Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2011 Angelo Gaja, Ca’ Marcanda di Gaja Promis, Toscana, Italien

2011 Angelo Gaja, Ca' Marcanda di Gaja Promis, Toscana, ItalienAngelo Gaja er ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter. Angelo Gaja er en levende legende. Han har en stor del af æren for, at kvaliteten i Barbaresco og Italien som helhed, er nået op det niveau det i dag er.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for ”Kongen af Piemonte”, og han har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

I 1994 tog han også hul på vinproduktion i et andet af Italiens store vindistrikter, nemlig i Toscana. Først overtog Gaja ejendommen Pieve Santa Restituta 16 hektar vinmarker i Montalcino, hvor han nu producerer to Brunello-vine Rennina og Sugarille.

I 1996 købte Gaja endnu en toskansk vingård, nemlig Ca’ Marcanda, som ligger mellem Bolgheri og Castagneto Carducci. Her fik Angelo Gaja – efter lange og seje forhandlinger – mulighed for at købe ejendommen og yderligere 80 hektar jord.

Det var imidlertid Gajas hustru Lucia som fandt på navnet Ca’ Marcanda, som på piemontesisk dialekt betyder noget i retning af ”huset hvor man tinger om noget” … inspireret af de svære forhandlinger om købet. Straks blev 60 hektar plantet til med vinstokke og i dag er der omkring 100 hektar hovedsageligt med Merlot, Cabernet  Sauvignon og Syrah.

Efter overtagelsen blev der bygget et state-of-the-art vineri. Arkitekten Giovanni Bo, som havde arbejdet med Gaja i Barbaresco i mange år, stod for tegning og opførelse af de særprægede bygninger som udgør Ca’ Marcanda. Bygningerne smelter ind i det smukke toskanske landskab, og en stor del af byggeriet er derfor ”gravet ned” i jorden.

Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet.

Der produceres tre vine fra Ca’ Marcanda og Promis er basisvinen, der laves på 55% Merlot, 35% Syrah og 10% Sangiovese. Merlot og Syrah er hentet fra forskellige parceller i Castagneto Carducci, mens Sangiovese kommer fra Pieve Santa Restituta i Montalcino. Lagres et år på en kombination af nye og brugte barriques. Her i årgang 2011 har vinen fået 93 point af Parker.

Duftmæssigt er der blæk, champignon, jord, lyserøde blommer, jordbær og lette krydderier. Smagen er tæt, skarp og med grønne noter. Det er næsten som jernbaneskinner … vinen er præcis på sporet, og fortsætter derudaf. Der er godt med tanniner, men de er blide og vinen er generelt meget let. Superblød frugt og rund … samtidig præcis og bidende. Sådan skal det være. Skøn vin. Her næste dag er vinen bestemt ikke blevet ringere … hvor er livet dejligt.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles flere steder, bl.a. Brdr. D’s Vinhandel, hvor vinen koster 299,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2011 Tenuta dell’ Ornellaia, Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, Toscana, Italien

2011 Tenuta dell' Ornellaia, Le Serre Nuove dell' Ornellaia, Toscana, ItalienNæste vin havde Jan med, nemlig Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, 2. vinen fra Tenuta dell’Ornellaia, det berømte vinhus, som blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso.

Det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana. Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Le Serre Nuove er 2. vin til Ornellaia. Beslutningen om hvilke fade der skal i Ornellaia og hvilke der skal bruges til Le Serre Nuove, tages først umiddelbart inden den endelige blanding. De fade der afspejler ungdom og friskhed går til Le Serre Nuove. Den er her i årgang 2011 lavet på 57% Merlot, 17% Cabernet Sauvignon, 12% Cabernet Franc og 14% Petit Verdot.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er der blæk, lidt muld, sorte morelbær, pizza og lidt mynte. Smagsmæssigt overraskes man af voldsomme tanniner, men samtidig en rund og behagelig smag med blæk, grafit, lidt grønne blade. Her på anden dagen er vinen endnu blødere og virker faktisk en tand bedre end i går aftes. Måske en vin, som bare skal ha’ godt med luft?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Sigurd Müller og Vild med Vin, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Château Camensac vertikalsmagning

Bestyrelsesmøde torsdag bød på vin … naturligvis, men Bernt snød os alle ved alene at servere én vin, nemlig 5. cru vinen Château Camensac, men i 7 forskellige årgange, hvor vi så “blot” skulle gætte årstallet. Ikke nemt, men vi var heller ikke langt fra i vores bud. Faktisk fik vi vin fra slottet i 8 årgange, idet vi startede smagningen med andenvinen La Closerie de Camensac i en årgang 2007.

