2017 Weingut J. Neus, Ingelheimer Chardonnay R, Rheinhessen, Tyskland

2017 Weingut J. Neus, Chardonnay R, Rheinhessen, TysklandSidste sæt i Mr Rubys tvekamp mellem både tyske, fransk og oversøisk Chardonnay startede med Ingelheimer Chardonnay R 2017 fra Weingut J. Neus og den endte også med at blive aftenens samlede vinder.

Ligesom med Jülg, så har jeg også for et par måneder siden været til en onlinesmagning med vinmageren Lewis Schmitt fra den gamle smukke vingård på Bahnhofstraße i Ingelheim. Den smagning – og masser om vinhuset J. Neus – kan du læse om i mit blogindlæg Mr Rubys online vinsmagning med Lewis Schmitt fra Weingut J. Neus.

Ingelheimer Chardonnay R er lavet med druer fra vinstokke på marker, der ligger på den modsatte dal af Mainzer Berg, hvor Neus jo har sine topmarker Horn og Pares. Det er ifølge Lewis Schmitt en optimal placering til netop Chardonnay med en leret og kalkholdig jord.

Efter høst er vinen presses og har så gæret med halvdelen i rustfrie ståltanke og resten i 500 liter træfade … og sådan er vinen bagefter også lagret og vistnok i 12 måneder.

Det er en ekspressiv, eksplosiv vin … masser af duft, kraft og masser fylde, smørfed, tyk og svulstig, maskulin og siger åbenlys stolt; her kommer jeg. Der er nøddeagtige noter, modne æbler, pærer samt tropisk frugt, fersken, let asparges, citrus, vanilje og søde krydderier.

Smagen er lidt det samme, for her får du både i pose og sæk … først en stor krop med masser af oosh, kraft og bulder, men samtidig også  pænt slanke ben med en fremtrædende syre, kalket mineralitet, salt, røg og lidt nødder. Det er sgu fremragende. Det er ikke en feminin, let eller sart vin, men den smukke balance i smagen giver imidlertid en svævende fornemmelse sammen med det syrlige, faste og friske bid, så man kan ikke undgå at blive begejstret. Jeg gav 96 point.

Forhandles af Mr. Ruby, hvor en flaske koster 349 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2019 Weingut Jülg, Opus Oskar Chardonnay, Pfalz, Tyskland

2019 Weingut Jülg, Opus Oskar Chardonnay, Pfalz, TysklandDet 3. Chardonnay sæt sluttede med denne 2019 Opus Oskar Chardonnay fra Johannes Jülg fra Weingut Jülg … som jeg mødte i en onlinesmagning for under en måned siden.

Referatet fra den smagning og masser information om vinhuset kan du finde i mit indlæg; Mr Rubys online vinsmagning med Johannes Jülg fra Weingut Jülg.

Der smagte vi kun Johannes’ Spätburgunder vine, men den sympatiske og dygtige vinmager kan bestemt også lave hvidvine, hvilket jeg tidligere har erfaret og det er denne Opus Oskar Chardonnay et fint bevis på.

Vinen er opkaldt efter Johannes bedstefar Oskar Jülg, der i 1961 købte vingården i Schweigen. Han var på mange måder en visionær mand og ville af med sødmen, som var så udbredt i vinene fra både Tyskland og Alsace. Han ville producere tør vin.

Han havde et godt øje til Bourgogne og hentede både Pinot Noir samt Chardonnay kloner fra Bourgogne og plantede dem, selvom de på daværende tidspunkt ikke måttes dyrkes i Tyskland. Han indførte også ny eg, som af mange blev set på som en stor fejl. I dag lyder hans projekt ikke så vanvittigt, som det gjorde det helt sikkert i 1961.

Den burgundiske indflydelse kan I dag ses i både husets vine på Spätburgunder og Chardonnay, hvor det specielt for topvinene er de franske kloner, som anvendes … som nu også 2019 Opus Oskar Chardonnay.

Her kommer druerne nemlig alle fra marken Schweigener Sonnenberg på den franske side. Vinen er gæret og lagret på nye 500 liters franske Tonneau egetræsfade. Efter endt gæring har vinen lagret på fadet sammen med gærresterne i 8 måneder. Vinen har ikke gennemgået malolaktisk gæring.

I næsen var vinen bestemt ikke aftenens mest opulente vin, men selvom der både var fadpræg med vanilje ovenpå lidt pæretærte og fersken, så har vinen også en mere klar, ren og stringent side med grønne syrlige urter, estragon, mynte,  blomstervand, røg, brændt træ, fennikel og samtidig også sødme. Med luft i glasset åbnes der for sluserne, hvorved mineraliteten også bliver større og mere jernagtig elegant.

