Tag-arkiv: Abruzzo

Abruzzo ligger i det centrale Italien helt mod øst ud til Adriaterhavet og Marche mod nord. Det er et område, som vinmæssigt præges af mange store kooperativer … omkring 80% af den producerede vin fra Abruzzo kommer fra kooperativer, selvom tallet heldigvis er faldende. Der er særligt 4-5 helt store kooperativer.

Abruzzo har samtidig det højeste høstudbytte i Italien på 108 hektoliter pr. hektar med et landsgennemsnit på 69 hektoliter pr. hektar. Der er samlet omkring 30.000 hektar vinmarker i Abruzzo og en række officielle appellationer, nemlig:

  • Controguerra DOC
  • Montepulciano d’Abruzzo DOC
  • Colline Teramane DOCG
  • Trebbiano d’Abruzzo DOC
  • Villamagna DOC
  • Terre Tollesi DOC
  • Ortona DOC
  • Abruzzo DOC

Den traditionelle vin i Abruzzo er lavet på druesorten Montepulciano, der også går under navnet Montepulciano a’Abruzzo.

2019 Tenuta Antonini, 24 Carati, Abruzzo, Italien

2019 Tenuta Antonini, 24 Carati, Abruzzo, ItalienDen sidste vin fra Tenuta Antonini adskiller sig fra de øvrige, for dels er flasken, etiketten, druerne og navnet helt anderledes og det er denne 24 Carati i årgang 2019.

Jeg kan desværre ikke sige, hvilke druer vinen er lavet på, for det fremgår sgu slet ingen steder, men de er fra ret gamle vinstokke på marker i Ancarano i omkring 294 meters højde.

Jeg vil dog gætte på, at der bl.a. er  Montepulciano d’Abruzzo i blendet, men flere steder står der, at den er blandet med Merlot. Det er helt sikkert husets topvin og der er anvendt alle de bedste druer til vinen og alene fra de bedste eksponeringer på markerne. Det er nok også derfor, at vinen så har fået navnet 24 karat.

Selvom druerne først er sorteret i marken, så sorteres de også i vineriet inden afstilkning af druerne og blød knusning. Så er der sket en gæring og maceration i rustfrie ståltanke ved en temperatur på 24-26 grader med hyppig overpumpning og delestages.

Efter endt fermentering er en del af vinen lagret 12 måneder på amerikanske tonneau fade inden aftapning på flaske og yderligere lagring inden endelig frigivelse. Luca Maroni har givet vinen 98 point, men det skræmmer mig – og sikkert andre – mere.

I næsen er det også lidt en bassevin, hvor man omgående kan dufte fadene sammen med god frugtsødme. Det er en bredrøvet dame, der har en frugt af sorte kirsebær og modne blommer, tobak, vanilje og en fed, gammel og sød balsamico eddike.

Smagsmæssigt er det en vin, som rigtig mange vil elske, men jeg synes helt klart, at dem opulente sødme er en smule for meget. Der er igen kirsebær, blommer, blommemarmelade og alt leveres blødt, cremet og rundt med stor intensitet, frugtsødme, lakrids, kakao og endda søde tanniner, som sætter sit sødt på tandsættet. 89 point.

Overvejes forhandlet af Winelovers.dk, så vinen er endnu ikke prissat.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Tenuta Antonini, Montepulciano d’Abruzzo, Abruzzo, Italien

2021 Tenuta Antonini, Montepulciano d’Abruzzo, Abruzzo, ItalienMed de sidste 2 vine fra Tenuta Antonini gik vi helt rød og den første er helt passende for en Abruzzo vin selvfølgelig på ren Montepulciano d’Abruzzo.

Igen kommer alle druerne fra marker ved Ancarano og vinen er lavet med en knusning af alle druerne inden gæring samt en maceration i ståltanke.

Efter endt fermentering er vinen så lagret 4 måneder på tonneaux efterfulgt af aftapning på flaske og en hurtig frigivelse.

Duftmæssigt er det sgu ikke helt skævt … en lille bondsk vin, der i næsen har langt mere pondus end forventet. Der er en saftig samt mørk frugt med brombær og sorte kirsebær, tør jord, blæk, tjære med en krydret side … landlig og fyldig.

I munden har vinen lidt de samme elementer, for den er både tør, fyldig og bondsk. Det er ikke kompleks eller nuanceret, men en lille bulderbasse eller det, som man på landet vil sige; en rask knægt. Der er lidt balsamiske noter, en lidt sjov sødme, svag peber … men som hverdagsvin absolut okay. 88 point.