Camensac, som tidligere var et kloster, hører til blandt de mest kendte vinslotte fra Bordeaux i Danmark. Slottet har gennem mange år været ét af de lavest rangerende 5. cru slotte, og vinene har aldrig været blandt de mest efterspurgte, da kvaliteten faldt drastisk umiddelbart efter klassificeringen i 1855. Det blev imidlertid ændret i 1964, da brødrene Forner  – vinhandlere fra Loire – overtog vinslottet. De havde i forvejen nogle år forinden købt et andet Bordeaux slot, Château Larose Trintaudon.

Forner familien var flygtninge fra Franco perioden i Spanien, men vendte siden tilbage til Spanien eller rettere Rioja og skabte et af verdens største vin brands, nemlig Marqués de Cáceres. På Château Camensac iværksatte familien straks en renoveringsplan, som bl.a. indbefattede massive nyplantninger af vinstokke, renovering af kældrene og installering af det nyeste vinifikationsudstyr. Endvidere engagerede man den berømte franske ønolog Emile Peynaud, som med sin store ekspertise skulle hjælpe med at få både vineri og vinmarker på fode igen.

Det var derfor et moderne og fornuftigt vinslot, da det i 2005 blev købt af familien Merlaut, som ejer ikke blot Gruaud-Larose, men også Haut Bages Libéral (5.Cru), Ferrière (3.Cru) og et par stykker mere. På Camensac blev der atter investeret, nye kældre blev bygget, og andre investeringer blev også foretaget for at øge vinens kvalitet. Etiketten på vinen blev også samtidig ændret fra og med årgang 2005, så den minder lidt om gamle etiketter, som vinen havde i 1800-tallet! Lidt synd, hvis I spørger mig, for etiketterne fra før 2005 er betydelig mere autentiske og knap så kedelige.

I dag er det den berømte ønolog og flying winemaker Michel Rolland, som er vinmager på Camensac og han har fået løftet kvaliteten langt over 5. Cru og slottet har fået rigtig gode ratings internationalt set de sidste år.

Château Camensac ligger på Médoc halvøen, og er som flere andre Cru Classé slotte i Médoc og Haut-Médoc ikke lige så berømt som naboerne i fx Saint-Julien. Imidlertid har slottet 75 hektar unikt terroir grænsende direkte op til Saint-Julien. Vinstokkene er i gennemsnit omkring 35 år og består af 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot. Undergrunden hvor Cabernet Sauvignon vokser er stenet og gruset, mens Merlot stortrives i en undergrund med ler. Godt 70 % af vinen lagrer på helt nye egefade, så der spares ikke på noget for at nå den kvalitet, som alle ved, slottet kan præstere.

Slottet laver også en glimrende 2. vin, nemlig Closerie de Camensac. Den laves fortrinsvis på druer fra de unge vinstokke og det er præcis den vin, som vi startede smagningen med.

2007 Closerie de Camensac

2007 La Closerie de Camensac

Duftmæssigt lidt kirsebær og blåbær, jord, røg, svag vanilje og grønne noter. Smagen er tør med hvid peber, lyserøde bær og tanniner. Virker meget syrlig eller umoden, og mangler lidt blødhed.

Vinanmeldelse 3,5/7 

 

2006 Château Camensac

2006 Château Camensac

2006’erne var første af de i alt 7 årgange af Château Camensac, og har en næse med bitre kirsebær kombineret med mørke bær, blæk, let jord og mug, fernis og grønne blade, og smagen fortsat til den syrlige side med granatæbler, kirsebær, eg og godt med tanniner. Bør nok ligge i kælderen flere år endnu.

Vinanmeldelse 4/7 

 

2004 Château Camensac

2004 Chateau Camensac

Duftmæssigt mere mørk i frugten, der er svag sødme, muld … men ellers lidt neutral. Smagen lidt hen af samme skuffe som 2006’eren med stor tørhed, godt med tannin, granatæbler, kirsebær og lidt bitterhed.

Vinanmeldelse 4/7 

 

2002 Château Camensac

2002 Chateau Camensac

2002’eren er en tak bedre og mere animalsk i duften. Der er solbær, lidt tobak, våd muld, læder, mens smagen også er mere rund og fyldig med mørke bær, solbær. Tanninerne er her mere bløde, og det klæder vinen.

Vinanmeldelse 4,5/7   

 

1998 Château Camensac

1998 Chateau Camensac

Med 1998’eren blev der lagt endnu fire års alder på, og duften er lidt af det samme … måske er denne knap så animalsk, men har derimod solbær, læder og våd asfalt … i hvert fald bedste bud. Smagen er blød, og vinen er fortsat meget frugtrig. Der er solbær, fin syre rygrad og tanninerne er bløde og meget behagelige, hvilket gør vinen meget let drikkelig. 1998 var i øvrigt et fremragende år i Bordeaux.

