Mr Rubys online vinsmagning med Angelina Lenz fra Weingut Franzen

Sikke nogle søde mennesker … jeg snakker om det unge winzerpar Angelina og Kilian, der driver Weingut Franzen. Forleden var jeg til en onlinesmagning med netop dét moselhus arrangeret af Mr Ruby og med Angelina Lenz som repræsentant for Franzen.

En smagning med vine fra Bremmer Calmont … den stejleste vinmark i hele Mosel, ja formentlig hele verdenen? Det skulle jeg absolut deltage i, så derfor havde jeg – som en flok andre Riesling lovers – investeret i den kasse med 3 Riesling vine fra Franzen, der gav adgang til smagningen.

Weingut Franzen

Weingut Franzen ligger på adressen Gartenstraße ved lille by Bremm i et af Mosel-flodens mange krumme hårnålesving. Det er et godt stykke nord for mere velkendte Bernkastel-Kues.

Familien Franzen har været vinbønder der i flere århundrede, men det var Ulrich Franzen, der efter overtagelse af driften i begyndelsen af 1980’erne, lagde kimen til den nuværende vingård og satsede benhårdt på produktion af tørre vine med lav syre.

Det var også Ulrich Franzen, som opkøbte de braklagte parceller på Bremmer Calmont … en af de stejleste marker i hele Mosel med en hældning visse steder på op til 65 grader.

For omkring 100 år siden var der omkring 24 hektar vinmarker på Calmont, men de svære arbejdsbetingelser og til tider svingende efterspørgsel af vinene fra Mosel betød, at mange parceller i løbet af 1980’erne simpelthen blev opgivet, således der alene var sølle 4 hektar vinmarker tilbage.

Det betød dog samtidigt, at Ulrich Franzen kunne købe forholdsvis billig jord, bl.a. parceller på den del af Bremmer Calmont, der kaldes Fachkaul, som er den mest stejle del af marken … men med en helt perfekt sydlig eksponering. Faktisk opkøbte Franzen hele 112 forskellige små parceller af Fachkaul.

Forinden købet af de 112 parceller med hjælp fra Kulturamtes Mayen, så havde Ulrich allerede i 1999 startet på at genbruge et 1,5 hektar område på Bremmer Calmont. Det betød blot et benhårdt og farligt arbejde med at rydde det område, der havde været brak i årtier og genplante markerne.

Indenfor tre år gravede han og et team af utrættelige hjælpere omkring 7.900 Riesling vinstokke i den ufrugtbare skiferjord og etablere en Monorackbahne – et skinnesystem til at fragte druerne på de stejle bjergsider – mellem Franzens parceller på Bremmer Calmont og Neefer Frauenberg.

I dag har Weingut Franzen samlet 10,1 hektar vinmarker fordelt på markerne Bremmer Calmont og Neefer Frauenberg. Det er primært Riesling – omkring 90% af markerne er Riesling, men derudover er der også lidt burgunder sorter samt den gamle og mere ukendt sort Elbling. Den samlede produktion ligger på omkring 90.000 flasker årligt.

I dag drives vingården af næste generation i form af Kilian Franzen og hans hustru Angelina. Kilian kom i en ung alder på blot 23 år – og Angelina 20 år – lidt hovedkulds ind i driften, da Ulrich desværre pludselig døde i 2010 i en tragisk ulykke ude i vinmarkerne, hvor hans traktor væltede.

På det tidspunkt studerede Kilian til ønolog på Geisenheim, hvor han øvrigt også mødte Angelina. Det blev derfor Ulrichs kone Iris, som så først overtog driften med hjælp fra Kilian, men i dag er Kilian og Angelina gift og har overtaget driften helt.

Og det har det unge par ikke gjort helt dårligt, for de blev i februar 2018 blev kåret som årets newcomer af magasinet Falstaff med en anerkendelse af deres fortsatte arbejde med at genrejse Bremmer Calmont, som ellers var ved at forsvinde.