Overvejes forhandlet af Winelovers.dk, så vinen er endnu ikke prissat.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2021 Tenuta Antonini, Cerasuolo d’Abruzzo, Abruzzo, Italien

2021 Tenuta Antonini, Cerasuolo d’Abruzzo, Abruzzo, ItalienMed nummer fire vin fra Tenuta Antonini forlader vi de hvide, for denne Cerasuolo d’Abruzzo 2021 er nemlig en rosévin, der er lavet på ren Montepulciano d’Abruzzo.

Det er skam ikke fordi, at vinen er lavet så meget anderledes end dens hvide søstre, for den er lavet alene på ståltanke.

Inden gæring er der sket knusning af druerne og så en kølig maceration inden en blid presning og så gæring i ståltanke ved kontrolleret temperatur. Derefter er vinen flasket og så lagret en kort tid inden frigivelse.

Det er faktisk en ganske habil duft … siger ham, som ellers ikke er til rosévine. Der er jordbær og lyse kirsebær, rigtig fin kirsebærsødme som i modne morello kirsebær, men lidt blomsteraromaer blander sig også i festen … og man får omgående lyst til, at der var bedre temperaturer på terrassen.

Smagen er lidt som duften og de forrige vine … legende, frugtrig, ganske let og ikke så kompleks, men her er der pæn saftighed, en snas peber, jordbær og kirsebær. 88 point.

Overvejes forhandlet af Winelovers.dk, så vinen er endnu ikke prissat.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2021 Tenuta Antonini, Pecorino, Abruzzo, Italien

2021 Tenuta Antonini, Pecorino, Abruzzo, ItalienDen tredje hvidvin fra Tenuta Antonini er lavet på 100% Pecorino, der måske nok lyder mest som en ost, men her en hvid druesort, der findes i de østlige kystregioner i Italien … især i Marche og Abruzzo.

Men rolig nu, for Pecorino er faktisk også er navnet på en italiensk ost, hvilket giver god mening, da Pecorino betyder lille får.

Man mener dog, at druen Pecorino har fået sit navn, fordi den var en favorit godbid for fåreflokke, der blev drevet forbi vinmarkerne med Pecorino vinstokke. Men sjovt nok, så er Pecorino ost tilfældigvis et overraskende fremragende madmatch for vine på Pecorino.

Pecorino er en gammel og historisk druesort, som er dyrket i Marche i over flere hundrede år, men på grund af lave udbytter, så blev druen løbende erstattet af mere produktive sorter som fx Trebbiano og var derfor tæt på at uddø i midten af det 20. århundrede.

I 1980’erne blev Pecorino dog reddet af en lokal vinproducent, der undersøgte en række lokale sorter og fandt nogle glemte vinstokke på en gammel tilgroet vinmark.

Der blev avlet på nogle af stiklingerne og kunne i begyndelse af 1990’erne starte fremstilling af vine på Pecorino. Siden da er sortens udbredelse vokset eksplosivt og i dag dyrkes Pecorino i Marche, Abruzzo, Umbrien og Toscana.

De typiske vine på Pecorino er tørre og mineralske, strågul i farven og har en elegant blomsterbuket af akacieblomster og jasmin, nogle gange også krydret med en svag antydning af lakrids.

Pecorino har et højt syreindhold såvel som et højt indhold af sukker, hvilket gør druen meget nyttig. Sukkeret omdannes til en forholdsvis høj alkohol, men syren hjælper med at afbalancere dette og sikrer, at vinene stadig er sprøde og friske.

Pecorino klarer sig særligt godt på højtbeliggende marker, hvor der er både sollys og kølig vind.

Igen er vinen lavet som de forrige, altså alene på ståltanke med 100% Pecorino druer fra marker omkring Ancarano, hvor jorden er ler- og kalkagtig.

Inden gæringen er der sket en kort og kølig maceration inden en blid presning og så gæring i ståltanke ved en kontrolleret temperatur. Derefter er vinen egentlig bare flasket og så lagret en kort tid inden frigivelse.

Duftmæssigt har vi bevæget os ud på en blomstermark … aromatisk, mens frugten virker mere eksotisk eller tropisk med fersken, mango, let ananas, meget imødekommende i frugten og den suppleres så med en smule honningmelon og et vaniljestrejf.

Smagen er her fyldigere med mere krop. Det er måske nok ikke så kompleks en vin, men har en ubekymret side, som gør den velegnet til fest, komsammen og hverdag. Virker let olieret, har lidt lakrids og peber, sødme, fylde, krop og venlighed. 89 point.