Men sjovt nok er smagen meget mere rund, blød og cremet end duften egentlig indikerede. Her er syren knap så dominerende, for der er mere finesse, venlighed … blid og lys feminin frugt, hvilket igen er pærer og fersken suppleret med krydret sødme og samtidig også salte mineraler. Jeg endte på 94 point, som omgående veksles til 5,5 store tomler.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 549 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2017 Kumeu River Wines, Hunting Hill Chardonnay, Auckland, New Zealand

2017 Kumeu River, Hunting Hill Chardonnay, Auckland, New ZealandDet 3. sæt i den store Chardonnay smagning startede med denne 2017 Hunting Hill Chardonnay fra Kumeu River Wines, der ligger ved den lille by Kumeu i Auckland … den øverste del af nordøen i New Zealand.

Historien om vingården startede i 1937, hvor det kroatiske par Mick og Katé Brajkovich rejste fra deres landsby Živogošće og slog sig ned i Henderson i den vestlige del af Auckland, hvor de sammen med deres søn Maté arbejdede i de lokale vinmarker og frugtplantager. I 1944 havde de sparet penge nok til at købe en ejendom i Kumeu med en lille vinmark.

Det blev vingården, som dengang blev kendt som San Marino Vineyards og selvom Mick døde i 1949, så fortsatte Maté og Katé driften … senere med hjælp fra Matés kone Melba, hvis bedsteforældre også var immigreret til New Zealand fra Kroatien.

I løbet af 1960’erne fik parret fire børn … Michael, Marijana, Milan og Paul, som voksede op med vin og som voksne kom med i driften, men det var først i slutningen af ​​1970’erne og starten af ​​1980’erne, at vingården fik sin helt store succes. Det skete, da man gik væk fra de hybrid druesorter, som man hidtil havde anvendt og til mere kendte sorter som Sauvignon Blanc, Chardonnay, Merlot og Cabernet Franc.

I 1983 besøgte sønnen Michael Frankrig og blev begejstret for bourgognevinene, så da han kom retur, så begyndte de straks at eksperimentere med burgundiske vin under navnet Kumeu River. I de efterfølgende år satsede de så meget på den type vin, at de også ændrede vingårdens navn til Kumeu River Wines.

Det er især husets hvide Chardonnay vine, som vinder stor anerkendelse og fx har den gode Robert Parker sagt om Kumeu River Wines; Producing New Zealand’s Greatest Chardonnays, Not To Mention The World’s.

I dag drives vingården fortsat af de 4 søskende med hvert deres ansvarsområde, hvor Michael er vinmageren, Paul står for salg til udlandet, Marijana for markedsføring og Milan har ansvaret for vinmarkerne, mens deres mor Melba har haft det overordnede ansvar siden Maté Brajkovich døde i 1992.

Brajkovich familien har samlet 30 hektar egne marker, men får derudover druerne fra 10 hektar hos lokale vinavlere. Det betyder en årlig produktion på omkring 250.000 flasker vin og det er næsten udelukkende på Chardonnay og Pinot Noir … samt lidt på Pinot Gris.

Her smager vi deres 2017 Hunting Hill Chardonnay, hvor druerne kommer fra vinmarken Hunting Hill, som første gang blev beplantet tilbage i 1982 og genplantet i 2000. Druerne er høstet manuelt og derefter presset uden afstilkning. Gæringen er sket i egefade alene med druernes naturlige gærceller efterfulgt af malolaktisk gæring og så lagring på egefadene i 11 måneder.

Duftmæssigt er det en meget fyldig, fuldfed, fadfed og nærmest flæsket vin med lidt bacon, brunet smør, pæn koncentreret sødme, eksotisk frugt med både fersken, modne abrikoser, pærer, æbler og citronskal, svagt lidt vanilje, men fadpræget er sgu egentlig meget afdæmpet og fint. Der er også lidt nødder, brunkål og søde krydderier.

Smagsmæssigt er det lidt samme historie, for det er en blød, fyldig og smørcremet Chardonnay, rund, opulent med rig frugt som pærer, lemon og saftige fersken og salte popkorn. Samtidig har vinen en fin, levende og stram syre med masser af mineralitet. Det er en vin, som læner sig sindssygt meget op af de burgundiske slægtninge.