I dag er Weingut Franzen et af de mest spændende huse i Mosel og selv Mr Ruby er oppe at ringe over vinene derfra. Han siger, at det er som at tappe saft direkte fra de stejle klipper.

De unge mennesker har i hvert fald gjort det imponerende og har seneste i 2018 også bygget et nyt moderne vineri … og ovenover kan I se et udsnit derfra.

Online smagningen og aftenens vine

Webinaret startede med, at Mr Ruby bød velkommen og lavede en kort indflyvning til vinhuset og hans historie med samarbejdet med dem  … hvorefter den søde og smilende Angelina tog over med en smittende energi og et udbrud; dann bin ich der chef!

Angelina fortalte lidt om den svære start, som de – som helt unge – havde efter Kilians far døde, men også en masser af det at lave vin på de sindssygt stejle vinmarker på op til 65 grader stigning … ja faktisk fortalte Angelina, at det stejleste stykke endda nærmere har en stigning på 68 grader.

Vinene vi skulle smage til denne online smagning var alle i 2019 årgangen, som er en årgang, som Angelina betegner som værende et normalt år. Hvor 2017 var et besværligt år med masser af regn og 2018 et varmt år, så var 2019 helt normalt, hvilket Angelina selv elsker, mens Kilian er mere til vinene i 2017 og 2018, som måske sammenlagt er lidt varmere i stilen.

Kilian laver vinene med lang skindkontakt, spontangæring og malolaktisk gæring, hvilket er lidt usædvanligt for Mosel, men det gør ifølge Angelina vinene mere cremet.

Derefter gik Angelina igennem de 3 vine, som vi skulle smage og det var disse vine:

Men disse kommentarer kan I læse om i mine anmeldelser af vinene, som selvfølgelig er de næste indlæg her på Houlbergs Vinblog.

Tak til Mr Ruby og Angelina for en god time i fredags, hvor vi virkelig kunne smage nogle exceptionelle eksempler på, hvad hvidvinene fra Weingut Franken kan. WAUW.

2012 Giulia Negri, Barolo La Vetta, Piemonte, Italien

2012 Giulia Negri, Barolo La Vetta, Piemonte, ItalienUnder webinaret med Giulia smagte jeg denne 2012 Barolo La Vetta, som kommer fra en del af MGA marken Serradenari i 530 meters højde.

Som nævnt laver Negri ikke længere denne vin, men den skulle være lavet som de øvrige af hendes vine, altså med gæring i store kegleformede egekar og en lang maceration, hvor hun så ofte omstikker og lader en tynd cap blive tilbage, så ekstraktion forbliver begrænset. Perioden for macerationen varierer fra år til år afhængig af druernes kvalitet. I gode årgange med godt skind bliver macerationen længere.

Efter endt fermentering er vinen lagret på store 60 hektoliter egefade i 30 måneder, hvorefter den så aftappes på flaske og så lagrer yderligere inden endelig frigivelse.

I glasset er La Vetta virkelig fin transparent teglfarvet med lysebrune nuancer … og man bliver øjeblikkeligt glad i låget, hvilket kun forøges, når du stikker trynen ned i glasset. Op strømmer nemlig den mest lækre Nebbiolo aroma med lys og moden frugt, violer, røde rosenblade, sæbe, tør jord, granatæbler, ribs, lyse kirsebær, tørt træ, balsamisk noter og svagt vulkansk sten samt vanilje.

Smagsmæssigt tyngder alderen på ingen måde … tværtimod, så er der masser af spændstig, ung, tør og småkantet syre, vilde tanniner, som Gnags sang engang … arghh det var vist vilde kaniner. Med masser af luft i kæften sætter tanninerne sig syrligt og småbittert i munden, hvor de masserer gummerne og  dominerende nærmest ætser tænderne. Man kan smage blomster suppleret med lys, frisk frugt, den lidt rustikke og massive tørre syre. Det er sgu fin afstraffelse på smukkeste facon og La Vetta leverer varen.