Vinanmeldelse 4,5/7 

 

1994 Château Camensac

1994 Chateau Camensac

Det første, der slår én ved smagningen af 1994’eren er, hvor godt vinen har klaret sin 19 års levetid. I glasset er vinen fortsat ganske rød … der kan alene skimtes en smule brun farve i kanterne, men det er alene meget svagt. Duftmæssigt også fortsat godt med liv, for der er solbær, men også en smule portvin, hvorved alderen fornemmes. Derudover lidt blyant, men herudover fortsat grønne blade og syre. I smagen er der også fortsat syre og tanniner … og man overraskes af, hvor grøn og syrlig vinen fortsat er efter 19 år.

Rating 4,5/7   

 

2009 Château Camensac

2009 Chateau Camensac

Så et gevaldigt hop frem i tiden til 2009’eren. Duften er mere klassisk Bordeaux med solbær, blæk, muldjord, og smagen også mere koncentreret end de øvrige Camensac vine, som vi hidtil har smagt. Smagen er også mere koncentreret med sødme, fylde og tannin. Trods den unge alder, så er tanninerne imidlertid meget bløde og behagelige, og eftersmagen er let krydret. Det kan godt fornemmes, at 2009 var et godt år i Bordeaux.

Vinanmeldelse 5/7  

 

1999 Château Camensac

1999 Chateau Camensac

Château Camensac rallyet sluttede med denne årgang 1999, som i modsætning til fx 1998 var et dårligt år i Bordeaux. Duft er bitre kirsebær og lidt solbær, blæk og gazebind. Smagen domineres af solbær i kombination med bitre kirsebær, og der er fortsat godt med tannin i vinen. Ellers måske en smule neutral i indtrykket, og eftersmagen forholdsvis kort.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2003 Domaine de la Janasse, Vin de Pays Principaute d’Orange Terre de Bussière, Rhône, Frankrig

2003 Domaine de la Janasse, Vin de Pays Principaute d'Orange Terre de Bussière, Rhône, FrankrigNæste vin … nærmest en klassiker … på flere måder. Dels kommer vinen fra én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien, og dels er denne Vin de Pays Principaute d’Orange Terre de Bussière blevet berømt, specielt i denne årgang 2003, som nok er bedste årgang af vinen nogensinde.

Sabon familien står bag domæner som Rober Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse, som ejes og drives af Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader Aime Sabon, som etablerede gården tilbage i 1973.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône og specielt Châteneuf-du-Pape stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Christophes far Aime Sabon stammer også herfra, men jeg har ikke kunnet se, om Aime var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen.

Domaine de la Janasse råder i dag over i alt 55 hektar, hvoraf 15 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

Selve bygningerne ligger i den lille by Courthezon i udkanten af distriktets østlige ende. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

Denne vin har navnet ”Terre de Bussière” efter stednavnet for druerne Syrah og Merlot. Vinen er lavet på 55% Merlot, 25% Syrah, 10% Grenache og 10% Cabernet Sauvignon … lagrer 12 måneder på eg, heraf 30% nye fade. Der laves årligt 80.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt mørke bær, brombær, rosiner, blommer og chokolade. Smagen er solbær, lakrids, svag peber og en flot syre, som giver vinen en god rygrad, selvom det er en meget fyldig og kraftig vin. Alderen på 10 år klæder samtidig vinen helt fantastisk. Thumbs Up igen.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen i dag på en årgang 2010 ligger på 92 kr.

Vinanmeldelse 5/7    

2005 Stag´s Leap Wine Cellars, Artemis Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2005 Stag´s Leap Wine Cellars, Artemis Cabernet Sauvignon, Californien, USAJa, som lovet også lidt om Stag’s Leap, som vi også smagte i den store amerikanske smagning. Fra vinhuset, som ligger ved byen Silverado Trail i Napa, ca. 20 km. øst for Santa Rosa, smagte vi nemlig husets 2005 Artemis på Cabernet Sauvignon.

Og det var netop en rødvin på Cabernet Sauvignon fra Stag’s Leap Wine Cellars, som i 1976 – ved Pariser blindsmagningen afholdt af Steven Spurrier – vandt over nogle af de bedste rødvine fra Bordeaux, bl.a. en 1970 Montrose, 1971 Léoville-Las Cases, 1970 Haut-Brion og en 1970 Mouton Rothchild.

Smagepanelet bestod af ni franskmænd, inkl. redaktøren fra det franske vinmagasin La Revue du vin de France samt anerkendte sommelierer og slotsejere. Smagepanelet og Steven Spurrier selv mente, at resultatet var givet på forhånd, og deres forfærdelse var tydelig, da Spurrier annoncerede resultatet: 1973 Stag´s Leap Cabernet havde vundet blandt de røde og 1973 Château Montelena Chardonnay blandt de hvide!

