Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

2010 Domaine de la Janasse, Vin de Pays Principaute d’Orange Terre de Bussière, Rhône, Frankrig

2010 Domaine de la Janasse, Vin de Pays Principaute d’Orange Terre de Bussière, Rhône, FrankrigUpdate med den anden vin fra i går … tirsdagssmagningen på jobbet … og en gammel kending, nemlig denne Terre de Bussière,Vin de Pays Principaute d’Orange fra det fremragende vinhus Domaine de la Janasse og samtidig fra én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien.

Sabon familien står bag domæner som Rober Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse, som ejes og drives af Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader Aime Sabon, som etablerede gården tilbage i 1973.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône og specielt Châteneuf-du-Pape stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Christophes far Aime Sabon stammer også herfra, men jeg har ikke kunnet se, om Aime var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen.

Domaine de la Janasse råder i dag over i alt 55 hektar, hvoraf 15 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

Selve bygningerne ligger i den lille by Courthezon i udkanten af distriktets østlige ende. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

Denne vin har navnet ”Terre de Bussière” efter stednavnet for markerne som leverer druerne. Vinen er lavet på 55% Merlot, 25% Syrah, 10% Grenache og 10% Cabernet Sauvignon … lagrer 12 måneder på eg, heraf 30% nye fade. Der laves årligt 80.000 flasker af vinen. Jeg har tidligere skrevet om vinen her på bloggen, nemlig både i en ældre årgang 2003 samt 2009 … men her altså i årgang 2010.

Duftmæssigt en blanding af blæk, Rhône krydderier, lavendel, peber, blåbær og røget charcuteri, mens smagen er varm, tør og blød … men også en anelse flad med bløde kirsebær. Der mangler lidt spændstighed, og vinen når ikke samme niveau som i nogle af de tidligere årgange, fx 2003’eren. Den er dog meget let og tilgængelig … men måske en anelse til den kedelige side.

Købt hos Jysk Vin, pris 92 kr.

Vinanmeldelse 4/7   

2007 Bodegas DiamAndes, DiamAndes de Uco Gran Reserva, Mendoza, Argentina

2007 Bodegas DiamAndes, DiamAndes de Uco Gran Reserva, Mendoza, ArgentinaBag næste vin er der også udenlandske ejere, nemlig familien Bonnie, som stammer fra Belgien. Bag familieforetagendet står Alfred-Alexandre Bonnie, som har en fortid inden for økonomi og reklame. Han har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit og Atlanta og … Argentina.

Efter et lang arbejdsliv skulle han og hustruen Michèle begynde at trappe lidt ned, men i stedet for at begynde at spille golf, så købte de i stedet i 1996 Château Malartic-Lagravière i Graves, da de altid havde interesseret sig for vin. Det medførte også, at sønnen Jean-Jacques blev uddannet ønolog, så sønnike og hans kone Séverine deltager også i familieforetagenet. Derudover er datteren Véronique og hendes mand Bruno også kommet med i familievirksomheden.

I 2005 udvidede familien virksomheden yderligere, bl.a. med køb af yderligere et vinslot i Bordeaux, nemlig Château Gazin Rocquencourt i Pessac-Léognan, men familien besluttede også, at de vil lave vin i det land, som Alfred-Alexandre forelskede sig i under sit ophold mellem 1968-70 … nemlig Argentina.

Sammen med partneren Clos de los Siete Group købes der en 130 hektar stor mark i hjertet af Uco-dalen syd for Mendoza by, og det bliver til Bodegas DiamAndes, en lille diamant opkaldt efter søen Laguna del Diamante, som ligger i Andesbjergene ikke langt fra vingården.

Og vingården er blevet bygget efter alle kunstens regler med et design, så den passer perfekt ind i landskabet og har minimal indvirkning på den omkringliggende natur. Vingården er tegnet af arkitekterne Mario Yanzón og Eliana Bórmida.

Clos de los Siete Group … Bonnies partner i Mendoza … er også værd lige at kigge nærmere på, for det består af en gruppe af franske vinavlere, som er gået sammen for at investere i vinproduktion i Argentina. De har købt ikke mindre end 850 hektar vinmarker i Uco-dalen omkring Vista Flores og Tunuyán, alle marker beliggende i en højde på 1.000-1.200 meter over havets overflade.

Initiativtager og idémanden bag Clos de los Siete Group – som vel kan oversættes med de 7’s vinmarker – er en velkendt vinmand, nemlig den verdensomspændende ønolog Michel Rolland, som udover at være vinmager på familien Bonnies slotte i Bordeaux også er kendt fra vingårde/-slotte som Tenuta dell’ Ornellaia i Italien, Château Camensac i Frankrig og mange, mange flere.

Rolland ejer også selv en række ejendomme I Bordeaux, bl.a. Château Le Bon Pasteur, Château Bertineau Saint-Vincent i Lalande de Pomerol, Château Rolland-Maillet i Saint-Émilion, Château Fontenil i Fronsac og Château La Grande Clotte i Lussac-Saint-Émilion. Derudover er Rolland med i en række joint venture, som fx Bonne Nouvelle i South Africa, Val de Flores og Yacochuya i Argentina, Campo Eliseo i Spanien og endelig dette Clos de los Siete.

De øvrige ejere af Clos de los Siete består bl.a. af Catherine Péré-Vergé fra Château Monviel i Pomerol, Laurent Dassaut fra Saint-Emilion; Bertrand Otto, repræsentant fra La Compagnie Vinicole E. Rothschild, Bertrand Cuvelier og Jean-Michel Arcaute.

Denne DiamAndes de Uco Gran Reserva er husets topvin, lavet på 70% Malbec og 30% Cabernet Sauvignon. Vinen har lagret 24 måneder på fransk eg, hvoraf 70% fornyes hvert år. Der laves årligt 40.000 flasker af denne vin, som laves af den ansatte ønolog Silvio Alberto … selvfølgelig i samarbejde med Michel Rolland.

Vinen har fået 92 points af Wine Enthusiast og 91 points af Wine Spectator.

Duften er naturligvis proppet med blommer, mørkefrugt, solbær, vanilje … men herudover er denne vin en anelse mere tør eller støvet. I smagen er det også solbær og blommer, men nok også lidt mere eg end de øvrige vine denne aften. Samtidig en lille kant, som adskiller vinen en smule fra de andre, måske det er de 30% Cabernet, som kan smages. Et par ved mit bord var begejstret for dette … jeg er nu mere i tvivl, og synes nok bedst om de rene Malbec vine blandt aftenens vine.

Forhandles af Vinexus, hvor prisen er 239 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2006 Château Castelot, Saint Èmilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château le Castelot, Saint Èmilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigMed næste vin tog vi en tur til Bordeaux, hvor vi møder Janoueix familien, som ejer en række vinslotte i Saint-Émilion, i Pomerol og i Côte de Castillon. De er én af  områdets mest betydningsfulde familier, og Château Castelot er én af de nyeste ejendomme i familiens besiddelse.

Vinhuset er grundlagt i 1898 af Joseph Janoueix, som var en hårdtarbejdende forretningsmand og vinelsker fra Corrèze i Sydfrankrig. Med de mange vinslotte lager vinhuset samlet omkring 450.000 flasker vin årligt.

Udviklingen af familiefirmaet Joseph Janoueix – eller Domaines Joseph Janoueix, som det rettelig hedder – er gennem det seneste årti gået meget stærkt.

Fra at være et meget traditionelt vinhus finder man i dag ikke bare Saint-Émilions, men også Pomerols og Bordeaux Supérieurs mest spændende vine under familiens navn. Château la Croix, La Confession, Château Haut-Sarpe, Château Mouton og Château la Croix Saint Georges er alle slotte, som naboerne misundeligt kigger over hegnet på, fordi de konstant omtales og beundres.

Succesen skyldes især yngste generation, brødrene Jean-Philippe og Jean-Pierres visionære ambitioner og arbejdsindsats. Uanset om talen falder på en dagligvin eller en topvin i sortimentet, ved man nøjagtigt, hvad man vil med hvilke slotte!

Château le Castelot ligger i den sydlige del af Saint-Émilion i læ ved foden af Château Tertre Daugays højdedrag. En beliggenhed,  der er med til at skabe et yderst favorabelt mikroklima.

Familien Janoueix har, siden de i 1978 overtog ejendommen, ydet en stor indsats for at gøre rammerne omkring vinen perfekt. Alt er udført med sikker smag og vanlig sans for detaljer. Château le Castelot hører i dag blandt den absolutte top blandt Saint-Émilions Grands Crus, og familien Janoueix’ mål er da også i al beskedenhed en oprykning til Grand Cru Classé status.

Le Castelot har i alt 9 hektar vinmarker, vinen er lavet på 70% Merlot, 20% Cabernet Franc og 10% Cabernet Sauvignon. Der bliver lavet 45 tønder af vinen årligt, svarende til ca. 4.500 kasser.

Duftmæssigt er der også Bordeaux i duften med muldjord, modne solbær, milde krydderier, vanilje og lidt ny læder. Smagen er meget frugtrig, og vinen skal iltes lidt for at komme til sin ret. Meget tør, god bitterhed med mørk chokolade, tydelige tanniner og ellers dejlig blød, harmonisk med noget silkeagtigt over sig. Dejlig Bordeaux vin.

Har fået den i gave fra svigermor … men forhandles hos Vinspecialisten, pris 295 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2006 Montevetrano, Colli di Salerno IGT, Campanien, Italien

2006 Montevetrano, Colli di Salerno IGT, Campanien, ItalienLidt syd for den lille by Campigliano, syd for San Cipriano Picentino i Campanien finder vi et lille, men enestående vinhus med navnet Azienda Agricola Montevetrano di Silvia Imparato. Gert havde denne Colli di Salerno IGT med fra dette lille vinhus, en gave han havde fået fra den gode Arne.

Azienda Agricola Montevetrano er grundlagt i 1985, hvor Silvia Imparato sammen med nogle venner – inspireret af deres kærlighed til Bordeaux vine – besluttede at lave deres egen vin. Projektet var mest ment som en sjov adspredelse, og Silvia – som arbejdede som fotograf – havde ikke planer om at blive vinbonde på fuld tid.

Vennerne bestod udover Silvia Imparato af ønologen Riccardo Cotarella, hans broder Renzo Cotarella samt Luca Maroni, og sammen beplantede de et frimærkestort jordlod på en ejendom, som havde tilhørt Silvia Imparatos bedsteforældre og tidligere anvendt til produktion af lidt vin, frugt og nødder … alene til brug i familien.

På dette lille jordlod i Syditaliens hede Campanien provins plantede vennerne stokke med Aglianico, Cabernet Sauvignon og Merlot, så man kunne kombinere det bedste fra Campanien med det bedste fra Bordeaux. Herfra høstede man et ekstremt lavt udbytte (kun godt et glas pr. vinstok).

Den eneste af vennerne som virkelig tog opgaven alvorligt, det var ønologen Riccardo Cotarella. Han er i dag en af verdens mest feterede vinguruer. Selv ikke Renzo Cotarella, som i dag er topønolog hos Antinori, og Luca Maroni, der i dag er Italiens svar på Robert Parker, så vingården som andet end sjov og adspredelse.

Men i 1991 blev de første flasker Montevetrano fremstillet, og kvaliteten var ikke blot god … men chokerende høj. Vennerne måtte overraskede sande, at de nok blev nødt til at tage deres hyggeprojekt lidt mere alvorligt.

I dag er Silvia Imparato enebestyrer af Montevetrano. Af de øvrige fungerer Riccardo Cotarella som konsulterende ønolog for vingården, mens de andre er spredt for alle vinde. Vinen fra Montevetrano har ikke blot fastholdt det tårnhøje kvalitetsleje, men den er vitterligt blevet bedre for hver årgang. Produktionen er stadigvæk uhyre begrænset. De fleste vinkritikere regner Montevetrano for Syditaliens bedste vin.

Der laves to vine på Montevetrano, 2. vinen Core lavet på 100% Aglianico og så topvinen, denne Colli di Salerno IGT, lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot and 10% Aglianico Taurasi. Lavet med maceration på 20 dage, lagres typisk mellem 8-12 måneder på nye franske egetræsfade fra Nevers, Allier og Tronçais. Lagrer på flasker yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Lad os smage vinen. Duften er babybræk (på den gode måde), blyant eller blæk, salami og bacon, tobak, nelliker, tør og rød jord, kanel og lidt røget i næsen. Umiddelbart kompleks og svær lige at blive klog på. Har mange lag i næsen, hvilket gør vinen meget interessant.

Smagen er både fyldig og stram. Jeg har sorte kirsebær, champignon, svage blommer … blødheden er flot, vinen er elegant … måske lidt fællestræk med Bordeaux, men ikke voldsomt efter min vurdering. Tanninerne er glatte og fløjsbløde, og alligevel med et fast greb. Kompleks, interessant og eftertænksom er bedste ord … og helt sikkert en skøn vin.

Forhandles af Philipson Vine, pris 449,95 kr. ved køb af 6 flasker. Skal du nøjes med én, så må du slippe 519,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2009 Ceralti, Alfeo Bolgheri, Toscano, Italien

2009 Ceralti, Alfeo Bolgheri, Toscano, ItalienNæste vin i rækken var denne Alfeo Bolgheri fra det lille vinhus Azienda Agricola Ceralti. Vinen havde Gert haft med hjem fra en ferie i Toscana, og et godt valg denne aften, dels elsker jeg italiensk vin … og specielt vinene fra Bolgheri er interessante, og dels er det altid sjovt med vine, som er købt lokalt … og så er etiketten med æslet da også i særklasse. Og det skulle vise sig, at vinen også var i særklasse.

Azienda Agricola Ceralti ligger tæt på byen Donoratico i området Castagneto Carducci, ægte Bolgheri landskab og under 2 km. til kysten. Vinhuset er et lille familieforetagende, som drives af far og søn, nemlig Walter og Iacopo Alfeo, som forsøger at producere det bedste, som regionen har at byde på.

Walter Alfeo er uddannet agronom, mens sønnen Iacopo både er uddannet agronom og ønolog. Vingården har egentligt altid været i familiens eje og er gået fra far til søn gennem mange generationer. Man har altid produceret druer, men gennem årene blot solgt disse til andre producenter. Det ændrede Walter og Iacopo i midten af 1990’erne, da de besluttede sig for selv at lave vin og de producerede deres første flaske Cerati Bolgheri Rosso i 1997.

Der drives omkring 9 hektar vinmarker, som er tilplantet med kendte druer som Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Vermentino, Chardonnay, Traminer, Viogner samt en række lokale druer.

Der laves 6 forskellige vine hos Ceralti, nemlig vinene Vermentino Bolgheri, Scirè Bolgheri Rosso, hvidvinen Lunarae I.G.T., en rød Sonoro I.G.T., Nubia I.G.T. Bianco og så denne Alfeo Bolgheri. Derudover laves selvfølgelig også en Grappa Invecchiata.

Huset producerer herudover også lidt frugt fra deres fersken frugtplantage, og derudover har de lidt oliventræer, hvorfra de producerer god olivenolie. I bedste italiensk stil, så driver familien selvfølgelig også lidt Agriturismo med udlejning af 6 små ferielejligheder.

Hvorfor der findes et æsel på etiketterne på alle husets vine? Tja, det har jeg ikke kunnet finde ud af. Æsel på italiensk hedder vistnok Asino … og ikke Ceralti, så dér findes forklaringen ikke. Måske familien bare er stædige som æsler? Det må stå hen i det uvisse.

Denne Alfeo Bolgheri er opkaldt efter familienavnet og er ubetinget Ceralti´s største vin. Den er produceret på  50% Merlot,  40% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc fra Ceralti´s bedste marker. Druerne håndplukkes og sorteres skånsomt, hvorefter vinen gæres i cementtanke i en periode på omkring 18 dage. Den malolaktiske gæring og fadlagringen sker i “barriques” i en periode på 12 måneder, hvorefter vinen tappes meget skånsomt og lagres yderligere 12 måneder på flaske, inden den forlader kælderen.

Duftmæssigt har jeg noteret mig lidt gazebind, eucalyptus, røde frugter, grønne balde, krydderier samt lakrids og læder. Smagen er fløjlsagtig på ganen, der er grønne noter, blåbær, men også fylde, varme samt tørre, bløde og søde tanniner. Meget harmonisk og en smule mineralsk i udtrykket, og smager rigtigt, rigtigt godt. Godt valg.

Forhandles herhjemme af Tønden, pris 289,75 kr. eller Bagsværd Vinhandel, hvor prisen er mere beskedne 225 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Michael David Winery, Freakshow Cab, Californien, USA

2011 Michael David Winery, Freakshow Cab, Californien, USASom vino accanto … vin nummer to … en Cab fra Californien, men ikke helt traditionel, for vinen har navnet Freakshow Cab samt en meget illustrativ etikette med en stærk mand i cirkus som center for en collage med hoveder i bedste Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band stil.

Bag vinen står vinhuset Michael David Winery … som passende nok drives af Michael J. Philips og David J. Philips. De er brødre, gift med henholdvis Kristy og Corene og driver som 5. generation den vingård, som deres tipoldefar Andrew Harshner og hans hustru Lucille grundlagde nær byen Lodi efter borgerkrigen i 1860’erne.

Herudover deltager 2 af Michael J. Philips 3 børn også i familieforetagenet, nemlig Kevin Philips og Melissa Phillips Stroud, så 6. generation er således kørt i stilling. Derudover er der en ansat ansvarlig vinmager, Adam Mettler … som i øvrigt også driver sin families vingård Mettler Family Vineyard.

I alt har Michael David Winery omkring 263 hektar vinmarker, som opnår en naturlig vanding via Mokelumne floden, der bærer krystalklart vand fra Sierra Nevada bjergene. Det giver også vigtige mineraler til den rige jord, hvor vinstokkene virkelig trives. Vingården er ikke certificeret økologisk, men man bestræber sig på at bruge naturlige metoder i alle faser af vinproduktionen.

Udover vingården og det traditionelle, naturlige vinsmagelokale til brug for besøgende gæster, som driver Michael David Winery også en lille café, et bageri og en frugtbutik på stedet … The Philips Farm Fruit Stand. Sådan.

Michael David Winery producerer en række spændende vine, både under navnet Michael David Winery og ellers med navne som 7 Deadly Zins, 6th Sense Syrah, Petite Petit, Earthquake, Incognito, Inkblot, Rapture, Lust, Gluttony, Sloth og så denne Freakshow. Det er en Cabernet Sauvignon, men tilsat lidt Petite Syrah. Vinen er lagret 22 måneder på fransk eg.

Duftmæssigt masser af blæk … det fylder absolut mest i næsen sammen med solbær, tobak, brændt eg, vanilje, espresso og chokolade. Smagen er … efter lidt tid i glasset … god frugtrig. Der er modne kirsebær, solbær i skøn kombo … lidt skarp i starten, men vinder bestemt efter lidt tid. Der er lidt peber, caramel og ristede krydderier. Tanninerne er bløde og behagelige, mens eftersmagen ikke er lang, men også ganske okay.

Købt hos Smalle Vine, pris 199 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Renegade Wine Co., Columbia Valley Red Wine, Washington State, USA

2011 Renegade Wine Co., Columbia Valley Red Wine, Washington State, USARenegade Wine Co., et foto af en maskeret mexicaner og 2 stk. krydserede Colt revolvere. Spooky. Ja, men det danner rammen om denne Columbia Valley Red Wine, som er produceret og flasket hos Sleight of Hand Cellars, som holder til i det progressive vinområder Walla Walla Valley i Washington State. Det er samme område, hvor vi bl.a. finder den excentriske Charles Smith og mange andre nye, spændende amerikanske vinhuse.

Renegade Wine Co. er et “sideprojekt” fra Trey Busch fra vinhuset Sleight of Hands Cellars. Trey er både partner og ansvarlig vinmager i det spændende Sleight of Hands Cellars, som laver en række anderledes vine. Vinene har – som denne – sjove og anderledes etiketter samt en række sjove navne som The Funkadelic, Illusionist, Archimage, The Spellbinder, The Conjurer, Levitation og mange andre.

Vinhuset er grundlagt af Jerry og Sandy Solomon sammen med Trey Busch, og de udgav deres første vin i 2007. Allerede kort tid efter blev Sleight of Hand Cellars udråbt som “The Next Generation” af nye, fremadstormende vinhuse af bl.a. Seattle Magazine, mens andre kaldte vinhuset “The Next Cult Winery”. Parker har også været begejstret og givet vinene gode rating, bl.a. fik deres Black Circle Cabernet Sauvignon 95 gode Parker point.

Vinene fra Renegade Wine Co. er et tak billigere end vinene fra Sleight of Hand Cellars, og denne Columbia Valley Red Wine er lavet på købte druer, som er et blend af 95% Cabernet Sauvignon, 4% Malbec og 1% Petit verdot. Det betyder også, at Trey faktisk sagtens kunne have sendt den på markedet som en Wasington State Cab til den dobbelte pris, men her holdes der fast i konceptet.

Duftmæssigt en lidt krydret duft, en anelse skarp med kirsebær, urter, sherry og grøn græsplæne. Smagen er syrlig med tranebær, blåbær … har også lidt sødme, men virker lidt slap eller tynd i koderne. Måske en anelse neutral og ikke lige mig.

Købt hos Smalle Vine, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2010 Mas des Bressades, Les Vignes de Mon Père Cabernet Syrah, Costières de Nîmes, Frankrig

2010 Mas des Bressades, Les Vignes de Mon Père Cabernet Syrah, Costières de Nîmes, FrankrigNæste vin var også fra Cyril Marès på Mas des Bressades, nemlig en vin på både Cabernet Sauvignon og Syrah, og tilegnet hans fader, deraf navnet Les Vignes de Mon Père. Vinen til min far. Cyril valgte dette navn, da det var den cuvée, som hans far startede med at lave, da han plantede Cabernet Sauvignon for mere end 30 år siden i troen på, at den drue, som hans far dyrkede på Château Puy Castéra i Haut Médoc, ville give god kvalitet til vinen … også her i Costières de Nîmes.

Costières de Nîmes hed i øvrigt oprindeligt Costières du Gard, men skiftede navn i 1989. Fra 2004 blev regionen ydermere flyttet, så den i dag rangerer under Rhône, da vinene mere smager af Rhône end af Languedoc.

Og det er lidt af en vinfamilie, som vi her er havnet hos. Farfaren drev Château Puy Castéra, og Cyrils kone har arvet Mas Carlot/Chateau Paul Blanc, en “lille” vingård i Costières de Nîmes på 75 hektar. Men Nathalie Blanc-Marès er heldigvis også uddannet ønolog, og driver således hendes familieforetagende videre. Herudover er Cyrils onkel Paul Marès også vinbonde i Algeriet … ved siden af et job som botaniker. Endelig drev Cyrils farfar også et vinslot, nemlig Château de Launac i nærheden af Montpellier.

Nok om det, lad os kigge nærmere på vinen. I Les Vignes de Mon Père er det Cabernet Sauvignon’en, som dominerer med hele 70%, mens der alene er 30% Syrah. Det må siges at være en smule utraditionelt i Rhône. Fermentering sker i ståltanke og maceration i betontanke, hvorefter vinen lagrer 12 måneder i nye egetræstønder.

Duftmæssigt fik jeg noteret mig lidt sure sokker, peber og spidskommen. Ikke sådan vildt indbydende. Smagen lidt spids, syrlig og ikke umiddelbart lidt skæv og usammenhængende. Vist ikke min kop the.

Forhandles af Strobel Vinimport, pris 119 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2012 Some Young Punks, Double Love Trouble, McLaren Vale, Australien

2012 Some Young Punks, Double Love Trouble, McLaren Vale, AustralienWacky … hvem finder på at blande 66% Nebbiolo og 34% Cabernet Sauvignon fra Australien?

Det gør Some Young Punks selvfølgelig uden at blinke, og derudover pakkes sagerne ind i en flaske med en charmerende, anderledes etikette tegnet af den israelske illustrator Asaf Hanuka med to deadly farlige tøser i form af Trixie og Tessa Love … begge i bikinier og den ene med en rygende riffel. Så kalder man samtidig vinen Double Love Trouble.

Man frygter det værste, mens man glædes over etiketten … er der dømt trouble ??? Men, men, men mine damer og herrer, det holder fandme. Det skal jeg nok lige vende tilbage til, men lad os første se nærmere på denne afart af en aussi-vin. Og en sjov størrelse, der – som Monsters Monsters Attack – kommer fra T’N’T serien.

Udover denne serie laver de skøre australiere to andre serier under Some Young Punks navnet, nemlig Pulp serien og Live and Rare serien. Derudover sælger punkerne også nogle af de flotte etiketter som plakater … god idé … for de er da bare lidt fede!

Double Love Trouble er foreløbig lavet i årgangene 2008, 2010 og 2012. I de første to årgange bestod vinen af et blend på 50-60% Tempranillo fra Adelaide Hills og 40-50% Cabernet Sauvignon fra McLaren Vale, men her i denne årgang 2012 er Tempranilloen pludselig skiftet ud med Nebbiolo fra McLaren Vale, lavet i en blandet macaration på mellem 6 og 35 dage, hvorefter vinen lagrer på neutrale, franske Dargaud & Jaeglé egefade i omkring 12 måneder. Der er kun lavet 993 kasser af denne vin.

Punkerne siger selv, at vinen skal være forskellig fra årgang til årgang … og med drueskiftet lever de bestemt op til denne påstand. Det betyder imidlertid også, at selvom du før har købt og elsket vinen i tidligere årgange, ja så er det ikke ensbetydende med, at du også synes om vinen i denne årgang 2012. Det gør jeg imidlertid. Jeg synes faktisk, at den syrlige Nebbiolo drue faktisk giver en sådan australsk vin et bid og en ekstra dimension. Så plant endelig flere Nebbiolo vinstokke Down Under og eksperimenter. Punks.

Duften er krydderbuske, mynte, grønne blade, mælkechokolade og blomster. Ingen tung Shiraz peber her … dejligt. Smagen også en anelse til den syrlige side med rygrad og garvesyre, syrlige kirsebær, god renhed, let peber. Tanninerne er ikke italiensk-Nebbiolo voldsomme, men mere humane … selvom de bestemt er til stede. Ved ikke helt, hvad jeg havde ventet af denne ætling, men jeg synes faktisk, at det virker rigtigt fornuftigt.

Købt hos Smalle Vine, pris 145 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2006 Diesel Farm, Rosso di Rosso, Veneto, Italien

2006 Diesel Farm, Rosso di Rosso, Veneto, ItalienMed næste vin er vi tilbage hos Denim Guden … Renzo Rosso, som ved siden af sit lille tøjfirma driver vingården Diesel Farm. Ja, ham skrev jeg en del om for et stykke tid siden, da jeg smagte hans 2007 Diesel Farm, Nero di Rosso. Det vil jeg derfor ikke trætte jer med igen, men blot henvise til det tidligere blogindlæg om denne driftige herre.

Selve Diesel Farm købte Rosso i slutningen af 1992. Den ligger i Marostica tæt på Diesels hovedkvarter i Molvena, og var oprindelig tiltænkt som en gave til hans far, men pga. problemer ved købet omkring en mulig opdeling af jorder, så forblev ejerskabet hos Rosso, som efterfølgende begyndte at producere vine og olivenolie under navnet Diesel Farm.

Ellers ganske generøst at ville forære en vingård med 105 hektar vinmarker væk, men mister Rosso er også en særdeles velhavende herre med en anslået formue på omkring 3 milliarder dollars. Det har også medført, at Renzo Rosso har doneret store summer til forskellige velgørende formål. Således står Rosso fx bag oprettelsen af Only The Brave Foundation, en organisation der støtter folk i nød i bl.a. Afrika, Brave Circle, der støtter jordskælvsofre i Emilia-Romagna, renoveringen af Rialto Bridge i Venedig og mange andre godgørende formål rundt om i verden.

Nå, men det var nu vinen vi kom fra. Jeg har i sidste blogindlæg om Renzo Rosso skrevet lidt om hans forkærlighed for 55 …. det årstal han er født. Det går igen på alle flasker fra Diesel Farm. Men der stopper festen ikke. Druerne til denne Rosso di Rosso skal også helst plukkes den 15. september hvert år … for det er nemlig Rossos fødselsdag. Kan forestille mig, at det kan være lidt en udfordring.

Vinen er lavet på Merlot og Cabernet Sauvignon … fordeling ukendt, og har heller ikke fundet information om, hvor lang tid vinen lagrer på egefade. Faktisk er der forbavsende få informationer om vinen på Diesel Farms egen hjemmeside. Jo, prisen fremgår, nemlig 98 € … en ganske pæn sum for denne vin … og det skruer jo forventninger en anelse i vejret.

Duftmæssigt er der lidt grønne blade, solbær, lakrids, tobak, læder, blæk … rød, tør jord … måske endda lidt blommeagtig duft også. Smagen er blød med blommer, sol, sødme, grafit og lakrids. Der er bløde og tørre tanniner, og en meget behagelig vin, som dog gør knap så stor indtryk, som dens “Nero-søster”.

Hos Diesel Farm koster vinen 98€ … på de hippe restauranter endnu mere. Min flaske kom fra et konkursbo efter en dansk forhandler, og jeg betalte derfor en del mindre.

Vinanmeldelse 4,5/7