Denne La Vetta laves ikke mere, men alle vinene fra Giulia forhandles af Distinto, så denne vin har jeg ikke en pris på i dagens marked.

Vinanmeldelse 6/7   

Distintos Meet the winemaker part 6 – med barologirl Giulia Negri igen

Den 6. og sidste af  Distintos online webinar under overskriften Meet the winemaker var med den søde vinmager Giulia Negri, der driver vingården Serradenari Società Agricola en kilometers penge sydvest for La Morra by i Piemonte.

Men det var faktisk mit 2. online møde med Barolo producenten, for allerede i juni sidste år deltog jeg i et Distinto webinar, hvor jeg også undervejs smagte 6 forskellige af Giulias vine. Det skulle vi dog ikke denne aften … alene én vin fra vinhuset, nemlig Giulias 2016 Barolo Serradenari.

For første gang under de 6 webinarer, så havde jeg ikke selv købt den anbefalede vin fra Distintos Meet the winemaker boxen, men havde fra mit vinkøleskab fundet en ældre 2012 Barolo La Vetta fra Guilia … og dermed totalt autonomt ikke fulgte anbefalingen.

Lidt om Giulia Negri & historien

Nu kunne jeg godt skrive en masse af Giulia og historien bag det fantastiske vinhus, men det har jeg allerede gjort tidligere, så jeg vil derfor her blot linke til min artikel fra smagningen sidste år.

Artiklen kan du finde her på vinbloggen under overskriften; Houlberg møder Barologirl Giulia Negri … i virtuel onlinesmagning. I den er der også masser af fotos, som Giulia sendte til mig efter smagningen.

Webinaret den 11. marts

Til dette Meet the winemaker webinar startede Jonas med en lille indflyvning inden han gav ordet over til Giulia Negri, som ved dette webinar havde sat sig ned i det charmerende smagelokale på den piemontiske vingård i La Morra området.

Giulia startede med at fortælle lidt om sin start … helt fra fødslen i Palermo, hvorefter hun boede i Rom inden hun bosatte sig hos sin far på familiens vingård Serradenari Società Agricola, hvor hun startede med sit eget projekt med vine i eget navn.

I 2017 overtog hun så ansvaret for den samlede produktion på Serradenari og i 2019 fusionerede hun de 2 brands, således alle vine i dag udgaves i Giulias navn. Hun fortalte selvfølgelig på webinaret lidt om den vin, som de fleste drak undervejs, men i dag laver Giulia faktisk 3 forskellige Barolo’er.

Det er Barolo La Tartufaia, Barolo Serradenari samt topvinen Barolo Marassio. Giulia fortalte, at La Tartufaia nok er den mest venlige af Barolo’erne og at marken har leret og basaltisk undergrund, mens Serradenari har mere sandet jord og giver en mere mineralsk vin med mer’ duft af roser og svampe.

Marassio er den højeste beliggende mark og der høstes druerne seneste. Vinen har en mere saltet og stenet smag. I det hele taget, så har klimaændringerne betydet, at mange hun altid har modne druer, hvilket ikke ville ha’ været tilfældet for 20 år siden.

Giulia fortalte lidt om, hvordan hun laver sine vine med lang maceration, for aftenens vin helt op til 120 dage, men det er slet ikke med alt skindet i hele perioden, for hun omstikker mange gange og efterlader altid en meget tynd cap aka top, hvilket er med til at give vinene større lethed og bløde tanniner. Så der er således tale om lang maceration, men uden stor ekstraktion.

Nogle har skrevet, at Negris vine har en burgundisk lethed og Giulia har da også  tilbragt en del af hendes læretid i Bourgogne, men hun mener dog, at elegance ikke kun kommer fra Bourgogne.

Hun synes, at Nebbiolo druen selv er en meget elegant druesort, som også – modsat andre druesorter – har den egenskab, at man på Nebbiolo kan lave vine, som både kan drikkes nu, men samtidig gemmes mange år i vinkælderen.