Overvejes forhandlet af Winelovers.dk, så vinen er endnu ikke prissat.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2021 Tenuta Antonini, Passerina, Abruzzo, Italien

2021 Tenuta Antonini, Passerina, Abruzzo, ItalienVi rykker videre i bussen med næste Tenuta Antonini vin og det er atter en ren hvidvin på druen Passerina.

Passerina er en italiensk, hvid druesort, der primært findes i Marche regionen – specielt i Piceno provinsen – i det centrale Italien, men også i både Abruzzo, Emilia-Romagna og Lazio.

Passerina menes at være en mutation af Biancame, der kendes i Marche som Bianchello, og Passerina forveksles også ofte med Bombino Bianco og Trebbiano Toscano.

Vine på Passerina adskiller sig betydeligt fra region til region, men de fleste har aromaer af modne citrusfrugter. I Marche har vinene en skarpere mineralitet, mens vinene på Italiens vestkyst i Lazio er blødere med en næsten cremet struktur.

Passerina vinstokke har mellemstore, femkantede blade, men druerne er små og vokser i mellemstore til store klynger. Druerne har et ret tykt skind, som modner til en dyb, gylden farve og har et højt indhold af både sukker og samtidig høj syre.

Hos Tenuta Antonini er vinen lavet på næsten samme måde som den foregående, altså først med en kort og kølig maceration inden en blid presning og så gæring over 25 dage i ståltanke ved en kontrolleret og kølig temperatur Derefter er vinen egentlig bare flasket og så lagret en kort tid inden frigivelse.

Duften er mere voksen, mere moden og dybere … lidt fersken, modne pærer, grillede og syltede citroner, blomsterhonning, en lidt tør og saltet mineralitet og sådan lidt tæt i aromaerne.

I munden er vinen både saftig, tør og småsyrlig … syrlig, frisk æblesaft, citron, umoden fersken samt let lemon. Det er egentlig en ganske okay vin, som skriger på lidt fiskeretter. 87 point.

Overvejes forhandlet af Winelovers.dk, så vinen er endnu ikke prissat.

Vinanmeldelse 4/7 

2021 Tenuta Antonini, Trebbiano d’Abruzzo, Abruzzo, Italien

2021 Tenuta Antonini, Trebbiano d’Abruzzo, Abruzzo, ItalienDen første ud af 6 vine fra Tenuta Antonini var denne 2021 Trebbiano d’Abruzzo og lavet på druen med samme navn.

Vinen er lavet alene på ståltanke med Trebbiano d’Abruzzo druer fra marker omkring Ancarano, hvor jorden er ler- og kalkagtig.

Inden gæringen er der sket en kort og kølig maceration inden en blid presning og så gæring i ståltanke ved en kontrolleret temperatur. Derefter er vinen egentlig bare flasket og så lagret en kort tid inden frigivelse.

Det dufter fra start mest af friske grønne æbler eller måske endda præcis af æblekerner, lidt stikkelsbær … meget ren og frisk duft, der suppleres af en smule grønne urter og så lige – helt svagt – en fin lille sødme.

Smagsmæssigt er det en god bette og frisk hvidvin … den er småtør, har lidt peber, æblesaft citrus og lemonbitterhed og den hænger sgu lang tid i munden og langt i eftersmagen. Det er ikke kompleks, men har både friskhed, bitterhed og tørhed. 88 point.

Overvejes forhandlet af Winelovers.dk, så vinen er endnu ikke prissat.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Houlberg smager nu … alle vinene fra Tenuta Antonini

Tenuta Antonini aka Tenuta Antonini Alessio ligger lidt sydøst for byen Ancarano i det nordlige hjørne af Abruzzo under appellationen Colline Teramane DOCG.

Derfra smager jeres flittige vinblogger nu 6 vine og tester dermed en række Abruzzo vine på forskellige druesorter som både Trebbiano, Pecorino, Passerina og selvfølgelig Montepulciano d’Abruzzo

Men inden vi kommer til vinene og en vurdering af vinene … så lad os da endelig først kigge nærmere på selve vinhuset.

Tenuta Antonini

Det hele begyndte startede lige efter 2. verdenskrig, hvor Simplicio Antonini rejste fra Italien til USA for at søge lykken. Men han fandt hverken lykken eller tjente en formue, så derfor vendte han tilbage til Abruzzo næsten, som da han tog afsted.

Han havde dog alligevel penge nok på lommen til, at han kunne købte et lille stykke jord med drømmen om at leve af jorden, men egentlig uden planer om at skabe et decideret vinhus, men måske blot dyrke lidt oliven, men en drøm om også at producere vin.

