og derefter solgt i 1793 til de to amerikanere John Gray og Jonathan Davis fra Boston.

Derefter skiftede slottet ejere flere gange, men dets storhedstid begyndte i 1845, hvor det blev købt af bankmanden Count de Pescatore. Han hyrede Pierre Skawinski til at forestå driften, og det var en god idé. Pierre Skawinski viste sig at være en af de bedste vinavlere i det 1900-århundrede og opfandt bl.a. en specielt plov, som blev opkaldt efter ham.

Skawinski fik gjort vinene fra Château Giscours berømte, var en af forkæmperne mod meldug og var også medvirkende til, at slottet ved den store klassifikation i 1855 blev rangeret som 3. Cru slot. Han forestod driften på slottet i over 50 år … også under familien Cruse, som ejede slottet frem til 1913.

Derefter fulgte en række svære år, men i 1954 blev slottet købt af Nicolas Tari, en tidligere vinproducent fra Algeriet. Han renoverede slottet og tilkøbte yderligere marker, hvorved slottet blev et af de mest produktive vinhuse i Médoc. Tari familien solgte slottet i 1995 til Eric Albada Jelgersma, som i dag fortsat ejer slottet … samt naboslottet Chateau du Tertre.

I 1998 blev både Eric Albada Jelgersma, den ansatte direktør på slottet Jean Michel Ferrandez og vinmagere Pascal Froidefond anklaget for at ha’ blandet mælk, vand og frugtsyre i husets 2. vin La Sirène de Giscours … i samtlige 16.000 kasser og dermed ha’ overtrådt reglerne i AOC Margaux appellationen. Sagen var lækket fra en tidligere ansat og i retten indrømmede Jean Michel Ferrandez også svindlen. Sagen blev først afgjort i retten i 2008.

Men Eric Albada Jelgersma forfremmede hurtigt en ny direktør, nemlig Alexander van Beek, som var ansat nogle år i forvejen. Han har siden fået tingene vendt rundt på ejendommen og fået slottet tilbage til tidligere tiders storhed. Alexander van Beek er i dag også ansvarlig for produktionen på Château du Tertre.

Château Giscours har samlet omkring 400 hektar jord, men alene 165 hektarer er vinmarker, hvoraf de 102 hektar ligger indenfor Margaux appellationen, fordelt på ikke mindre end 43 parceller og anvendes selvfølgelig til produktionen af husets 1. og 2. vin. Derudover ligger der 63 hektar udenfor appellationen i Haut Médoc, og de anvendes til produktionen af vinen Le Haut Medoc de Giscours.

De 102 hektar vinmarker til Château Giscours vinene er tilplantet med 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Den gennemsnitlige alder på vinstokkene er omkring 45 år, men flere stokke er helt op til 70 år gamle. En del af markerne dyrkes biodynamisk, og det forventes øget i de kommende år.

Der produceres årligt omkring 25.000 kasser af husets førstevin, mens der produceres omkring 10.000 kasser af denne La Sirène de Giscours. Derudover laver de selvfølgelig rigtig mange flasker af vinen Le Haut Medoc de Giscours samt Cru Bourgeois vinene Château Dutheil and Château Houringe fra lejede marker i Haut Médoc appellationen.

Både første og andenvinen på slottet produceres helt ens … laves i store rustfrie ståltanke samt betontanke. 80% af den malolaktiske gæring sker i tanke og 20% i tønder. Denne La Sirène de Giscours er lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot, 5% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot og høstet med pænt udbytte op mellem 40-45 hektoliter pr. hektar. Lagret 12 måneder på franske barriques, heraf 20% nye og resten brugte fra både første og andenvinen på slottet.

Duftmæssigt gættede vi hurtigt, at det var Bordeaux … ganske klassisk med lidt solbær, kirsebærlikør, masser af frugt, muldjord, gødning, champignon, tobak, trækul, milde urter, violer, cigarkasser, vanilje og næsten en smule voluminøs i udtrykket. Smagen er blød med blæk, solbær og fin renhed i frugten. Der er let bitterhed, mens tanninerne mærkes, men på ingen måde bliver stramme … er nærmest lidt bløde og medgørende.