En enkelt spurgte til Giulias favorithuse i Piemonte … og hun fortalte, at hendes bedste vin var en 1985 Barolo fra Aldo Conterno, som dog ikke i dag er blandt favorithusene. Det er mere huse som Giuseppe Mascarello, Cavallotto og Giacomo Conterno.

Samlet blev det igen en munter time med Giulia Negri … og man bliver totalt ramt af hendes charme og den italienske accent, når hun på engelsk med stor passion snakker om sine vine.

Jeg drak samtidig med velbehag hendes 2012 Barolo La Vetta … en vin, som Giulia ikke laver mere, men den vin kan I læse mere om i det kommende blogindlæg, hvor jeg anmelder vinen som vanligt. Igen blev Houlberg yderligere Giulia Negri fan … og det fandeme også svært at lade være at blive.

2019 Domaine Joëlle Vrignaud, Chablis, Bourgogne, Frankrig

2019 Domaine Joëlle Vrignaud, Chablis, Bourgogne, FrankrigKonen næsten skreg på hvidvin, men det kunne jeg da heldigvis løse med lidt burgundisk, nemlig en Chablis fra Domaine Joëlle Vrignaud og her endda i en nyere årgang 2019.

Vinhuset Domaine Joëlle Vrignaud ligger i Premier Cru området Fourchaume i Fontenay-Près-Chablis og drives af Joëlle Vrignaud som 5. generation. Modsat de tidligere generationer, så stoppede Joëlle i 1992 med blot at sælge druerne, men begyndte i stedet for så at producere og tappe hendes egne vine.

Domaine Joëlle Vrignaud har samlet 5 hektar vinmarker fordelt på de forskellige appellationer Petit Chablis, Chablis, Chablis Premier Cru Fourchaume og Chablis Grand Cru Blanchot. Markerne drives fuldstændig økologisk.

Denne Chablis fra Joëlle Vrignaud er hendes basis Chablis … hvor druerne kommer fra omkring 30 år gamle vinstokke plantet på de kalk- og fossilholdige vinmarker La Bralée, Champréaux, Chasse Loup, Etang, Chemin Des Chaumes og Les Usages.

Den er en Chablis lige inden niveauet Premier Cru vinene. Hun har lavet vinen med så lidt indgriben som muligt, dvs. spontangæring på rustfrie ståltanke alene med druernes naturlige gærceller samt en efterfølgende malolaktisk gæring og lagring sur lie i ståltankene. Sluttelig er vinen flasket med et minimum af svovl.

Sikke fin næse med stål, sten, flintlås fra et gammel musketergevær, kalk og selvom vinen virker næsten lidt olieret i duften, så er vinen ikke fed, men har alligevel nogle små sødlige aromaer, mens frugten mest er melon og fersken. Der er også citroner, blomster, nogle skarpe og krydrede noter, som supplerer sødmen.

Smagen er stringent med røg, salt og masser af flint, stål, sten, men slet ikke så syrlig som 2018’eren. Der er dog fortsat citroner, grape og kalkede mineraler. Dermed fremstår vinen stenet, cool, crisp, ren og frisk. Der er masser af liv i vinen, fin bitterhed og en livlig, krydret kant … frisk og direkte. Der er nogen overlegent ved denne vin, som har småfyldig frugt, stoisk rolig og fin syre, mineralitet samt en fin tilbagelænet balance … og til prisen et kanonkøb.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen er 125 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Familia Zuccardi, Zuccardi Q Malbec, Mendoza, Argentina

2016 Familia Zuccardi, Zuccardi Q Malbec, Mendoza, ArgentinaByggemødet sluttede med denne Zuccardi Q Malbec fra det argentinske vinhus Familia Zuccardi, som vi allerede havde smagt en vin fra tidligere på aftenen.