Paris-smagningen sendte en løbeild kloden rundt: Franskmændene var ikke usårlige! Der kunne også laves verdensklassevine udenfor Frankrig! Stag’s Leaps sejr i Paris banede vej for en bølge af ambitiøse vinprojekter i især Californien, og bølgen bredte sig med tiden også til resten af den nye verden.

Stag’s Leap Wine Cellars blev grundlagt af Warren Winiarski i 1972. Warren havde spottet et lille jordlod i en blommeplantage i Napa Valley, hvor han mente at man kunne dyrke vin i verdensklasse. Han lod jordstykket beplante med klassiske franske druesorter og hyrede datidens største vinguru i USA, André Tchelistcheff, til winemaker. Fire år senere var Warren Winiarskis vingård USA’s mest berømte, og i 1989 blev markerne omkring vingården klassificeret som et officielt vindistrikt, Stags Leap District.

Artemis er opkaldt efter den græske gudinde af samme navn, jagtens gudinde og datter af Zeus, og vinen er samtidig lillesøster til Stag’s Leaps 3 topvine Cask 23, Fay og S.L.V. Estate Cabernet Sauvignon. Sidstnævnte var lige præcis den vin, som vandt i Pariser-smagningen i 1976.

Til denne Artemis i årgang 2005 kommer 37% af druerne fra husets egne vinmarker, men resten er købt rundt om i Napa Valley hos lokale vinbønder. Selvom vinen er en Cabernet Sauvignon, så tilsættes der lidt Merlot, i 2005 var det 6% … mens det i den nyeste årgang 2010 fx er 12%. Årgang 2005 har lagret 16 måneder på fransk eg, heraf 57% nye fade.

I glasset er vinen knap så mørk som forrige … og en anelse brun i kanten, men kun ganske lidt. Duften er næsten helt Bordeaux’sk med “mulle” kælder, jord, solbær, babybræk, blyant/grafit, tobak og grønne toner, og smagen også meget ren og minder ligeledes ganske meget om Bordeaux. Havde jeg fået vinen i en blindsmagning havde jeg helt sikkert gættet på en Bordeaux. Smagen er solbær, brombær og der er godt med tannin, som sætter sig på tænderne … der er stramhed, grønt … hvilket giver vinen en god rygrad og giver oplevelsen af en slank og elegant vin. Hmmmm.

Forhandles herhjemme af Uhrskov Vine, hvor en årgang 2077 kan købes til 345 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Cade Estate Winery, Cabernet Sauvignon Napa Cuvée, Californien, USA

2009 Cade Estate Winery, Cabernet Sauvignon Napa Cuvée, Californien, USANæste amerikaner var en Cabernet Sauvignon Napa Cuvée fra vinhuset Cade Estate Winery, som er grundlagt af holdet bag PlumpJack, nemlig John Conover, Gavin Newsom og Gordon Getty. Sammen grundlagde de vinhuset i 2005 tæt ved byen Angwin ved Howell Mountain som et supplement til PlumpJack. Huset er således også en del af PlumpJack Group.

Navnet “Cade” kommer fra Shakespeare, der brugte udtrykket om de vinfade, cades, som blev brugt til at transportere vin fra Bordeaux til England i gammel tid.

Cade Cade Estate Winery ligger højt på Howell Mountain i en højde af 1.800 fod og ejer i alt 54 hektar jord, hvor alene 21 hektar i øjeblikket er tilplantet med vinstokke, her 19 hektar med Cabernet Sauvignon og 2 hektar med Merlot.

Al produktion sker fuldstændig økologisk. Derudover er selve vingården bygget både energi og miljørigtigt, designet af arkitekten Juan Carlos Fernandez i tæt arbejde med vinmageren Anthony Biagi. Alt er “state of art” indenfor moderne vinproduktion.

Og de kan lave vin på Cade Estate Winery. Således fik husets anden årgang 2008 Cade Estate Cabernet Sauvignon en score på 98 + fra Robert Parker i The Wine Advocate.

Vinmager på Cade Estate Winery er Danielle Cyrot, som assisteres af Stephen Cruzan. Danielle er halv fransk, og hendes oldefar var den sidste i en lang række af forfædre, der ejede vingården Cyrot i Bourgogne. Hun er næsten opflasket med vin, og har efter sin vinuddannelse på universitetet i Californien arbejdet på vingårde i Alsace og i Australien. I Californien har hun endvidere arbejdet bl.a. på Stap’s Leap. Meget sjovt, da det faktisk er næste vin denne aften.

Denne Cabernet Sauvignon Napa Cuvée er husets andenvin, eller lillesøster til husets Cade Estate Cabernet Sauvignon … selvom prisforskellen faktisk er ret beskeden. Vinen er lavet på 88% Cabernet Sauvignon, 7% Petit Verdot og 5% Merlot. Vinen har lagret 18 måneder i 100% fransk eg, hvor omkring 55% er nye fade.