Købt i Bordeaux, men forhandles af flere herhjemme, bl.a. Køge Vinhandel, hvor 1. vinen koster 343 kr. Denne La Sirène de Giscours har jeg ikke fundet, men den koster formentlig omkring et par hundrede kroner.

Rating 5/7  

2010 Podere Grattamacco, Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore, Toscana, Italien

2010 Podere Grattamacco, Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore, Toscana, ItalienSidste italienske B – efter jeg havde forstyrret den italienske B-trio med en ungarsk Syrah – blev denne Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore fra vinhuset Podere Grattamacco … en supertoscaner fra Bolgheri eller helt præcis lige mellem byerne Bolgheri og Castagneto Carducci ikke mere end 4-5 kilometer fra den italienske vestkyst.

Podere Grattamacco er grundlagt i sidst i 1970’erne af vinhandleren Piermario Meletti Cavallari og var med i bølgen af supertoscanere som Sassicaia, Ornellaia, Macchiole, Guado al Tasso og Satta. Den første årgang Grattamacco var fra 1982 og et blend på Cabernet Sauvignon, Merlot og Sangiovese.

Podere Grattamacco har samlet 14 hektarer plantet med Merlot, Cabernet Sauvignon, Sangiovese, Cabernet Franc, Petit Verdot  og Vermentino. Markerne ligger omkring vingården og flere mener, at Grattamaccos marker er bedre placeret end Sassicaias.

De 11 hektar giver basis for en årlig produktion på 70.000 flasker fordelt på 4 forskellige vine, nemlig en hvid, en Bolgheri Rosso, en Bolgheri Superiore og en speciel cuvée kaldet L’Alberello, som kun laves på Bordeaux druerne.

Ja så har huset selvfølgelig også lige 3 hektar med oliventræer … hvor de dyrker olivensorterne Frantoio, Moraiolo, Leccino og Pendolino.

I 2002 solgte Piermario Meletti Cavallari hele vinhuset til Claudio Tipa og hans søster Maria Iris. De ejer og driver i dag Grattamacco og to andre toskanske vinhuse, nemlig Castello ColleMassari, som de grundlagde i 1998 samt Poggio di Sotto, som de købte i 2011. Claudio Tipa er oprindelig en stor kendt italiensk industrimand og i øvrigt også onkel til Ernesto Bertarelli, som vandt America’s Cup to gange … i Auckland i 2003 og i Valencia i 2007.

Denne Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore er husets topvion, lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 15% Sangiovese og fra vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 20 år. Vinikationen sker i åbne kegleformede egetræskar, mens der sker malolaktisk gæring i barriques. Vinen er lagret 18 måneder på barriques og derudover 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Virkelig en vinøs Kraft – eller Knorr – maggiterning med mørk og dyb frugt … helt nede fra dybet. Det er tobak af den sorte slags, sorte kirsebær, solbær, læder, blommer, dadler, hæfteplaster, røg og nærmest Weber grillede barbeque ben … godt marinerede med den søde barbeque sauce, hvor der er lidt brun sukker og andet godt.

Smagsmæssigt også en kraftkarl med solbær, ren frugt, god tørhed og nærmest jern- og jodholdige noter. Smagen er nærmest eksplosiv … bulder, men stadig holdt nede på jorden. Og fortsat også med et vis italiensk grønt islæt, som klæder det åbenlyse voluminøse i vinen. Hvor er det godt herligt med en sådan kraftkarl i et (forbandet) koldt, dansk forår.

Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 489 kr.

Rating 5,5/7 

2014 Rosedale Ridge, Shiraz-Merlot, South Australia, Australien

2014 Rosedale Ridge, Shiraz-Merlot, South Australia, AustralienI det houlbergske hjem skreg hustruen min på vin, og jeg fandt selvfølgelig hurtigt en vin fra en af hylderne … men vist fra en af de lavere hylder, for denne australske Rosedale Ridge Shiraz-Merlot er fra de store Taster Wine produktionshaller, hentet i store tanke fra Down Under og tappet på flaske i Danmark.