Det var selvfølgelig lidt af et antiklimaks at smage vinen lige efter den eminente Brunello og vinen har da heller ikke samme elegance og finesse … langt fra.

Vinen er lavet med manuel høstede druer fra to forskellige marker, nemlig Paraje Altamira og Vista Flores i Uco Valley i henholdsvis 1.1.00 og 980 meters højde. I vinkælderen er vinen lavet med spontangæring og maceration over 20 dage med daglig omrøring. Derefterhar vinen lagret omkring 12 måneder på 70% cementtanke og de sidste 30% på brugte 225 og 500 liters egefade.

Selvom vinen er blevet rost af mange anmeldere, så havnede jeg slet ikke dér denne aften. Næsen har skam mørke bær som fx solbær og blåbær, men det er suppleret med en sjov skæv note, røget bacon og peber, kokos, chokolade, tobak samt nogle grønne og mineralske noter.

Men smagsmæssigt bliver udtrykket – for mig i hvert fald – både lidt for varmt og alkoholen for høj. Der mangler sgu lidt balance, for den står lidt skingert og skarp. Jeg ligger lige mellem 3,5 og 4 af de houlbergske fingre.

Forhandles ved Jysk Vin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Cortonesi, Brunello di Montalcino Poggiarelli, Toscana, Italien

2015 Cortonesi, Brunello di Montalcino Poggiarelli, Toscana, ItalienSocietà Agricola La Mannella di Cortonesi Societá Semplice eller blot kaldt Cortonesi er vi stødt på her på bloggen før og nu var denne Brunello di Montalcino Poggiarelli i årgang 2015 fra Cortonesi netop næste vin i vinglasset.

Drunerne til denne Brunello kommer fra marken Poggiarelli i den sydøstlige del af regionen, hvor jordbunden på denne mark er stenet og rig på mergel. Vinen er ikke helt så traditionelt fremstillet som søstervinen Brunello La Manella. Fadlagringen varer her typisk omkring 36 måneder, hvoraf 12 måneder er på 500 liters franske tonnaux og efterfølgende 24 måneder på store brugte fade af slavonsk eg. Efter endt lagring er vinen tappet på flaske og lagret yderligere 12 måneder.

Det er også en vin, som jeg har smagt tidligere … nemlig i årgang 2013, men her er det altså 2015’eren, som denne aften blev vel nok blev den allerbedste vin.

I glasset er vinen også svagt lysere end foregående vin … har måske endda lidt småbrune kanter, men næsen byder på en æterisk mørk og gæret frugt. Det er kirsebær, blåbær, brombær suppleret med lidt medicinskab, landlige og animalske noter, våde fade, læder, tør jord, sorte trøfler, tobak, mælkechokolade, peber og mineraler. Hvor dufter det dog forfærdelig godt.

Smagen er tør med fin lethed og styret flot af italiensk, stram syre, grøn peber, solbær, brombær og klart mørkere end 2013’eren, men alligevel med syrligt bid … tæt, streng og straffende. Tørheden er vild og voldsom, så der mærker man virkelig, at vinen endnu er en knøs, ung og utæmmelig, men for pokker hvor står den skarp. Klart 5½ af de houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 599 kr., mens prisen er 519 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2016 Massimo Rivetti, Barolo, Piemonte, Italien

2016 Massimo Rivetti, Barolo, Piemonte, ItalienDer kom endnu en vin fra Massimo Rivetti på bordet og det var såmænd deres Barolo, som vi her smagte i en frisk årgang 2016.

Druerne til vinen kommer fra en 1 hektar stor mark i La Morra og fra 30 år gamle vinstokke i 450 meters højde. Vinen er lavet med spontangæring i rustfrie ståltanke ved 28 grader 12-15 dage, hvilket så er efterfulgt af eftermaceration et par uger mere, hvorefter vinen har lagret 24 måneder på store 25 hektoliter slavonske egefade og så yderligere 6 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er vinen klart lysere end de forrige mange vine og næsten på vej til at være helt transparent. Op af glasset strømmer det med violer, roser, læder, blomster, kirsebær, tranebær … herlig syrlig og parfumeret med eg, røg og fadnoter.