Der er laves sølle 288 fade af vinen, den trækker en høj alkoholprocent på 15,2% og druerne kommer fra markerne Beckstoffer’s George the 3rd Vineyard i Rutherford, Beckstoffer’s Orchard Avenue Vineyard i Oak Knoll, Kenefick Ranch Vineyards i Calistoga og Dr. Crane Vineyards i St. Helena. Fede navne. Respekt.

I glasset også en del mørkere end vinen fra Montelena, selvom det næsten er samme druesammensætning. Men det er som om, at der er mere af det hele i denne vin, og duften er også mere fyldig. Her er der solbær, pibetobak, læder, bacon, bitter chokolade, kaffe … af den gode slags, toast og nødder …. hmmmm. Smagen er blid, cremet … men fortsat med syrebid, som holder rygraden oppe og sørger for, at alkoholen ikke bliver for meget. Tanninerne markerer sig først hårdt, men så bliver de langsomt blide, og sætter sig behageligt i mund og på tænder. Lidt peber i eftersmagen. Flot, flot vin. Klasse.

Ikke fundet en forhandler herhjemme. På vingården koster vinen 75 USD.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 Château Montelena, Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2010 Château Montelena, Cabernet Sauvignon, Californien, USASå gik vi i gang med de amerikanske vine … og hvad er mere passende end at starte med et af de berømte vinhuse, nemlig Château Montelena, som jo stod bag den hvidvin, en Chardonnay anno 1973, som i 1976 slog nogle af de bedste franske vine, faktisk en stribe hvide bourgogner, til den såkaldte Pariser-smagning. På den røde side var det en vin fra Stag’s Leap, som slog fanskmændene i 1976 … men den vender vi selvfølgelig også tilbage til senere.

Château Montelenas berømmelse blev endda for nogle år siden yderligere udødeliggjort, da historien om Montelena og Pariser-smagningen blev filmatiseret i vinfilmen ”Bottle Shock”. I filmen er store skuespillere som bl.a. Alan Rickman og Bill Pullman med til at skildre, hvordan den britiske vinhandler Steven Spurrier, som elskede fransk vin, udfordrede amerikanerne til en blindtest, helt sikker i sin sag om, at vingårdene i Napa Valley ikke var nogen alvorlig konkurrence for de etablerede franske vinhuse.

Men da han opdagede en dal fuld af ambitiøse, dygtige og erfarne vinproducenter som Jim Barrett og hans søn Bo, frygtede han, at hans PR-stunt kunne ændre vinens historie for altid og ikke mindst chokere alverdens vinkendere. Og det er jo lige, hvad der skete. Filmen når ikke op på samme niveau som “Sideways”, men er bestemt værd at se.

Château Montelena er imidlertid grundlagt lang tid før 1976-smagningen, nemlig helt tilbage i 1880, da forretningsmanden Alfred Tubbs købte cirka 123 hektar jord ved byen Calistoga i den nordlige ende af Napa Valley og begyndte at plante vin og fik bygget en vingård, der var tegnet af en fransk arkitekt.

I 1920 ramte forbudstiden USA, hvor kommerciel fremstilling og salg af vin blev forbudt (med undtagelse af kirkevin). Det varede frem til 1933, og i den periode rev mange vindyrkere deres vinplanter op og erstattede dem med frugttræer. Det skete også på en del af Chateau Montelenas jord, men da forbudstiden ophørte, var vingården dog i stand til at producere vin igen. 13 års forbudstid havde imidlertid ændret amerikanernes forbrugsmønster, og salget kunne ikke matche udgifterne, så i 1934 gik Chateau Montelena konkurs.

Vingården forblev i familien Tubbs’ eje, og familien fortsatte med at dyrke druer, som blev solgt til andre vinproducenter. I midten af 1960’erne købte den lokale forretningsmand Lee Paschich Montelena, men i 1972 solgte han ejendommen og dens jord videre til advokaten Jim Barrett. Han havde opbygget et større firma som fast assistent for en stor byggeentreprenør i det sydlige Californien, Ernest Hahn, men var blevet træt af kontorarbejdet og ledte efter et sted, hvor han kunne ”se solen stå op om morgenen og gå ned om aftenen.

Montelena faldt i hans smag, og selvom Barrett stort set intet vidste om at producere vin, fik han overtalt Hahn til at finansiere halvdelen af købet og igangsættelsen af vinproduktionen. Jim Barretts intention var at lave Cabernet Sauvignon efter klassisk Bordeaux-stil som Lafite eller Margaux, men eftersom det var nødvendigt at hive de fleste vinplanter op for at erstatte dem med Cabernet Sauvignon, ville der gå minimum tre år, før han kunne høste druer, der kunne bruges til vin.