Forhandles af FineWines, hvor en flaske koster 359 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2017 Benjamin Leroux, Chassagne-Montrachet 1er Cru Les Embazées, Bourgogne, Frankrig

2017 Benjamin Leroux, Chassagne-Montrachet 1er Cru Les Embazées, Bourgogne, FrankrigI midten af 2. sæt spottede jeg igen, at der nu var bourgogne i glasset. Det var nemlig en 2017 Chassagne-Montrachet 1er Cru Les Embazées fra Benjamin Leroux.

Jeg har tidligere drukket vin fra Benjamin Leroux og været over the moon over hans vine, som dog også er sindssygt dyre og ofte koster over 1.000 kr.

Bejamin har altid arbejdet med vin og allerede i 1990 begyndte han som ung 15-årig at arbejde som lærling på det berygtede Domaine du Comte Armand under Pascal Marchand. Dette arbejde inspirerede ham til at tage bachelorgrad i ønologi og rejse ud i verdenen.

Han arbejdede der i korte perioder hos Drouhin i Oregon, Château Cos d’Estournel i Bordeaux samt Giesen i New Zealand, hvorefter han i nogle år arbejdede hos forskellige producenter i Bourgogne.

I 1999 fik han igen arbejde hos Comte Armand i Pommard, men denne gang som vinmager. Der har han været ansvarlig vinmager i over 15 år, men startede sideløbende i 2007 sit eget vinhus i Beaune med produktion af vine lavet fra opkøbte druer fra vinavlere, som han har et tæt forhold til.

Det siges, at starten som selvstændig producent blev hjulpet undervejs af en engelsk investor, som tilbød Benjamin at rejse den nødvendige kapital, og det tilbud var Benjamin ikke sen til at tage imod.

Den lille vingård drives fra en lille kælder i midten af Beaune og  koncentrerer sig hovedsagelig om vine fra Volnay og Puligny med stor vægt på økologisk og biodynamisk produktion … en praksis, som han også var med til at indføre hos Comte Armand i 2005.

Han er yderst biodynamisk i sin tankegang og følger ikke Rudolf Steiner principper for at være moderne, men fordi han har testet af hvordan det påvirker vinen. Forskellen på at behandle vinen i en 18 dages cyklus eller følge månens 28 dages cyklus, som biodynamisk tilgang foreskriver. Ifølge Benjamins forsøg, så påvirker det tanninerne i særdeles positiv retning.

I dag ejer Benjamin Leroux også selv nogle vinmarker … primært i Cote de Beaune, herunder nogle parceller i Batard Montrachet og Meursault Genevrieres, men opkøb er svært på grund de sindssygt høje priser på vinmarker i Bourgogne. Men samlet råder Benjamin i dag over omkring 30 hektar vinmarker, men mest via leje.

Denne Chassagne-Montrachet 1er Cru Les Embazées er fra marken Embazees, der ligger sydvest i området på grænsen til Santenay lige under Les Baudines og over Tête du Clos. Vinen er lavet helt klassisk og ved lagring på barriques er der anvendt 10% nye fade.

I næsen er vinen pænt landlig … klart den mest animalske af aftenens vine so far. Den er også mere maskulin og svulstig end forrige hvide bourgogne med frisk og saftig eksotisk frugt, fersken suppleret med pærer og modne æbler, syltede citroner, lime, vanilje, toast, ristede mandler, hvide blomster, æteriske olier og saltede mineraler.

Smagen har dog samme lette, æteriske cremethed, som hos Girardin, blot en kende mørkere. Der er honningcreme, pæretærte med fløde, æblemost og så smelter den nærmest i munden. WAUW. Der er oss’ syltede citroner og så en sprød og fyldig syre, der giver en fin tekstur, skarphed og præcision. Det er kompleks med mange lag og igen bliver jeg sgu begejstret med 97 point, hvilket jeg så veksler til underkanten af 6,5 tomler.

Forhandles af Mr. Ruby, hvor en flaske koster 699 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7    half_thumb

2018 Sandhi Wines, Sanford & Benedicte Chardonnay, Californien, USA

2018 Sandhi Wines, Sanford & Benedicte Chardonnay, Californien, USAI næste sæt startede vi med denne 2018 Sanford & Benedicte Chardonnay fra det californiske vinhus Sandhi Wines.

Vinhuset ligger i Lompoc omkring 10 kilometer nordvest for Solvang og vel omkring 150 fra Los Angeles.

Sandhi Wines er en lille producent, der er grundlagt i 2010 af Rajat Parr, vinansvarlig i Michael Mina Restauranterne, samt vinmageren Sashi Moorman. Han havde tidligere arbejdet for Stolpman og lavet sit helt eget vinhus Piedrasassi i 2003.