Munden fyldes næsten også med blomster og syrlig, ren frugt, ribs, hindbær, tranebær, tørhed, renhed, kalkagtige mineraler og en lille sødbitter note. Der er urter, tjære, masser af syre og stramme, unge og livlige tanniner. Selvom vinen fortsat bare er en knøs, snothvalp eller barnerumpe, så smager det totalt lækkert.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 289 kr. mens prisen er 245 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2015 Château Fleur Cardinale, Saint-Èmilion Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2015 Château Fleur Cardinale, Saint-Èmilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigNæste vin i rækken blev en vaskeægte Bordeaux, nemlig denne Saint-Èmilion Grand Cru Classé årgang 2015 fra Château Fleur Cardinale, der ligger lidt nordøst for Saint-Étienne-de-Lisse.

Château Fleur Cardinale drives i dag af Florence og Dominique Decoster. De havde en drøm om at eje et vinslot, så da det havde solgt deres porcelænsfabrik, så købte de i 2001 Château Fleur Cardinale, som indtil da havde solgt deres vin bulk til andre vinhuse, men det ændrede parret og har siden årgang 2001 solgt deres vine under eget navn.

Vinslottet stammer oprindelig tilbage fra 1819 og det kan dokumenteres, at der i hvert fald siden 1920’erne har været lavet vin på slottet. Dengang hed slottet dog Clos Bel-Air og var ejet af godsejeren Pierre Sarthou-Moutengou og  hans hustru Jeanne Marie Grué

Det nuværende navn Château Fleur Cardinale skyldes Jean-Louis Obissier, som købte slottet i 1975. Han var søn af borgmesteren i Villerouge-Termenes. Han havde en stor passion for raceheste og gav slottet navnet efter hans to elskede heste ved navn Fleur og Cardinale døde.

Florence og Dominique Decoster købte Château Fleur Cardinale fra Asséo-familien, der havde ejet godset siden 1982. Dominique havde netop solgt sin porcelænfabrik i Limoges. Han havde ejet den i 27 år og hertil flere andre virksomheder, men besluttede i 2000 at sælge dem alle og forfølge sin passion for vin.

Efter Dominique og Florence Decosters køb af slottet i 2000 har de foretaget store investeringer i slottet og kvaliteten af vinene er år efter år blevet mærkbart forbedret. Det har resulteret i, at slottet blev forfremmet til Grand Cru Classé allerede i 2006.

De hyrede kyndige rådgivere til at hjælpe dem med produktionen af vinene, bl.a. en landbrugsrådgiver … og så deres nabo, ønoligen Jean-Luc Thunevin, der driver ​​Château Valandraud. Siden har de også fået deres svigerdatter Caroline med i projektet. Hun er udlært indenfor Kedge Wine and Spirits Management Masters-programmet med en universitetseksamen i vinsmagning og står nu for salget.

Château Fleur Cardinale har samlet 23,5 hektar vinmarker fordelt på ikke mindre end 49 parceller, som er beplantet med 76% Merlot, 20% Cabernet Franc samt 4% Cabernet Sauvignon.

Vinstokkene er gennemsnitlig 40 år gamle og stilen hos slottet er forholdsvis moderne. Selvom vinhuset ikke er certificeret, så foregår vindyrkningen efter økologiske principper med stor respekt for naturen.

Vi har her deres vin i årgang 2015, lavet på 75% Merlot, 15% Cabernet Franc samt 10% Cabernet Sauvignon. Druerne er høstet med et udbytte på 37 hektoliter pr. hektar.

Hver druesort vinificeres separat, hvilket efter den manuelle høst sker i 17 koniske kar af rustfri stål med temperaturregulering. Først ligger druerne koldt ved 5 grader til udblødning, hvorefter gæringen sættes i gang … først den alkoholiske fermentering i 7 til 10 dage og derefter varm maceration i omkring 10 dage med daglig remontage.