Penge skulle der imidlertid i kassen for at få driften til at løbe rundt, og løsningen kom Montelenas nyansatte vinmager, den senere legendariske Mike Grgich, med. Han foreslog at købe druer hos andre vinavlere og lave vin af dem, indtil det var muligt at fremstille vin af Montelenas Cabernet Sauvignon. Derfor blev Château Montelenas første årgang allerede 1972, hvor en Riesling kom på markedet. Også en Chardonnay blev det til, dog kun 800 flasker. De havde været en tur på helt nye egefade, og det kunne angiveligt både duftes og smages i den udpræget fadtunge og tanninrige vin.

Året efter blev de samme fade anvendt til vinen fra de cirka fyrre ton Chardonnay-druer, som Montelena købte fra fire avlere. De fleste af druerne kom fra marker i Alexander Valley og Russian River Valley, begge mindre områder i Sonoma Valley, men da vinen blev fremstillet og aftappet i Napa Valley, var det den appellation, der kom til at stå forrest på etiketten sammen med Alexander Valley, da vinen blev tappet i december 1974. Lidt uretfærdigt for Sonoma Valley, men også symptomatisk for Napa Valleys gennemslagskraft i forhold til nabodalen.

Og det var netop dén Chardonnay, som tog fusen på de franske dommere, der var sikre på, at de havde en ædel hvid bourgogne i glasset, da de med en pæn margen ned til nummer to, 1973 Meursault Charmes Roulot, kårede Montelena som bedste Chardonnay.

Her har vi imidlertid en Cabernet Sauvignon fra Montelena, lavet af druer … som med 1973 Chardonnay’en … fra andre avlere i området, men administreret af Montelena, altså en “Non Estate” vinn. Vinmageren er Cameron Parry, som også står bag de øvrige vine fra Montelena, herudover også Estate vinene, som laves med druer fra egne vinmarker. Vinen er ikke 100% Cabernet, idet der også er 7% Merlot og 2% Cabernet Franc i. Vinen har lagret 14 måneder på fransk og østeuropæisk eg, heraf 12% nye. Vinen har i denne årgang 2010 fået 92 Parker point.

Lad os endelig få kigget nærmere på vinen, som i glasset er klar, mellemrød i farven. Duftmæssigt er første indtryk lidt krydderi, en smule lakrids eller stjerneanis efterfuldt at umodne blommer, kirsebær, mens smagen er blød med grønne noter, kirsebær og lyse solbær, god tørhed, lidt stram syre holder vinen godt på sporet. Virker en anelse let i udtrykket, men det klæder vinen fint … tanninerne er okat bløde. God start på det amerikanske ræs. Thumbs Up.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men på Montelena koster vinen 50 USD.

Vinanmeldelse 5/7  

1999 Bodegas Bordalás Garcia, Gueta-Lupia, Priorat, Spanien

1999 Bodegas Bordalás Garcia, Gueta-Lupia, Priorat, SpanienEndnu en vin fra onsdag, en 1999 Bodegas Bordalás Garcia, Gueta-Lupia. Vinhuset hedder normalt bare Bodegas B.G., men disse initialer står altså for Bordalás Garcia og dækker over ægteparret Rafael Bordalás Martinez og Encarnacion Sanchez Garcia, som omkring 1969-1970 grundlagde vingården ved opkøb og tilplantning af gamle, forfaldne vinmarker.

Ægteparret solgte dog alene deres druer til det lokale kooperativ, som videresolgte druemosten i ” Bocois”, store 500-1.000 liters egefade, til kooperativets medlemmer eller andre, som bare satte pris på god vin. Det var først i 1997, at Bodegas Bordalás Garcia reelt opstår, da ægteparrets to sønner Arturo og Rafael Bordalás Garcia foreslår at oprette deres egen vingård og begynde at lave egne vine.

Begge brødre havde forinden studeret ønologi og vindyrkning, og havde også arbejdet på vingårde rundt om i Spanien og andre lande.

Vingården ligger ved byen Gratallops i Priorat, hvor familien har 15 hektar i det vilde, men naturskønne bjerglandskab, som Priorat udgøres af. Sammen med deres forældre laver Arturo og Rafael Bordalás Garcia alt arbejdet i markerne, som for de flestes vedkommende er så utilgængelige og stejle at der kun arbejdes med håndkraft. Ligeledes er det kun disse fire personer der høster.

De 15 hektar vinmarker er fordelt på 7 marker beliggende forskellige steder rundt om byen Gratallops, nemlig Los Bebos, La Capella, El Llop, El Molí, El Olivar, Mas d’en Piqué samt Mas d’en Claret. De ældste vinstokke er omkring 90-100 år, og på grund af den til vindyrkning helt specielle topografi sammenholdt med jordbundsforholdene, er udbyttet relativt lavt.