Siden 2013 har han også – udover Sandhi Wines – været medejer af Domaine de la Côte. I Sandhi Wines laver de to vinnørder en række vine fra udvalgte vinmarker fra Sta. Rita Hills i Santa Barbara County … og alene vine på Chardonnay og Pinot Noir.

Sanford Winery var desuden det første stop for Miles og Jack i kult-filmen Sideways … filmen der fik verden til at åbne øjnene op for Pinot Noir fra USA.

Her smagte vi altså hans Sanford & Benedicte Chardonnay, hvor druerne kommer fra marken Sanford & Benedict, der oprindelig er plantet tilbage i 1971 af Richard Sanford.

Druerne er alene presset minimalt for at få den reneste saft og gæringen er sket på den naturlige gær i gamle egetræsfade samt cementtanke og efterfølgende lagret på egetræsfadene i 8 måneder. Ingen klaring eller filtrering ved aftapning.

I næsen godt med fylde, godt med fad, men bestemt ikke overdone Chardonnay. Der er træ, tørt træ, sandeltræ, blomsterpollen, pærer, fersken, røg, blide urter, mere mineralsk end de forrige og en sjov lille slagside, nærmest med ymer og sur mælk, lemon, mynte og måske endda lidt nødder.

Smagsmæssigt har vinen en flot tørhed og slet ikke en dyb, fyldig eller tungsindig krop, men der er godt med friskhed og en beskeden smørtung indgang i munden. I stedet har vinen en frisk, skarp samt nærmest syrlig smag, men med varme i glasset kommer der flere og flere aromaer. Der er grape, lemon, pærer og fersken, kalkede noter samt en fin inderlighed … og måske lidt uretfærdigt, at vinen endte sidst denne aften, for det er sgu et godt glas Chardonnay.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 699 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2017 Weingut Bernhard Huber, Malterdinger Chardonnay Alte Reben, Baden, Tyskland

2017 Weingut Bernhard Huber, Malterdinger Chardonnay Alte Reben, Baden, Tyskland Sidste vin i første sæt var tysk og fra en gammel kending i form af Weingut Bernhard Huber og det blev med hans Malterdinger Chardonnay Alte Reben i en årgang 2017.

Allerede tilbage i september 2016, hvor vi besøgte Weingut Bernhard Huber fandt vi ud af, at selvom vingården er kendt for deres fabelagtig Spätburgunder vine, så laver de også fantastiske hvidvine. Mit besøg kan du læse om i indlægget Besøg hos Weingut Bernhard Huber … den dygtige specialist i Malterdingen. Under besøget faldt vi faktisk for er en fed og voluminøse Weißer Burgunder, som vi endte med at købe.

Bernhard Huber døde desværre i 2014 efter en kort periode med kræft. I dag er det hans enke Barbara Huber, som driver huset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn … her specielt sønnen Julian Huber.

Julian har videreført og endda også sammen med vinproducenter som Friedrich Keller og Tobias Knewitz startet en erfa-gruppe, der fokuser på Pinot Noir og Chardonnay vine inspireret af Bourgogne og anvender disse erfaringer i sine vine … og de to druer er da også vinhusets primære fokus.

Selvom Spätburgunder fylder omkring 65% af Hubers marker – og Chardonnay 15% – så dyrker Julian også en række andre druer som fx Weißburgunder, Grauburgunder, Auxerrois, Freisamer, Müller-Thurgau og Muskateller … ja faktisk satser Julian en del mere på hvidvinene end hans far gjorde.

Hans mål er at få hvidvinene op på samme niveau som husets rødvine, hvilket bl.a. sker ved at lave vinene slankere og derfor laves de fleste af hvidvinene alene på rustfrie ståltanke, selvom de store vine på Chardonnay også lagrer i egetræsfade som de franske forbilleder.

Og det er jo netop sådan en fætter, som vi her har i glasset … 2017 Malterdinger Chardonnay Alte Reben lavet med spontangæring på druernes naturlige gærceller og efter endt fermentering lagret på franske barrques … hvor lang tid fremgår dog ikke. Vinen har 2,5 gram restsukker pr. liter.

I næsen er vinen langt mere eksplosiv end de to foregående … der er mere skrald på, mere opulent eller småfed og svulstig, parfumeret og så har den også godt med fadpræg, gær, toast, ristede noter, røg, brunet smør samt vanilje og blomster. Frugtmæssigt snakker vi dåsepærer og abrikos.