Det er vi stødt på her på bloggen tidligere. Med andre ord, så er det masseproduceret vin, som er lavet af druer fra forskellige bønder i Australien og specielt til det danske marked. Ingen producent står bag vinen, og i stedet står der med lille skrift bag på etiketten; CVRDK61098828 … hvilket referer til cvr.nr. på Taster Wine.

Der står ganske vist “Imported by Oskar Davidsen & Co” bag på etiketten, men Oskar Davidsen & Co. er en blot selvstændig division i den megastore Taster Wine koncern, og har specialiseret sig i at betjene hotel-, restaurations- og cateringsektoren.

Taster Wine har Nordeuropa’s mest moderne tapperi og tanklager, hvor der tappes vin og spiritus fra hele verden, både i flasker og i bag-in-boxes. Selskabet med det nævnte cvr.nr. har en tankkapacitet på mere end 3 millioner liter vin, og deres topmoderne tapperi består af 6 tappekolonner, som til sammen kan tappe mere end 20.000 liter vin i timen.

Så glem alt om et vinhus med navnet Rosedale Ridge … for det findes dermed ikke, så denne vin er formentlig fra adskillige vinbønder i flere områder af South Eastern Australia. Den er på Shiraz og Merlot, men fordelingen oplyser Taster Wine imidlertid ikke. Der er heller ikke andre oplysninger om, hvordan vinen er lavet. Vi springer derfor hovedkulds i smagsnoterne.

Virker i næsen en smule neutral … men der er vist lidt søde frugter, lidt fyldig frugtsødme og et snert af nogle krydderier. Det er til at leve med.

Imidlertid er smagen værre end duften. Det er sådan meget uharmonisk, kantet, skævt under en lidt fesen, flad og gumpetung frugtsødme. Der er frugt, men den virker ærlig talt lidt kunstig og usammenhængende. Svage pebernoter, men det virker som om, at der er godt med Merlot i vinen. Kan der være tilsat sukker?

Det er sgu ikke ret godt. Om den er pengene værd? Svært spørgsmål, da jeg ikke ved, hvad vinen koster. Men svaret vil med 99,9% chance være et rungende NEJ. Da vinen er beregnet for hotel-, restaurations- og cateringsektoren, så vil man formentlig primært støde på vinen til en restaurantpris på forventelig omkring et par hundrede dask. Det vil være synd for både maden og dig.

Rating 2/7 

2011 Stefano Accordini, Paxxo Rosso del Veneto IGT, Veneto, Italien

2011 Stefano Accordini, Paxxo Rosso del Veneto IGT, Veneto, ItalienVinklubben på jobbet bød tirsdag selvfølgelig på lidt vin, nemlig på denne Paxxo Rosso del Veneto IGT fra vinhuset Azienda Agricola Accordini Stefano, en Amarone-inspireret IGT vin, som er lavet på tørrede druer.

Stefano Accordini holder til i byen Negrar i hjertet af Valpolicella og jeg smagte for et par uger siden deres almindelge Acinatico Amarone della Valpolicella Classico og jeg har også tidligere smagt deres topvin Amarone della Valpolicella Classico Vigneto Il Fornetto, så jeg skal spare jer for en gentagelse af historien om vinhuset.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Paxxo Rosso del Veneto IGT, som er er lavet på et blend af Corvina samt de mere internationale druer Cabernet Sauvignon og Merlot. Og så er vinen ellers lavet ved at tørre druerne … helt som en Amarone.

Druerne høstes med hånden i små 15-20 kg’s kasser og bringes hurtigt til vineriet, hvor de bliver sorteret og derefter sat til tørre på et velventileret loft indtil slutningen af november, hvor de så bliver presset.