De lokale blå druer er Garnacha Tinta (Grenache) og Cariñena (Carignan). Især omkring Gratallops er det Cabernet, Syrah, Pinot Noir, Garnacha og Cariñena. Herudover dyrker de også Garnacha Blanca, Viura og Macabeu. De tre sidstnævnte druesorter anvendes til deres helt vidunderlige hvidvin, som de desværre kun laver 1.000 flasker af om året. Den årlige produktion hos brødrene Bordalás Garcia er 10-12.000 flasker fordelt på tre vine, hvidvinen El Si Del Molí samt rød- og andenvinen Fra Fort samt denne topvin Gueta-Lupia.

Gueta-Lupia er lavet af 55% Grenache, 35% Carignan, 5% Merlot og 5% Cabernet Sauvignon … og fra nogle af de ældste vinstokke på gården. Vinen lagrer på 225 liter franske og amerikanske egetræsfade i 14-16 måneder. Der laves beskedne 5.000 flasker af vinen årligt. Denne 1999 er således også én af de første årgange fra gården, hvilket jo er lidt sjovt.

Duftmæssigt mærkes alderen med det samme. I næsen er vin lidt oxyderet, der er lidt indelukket kælder og generelt er duften lidt “way off”, men smagen overrasker helt vildt, for vinen er frugtrig, der er et stærk tanninbid, men også en dejlig blidhed og blødhed. Meget flot, og dejlig frugtdrevet smag. Godt valg.

Bodegas Bordalás Garcia forhandles hos Compagniet, som ligger i Solrød. Prisen for denne vin (i en årgang 2002) er 160 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Guicciardini Strozzi, Ocra, Toscana, Italien

2009 Guicciardini Strozzi, Ocra, Toscana, ItalienPå Uhlandstrasse, en sidegade til Kurfürstendam ramlede vi – da sulten begyndte at melde sig – helt tilfældigt ind i den lille italienske restaurant Mizzio’s, som drives af den italienske familie Petrocelli, som i 1968 med Antonello Petrocelli i spidsen rykkede til den store by i vores broderland fra det skønne Syditalien for at lave ordentligt mad for tyskerne.

100% italiensk hjertevarme, mamma Ada i køkkenet og børnene som gæstfrie værter mødte fluks én i restauranten, og det er jo egentligt ikke så dårligt et koncept. Læg dertil gode italienske retter med god, hjemmelavet pasta som hovedtemaet samt et fyldigt vinkort med alt fra billigere Chianti til dyre flasker fra Gaja og andre store (dyre) huse, ja så er grundlaget for en god restauration vel egentligt til stede?

Vel placeret ved et bord fik vi straks serveret en lille appetizer i form af store, grove brødterninger stegt i olivenolie, hvidløg og frisk tomat. Klasse. Mere kompliceret behøver tingene ikke at være. Vi bestilte derefter hver især lidt pasta, og jeg valgte en skøn ravioli med ost og svampe, mens mine venner valgte en klassisk pasta bolognese.

Jeg fik lov at vælge vinen, og valgte denne skønne Bolgheri vin Ocra fra Vinhuset Tenute Guicciardini Strozzi, som har en lang, spændende og adelig historie, der kan føres tilbage til år 994. Huset laver vine fra 4 vinegårde i Toscana, nemlig vingårdene Villa Cusono, Poggio Moreto, Tenuto I Mossi samt Tenuta Le Pavoniere. Derudover ejes der en vingård på øen Isola di Pantelleria i den sydlige del af Italien, nemlig vingården Coste di Kuddio.

Tenute Guicciardini Strozzi ejes af greven Robert Guicciardini og Principe Girolamo Strozzi, og drives sammen med de respektive hustruer samt Strozzis to smukke døtre Natalie og Irina.

Strozzi familien kommer fra en stor, magtfuld familie af bankfolk, statsmænd og hærfører, som har sat deres præg på historien i Italien. Strozzi familien har bl.a. besiddet borgmesterembedet i Firenze via Francesco Guicciardini, som var gift med Luisa Strozzi i starten af 1900-tallet. Francesco var også landbrugs- og udenrigsminister i Italien og på krigsmuseet på Slottet i Versailles kan man også finde en buste af Piero Strozzi, som i tidernes morgen var marskal af Frankrig og øverstbefalende for de franske væbnede styrker. Alt i alt, en stor, historisk og magtfuld familie.

Samlet driver familien omkring 530 hektar jord, hvor en stor del er vinmarker. Herudover er der også lidt jagt på nogle af jorderne.

Strozzis vingård i Bolgheri – hvorfra denne vin Ocra kommer – hedder Tenuta Le Pavoniere. Strozzi købte gården i 1999 og dyrkningen på gården centreres om mere moderne vine på Bordeaux-druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og andre eksperimenterende sorter.

I markerne plantes der dog på traditionelt Toskansk vis, dvs. vekslende med olivenlunde. Vineriet er ligeledes nyt – men bygget på de gamle konstruktioner – så også her forenes tradition og innovation.

Ocra er en klassisk Toscana Bolgheri vin. Den forener de internationale druesorter med det fantastiske mikroklima, som området har. Ocra er lavet på et blend af 40% Cabernet Sauvignon, 20% Syrah og 40% Merlot, der vinificeres i det top-moderne vineri. Vinen lagrer 12 måneder på barriques. Ocra er et ord af etruskisk oprindelse, og det betyder “jordens blod”, hvilket vel også er meget passende.

Duftmæssigt er vinen dejlig animalsk i udtrykket … og det elsker vi jo. Derudover er der brombær, solbær, læder, champignon, grønne blade … klart italiensk udtryk med syre og god pågåenhed. Smagen er mørk og intens, meget solmoden, men fortsat med stor tørhed og massive tanniner, som dog er fint integreret. God balance og man sidder tilbage med en følelse af en vin med både blødhed, kraft og syre. Synes der findes så meget godt fra Bolgheri, så Thumbs Up.

Pris på restauranten var 41€. Herhjemme forhandles vinen af Brdr, D’s Vinhandel, hvor prisen er 144,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Sluttelig skal I da ikke snydes for et par fotos fra Mizzio’s og min lille ravioli.

Mizzio's udefra

Mizzio's set indefra

Ravioli

2008 Domaines Edmond de Rothschild, Les Granges des Domaines Edmond de Rothschild, Bordeaux, Frankrig

2008 Domaines Edmond de Rothschild, Les Granges des Domaines Edmond de Rothschild, Bordeaux, FrankrigMed næste vin ryger vi til det klassiske Bordeaux, endda til en berømt familie, nemlig en gren af Rothschild-familien med denne Haut-Médoc vin Les Granges fra vinhuset Domaines Edmond de Rothschild.

De fleste kender nok Château Lafite Rothschild, som er et af de største og mest berømte vinslotte i Médoc. Slottet blev købt i 1868 af Baron James Mayer Rothschild, men da han døde blot 3 måneder efter købet overtog sønnerne Alphonse, Gustave og Edmond Rothschild slottet. Chateau Lafites vinmarker ligger i den nordlige ende af appellationen Pauillac, lige syd for grænsen til St. Estephe. Ejendommens historie kan spores så langt tilbage som det 14. århundrede, og Chateau Lafite har været eksporteret siden det tidlige 17. århundrede.

Imidlertid ejes Domaines Edmond de Rothschild af anden en gren af Rothschild familien, nemlig Edmond de Rothschild Group, som – sjovt nok – kun havde en lille investering i Château Lafite og ellers intet med vinfremstilling af gøre … i hvert fald indtil 1973, hvor Baron Edmond Adolphe de Rothschild udvidede familiens aktiviteter til – udover bankdrift – til også at omfatte investering i hoteller og vinproduktion.

Det sker bl.a. med købet af vinslottene Château Clarke og Château Malmaison samt etableringen af vinselskabet Compagnie Vinicole Baron Edmond de Rothschild , hvorfra denne vin Les Granges des Domaines Edmond de Rothschild også stammer.

Derudover er der udvidet med vinhuse i den store verden, bl.a. Rupert & Rothschild Vignerons ved foden af ​​det storslåede bjerg Simonsberg i Sydafrika, Flechas de los Andes med 250 hektar ved foden af Andesbjergene i Argentina sammen med Laurent Dassault, vinhuset Rimapere i New Zealand, derudover yderligere et par Bordeaux slotte, bl.a. Château des Laurets og Puisseguin Montagne Saint-Emilion, Rhônehuset Le Domaine du Mont d’Arbois i Megève samt et nyt samarbejde med Vega Sicilia i Spanien.

Edmond de Rothschild Group administreres i dag af Baron Benjamin de Rothschild og hans kone Ariane. Bejamin er søn af Edmond Adolphe de Rothschild og den franske model og skuespillerinde Nadine Lhopitalier, som havde sin storhedstid i fransk film i perioden fra 1949-1964.

Nok snak, lad os komme til vinen. Vinen er lavet på 65% Merlot og 35% Cabernet Sauvignon, kommer fra vinmarker på 145 hektar, ca. 30 år gamle vinstokke, og vinen har ligget på egetræsfad i 12 måneder.

Duftmæssigt fornægter ophavet fra Bordeaux sig ikke, og det afslører hurtigt med jord, muld, animalske toner, vanilje og mørk frugt, mens smagen har godt med tannin, lidt jern, jod, solbær, læder og en god tørhed.

Ikke fundet forhandler eller pris på vinen i Danmark. I Tyskland står vinen til omkring 11€

Vinanmeldelse 4/7