Smagsmæssigt er vinen dog langt mere ren, fast og kølig med en syrlig saftighed, rustik og ren frugt, hvor der er også pærer, abrikos, citroner og lemon. Der er klart lidt kalkede noter, salt, bitterhed, men mest af alt en skarp citronsyre, som giver en livlig, frisk og nærmest helt umoden vin med en mineralsk eftersmag. Man får med Malterdinger Chardonnay Alte Reben både stor fed duft og kølig, frisk og skarp smag. Flot.

Forhandles af Mr Ruby, hvor denne koster 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2018 Pierre Girardin, Chassagne-Montrachet, Bourgogne, Frankrig

2018 Pierre Girardin, Chassagne-Montrachet, Bourgogne, FrankrigDenne Chassagne-Montrachet fra vinhuset Pierre Girandin gav øjeblikkelig englefryd, lykke og henrykkelse i min mund. Jeg fik et hurtigt flashback til Vincent Dancer Chassagne Montrachet, som jeg smagte et par uger tidligere. Nam.

Girardin familien har været vinbønder i Bourgogne siden 1570, men det var først i 1960’erne, at huset reelt fik sin egen identitet og startede med at flaske, markedsføre og sælge egne vine. Det skete, da Jean Girardin overtog driften på vingården, som dengang var på 12 hektar.

Da han senere i 1981 gik på pension, så blev vingården delt, hvorved hans 3 sønner Yves, Vincent og Jacques hver fik 3 hektar marker og delingen har medført, at Girardin familien og navnet i dag er udbredt i Bourgogne.

Således har jeg tidligere smagt og skrevet om vin fra både Jacques og Justin Girardin, der er drives af Yves’ bror Jacques og dennes søn Justin. Men derudover findes der også Domaine Aleth Girardin samt Domaine Vincent Girardin fra samme familie.

Og Pierre Girardin er netop søn af Vincent Girandin og dermed 13. generation i familien og nærmest opvokset i sin fars vinkælder og har dermed fået bourgognevin ind med modermælken.

Da Vincent Girardin solgte sin ejendom i 2011, så beholdte han 4,5 hektar af sine bedste parceller, som skulle overdages til sin søn, når han var klar til at lave vin. Og siden 2017 har Pierre således lavet sine egne vine.

Vingården ligger i Meursault og det er primært her husets egne marker ligger, bl.a. Meursault Narvaux, Puligny 1er Cru la Folatières og Batard-Montrachet suppleret med langvarige kontrakter med en række andre vinavlere. Samlet er det således 4,5 hektar og det betyder en produktion i dag på 80.000 flasker årligt.

Pierre dyrker sine marker økologisk og flere af de tilknyttede vinavlere driver også deres marker økologiske, men nogle få er ikke certificerede, så derfor er han endnu ikke certificeret økologisk. Det er dog målet, efterhånden som andelen af egne besiddelser vokser. Pierre ejer i dag 4,5 hektar og vil gerne op på 8 hektar.

Nå, men her smagte vi så Pierres 2018 Chassagne-Montrachet som aftenen Chardonnay vin nummer to. Druerne til vinen komme fra 45 år gamle stokke. Vinen er spontangæret og lagret på  specielle 456 liters egetræsfade, hvoraf 15% er nye fade.

I næsen er det blidt, feminint, formfuldendt, raffineret, fint og smukt med et let og luftigt aftryk af honning, nødder, røg, toast, våde fade, blomster, fersken, pærer og vanilje. Alt er bare så perfekt, luftigt og æterisk. Med mere luft i glasset bliver fadpræget lidt tydligere.

Smagsmæssigt er det flyvende og svævende .. så elegant og frugten er også let til bens, syren kontrolleret og kompleks. Hvis vinen var en græsplæne, så er vi klart på greenen, hvor græsset er kort, ensartet,  velplejet … ikke et græsstrå vender forkert. Frugten er igen fersken, pærer og let aftryk fra citroner. Det hele leveres cremet og nærmest mundsmeltende, men samtidig med stram syre … lidt som en legesyg drillende, yndig blondine ude på sjov. Smuk vin.

Forhandles af Mr. Ruby, hvor en flaske koster 799 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7    half_thumb

2018 Neudorf Vineyards, Moutere Chardonnay, Nelson, New Zealand

2018 Neudorf Vineyards, Moutere Chardonnay, Nelson, New ZealandFørste Chardonnay i glasset til Mr Rubys store Chardonnay smagning viste sig at være den totalt anmelderroste Moutere Chardonnay fra huset Neudorf Vineyards i New Zealand.

Neudorf Vineyards ligger en kilometers penge nord for den lille by Upper Moutere i Nelson vinområdet i den nordligste del af Sydøen … lige ved den tasmanske bugt.