Men da Simplicio døde i 1960’erne var Tenuta Antonini fortsat ikke grundlagt og sønnen Luigi fortsatte da også bare i faderens fodspor, så han plantede fortsat oliventræer og andre afgrøder.

Det var i stedet tilfældig, at den 3. generation i form af Marco Antonini startede i vinbranchen. Marco var egentlig selv ansat i et byggefirma, men ejeren af byggefirmaet ejede også vinhuset Villa Pigna og besluttede pludselig, at Marco da kunne passe dette, da han jo havde vist evner som leder.

Marco var direktør for Villa Pigna i 20 år. Men i 2003 grundlagde Marco sit eget firma i vinbranchen, men det var ikke som producent, men beskæftigede sig med den kommercielle side og formidling af vine på et internationalt plan, nemlig via firmaet Antonini & Co Srl.

Det gav ham dog mulighed for at tilegne sig færdigheder og viden, få relationer, studere og forstå markedet for vin. Men da hans egen søn Alessio kom med i firmaet, så skete der noget, for Alessio ville også selv lave vin … og dermed opfylde oldefar Simplicios gamle drøm med afsæt i familiens jord.

Det blev til Tenuta Antonini, der i dag har lidt over 30 hektar vinmarker samt en vinkælder, hvor man anvender moderne teknologi til produktionen af husets vine og lidt olivenolie.

Masseria la Volpe

Ved siden af Tenuta Antonini driver familien – som nævnt tidligere – også Antonini & Co Srl, som er en kommerciel konsulentvirksomhed, der er rettet mod det internationale marked og specifikt Tyskland.

I det firma repræsenterer Antonini og Co. udelukkende en række italienske vingårde og anerkendte fødevarevirksomheder … et lille udvalg af eksklusive italienske madprodukter og vine med en række vinhuse – som deres eget selvfølgelig – men også under navne som Damilano, Broglia, Tenuta Iuzzolino, Fontamara og mange andre.

Man repræsenterer også vine fra Masseria la Volpe, der drives af Marco Antonini, selvom vinene ikke laves af Marco, men kommer fra en række producenter i både Campanien, Veneto, Abruzzo, Emilia-Romagna samt Puglia.

I alle områderne arbejder Masseria la Volpe på med en lang række vinproducenter, vinavlere og kooperativer … som også laver vinene og ofte i samarbejde med Masseria la Volpes vinmagere Wico di Andrea Bernardini og Nicola Tucci.

Vinene på Tenuta Antonini

Vi koncentrerer dog smagningen til de i alt 6 forskellige Abruzzo vine, som Tenuta Antonini i dag laver og det er disse vine:

Det er alle easy-to-drink vine, som alle kvalitetsmæssigt ligger stabilt og giver masser af drikkeglæde. Det er på ingen måder nogle komplekse, meditative vine, men mest af alt hverdagsvine, som jo byder på ubekymret friskhed og nogle arketypiske Abruzzo kvaliteter.

Links til mine beskrivelser og anmeldelser findes ovenover.

2020 Nicola Di Sipio, Cerasuolo d’Abruzzo, Abruzzo, Italien

2020 Nicola Di Sipio, Cerasuolo d’Abruzzo, Abruzzo, ItalienDen dygtige, smukke Giulia Di Sipio på Azienda Agricola Nicola Di Sipio i byen Ripa Teatina i Chieti-provinsen – lige mellem Adriaterhavet og bjergmassivet Majella – i Abruzzo laver frisk og charmerende vin. Nu smager jeg hendes rosévin Cerasuolo d’Abruzzo årgang 2020.

Jeg har før smagt en del vine fra Giulia, bl.a. årgang 2013, 2014 og 2015 af hendes fine og lækre Montepulciano d’Abruzzo. Da jeg smagte den i årgang 2013, så skrev jeg også en del om vinhuset Nicola Di Sipio, så det skal jeg undlade denne gang … i stedet blot skrive lidt om denne rosévin.

Den er nu i øvrigt – som Montepulciano d’Abruzzo – lavet på 100% Montepulciano druer, der høstes ved håndkraft. Derefter bringes alle druerne med det samme tilbage til vingården, hvor kun bedste druer indgår i  færdige vin. Vinen er både gæret og lagret på rustfrie ståltanke …  og efterfølgende lidt på flaske.

I glasset er vinen helt lyserød, transparent med en rigtig dejlig parfumeret og frugtrig duft, godt med jordbær, tranebær, hyben samt lidt mentol, myntepastiller, grønne grene og stilke … virkelig frisk og frugtrig duft.