Efter endt fermentering har vinen så lagret i slottets kældre, hvor vinen lagrer i nye franske egetønder i 12 til 14 måneder, hvorefter det endelig blend sker og vinen aftappes på flaske. Der er lavet omkring 115.000 flasker af vinen.

Herlig fin klassisk næse med brombær, sorte kirsebær og måske endda en smule solbær og en snert af lidt granatæbler, sød lakrids, grafit, kakao, runde og søde krydderier, karamel, jord, lidt mejeri og tørre grønne blade, tjære og syrlig tobaksrøg.

Smagsmæssigt har vinen god krop, struktur og har forholdsvis frisk frugt. er stram og stringent. Der er igen sorte kirsebær, kakao, bitter mørk chokolade, kaffe, tjære samt lidt peber. Der er finkornede og markante tanniner, god balance og den fremstår harmonisk.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 499 kr., mens prisen er 449 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2017 Massimo Rivetti, Barbera d’Alba Superiore Serraboella, Piemonte, Italien

2017 Massimo Rivetti, Barbera d'Alba Superiore Serraboella, Piemonte, ItalienDerefter – endelig – røg vi tilbage til Europa, hvor den første vin var denne 2017 Barbera d’Alba Superiore Serraboella fra det velkendte vinhus Massimo Rivetti.

Vinhuset har jeg skrevet om mange gange tidligere her på vinbloggen, så denne gang kigger jeg kun på Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella, som jeg har smagt tidligere … blot i årgang 2012. Vinen laves kun i de allerbedste år og endda udelukkende med de bedste druer fra den 1,5 hektar store marken Serraboella i 400 meters højde fravinstokkene, der er  omkring 60 år gamle.

Al høst og sortering foregår med hånden i små 20 kilos spande for at bevare druerne bedst muligt. I kælderen starter gæringen spontant med de i kælderen forekommende gærstammer. Processen foregår i temperaturstyrede ståltanke med hyppig overpumpning for at udvinde farve og polyphenolforbindelser.

Vinen lagres efterfølgende … dels i 20 måneder på små franske barriques, hvor en tredjedel er nye og delvis i 2.500 liter store egefade af slavonsk eg. I forbindelse med hele processen forsøger man at holde vinen så naturlig som muligt ved kun at bruge et absolut minimum af sulfitter. Vinen aftappes ufiltreret og lagrer derefter yderligere 6-8 måneder inden frigivelse til salg.

Næsen er herlig balsamisk, stram og lettere syrlig. Der er stor landlighed, syrlig mødding, tobak, let mentol og eukalyptus, fin og stram syre, grønne urter, papkasser, fadnoter som vanilje, kanel samt mælkechokolade, kaffe og grafit. Men det er ikke sødt eller fyldigt, for vinen har en fin kølighed.

I munden er vinen virkelig italiensk uden at blive for streng, for vinen er både cremet og blød, mens der nærmest ikke er tanniner. Syren er bare ren, fin og giver vinen en smuk balance sammen med saftighed, sødkrydrede elementer og en tæt krop. Samlet fremstår vinen ret blød og elegant. Det er fabelagtig Barbera.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 209 kr., mens prisen er 185 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Hook & Ladder Winery, Los Amigos Ranch Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2016 Hook & Ladder Winery, Los Amigos Ranch Cabernet Sauvignon, Californien, USAI det fortsatte oversøiske spor var næste vin 2016 Los Amigos Ranch Cabernet Sauvignon fra det amerikanske vinhus Hook & Ladder Winery.

Det er et hus, som jeg er stødt på tidligere, da jeg smagte deres 2018 Russian River Valley Estate Chardonnay.