Fermenteringen foregår i temperaturkontrollerede ståltanke og efterfølgende lagres den på franske barriques i mindst 1 år inden aftapning på flaske. Efter aftapning flaskelagres vinen yderligere 6 måneder inden den frigives til salg. Det er en vin, som Parker har givet 90 point … og så er vi jo advaret.

Og det er også en ganske voluminøs satan, hvor næsen kan minde om Amarone … men på én eller anden måde er den anderledes og alt for meget. Den er animalsk med dyb mørk solbær, blommer … nærmest tørret frugt, våde fade, chokolade, vanilje og en smule bagepulver. I munden er vinen sød … meget sød med solbær, blommer, likør og søde krydderier. Way over the top.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 175 kr.

Rating 3/7  

2013 Plaisir de Merle, 20th Anniversary Blend, Paarl, Sydafrika

2013 Plaisir de Merle, 20th Anniversary Blend, Paarl, SydafrikaMin gamle chef kaldte altid Plaisir de Merle for kult. Vinene fra det sydafrikanske vinhus var – og er – hans absolutte ynglingsvine og jeg har derfor smagt Plaisir de Merle mange gange … men det er efterhånden lang tid siden. Og jeg har aldrig skrevet om vinhuset her på bloggen.

Det råder vi bod på med denne 20th Anniversary Blend, en specialcuvée lavet for at fejre Plaisir de Merles 20 års jubilæum og samarbejde med AMKA i Danmark. Et blend lavet på Shiraz, Cabernet Franc, Merlot og Cabernet Sauvignon, men det vender jeg tilbage til.

Vingården Plaisir de Merles historie går helt tilbage til 1687, hvor huguenotten Charles Marais og hans familie forlod Frankrig af frygt for religiøs forfølgelse og sejlede til Cape of Good Hope for at begynde et nyt liv. I december 1693 blev Charles Marais den første ejer af vingården, som er beliggende ved Drakenstein bjergene.

For at ære sit fødested kaldte Charles Marais sin gård for Le Plessis Marly … dette er gradvist blevet ændret til Plaisir de Merle. Ansvaret for gården blev efter Charles Marais død overtaget af hans søn Claude, som førte sin fars traditioner videre og sådan fortsatte det i mange generationer, selvom ejerskabet via ægteskaber i 1800-tallet overgik til familien Hugo.

De solgte imidlertid vingården til Stellenbosch Farmers’ Winery i 1964 og dette foretagende – som nu hedder Distell Group Limited – driver fortsat i dag vingården. De har dog investeret i en modernisering, bl.a. i 1993 en ny vinkælder, som betragtes som lidt af et arkitektonisk mesterværk samtidig med, at den er harmonisk og særdeles funktionel.

Man har bestræbt sig på at bygge en ny og moderne kælder, som samtidig ikke måtte skille sig for meget ud fra de øvrige bygninger på vingården, fx den gamle kælder, som er bygget i 1831 og hovedbygningen, som er fra 1823. Det har resulteret i, at Plaisir de Merle i dag fremstår som en utrolig flot og harmonisk vingård.

Distell Group Limited er et kæmpestort foretagende, som ejer en lang række vingårde, bryggerier og destillerier. Blandt deres vinhuse hører bl.a. Drostdy-Hof, Nederburg, Zonnebloem Wines og mange andre. Jeg har i alt optalt 19 vinhuse, 14 destillerier af whiskey, cognac og meget andre godt samt 3 bryggerier af henholdsvis øl og cider.

Plaisir de Merle er selv en ganske stor historie, da der ejes 974 hektar jord, hvoraf dog “kun” 400 hektar er vinmarker. Der dyrkes der sorterne Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, Cabernet Franc, Shiraz og Malbec. Det moderne Plaisir de Merle er beliggende på de sydøstvendte skråninger af Simonsberg bjergene. Vingårdens højeste punkt ligger 500 meter over havoverfladen og det laveste punkt ligger 140 meter over.

Vinmager på stedet i dag er Niel Bester, som er ønolog fra University of Stellenbosch, hvorefter han arbejdede nogle år for Stellenbosch Farmers’ Winery efterfulgt af 3 år hos Nederburg og et ophold hos Dr Paul Pontallier på Chateau Margaux inden han kom til Plaisir de Merle.

Vinene på Plaisir de Merle er typisk enkeltdruevine på de druer, som der dyrkes på vinmarkerne, men derudover laver de en Petit Plaisir, som er et Shiraz baseret blend samt topvinen Grand Plaisir, som også er et blend på alle husets røde vinsorter. Og så er der selvfølgelig denne 20th Anniversary Blend, som er lavet på 30% Shiraz, 30% Cabernet Franc, 20% Merlot og 20% Cabernet Sauvignon.

Vinen har været lagret på franske og amerikanske egetræsfade i 14 måneder og der er lavet 15.000 flasker af vinen.

Lad os smage denne jubilæumsvin, som i næsen har solbær … nærmest af mærket Ribena, eucalyptus, mynte, cigaræsker, let vanilje og en smule urter. I munden er det nærmest saftig saftevand med mellemrøde frugter, lettere i udtrykket end duften, men det hele bliver også en smule neutralt og kedeligt.

Forhandles bl.a. af Brugsen, hvor 3 flasker på tilbud kan fås til 249 kr., eller omkring 83 kr.

Rating 3,5/7 

2012 Viña Santa Rita, Floresta Cabernet Franc, Colchagua Valley, Chile

2012 Viña Santa Rita, Floresta Cabernet Franc, Colchagua Valley, ChileFor nogle uger siden var jeg igennem en smagning med 23 Cabernet Franc vine fra Loire, så derfor var det sjovt at smage en oversøisk Cabernet Franc … nemlig denne Floresta Cabernet Franc fra det store chilenske vinhus Viña Santa Rita.

Viña Santa Rita – Chiles 3. største vinhus opkaldt efter en italiensk helgen – har jeg skrevet om en del gange, så det skal jeg skåne jer for at gentage. Hvis I vil læse om vinhuset, så søg blot på Santa Rita her på bloggen … der er et par indlæg ;o)

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Cabernet Franc vin, som kommer fra Floresta serien … som vel nærmest er en specialserie, som kun laves i nogle årgange. I serien findes der 4 vine, nemlig på henholdsvis Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc, Merlot og Cabernet Franc. Tidligere har der vistnok også været en på Syrah.

Denne Floresta Cabernet Franc ser ud til foreløbig kun at været lavet i denne årgang 2012 og – som de øvrige vine i Floresta serien – i et begrænset antal. Der er kun lavet 6.000 flasker af denne 2012 Floresta Cabernet Franc.

Det er ikke 100% Cabernet Franc, idet der er blandet 8% Merlot i vinen. Omvendt er der også blandet lidt Cabernet Franc i Merlot vinen, så på den måde er det vel meget retfærdigt? Druerne kommer fra marker i Colchuga Valley ved Pumanque, og høstes ved håndkraft. Maceration på 10 dage efterfulgt af lagring på franske egetræsfade, men hvor lang tid fremgår ingen steder.

I næsen er det svært at gætte, at det er Cabernet Franc, selvom der er en lille smule blyantstift, for næsen er stor og voluminøs. De druer har fået godt med sol. Det er mælkechokolade, engelsk lakrids, vanilje, sødme, godt med solbær … næsten marmelade, ganske frugtrig og fyldig som en ladeport.

I munden ændrer vinen imidlertid lidt karakter, for der er godt med tanniner og syre. Der er grafit, modne bær … men det mest karakteristiske er de voldsomme tanniner, som virkelig sætter sig på dine fortænder. Det er fortsat fyldigt og knap så stringent, let og direkte som i Loire. Egetræet fylder også lidt i smagsbilledet, men det er én af de bedre vine, som jeg har fået fra Viña Santa Rita.

Forhandles i flere supermarkeder, bl.a. hos Fleggaard ved grænsen, hvor den koster 129,99 kr.

Rating 4,5/7