Smagen er frisk, ren med en klar frugt med jordbær, ribs, hindbær samt hyben, nogle jernagtige elementer, en lille tørhed selvom vinen bestemt også har lidt søde noter. Jeg er ikke den store roséfan, men denne vin kan et eller andet … lidt som en let rødvin med parfumeret og frugtrig kerne, en god. let og fin syre … rigtig dejlig.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Tagaro, Filari di Folaga Ferrovieri Montepulciano d`Abruzzo, Abruzzo, Italien

2020 Tagaro, Filari di Folaga Ferrovieri Montepulciano d`Abruzzo, Abruzzo, ItalienVinhuset Tagaro ligger på Contrada Sant’Angelo i Fasano i den italienske hæl Puglia, men de laver vin i det mest af landet og denne 2020 Filari di Folaga Ferrovieri Montepulciano d`Abruzzo er fra Abruzzo regionen.

Tagaro aka Masseria Tagaro har – som der står på etiketten – sit produktionsnummer ICQRF BR/4495/IT.

Masseria Tagaro er en familiedrevet vingård, som selv har 40 hektar vinmarker mellem Fasano og Alberobello i Itria dalen, hvor familien mest dyrker Primitivo og Negroamaro.

Vingården drives i dag af 3. generation af Tagaro familien og de laver altså også denne Montepulciano d’Abruzzo vin, der – lig de tunge og syditalienske vine – er en yderst populær vin.

Dette er en Montepulciano d`Abruzzo DOC vin, altså lavet med druerne fra selve området i Abruzzo, men lavet på Tagaro familiens vineri i Fasano. Vinen er lavet udelukkende på ståltanke og den har også efter endt fermentering lagret 6 måneder i ståltankene.

I forhold til vinens ophav i Puglia, så er duften meget rar og helt klart uden den store marmeladefylde og sødme, som tit findes i mange af vinene fra Puglia. Men her har denne Montepulciano d`Abruzzo vin en dejlig, småanimalsk, let lakrids’et duft med både kirsebær, blåbær og blommer, en kraftig krop og lette valnødder.

I munden er vinen dog godt sød og får faktisk lidt Puglia karaktertræk, hvor temperamentet står på venlighed, lidt alkoholvarme, blommer, saftige og mørke kirsebær. Der er sgu masser af frugt i vinen og sødmen bliver heller ikke alt for stor … bare stor og rar. Alle vil kunne li’ denne rare dame. Houlberg ligger lige mellem 3,5 og 4 tomler.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 79,95 kr., mens prisen er 65 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7

2017 Masciarelli, Marina Cvetic Montepulciano d’Abruzzo Riserva, Abruzzo, Italien

2017 Masciarelli, Marina Cvetic Montepulciano d’Abruzzo Riserva, Abruzzo, ItalienDet sidste vin ved Masciarelli  vinsmagningen blev atter fra vinserien Marina Cvetic opkaldt efter Mariams mor. Det er den fine, røde 2017 Marina Cvetic Montepulciano d’Abruzzo Riserva.

Det er en vin, som Masciarelli Tenute Agricole først startede med at producere i 1997 og igen på 100% Montepulciano druen.

Og hvert år laver Miriam ikke mindre end 250.000 flasker af vinen. Druerne kommer fra en lang række af deres marker i San Martino sulla Marrucina i Chieti og det er Colle di Paolo, Fonte Filippo, Schiavone og Colle Rosina.

Vinen er lavet med gæringen på rustfrie ståltanke … samlet 10-15 dages fermentering og samlet 20-30 dages maceration. Derefter er vinen lagret på nye og brugte franske egefade 12-18 måneder og mindst 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Marina Cvetic Montepulciano d’Abruzzo Riserva er langt mørkere i glasset end den foregående Gianni Masciarelli Montepulciano, mørk og næsten behåret. Der er blæk, tjære, frisk og dyb mørk frugt, både brombær og sorte kirsebær, tør og krydret … virkelig masser af blæk, lidt bio bioagtige, landlige og balsamiske noter, tørre valnødder samt en tør sødme.

Smagen er meget blød, men for pokker hvor er der skruet op for kraften og intensiteten. Der er tanniner, men de er forholdsvis bløde og forstyrrer på ingen måder. Det er en tør vin, men den mørke frugt er intens med en let bitter tone og godt med brændte elementer.

Masciarelli’s danske importør er Strandgaarden Wine & Spirits, men vinen er ikke fundet på deres hjemmeside. På vingården koster vinen 25,90€ … svarende til 193 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7