Neudorf Vineyards ejes og drives af Tim og Judy Finn. De var oprindelig et par rigtige hippier, som købte vingården i 1978 uden moderne bekvemmeligheder … kun elektricitet i få værelser, intet varmt varm og alene et gammelt brændefyr og tilsvarende brændekomfur.

På det tidspunkt var vine fra New Zealand ikke var særligt kendte, men Tim og Judy var besat af bevægelsen “tilbage til jorden” … som et mildt oprør mod materialismen samt en drøm om at lave smukke vine.

Tim Finn var egentligt forsker ved Ruakuras landbrugsforskningscenter i Hamilton med speciale i dyreadfærd. Han havde bl.a. studeret sygdomme og social adfærd i malkekvægsbesætninger i New Zealand, hvor besætningerne var blevet større og større.

Det var dog ikke dyrene, som havde hans allerstørste interesse, men derimod vin og bæredygtig vinproduktion. Og det var baggrunden for beslutningen om købet af den gamle og primitive ejendom.

De startede med et par hektar vinmarker, men da der ikke var nogle traditioner i området, så de måtte prøve sig frem med forskellige druesorter. Merlot, Cabernet Sauvignon, Chenin Blanc og Muller Thurgau duede ikke, men det gjorde Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling samt Pinot Noir.

Men med hjælp fra naboer, venner samt gode ansatte, så blev vinene i succes. Mange eksperter regner endda vinhuset blandt de fem bedste huse i New Zealand. Neudorf Vineyards er i dag specielt kendt for deres Chardonnay baserede vin Nelson Moutere.

Det er en vin, som er med i Neil Beckett’s antologi; 1001 vine, du skal smage, før du dør. Den er baseret på bidrag fra ikke færre end 45 hovedsageligt britiske og amerikanske vineksperter. Det er en vin, som i årgang endda har fået de magiske 100/100 point af MW Bob Campbell.

Men udover Chardonnay producerer også fremragende Riesling, Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Ægteparret har sammen med vinmagerne Todd Stevens og Simon McQuire meget stor fokus på at opnå kvalitet, bl.a. er et lavt årligt udbytte normalt for Neudorf Vineyards.

Man har øje for udbyttet og hvert år fjernes hver anden række på vinmarkerne og to nye rækker plantes i stedet. Dette sikrer, at der opnås et højere antal kvalitetsdruer pr. hektar.

Neudorf har i dag samlet 33 hektar vinmarker to steder i området, nemlig hjemme ved Moutere og så ved Brightwater, syd for Nelson mellem floderne Waimea og Wai-iti.

Neudorf Vineyards 2018 Moutere Chardonnay er lavet med druer fra de vinstokke, som Tim Finn plantede på Home Vineyard tilbage i 1978. Med årene er rødderne nået 5-6 meter ned i den mineralske jord. Udbyttet er i dag er lavt, men som alle Neudorfs marker dyrkes stokkene med stor kærlighed og respekt for naturen.

Drueklaserne presses hele, hvorefter saften gærer spontant alene med druernes egen vilde gær. Efter endt fermentering og derudover malolaktisk gæring, så er vinen lagret 10-11 måneder på franske egefade, hvoraf 10-15% er nye fade.

I næsen er det bestemt ikke en overfed, overoaked Chardonnay … måske endda mere til den lidt neutrale side, lidt krydret, har nogle nødder og så tropisk frugt med fersken, abrikos, melon og modne æbler, suppleret med saltvandagtige noter.

Smagsmæssigt er vinen lidt som duften … beskeden og neutral, sådan let krydret samt grape, lemon som de noter, der dukker først op. Det er egentlig meget cremet, men stikker ikke så dybt og derved bliver vinen sådan nærmest let vandet, men har skam fin smag med æbler, æblemost, grøn lakrids, fennikel og samlet set ganske venlig. Vi ligger lige i spændingsfeltet mellem 5 og 5,5 tomler.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 658 kr., mens prisen er 494 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Houlberg til Mr Ruby smagningen … hvor står tysk Chardonnay?

Jacob aka Mr Ruby havde efter coronatågen var lettet bare en smule hurtigt arrangeret en realtime, real-life og total Old Fashion analog  vinsmagning i sine hyggelige lokaler.

Temaet var; Hvor står tysk Chardonnay? Her skulle en perlerække af Mr Rubys tyske vine i kamp med store Chardonnay vine, selvfølgelig først og fremmest fra Bourgogne, men også andre lande som New Zealand, USA og Argentina.

Den danske forsommer var fortsat kold, så Jacob havde rykket smagningen fra smagelokalet ovenpå til butikslokalet nedenunder, således der var plads til de 10 personer. Jeg ankom et par minutter for starten kl. 17.00 og var selv kørende denne gang og måtte således spytte … men sådan er livet jo en gang imellem.

Den rene Chardonnay smagning var en blindsmagning … dog kendte vi alle, hvilke vine, som vi skulle smage, men vi kendte imidlertid ikke rækkefølgen. Men der var samlet 12 vine … 5 tyske og 1 bourgogne fra Mr Rubys eget sortiment, en bourgogne udefra og så var en oversøiske også fundet ude i byen.

På en liste kunne vi således se, hvilke vine vi skulle igennem, men spørgsmålet var blot, hvilke vine smagte vi hvornår?

Vinene blev smagt i 4 sæt med 3 vine i hver og vi skulle – som vanligt afgive point til hver vin efter 100 point skalaen. Alle vinene var sirlig pakket ind i sølvpapir, blandet og for en sikkerhedsskyld gik vi alle ovenpå, mens Jacob skænkede hver sæt.

Vinsmagningen

Jacob startede med en velkomst … en lille indflyvning til aftenens smagning og lidt om reglerne. Derefter røg vi hurtigt ovenpå, men de første 3 vine blev skænket. Så var vi ligesom i gang.

Samlet smagte vi de 12 vine i denne rækkefølge:

Efter hver vi har jeg skrevet min karakter og derefter det samlede gennemsnit, som hver vin opnåede. Det betød med andre ord, at det var tyskerne, der denne aften løb med guld og sølv, da de 5 vine med de samlede højeste karakterer blev:

  1. 2017 Weingut J. Neus, Chardonnay R, Rheinhessen, Tyskland
  2. 2018 Winzerhof Stahl, Sonnenstuhl Chardonnay Grande Reserve, Franken, Tyskland
  3. 2018 Pierre Girardin, Chassagne-Montrachet, Bourgogne, Frankrig
  4. 2017 Benjamin Leroux , Chassagne-Montrachet 1er Cru Les Embazées, Bourgogne, Frankrig
  5. 2017 Kumeu River, Hunting Hill Chardonnay,  Auckland, New Zealand

Min egen top 5 blev imidlertid de 3 bourgogner med Pierre Girardins Chassagne-Montrachet som bedste. De blev så efterfulgt af J. Neus og Bernhard Huber.

Jeg synes også, at det gik hæderligt med at gætte land … havde 8 rigtige bl.a. de 3 bourgogner, mens det dog straks blev meget mere  svært, da vi så – inden alle vinene blev afsløret – skulle forsøge at sætte producent på de enkelte vine.

Men igen må man bare konkludere, at niveauet på tysk Chardonnay er imponerende og samlet endte tyskerne også på førstepladsen, da de tyske vine i gennemsnit opnåede 94,2 point, bourgognevinene 94 point og de oversøiske 93,3 point, hvis de blev puljet sammen.

Og så har vi endda ikke snakket pris, for vinderen fra J. Neus koster 349 kr,, mens min vinder Pierre Girardin Chassagne-Montrachet så koster 799 kr. Dermed kan du få 2 flasker Neus for samme penge … og så har du endda håndører til lidt snolder 🙂

Kvikke Anne Sofie var endda så begejstret for Neus, at hun gav 100 point til vinen og min sidemand Jesper spottede med det samme, at det var Neus … men han er også inkarneret Neus fan. Men det kan man sgu også godt forstå.

Jeg har selvfølgelig linket til mine nærmere beskrivelse af hver vinhus inklusiv mine nøjagtige, sirlige, ultrapræcise, punktlige og syreskarpe smagsnoter for de enkelte vine. Et par af vinene havde jeg smagt før, så der har jeg altså blot linket til mine tidligere beskrivelser.

Vi sluttede aftenen med lidt ost, pølser og brød … og dertil selvfølgelig lidt af slanterne fra blindsmagningen. Fantastisk aften med 12 top Chardonnay vine.

2017 Brotherhood Winery, Pinot Noir, New York State, USA

2017 Brotherhood Winery, Pinot Noir, New York, USADenne Pinot Noir fra vinhuset Brotherhood Winery var eneste rødvin ved den spændende New York State of Wine Cool Climate Wines Masterclass og samtidig sidste vin.

Dermed bevægede vi os til Hudson River området, der ligger lige nord for New York City. Brotherhood Winery kan man nemlig helt præcis finde i byen Washingtonville og det er efter sigende det ældste vinhus i hele USA og grundlagt tilbage i 1839 af skomageren John Jaques, der allerede i 1824 begyndte af dyrke druer i sin baghave i netop byen Washingtonville,

I 1835 havde han etableret et større firma, der solgte sine druer på markedet i New York City. Men priserne faldt, så begyndte Jaques i stedet at fremstille vin og sendte i 1839 den første vin på markedet under mærket Blooming Grove Winery.

