Tag-arkiv: Sud-Ouest

Sud-Ouest aka Sydvestfrankrig vinregionen ligger både øst og syd for Bordeaux … helt fra Bergerac i nord til baskerlandet og den spanske grænse mod syd og er spredt over 13 departementer ud af Frankrigs i alt 96 departementer.

Så det er et ganske stort område, men vinområderne ligger spredt som små øer i et arealmæssigt stort område med påvirkning af både Bordeaux, Langedoc, Roussillon, Rhône og Spanien.

Men vinmæssigt er Sud-Ouest imidlertid noget mindre end fx Bordeaux … i Sud-Ouest er der samlet 47.000 hektar vinmarker mod knap 120.000 hektar i Bordeaux.

Det var romerne, som startede med at dyrke vin i Sud-Ouest og fik en blomstrende handel med vin … faktisk længe før der blev plantet vinstokke i Bordeaux. Generelt var det sydvestlige område mere gunstig for vinproduktion … der var varmere end i Bordeaux, hvilket betød en tidligere høst og stærkere alkohol i vinene.

Vinhandel blev dog næsten udslettet i det 8. århundrede, da enten vikinger eller muslimer, som bosatte sig i Spanien og Septimania, plyndrede både byer og klostre, befæstede havnene og dermed næsten stoppede al vinhandel.

Og netop afskibningen af vinene var afgørende. Således blev vinene fra Sud-Ouest senere primært afskibet fra Bordeaux by til markeder langs Atlanterhavskysten.

Afskibningen blev også årsagen til, at det blev Bordeaux, som trak det længste strå … og Sud-Ouest fik det meget svært. For i takt med, at Bordeaux voksede, så indførte vinkøbmændene – der så vinene fra Sud-Ouest, som en trussel mod deres økonomiske interesser – i 13 og 14-hundrede tallet et sæt regler Police des Vins, som favoriserede Bordeaux vinene.

Police des Vins regulerede brugen af havnen i Bordeaux, således vinene fra højlandet aka Sud-Ouest først kunne sælges, når størstedelen af vinene fra Bordeaux var solgt. Det betød, at vinene fra Sud-Ouest strandene i pakhuse i uger eller måneder, førend de måske senere kunne sælges til langt lavere priser.

Denne situation blev reelt først løst i 1773, hvor Louis XVI ophævede Bordeaux’s privilegium, men da er løbet allerede kørt … Bordeaux vinene havde vundet slaget og Sud-Ouest har siden levet i skyggen af nok verdens mest berømte vinregion.

Det blev forværret af vinlusen phylloxeras hærgen i 1800 tallet, og den ramte Sud-Ouest meget hårdt. Selvom Bordeaux allerede havde taget førertrøjen på dette tidspunkt, så var Sud-Ouest alligevel dengang fortsat et af de vigtigste vinområder i Frankrig, men det fik phylloxera ændret … området blev skubbet yderligere ud i kulden og er i dag vel nok det mest oversete vinområde i Frankrig.

Sud-Ouest har lidt simplificeret 4 regioner, som er de vigtigste, nemlig Dordogne/Bergerac i nord, Lot/Garonne, Gascogne samt Béarn/Basque.

Regionerne er meget klimatisk forskellige, så nogle steder er der fastlandsklima, mens andre har decideret kystklima. Nogle steder regner det voldsomt, mens andre har det tørt og varmt.

Denne store variation giver sig naturligvis udslag i vinene, som kan være alt fra dybe og mørke til lette, frugtrige og lyse. Det er måske også en af årsagerne til, at Sud-Ouest kan være lidt svær at blive rigtig klog på.

  • Dordogne/Bergerac. Området betragtes lidt som lillebror til Bordeaux, og der bruges stort set også samme druetyper. Vinene er også dem, som minder mest om Bordeaux. Som Bordeaux er delt af Gironde floden, så er Bergerac delt af Dordogne floden. Og lige som i Bordeaux er vinene fra de to breder forskellige … dem fra den højre bred er blødere med større finesse end vinene fra venstrebredden.
  • Lot/Garonne. Nogle kalder området det centrale Sud-Ouest og det omfatter bl.a. appellationen Cahors, hvor vi mest støder på den traditionelle Auxerrois aka Malbec drue, som giver garvesyrerige, mørke og næsten sorte vine. Ellers er området præget af de gængse druer fra Bordeaux samt en smule vine på Tannat. Lot/Garonne er samtidig højborg for gamle, nedarvede traditioner omkring vinproduktion, hvilket – sammen med områdets terrior – giver vinene et særpræg, som kun har meget lidt til fælles med Bordeaux.
  • Gascogne. Her er der alene 3 større appellationer, nemlig Côtes de Saint-Mont, Tursan og Madiran. Med ellers er området nok allermest kendt for at rumme det store Armagnac distrikt, som producerer den velkendte druebrændevin. Armagnac var også det område, hvorfra d’Artagnan drog ud omkring år 1630 for at søge berømmelse og lykke hos kongens musketerer, men det er jo en helt anden historie.
  • Béarn/Basque. Området Béarn/Basque er det sydligste af de 4 områder og omfatter 3 AOC’er, nemlig Béarn, Jurançon og Irouléguy. Det ligger helt ned mod Pyrenæerne. Det er herfra, at béarnaisesaucen stammer fra, og vinene fra dette område besidder ofte den samme fedme som saucen. De drikkes mest lokalt og af turister.

Der findes omkring 60 forskellige druesorter, som er normal udbredt i Sud-Ouest. Hver AOC appellation har sine sorter, så udbredelsen varierer lidt fra område til område og appellation til appellation.

Til forskel fra resten af Frankrig, så er der i Sud-Ouest plantet rigtigt mange helt lokale druesorter, som hverken ses i andre dele af landet eller udenfor landet. Og mange af dem er druer, som de færrest herhjemme har hørt om.

De vigtigste sorter er Abouriou, Cabernet Franc, Colombard, Côt aka Malbec eller Auxerrois, Duras, Fer Servadou, Gros Manseng, Petite Manseng, Loin de l’œil, Mauzac, Négrette, Prunelard og Tannat.

Men selvfølgelig finder vi også masser af både Cabernet Sauvignon, Sémillon og Merlot druesorter i vinene fra Sud-Ouest henset naboskabet til Bordeaux. Men jo længere man kommer ned mod det sydlige, jo mere er vinene lavet på de lokale druer.

2018 Château Palvié, Les Secrets du Château Palvié Rouge, Sud-Ouest, Frankrig

2018 Château Palvié, Les Secrets du Château Palvié Rouge, Sud-Ouest, FrankrigDen sidste Château Palvié vin fra Vignobles Jérôme Bézios  blev deres 2018 Les Secrets du Château Palvié Rouge.

Jérôme Bézios har lavet vinen på 95% Syrah og 5% Braucol, der kommer fra 40 år gamle vinstokke på Cordais-plateauet og høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med lang gæring og maceration, men efter endt fermentering er vinen lagret 15 måneder på egefade.

Duften er mørk … mere tæt og der kommer også en aroma af våde samt fede fade. Det dufter virkelig af våd vinkælder, gær samt mørke bær, solbær, brombær og blommer. Derudover har den en anelse sød finsk og tør engelsk lakrids, lidt blomsterpollen og sorte oliven.

I munden er det en kraftig, fed og mørk vin … cremet og alligevel med bidende peber, masser af blommer, solbær og brombær. Frugten har godt med liv, er frisk og levende … der er sgu masser af saft i vinen og spændstig i frugten. Tanninerne er forholdsvis bløde og godt integreret i vinen … 90 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 159 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Château Palvié, Palvié Rouge, Sud-Ouest, Frankrig

2020 Château Palvié, Palvié Rouge, Sud-Ouest, FrankrigJeg smagte derefter også 2 rødvine fra Jérôme Bézios fra Château Palvié under Vignobles Jérôme Bézios og den første blev denne 2020 Palvié Rouge.

Det er en vin, der er lavet på Syrah og de lokale druer Braucol og Prunelart, der alle kommer fra 30 år gamle vinstokke på Cordais-plateauet og høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med lang gæring og maceration, men efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på en kombination af både egefade og ståltanke.

Druerne Braucol og Prunelart er jeg ikke stødt på før, så lad os lige dvæle ved dem. Den røde drue Braucol kendes også under navnet Fer aka Fer Servadou, Pinenc eller Mansois, men har egentlig mange navne og synonymer.

Det er en rød fransk vindruesort, der primært dyrkes i det sydvestlige Frankrig og er mest kendt for sin rolle i AOC vinene fra Gaillac, Marcillac og Béarn, men kan også findes i vinene fra Madiran, Cabardès og Bergerac.

Braucol  aka Fer karakteriseres ofte på dens parfumerede aromaer af ribs og rød frugt, bløde tanniner og koncentration i frugt. Druen er ikke relateret til klonen af ​​Malbec kendt som Fer, der er udbredt plantet i hele Argentina.

Druen har sit navn Fer, som på fransk betyder jern efter det latinske ord Ferrum. Det henviser til den  hårde og jernlignende stamme på vinstokken, som yderligere kan være svær af beskære.

Prunelart eller mere korrekt Prunelard Noir er en gammel og sjælden rød druesort, der menes at have sin oprindelse i Gaillac i det sydvestlige Frankrig.

Prunelart var egentlig formodet udslettet efter ankomsten af ​​phylloxera i slutningen af ​​det 19. århundrede, selvom den forinden faktisk dækkede store dele af  vinmarkerne i Tarn området.

I slutningen af ​​det 20. århundrede fandt man dog nogle meget gamle vinstokke med Prunelart  og siden da har der været en genopblussen af ​​beplantninger med druen i Gaillac på grund af druens traditionelle ry for at producere vine af høj kvalitet.

Sorten kan let forveksles med Malbec, da der er meget få botaniske forskelle mellem de to. Forvirringen afspejles i det, de lokale kalder Prunelart for Côt, som jo også er den lokale betegnelse for Malbec.

I 2009 har man lavet DNA sammenligninger af de to sorter og disse undersøgelselser fastslog, at Prunelart i virkeligheden er en forælder til Malbec.

Dermed er Prunelart i familie med ​​druesorter som Manseng Noir, Négrette og Tannat. Sjovt nok har Prunelart en anden forælder, som erMagdeleine Noire des Charentes, som også Merlot også har som forælder.

Prunelart giver et lavt udbytte og vokser mellemstore klaser af små, intenst farvede bær. Derfor har dens brombærduftende vine en tendens til at have god struktur og farve og markant smagsdybde. De har også en karakteristisk aroma af frisk blomme, hvilket kan forklare sortens navn – prune betyder jo sveske eller blomme.

Nå, men lad os smage vinen, hvor Syrah druen bestemt kan duftes … der er lidt rhônekarakter med brombær, solbær, engelsk lakrids, fennikel, tobak, godt med grønne krydderurter samt nogle lysere balsamiske noter.

I munden er vinen renere, frugten mere skarp og præcis med en rustik utøjlet syre. Det smager godt, men kanterne er småskarpe, strenge, aggressive og småbeske. Det er er vin, der kalder på noget mad … har både syre, peber og hårde tanniner … 87 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2022 Château Palvié, Palvie Blanc Sec, Sud-Ouest, Frankrig

2022 Château Palvié, Palvie Blanc Sec, Sud-Ouest, FrankrigChâteau Palvié er en del af Vignobles Jérôme Bézios og ligger i Cahuzac-sur-Vère, der er en del af appellationen Gaillac i Sud-Ouest i Frankrig og derfra smager jeg en 2022 Palvie Blanc Sec.

Vignobles Jérôme Bézios drives af Jérôme Bézios og han ejer og driver reelt 2 vinslotte, nemlig Domain The Merchants’ Cross med 30 hektar ved Montans og så Château Palvié med omkring 20 hektar i Cahuzac-sur-Vères.

Begge vinslotte ligger i appellationen Gaillac, men det startede med Domain The Merchants’ Cross, som Jérômes far Jean-Marie Bezios grundlagde tilbage i 1970’erne, mens Jérôme først kom med i driften i 1998 … og først senere er Château Palvié ejendommen kommet i familiens eje.

Her smager vi først en Palvie Blanc Sec fra netop Château Palvié og lavet på 100% Mauzac, som jo er en traditionel, fransk hvid druesort, der findes i hele det sydvestlige Frankrig. Druerne er høstet fra 50-80 år gamle vinstokke med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Nogle steder på husets hjemmeside står der også, at det kun er 80% Mauzac og så 20% Sauvignon Blanc, mens der andre stedet står, at det er ren Mauzac. Vinen er lavet i ståltanke med CO2 under lav temperatur, men lagret på egefade sur lie i 9 måneder.

Duftmæssigt er det en dyb, tæt og fyldig hvidvin … den har en skøn kombination af dåsepærer, abrikos, saftige ferskner og måske er en del af abrikoserne lidt tørret. Den har en disket smøragtig tyk jakke på med lidt vanilje, hasselnødder og brunet smør, en ret sødkrydret syre, der virker intens, maskulin og let røget …det dufter faktisk ret lækkert.

Smagen er anderledes end forventet. Selvom den duftmæssigt er en smule chardonnaysk i stilen, så er smagen meget anderledes. Her er der en sødbitter frugt, tørret abrikos, grapeskal, syltet grape, bitre cideræbler … men alt egentlig ganske cremet og næsten olieret. Der er ikke så megen syre … eller i hvert fald er syren mere mørk, bitter og kommer først frem langt inde i munden. Anderledes, men er sgu nærmest et lille kraftværk af en hvidvin, der til prisen er ekstremt spændende. 91 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2020 Clos de Gamot, Vignes Centenaires, Sud-Ouest, Frankrig

2020 Clos de Gamot, Vignes Centenaires, Sud-Ouest, FrankrigDenne Clos de Gamot Vignes Centenaires er Clos de Gamots topvin, hvor druerne stammer udelukkende fra husets ældste vinstokke.

Vignes Centenaires kommer således fra de Malbec vinstokke, der er over 120 år gamle og blev plantet på Clos de Gamot marken i 1885 lige efter phylloxera-epidemien.

De giver et sølle udbytte på beskedne 10-15 hektoliter per hektar. Vinen er lavet lidt som husets hovedvin med gæring og maceration i små stålkar over 21 dage med nænsom udblødning og daglig remontage.

Efter endt fermentering er Vignes Centenaires så lagret i gamle demi-muids på omkring 600 liter et sted mellem 18 og 24 måneder afhængig af årgang.

Nu er der skruet op for fyldepennen, for nu flyder der ink, blæk, kul samt tryksværte ud på bordet sammen med dyb, tæt, intens, bondsk og fabelagtig aroma med mørk frugt af solbær, blåbær, svesker, ribs med kraftig rå-lakrids, røg, cedertræ, cigarkasser og muldjord, bare så kompleks og givende med mange lag.

Uha uha … vinen er bare så ultrablød og smelter på tungen på blødeste måde, hvorved fuglene starter på at synge med en dyb, franske stemme. Den bærer på en moden frugt af solbær, brombær, figner … alle nærmest lagt i blød. Der er dog nedenunder nogle tørre tanniner, som bider en smule fra sig, men mest af alt er integreret så fint i vinen suppleret med sød lakrids, elegant syre … men damm den smager fremragende, så 96 point. Konge.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 335 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 Clos de Gamot, Clos de Gamot, Sud-Ouest, Frankrig

2020 Clos de Gamot, Clos de Gamot, Sud-Ouest, FrankrigClos de Gamot er husets hovedvin og alle Auxerrois aka Malbec druerne kommer selve fra den historiske Clos de Gamot mark og jeg smager vinen i en årgang 2020.

Druerne er fra nogle af husets 40-70 år gamle vinstokke og de forskellige parceller fra marken vinificeres separat i små stålkar med gæring og maceration over 21 dage med nænsom udblødning og daglig remontage.

Efter endt fermentering er vinen så lagret på store gamle 70 til 100 hektoliter foudres træfade et sted mellem 18 og 24 måneder afhængig af årgang.

Vildskaben i duften er der fortsat i denne vin, men er mere kontrolleret og mere poleret. Det er dog fortsat som en hård jernnæve med blåbær, brombær, ribs, grannåle, røg, cedertræ, nelliker, sur tobak, grafit og tryksværte … meget ren og klassisk i aromaerne.

Nu er vi også smagsmæssigt på et helt andet niveau end med Le Gamotin, for intensiteten er større og det er klarheden også, for nu er frugten blødere, smagen mere cremet og lækkerfin … hele tiden med denne mørke og lidt ubarmhjertige side. Samtidig er tanninerne tydelige, men aldrig uforsonlige … så dybest set får du bare masser af velsmag med solbær, brombær, lakrids med blækagtige note, så dermed 92 point.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 185 kr., mens prisen er 155 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2021 Clos de Gamot, Le Gamotin, Sud-Ouest, Frankrig

2021 Clos de Gamot, Le Gamotin, Sud-Ouest, FrankrigJeg startede smagningen af trekløveret fra Famille Jouffreau og Clos de Gamot med en 2021 Le Gamotin, der jo nærmest er 2. vin og således en lillesøster eller -bror til Clos de Gamots førstevin.

Vinhuset sammenligner selv vinen med Gavroche, som er en karakter fra Victor Hugos bog Les Misérable og siger endvidere, at Le Gamotin er en ung sprød vin, som er lidt mere ukuelig end sin storebror Clos de Gamot.

Le Gamotin kommer fra udvalgt plots på Clos de Gamot og fra nogle af de yngste vinstokke, der dog efter vor regning vil være ret gamle vinstokke. Det skulle være 90% Malbec tilsat 10% Merlot.

Vinen er gæret over 21 dage på ståltanke og herefter lagret udelukkende på disse, så vinen viser sig derfor fra sin frugtmættede og umiddelbare side helt fra ung.

WAUW … glemt alt om oversøisk Malbec, for her er det mere elegant, slankere og dufter faktisk en smule som Bordeaux, men her tilsat godt med animalsk landlighed og frugten er bestemt ovre i den mørke afdeling med sorte kirsebær, brombær, blåbær, asfalt, jod og herlig bondsk med lidt flæsk, røg og grønne urter.

I munden er der en lidt mørkbitter smag … virkelig tør med rimelig frisk frugt af blåbær, brombær, ribs og enebær. Smagen er også lidt bondsk, tanninerne tørre og strenge, kantet og stram med grafit, blæk, mørkbitter chokolade og en frisk, let og syrlig smag, der hænger pænt lang tid i munden … 89 point.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 125 kr., mens prisen er 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Houlberg smager … et trekløver af vine fra Clos de Gamot i Cahors

Vinova har virkelig mange spændende vinhuse i deres sortiment, senest har de også fået forhandlingen af vinene fra det historiske vinhus Clos de Gamot i Cahors og derfra tester jeg nu et lille trekløver af Malbec vine.

Clos de Gamot er navnet på både det historiske vinhus samt den særlige vinmark ved Prayssac, som drives af familien Jouffreau. De har i over 400 år har lavet Cahors vine … hvor en lille flok er havnet på mit bord. Men inden vi smager på vinene, så lad os kigge lidt nærmere på vinhuset i Sud-Ouest aka Sydvestfrankrig.

Clos de Gamot i Cahors

Jouffreau familien er en historisk familie i Prayssac et par kilometer nordvest for Cahors by i Sydvestfrankrig og de har siden 1290 været bønder, købmænd og har sat deres fingeraftryk på vinproduktionen i området.

Det var dog først i 1450, at man startede med at lave vinhus med marknavnet Clos de Gamot, men det var først senere omkring 1610, at Jouffreau familien byggede deres vinhus midt i Clos de Gamot marken mellem alle vinstokkene.

Den gamle ejendom i Prayssac er i dag fortsat centrum for familiens vinproduktion og aktiviteter og det har den været i flere århundrede og har oplevet både krige og phylloxera-epidemien i 1880, hvor den daværende ejer Guillaume Jouffreau indsamlede de sidste vinskud af Malbec fra Clos de Gamot og derefter podede dem på andre vingrene og således reddede både sin egen vinmark, men også næsten hele Cahors-området.

Nogle af Auxerrois – også kendt som Malbec- vinstokkene, som Guillaume Jouffreau plantede på Clos de Gamot marken vokser i dag stadig på en del af den 15 hektar store vinmark.

Clos de Gamot marken har et terroir af kiselholdigt ler, skifer og flint., men udbyttet er dog temmelig lavt på disse stokke, som dog fortsætter med at bidrage med et par koncentrerede klynger af Malbec druer hvert år.

Det betyder at familien i dag stadig har parceller, som daterer sig tilbage hertil og dermed er blandt Frankrigs ældste vinstokke, med over 135 år på bagen. Druerne fra disse stokke giver udbytter på mellem 10 og 15 hektoliter per hektar, mens resten af husets vinstokke er mellem 40 og 70 år gamle.

I dag har familien og vinhuset Clos de Gamot samlet 25 hektar vinmarker, hvor de 15 hektar udgør Clos de Gamot marken og de sidste 10 hektar er på marken Clos Saint Jean, som Jouffreau familien også har ejet siden 1610.

Clos Saint Jean marken ligger på en lille bjergside nær landsbyen Sals, der ligger mellem Castelfranc og Labastide du Vert.

Alle operationer i marken foregår med mest muligt hensyn til miljøet med årlige pløjninger og helt uden brug af sprøjtemidler.

I vineriet følges gamle og nænsomme metoder med øje for infusion frem for ekstraktion. Det betyder også at vinene – selv efter Cahors standarder, er meget tilgængelige som unge. Vinene er dog stadig meget lagringsværdige og huset kan tilbyde smagninger af vine tilbage til midten af 1970’erne.

Familien sætter en ære i deres lange historie for vinproduktion og følger filosofien Le Bon sens Paysan … den fortæller dem, at de skal give hver vin tid til at udtrykke sig i produktionsprocessen. Af denne grund bruger de ikke nye egetræstønder eller barriques, for at forhindre ekstraktion og koncentration i deres vine.

I dag ejes Clos de Gamot af den ældre madamme Jean Jouffreau, men det er hendes datter og specielt svigersønnen Yves Hermann, som står for produktionen … men også har fået selskab af sin søn og de fortsætter husets stolte traditioner.

Vinene

Jeg har smagt 3 vine fra Clos de Gamot … nemlig disse vine:

Det er nærmest sådan trip-trap-træsko, hvor Le Gamotin kommer fra udvalgt plots på Clos de Gamot og dermed vel er en 2. vin til selve hovedvinen, der blot hedder Clos de Gamot.

Hovedvinen Clos de Gamot er lavet på Auxerrois aka Malbec druer fra nogle af husets 40-70 år gamle vinstokke og alle er selvfølgelig fra Clos de Gamot marken.

Sluttelig er der Vignes Centenaires, der udelukkende er lavet på druerne fra de helt gamle Malbec vinstokke, der er over 120 år gamle og plantet på Clos de Gamot marken i 1885 lige efter phylloxera-epidemien.

Konklusion

Det er fedt at smage klassisk Cahors vin … og vi støder jo for sjældent ind i disse vine, men selvom vinene er på Malbec, så er det noget helt andet end de mere udbredt argentinske af slagsen.

Det er specielt hovedvinen Clos de Gamot og i særdeleshed Vignes Centenaires, som fik mig til at klappe i hænderne og blive imponeret, for de smager fantastiske … men mine anmeldelser kan du jo læse, da jeg ovenover har linket til mine indlæg på Houlbergs Vinblog.

2019 Château Barouillet, Monbazar, Sud-Ouest, Frankrig

2019 Château Barouillet, Monbazar, Sud-Ouest, FrankrigInden kaffen sluttede vi gourmetaftenen med lidt dessert og denne Monbazar 2019 fra Château Barouillet.

Vingården ligger i Pomport omkring 50 kilometer fra selve Bordeaux by, men er i regionen Monbazillac, der egentligt mest regnes ind under Bergerac som en underregion af det øverste Sydvestfrankrig med en stor indflydelsen fra Bordeaux.

Bergerac’s grænser svarer mere eller mindre til arrondissement Bergerac og omfatter omkring 12.000 hektar vinmarker, der så er fordelt på 1.200 vinproducenter. På trods af regionens ret lange, varierede historie, så spiller Bergerac vine ofte anden violin til Bordeaux mod vest.

En af de mest berømte appellationer i området er Monbazillac, der udelukkende producerer søde hvide vine og Château Barouillet er både producent af disse søde vine, men også hvidvine rødvine, pétillant naturel og orangevine.

Château Barouillet er et ældre familieforetagende, der har været drevet af Alexis familien i nu 8. generationer og i dag er det den unge Vincent Alexis, der står for produktionen og arbejder sammen med sin far og bedstefar for at dyrke jorden.

Vincent tilsluttede sig sin far Gérard i 2010 og startede omgående med at omlægge til økologisk drift, hvilket var gennemført i 2014 og i 2020 har de også opnået biodynamiske certificering.

Familien har samlet 45 hektar vinmarker i hele Monbazzillac, Bergerac Pécharmant og Cotes de Bergerac. På markerne dyrker de Sémillon, Muscadelle, Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Chenin, lidt lOndenc, Ugni Blanc samt Chardonnay.

De røde druer er for området typiske sorter som Malbec, Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, men også Pinots Noir, Poulsard og Trousseau.

Denne 2019 Monbazar er lavet på 50% Chenin, 25% Semillon, 20% Muscadelle og 5% Ondenc, der er høstet med et beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar, da alle druerne er ramt af botrytis.

Vinen er lavet med spontangæring alene med den naturlige gær og er sket over hele hele 12 måneder, men stoppes ved 10,5% alkohol, hvorfor vinen så heller ikke kan komme under appellationen AOP Monbazillac, da dette kræver mindst 12% alkoholprocent. Der er flasket efter en meget let filtrering.

Sødlig nektarnæse med tørret fersken og abrikos, stikkelbær, kvæde, kandiserede hyben, tørret ananas, valnødder og virker lidt vokset eller olieret i udtrykket.

I munden er det selvfølgelig også en sød vin, men har samtidig en friskere frugt, har lidt citroner og modne æbler … måske nærmere lidt æblejuice og flydende abrikosmarmelade. 89 point.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 165 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2020 Domaine Bru Baché, Jurançon Sec, Sud-Ouest, Frankrig

2020 Domaine Bru Baché, Jurançon Sec, Sud-Ouest, FrankrigDenne Jurançon Sec fra Domaine Bru Baché beliggende ved den bjergrige by Monein i Sydvestfrankrig ret tæt på den spanske grænse er én af de anbefalede vine i Bogen om ærlige vine.

Vinhuset drives af Claude Loustalot, men det var dog hans onkel Georges Bru-Baché, som i 1973 først startede med at lave, tappe og sælge vin under egen etiket, selvom selve Bru-Baché-Loustalot klanen havde lavet vin i Pyrenæerne siden 1960’erne.

Siden Claude Loustalot i 1994 overtog driften, så har han bl.a. omlagt driften … først til økologisk drift og sidenhen i 2006 også til biodynamiske vindyrkningsmetoder, hvor han blev certificeret fra 2009 med sine 10 hektar vinmarker. De er alle anlagt i terrasser langs stejle skråninger omgivet af en betagende udsigt over de sneklædte bjerge, der kroner Baskerlandet.

På markerne dyrker Claude primært de i Jurançon traditionelle druesorter som Gros Manseng og Petit Manseng, hvor førstnævnte producerer en tør, sprød hvid, genetisk knyttet til Albariño i Spanien, og sidstnævnte anvendes til en sød vin.

Claude laver samlet 6 forskellige vine og i hans aftapninger af Gros Manseng leger Claude med både tank- og træaldring. Claude har nu fået så stor succes, at selv den upartiske The Oxford Companion to Wine har anerkendt vinhuset som blandt de bedste i Jurançon appellationen.

Her smager vi den tørre Jurançon Sec, der er lavet på 100% Gros Manseng. Vinen er både lavet og lagret i rustfri ståltanke, for at den bevarer mest mulig friskhed og mineralitet.

Herlig småvild økofætter … meget lækker duft, hvor en lidt tropisk frugt møder en saltet mineralitet samt lidt honning. Der er fersken,  mango, papaya samt lemon, der giver lidt bitterhed sammen med lidt grøntsagsfond. Meget spændende og fedt med den lille øko-kant, der lige løfter duften langt over det ordinære.

I munden er det lidt samme billede, for vinen har en rigtig saftet, juicy og tør smag, hvor du får saltet mineralitet, en lemon og grape bitterhed oven i lidt tropisk frugt med fersken, mango og abrikos. I smagen er der også en smule sødme, som giver dybde med en tør og fyldig syre … livlig, blød og så alligevel med lidt juicy øko-kant. 90 point.

I “Bogen om ærlige vine” anbefaler Birgit Pichat og Mads Jensen, at man drikker vinen til en ret bestående af poussin i tør Jurançon med chorizo og gul squash. Det er en ret, som Jacob Binzer fra D:A:D har bidraget med i bogen, da han elsker god bondemad.

Paringen af de to giver totalt mening. Jeg ville selv nok anbefale enten lidt skaldyr eller fjerkræ til vinen … og fedmen i vinen vil endda her kunne hamle op med den stærke Chorizo samt lidt chili i retten. Her i retten bliver fuglen også braiseret i vinen, så dermed bliver matchet bare endnu mere klart.

Vinen forhandles af Vores Franske, hvor en flaske koster 130 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Domaine de Joÿ, Saint-André, Sud-Ouest, Frankrig

2019 Domaine de Joÿ, Saint-André, Sud-Ouest, FrankrigSidste vin på Dyvig blev en dessertvin til chokoladekagen og det var en Saint-André fra et vinhus kaldet Domaine de Joÿ fra Côtes de Gascogne i Sud-Ouest aka sydvestfrankrig.

Vinhuset er grundlagt i starten af 1900-tallet, hvor schweiziske Paul og Marguerite Gessler blev forelsket i området Armagnac i Gascogne og slog sig ned ved Panjas og startede vinhuset Domaine de Joÿ,

I dag er det 4. generation i form af Vanessa og Kévin Gessler, som driver vinhuset, der producerer både Armagnac og almindelige vine fra deres samlet 170 hektar vinmarker.

Der gror de primært lokale druer som Colombard, Ugni Blanc og Gros Manseng, men også røde sorter som Merlot, Cabernet Franc, Syrah og Tannat. Til deres Armagnac dyrker de specielt Ugni Blanc, Bacco og Folle Blanche.

Her smager vi dog deres dessertvin kaldes Saint-André lavet på 100% Gros Manseng. Druerne til vinen er høstet med maskiner i slutningen af oktober, hvorefter de er afstilket og presset inden gæring i ståltanke ved kontrollerede temperaturer efterfulgt af lagring på bærmen – sur lie – filtrering og aftapning. Vinen har omkring 50 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er vinen meget let … næsten neutral og smagsusynlig, har lidt lette nødder, ananas, melon, muskat, papkasser samt et glas Jolly Time … for dem, som husker den.

I munden er vinen lettere perlende, tynd, venlig med en let sødme, en svag syre og gør ærlig talt ikke det store indtryk.

Forhandles herhjemme af Den Sidste Flaske, hvor en flaske koster 75 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7