Tirsdag igen, og der er et par smagsprøver af vine på programmet. Første vin er denne rosévin fra byen Sernhac, lidt sydvest for Avignon, og nordøst for Nimes, faktisk i det historiske interessant område nær Pont du Gard, den romerske aquadukt. Vi er i området Costières-de-Nîmes i Languedoc … den sydlige del af Rhône området.
Domaine de Poulvarel bliver drevet af ægteparret Elisabeth og Pascal Glas. Efter 25 års arbejde på domainer i Côtes du Rhône, Côtes de Provence og Coteaux du Languedoc havde Pascal et ønske om at starte for sig selv, og i 2004 byggede de nye kælderfaciliteter med alt, hvad der er nødvendigt i moderne vinfremstilling.
De bruger fortrinsvis de for området traditionelle druer Grenache, Syrah, Mourvedre og Carignan, men her har vi en rosé. som alene er lavet på Cabernet Sauvignon.
Fra den lille rosafarvede Vin de Pay D’oc kommer der dufte af sæbe … du ved, den storblomstrende type, ren blomstermark samt røde frugter. Smagen fint læskende, der er syre, smager fint, men er lidt svær at katagorisere. Et fint glas vin, som bestemt er let drikkelig.
Købt hos Jysk Vin til 55 kr. på tilbud (normalpris 65 kr.)
Vin en hverdagsaften … hvad er så bedre end en god hverdagsvin? Domaine de la Croisette fra Rhône er netop sådan en slags. Ganske fornuftig at drikke og til en fornuftig pris.
Hvidvin !!! … udbrød konen fluks, da jeg spurgte, hvad hun kunne tænke sig at drikke. Måske ikke lige hvad jeg tænkte på, men så kom jeg i tanke om, at jeg da bl.a. havde denne flaske Chablis fra Domaine de la Grande Chaume liggende, et restkøb oppe fra Sigurd Müller, og en vin som jeg faktisk havde glædet mig til at smage.
Landskamp mellem Danmark og Portugal, og en af venerne er lige kommet forbi til lidt bold og et glas vin.
Hvis vinen fra mit sidste blogindlæg kunne betegnes som en landlig tysk lærerinde, så må denne vin betegnes som en spansk flamencospillende jordarbejder med overalls, en havaneser mellem læberne, og et bloddryppende åbent sår i maven fra sidste kamp i tyrefægtnings-arenaen. Det har nemlig rigtig mange nuancer, og er alligevel en nem, drikkevenlig “hverdags- eller festvin”, som kan give dig et smil på læben.
Skulle jeg sammenligne aftenvinen fredag med en person, så må det være en landlig, tysk skolelærerinde iført stram spadserdragt, frodige kurver, et skarpt bid og en mindre pisk i højre hånd.
Tirsdag – fridag, men tiden er gået med at rydde op i værkstedet, montere nogle gamle skuffer – som var i overskud på min arbejdsplads – under mit arbejdsbord.
Vinen til forretten var denne silvaner fra Franken, nemlig Weingut Hans Wirsching.
Så fik vi ellers gang i vinene og gætterier på hvilket vinland, som de medbragte vine kommer fra. Steffen lagde ud med denne spændende sag, som viste sig at være en amerikansk Pinot Noir, men ikke blot en tilfældig Pinot Noir, men derimod fra den restaurant, som er med i Alexander Paynes film “Sideways” om to venner, Miles og Jack, der tilbringer en weekend sammen før Jacks bryllup og undervejs bl.a. møder Maya, som er servitrice på Hitching Post.