Historien om Hook & Ladder Winery startede helt tilbage i  1970, hvor Cecil De Loach – en San Francisco brandmand – og hustruen Christine købte den lille vingård Barbieri Ranch i Olivet Road distriktet i Russian River Valley området. Det var deres ultimative udlevelse af en drøm om at blive vinbønder, selvom de ikke havde baggrund for hverken landbrug eller vindyrkning.

De købte vingården af  Louis Barbieri, hvis far Itilo Barbieri havde etableret vingården i 1905 og tilplantet vinmarkerne, men Cecil og Christine omdøbte gården til De Loach Vineyards.  De drev vinhuset økologisk og blev en slags pionerer i Russian River, hvor de var nogle af de første til at plant Pinot Noir.

I starten arbejdede Cecil sideløbende som brandmand, men måtte senere droppe jobbet og så fokusere 100% på vingården, som også blev større med løbende opkøb af flere marker og andre vingårde. I 2001 startede de finansielle problemer og i 2003 gik drømmen itu, da vingården gik konkurs og blev købt af Boisset familien fra Bourgogne for 17,5 millioner dollars.

Det gjorde dog ikke De Loach parret fattig, så i 2004 startede de C & C Wine Company, købte og solgte er par vingårde indtil de endelig i 2005 købte en vingård lige nede af vejen ikke langt fra deres gamle vingård. De navngav projektet Hook & Ladder med inspiration fra brandstigerne fra Cecils tid som brandmand.

Hook & Ladder Winery har selv omkring 26 hektar vinmarker i Russian River og 53 hektar fra Los Amigos Ranch i Chalk Hill, men derudover får de også druer fra Sweetwater Land & Cattle Co., som Cecil De Loach også er medejer af. Det selskab opdrætter kvæg og ejer også 375 hektar vinmarker i Russian River Valley.

Derfor sælges alle vinene heller ikke kun som Hook & Ladder, for vingården sælger også vine under fire andre brands, nemlig Hartman Lane Vineyards & Winery, Tuscan Ridge, Sweetwater og Four Rows.

I dag drives Hook & Ladder af Cecil De Loachs barnebarn Jason De Loach, som tidligere har været kældermester ved Dutton-Goldfield Winery og Balletto Vineyards & Winery.

Han laver vine som vel kan betegnes som semi-traditionel for området med fokus på naturen og arbejdet i marken. Det betyder fx naturlig gæring og en benyttelse af en andel helklasegæring og kun lagring på en mindre andel nyt eg, hvorfor vinene også er mere friske og elegante i stilen.

Denne Hook & Ladders Cabernet Sauvignon er en enkeltmarksvin fra den særlige Chalk Hill. Det er et omårde med en jordbund med kalkfarvet, vulkansk aske kendetegnet ved at frembringe elegante bordeauxblends med både struktur og underliggende mineralitet.

Chalk Hill, som er beliggende nordøst for Russian River, er generelt lidt varmere end Hook & Ladders marker ved Russian River vest for Santa Rosa, hvilket især begunstiger Cabernet Sauvignon.

Al høst og den efterfølgende selektering foregår ved håndkraft, hvorefter vinen gærer på naturlig vis. Efter endt fermentering er vinen lagret i 18 måneder på en kombination af fransk og amerikansk eg, hvoraf 15% er nye fade.

Duftmæssigt snakker vi mørke bær, engelsk lakrids, blæk, flæsk, bacon, våde fade, cigarkasser som en vaskeægte bordeauxvin og så pænt med fadpræg, vanilje, kanel, mælke chokolade, cafe au lait og en frugt med solbær, sorte kirsebær … fyldig, rar, varm og godt balanceret.

Smagen fortsætter indtrykkene fra duften med masser af fadnoter som vanilje og chokolade, virkelig blød, cremet, rund og venlig med saftige kirsebær, solblær, eg, røg, polerede tanniner og en syre, som har pondus og alligevel er til at snakke med. Det er et lækkert glas Cabernet Sauvignon.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen er 159 kr. ved 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger