I felttoget af hvide franske vine, så er det selvfølgelig også oplagt med en hvid Mersault fra Bourgogne, og den fik vi fra vinhuset Domaine Bouchard Père & Fils til temaet Bourgogne. Jeg har tidligere skrevet lidt om vinhuset, nemlig da jeg smagte deres 2009 Volnay 1er Cru, Clos des Chênes.
Bouchard Père & Fils var i 200 år et af de fineste huse i Bourgogne, men mistede fra 1960erne efterhånden sin glans. I 1995 blev huset overtaget af Joseph Henriot. Henriot tjente sin formue som skaber af luksuskoncernen LVMH med bl.a. Vve Clicquot, Moët, Vuitton og et læs farfumefirmaer.
Han forlod LVMH i 1992 og købte Bouchard for sin “pension”. Et utroligt arbejde blev sat i gang. Nye domæner blev føjet til Bourgognes i forvejen mest imponerende domæne, som i dag er på ikke mindre end 130 hektar, heraf 2/3 1.Cru og Grand Cru).Produktionen blev samtidig skåret ned og nye kældre blev opført. Siden har hver ny årgang overgået de foregående.
Philippe Prost er vinmager og lægger vægt på finesse, frugt og længde snarere end på kraft, mens arbejdet i vinen ledes af Christophe Bouchard.
Meursault er en af Bourgognes store hvidvine. Cistercienserne er mest kendt for Clos Vougeot, men allerede i 1098 plantede de vin i “Murissalt”. I alt er plantet over 400 hektar, hvoraf godt 1/3 er 1.Crus. Les Clous, som bedst kan oversættes med “højdepunktet”, dækker 18,4 hektar kalkholdig vinmark, hvoraf Bouchard Père & Fils ejer ikke mindre end 8,64 hektar af, og det er herfra, at denne vin stammer.
Vinen laves med samme omhu som domænets topvine, dvs. både gæring og lagring i små egefade, en god del nye hvert år. Det er selvfølgelig 100% Chardonnay.
Og den dufter også af Chardonnay … der er egetræsfad, smør og fedme. Smagen er dejlig cremet og fed, men fortsat med syre og meget intenst. Klassevin!
Fås hos Erik Sørensen Vin til 329,95 kr.
Vi startede ikke mindre end imponerende flot, nemlig med en gudedrik, champagne … og endda fra det traditionsrige champagnehus Champagne Jacquesson & Fils, som nyder et kultagtigt ry for exceptionel champagne.
Eftermiddagens sidste vin var denne Roero Riserva fra vinhuset Giovanni Almondo. Jeg har tidligere skrevet en masse om vinhuset, da jeg smagte husets hvide 
Der findes dage i livet, hvor du oplever ægte storhed. Vinmæssigt var denne lørdag en sådan dag, for udover gode venner på besøg, god mad … eller rettere gode oste, så bød dagen på 3 helt fantastiske vinoplevelser. Hvad er meningen med livet, hvis det ikke er godt selskab, god mad og fremragende vine? Jeg er fortsat helt salig.
Vi slutter rundturen i Toscana i det lille prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze, hvor vi finder vinhuset Tenuta Argentiera.
Det er svært at efterfølgende en kultvin, men jeg forsøgte med endnu en spansk vin, nemlig denne Finca Villacreces fra det fabelagtige dejlige område Ribera del Duero.
Vi gik fluks videre til næste vin, hvor vi blev i Spanien, men denne gang i det traditionsrige Rioja, nemlig hos vinhuset Bodegas Remelluri.
Jan stod også for den næste vin, en Estate Pinot Noir fra vinhuset Paringa Estate i Victoria. Victoria er nok den mest spændende vinregion i Australien.
Næste to vine var på druen Weisser Burgunder eller Pinot Blanc, som de kalder den i Frankrig. Vi startede dog i Tyskland, nemlig i Kaiserstuhl i Baden hos det fabelagtige dygtige vinhus Weingut Bercher, hvorfra jeg tidligere har smagt deres 
Så startede vi med de hvide vine fra henholdsvis Tyskland og Alsace, og de to første af slagsen var begge på Silvaner druen, eller Sylvaner som det skrives i Frankrig. Den første i glasset blev denne Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs fra Weingut Hans Wirsching i Franken, og det skulle vise sig at være en stor oplevelse … lidt om det senere.