Jaques familie drev vinhuset frem til 1886, hvor det blev købt af vinhandleren Jesse M. Emerson og hans søn Edward. De var også agenter for det religiøse samfund Brotherhood of New Life, så de omdøbte vinhuset til Brotherhood Wine Company for at udnytte succesen med Brotherhoods omdømme.

Emerson familien ekspandere vingården bl.a. med tilbygning af større vineri og underjordiske hvælvede stenkældre for at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel efter bordvine, brandy og sherries og destilleret spiritus.

De startede også med at lave en række mousserende vine efter det fransk methodé champenoise metoden, opkøbte flere vinmarker og lavede et hovedkontor i New York City. Den store succes fortsatte faktisk helt frem til 1920, hvor spiritusforbuddet blev vedtaget.

Efter forbuddet reorganiserede Edward Emerson og den nye partner Louis L. Farrell sig som The Brotherhood Corporation med fokus på altervin og medicinske vine, men i 1924 døde Emerson, så Farrell fortsatte virksomheden, som dog led også knæk under den store depression.

Louis L. Farrell døde i 1947 og overlod ejerskabet til sin søn Louis Farrell Junior, som dog desværre døde i en tragisk ulykke 3 måneder efter. Dermed gik ejerskabet videre til fætteren Francis L. Farrell, der sammen med sin kone Eloise ændrede vinhuset og starte en markedsføring af Brotherhood som Amerikas ældre vingård og samtidig satsede på vinturisme med gratis smagninger og ture.

Farrells arrangerede temafester og masser af begivenheder, som årligt trak hundredetusinder til vingården og gjorde Brotherhood mærket kendt for alle amerikanske forbrugere.

I løbet af 1980’erne kom vinhuset dog i økonomiske problemer og det endte i 1987 med, at det blev solgt til den chilenske Cesar Baeza i et partnerskab af lokale forretningsmænd, som fortsatte Francis L. Farrells strategi med storslåede, legendariske fester og skabte nye begivenheder, herunder daglige historiske ture.

I 1999 ødelagde en omfattende brand næsten Brotherhoods historiske bygninger, men heldigvis blev hverken vineri eller de underjordiske hvælvede kældre skadet, så salget fortsatte og genopbygningen begyndte straks. I 2000 blev Brotherhood Winery udpeget til et historisk vartegn og officielt føjet til New York State fredede historiske steder.

Siden 2005 har Brotherhood Winery været ejet af et partnerskab mellem Cesar Baeza, Luis Chadwick og Pablo Castro, som har dybe rødder i vinproduktionen i Chile. De har siden investeret massivt i vinhuset og bl.a. opgraderet vineriet, øget tankkapaciteten og så startet med at plante nye vinstokke. De har også bygget en ny kæmpestor restaurant og renoveret alle bygninger.

Vinhuset har – så vidt jeg kan se – selv 40 hektar vinmarker, hvor de fleste ligger i Hudson River området, men Cesat Baeza har åbnet siden 1987 købt marker på Long Island,.

Men derudover opkøber Brotherhood også druer fra andre vinavlere, for deres produktion ligger i dag på 800.000 kasser vin hvert år. En af disse vine er så denne Pinot Noir, som faktisk ikke er lavet med druer fra Hudson River området, men faktisk fra druer fra Finger Lakes opkøbt hos flere forskellige vinavlere.

Der er ikke vildt mange oplysninger om produktionen, men vinen er lavet med forholdsvis varm gæring, en blid håndtering, malolaktisk gæring og så lagring på egefade … hvor lang tid fremgår dog ikke.

Hold nu op for en dejlig duft … omgående tænker jeg faktisk på tysk Spätburgunder eller måske endda burgundiske tanker, for der er et vist fadpræg, men fortsat i kølig stil med blide kirsebær, hindbær og granatæbler. Der er også grønne blade, kul, tør træ og let eukalyptus.

Smagen er også meget smooth, blød med let fedme, men den har faktisk tilstrækkelig syre og frisk frugt med kirsebær, hindbær, jern og egentlig både grøn og mineralsk … har således dejligt europæisk snit med svagt bid, lidt alkohol og en rustik kant. Men det er altså fantastisk Pinot Noir, så man bliver da glad.

Forhandles af americanwine.dk, hvor en flaske koster 125 kr.

Vinanmeldelse 5/7    

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger