Tag-arkiv: sangiovese

Sangiovese er en rød, italiensk druesort, som er den mest plantede sort i hele Italien med omkring 70.000 hektar vinmarker – svarende til omkring én ud af to vinstokke i Italien – og druen er samtidig næsten synonym med rødvinene fra Toscana.

Sangiovese spiller hovedrollen i klassikere som Chianti, Vino Nobile di Montepulciano og Brunello di Montalcino. Sangiovese og Toscana er haft denne kærlighedsaffære gennem generationer, selvom nyere forskning har afsløret, at druen måske slet ikke er så gammel, som man engang troede.

Navnet Sangiovese skulle stamme fra det latinske ord sanguis Iovis – Jupiters blod. Udenfor Toscana er Sangiovese også meget udbredt i Lazio, Umbrien, Marche og på Korsika. På Korsika er sorten kendt som Nielluccio og er dér noget anderledes end  andre Sangiovese vine.

Sangiovese blomstrer tidligt og modner langsomt og sent, hvilket gør den vanskelig at dyrke. Druen er særlig værdsat for sin høje syre, faste tanniner og afbalancerede natur. Udbytterne kan være høje, men de bedste kvaliteter opnås ved lave kvantiteter.

Derudover har Sangiovese et meget tyndt skind, hvilket også giver yderligere vanskeligheder, bl.a. er druen modtagelig for rådne under fugtige forhold.

Vine på Sangiovese har typisk en lidt salt smag med saftige, mørke kirsebær med en note af violer. Derudover byder druen på duft og smag af ribs, kirsebær, og blommer med toner af jord, læder, urter og krydderier. Vinene har høj syre og mange tanniner, hvilket giver et vist lagringspotentiale og de lagres ofte på fade.

På verdensplan har Sangiovese rejst til Californien og Australien, hvor dens høje syreindhold er et aktiv i det varme klima.

2013 Montioni, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Helt naturligt var næste vin hos Montioni deres Montefalco Rosso DOC, som jeg skulle smage i årgang 2013.

Det er en vin, der er lavet på 65% Sangiovese, 20%  Merlot og 15% Sagrantino og druerne kommer fra Montionis marker tæt på vingården i 450 meters højde. Vinen er lavet gæret i temperaturregulerede rustfrie ståltanke med maceration med skindet i 15 dage og har derefter lagret 12 måneder på franske barriques efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelsen.

Duftmæssigt er der god landlighed og vinen er rustik med en vis lethed, græs, hø, kanel, blommer, brombær og røde bolsjer. Smagen er meget ren, lidt stålagtig frugt, hindbær og har derudover en vis portion tørhed.

Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster den 9,50€ … svarende til 71 kr.

Rating 4/7

2007 Goretti, L’Arringatore Colli Perugini, Umbrien, Italien

Nu havde jeg jo lige noteret, at 2011’eren af denne L’Arringatore Colli Perugini måske virkede en smule for ung … og wupti, så skulle vi skam også smage vinen i den ældre årgang 2007. To sjæle, én tanke … og alderen gjorde – som forventet – bestemt også vinen bedre.

Fedt, når vinhuset selv rammer plet og ved, at vinen skal serveres bedst med alder, men samtidig giver dig mulighed for at smage vinen både ung og med alder. Respekt til de to søstre Sara og Giulia Goretti.

Nu er der bestemt langt mere at komme efter i vinen, som nu bare dufter bedre. Der er – overraskende nok – ikke samme animalske næse, men vinen er duftmæssigt klart mere moden og rund i frugten. Det er blommer, modne kirsebær, lakrids, tyreblod … eller i hvert fald blod eller noget jern, vanilje og samtidig en vis syreholdighed.

Smagsmæssigt er det fyldig, blød og cremet vin og nu er tanninerne perfekt integreret i vinen, som dog fortsat er godt tør. Det er langt bedre og langt mere i balance i forhold til 2011’eren. Der er blommer, mørk frugt og lakrids.

Forhandles af Italian Wine Trading, hvor en flaske koster 185 kr.

Rating 5/7 

2011 Goretti, L’Arringatore Colli Perugini, Umbrien, Italien

Næste vin var L’Arringatore Colli Perugini DOC … en af Goretti familiens topvine, som er navngivet efter L’Arringatore, en 170 centimeter høj bronzestatue af estruskeren Aulo Metello fundet i 1566 i Pila ikke langt fra Cantina Goretti.

Statuen L’Arringatore stammer fra det 1. århundrede efter Kristus fødsel og symboliserer etruskernes fald samt Aulo Metellos – L’Arringatores – død i Rom. Estruskerne var et folkeslag, der levede i Etrurien – nogenlunde området der svarer til Toscana og Umbrien i dag – og de havde stolte traditioner indenfor vinproduktion. Og derfor er vinen opkaldt efter den gamle togaklædte gut.

Ja, faktisk har Cantina Goretti en nøjagtig kopi af den gamle status lige indenfor døren i det gamle tårn. Jeg tog et foto af L’Arringatore, så det skal I selvfølgelig ikke snydes for.

Men selve vinen L’Arringatore er et blend på 60% Sangiovese, 30% Merlot og 10% Ciliegiolo, som er høstet med et pænt udbytte på 80 hektoliter pr. hektar fra 15 år gamle vinstokke fra marker ved Trebbio. Vinen har lagret 14 måneder på egefade og modnet yderligere 14-16 måneder på flaske inden frigivelse.

Duften er animalsk … hvilket jo er en god start. Derudover svage grønne blade, lidt eukalyptus, estragon, mørk frugt, blåbær, blommer, syrlige kirsebær, ja faktisk godt med kirsebær og samtidig også lidt vanilje og bagepulver.

Smagen er fin syrlig og tør, virkelig tør … der er lidt peber, balsamisk syre og generelt er vinen slet ikke så fed og kraftig, som duften egentlig kunne indikere. Den er ganske let og streng i udtrykket, måske endda lidt hård og stenet .. og endda ret ung i udtrykket, så den kunne måske have godt af en par mere i kælderen.

Forhandles af Italian Wine Trading, hvor en flaske koster 185 kr.

Rating 4/7 

2014 Scacciadiavoli, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Derefter kom rosso’en i 2014 årgangen på bordet og det bliver selvfølgelig nemt lige en gentagelse fra foregående vin, selvom der bestemt også er forskelle på vinen i de to årgange.

Samlet har Azienda Agraria Scacciadiavoli di Pambuffetti omkring 13 hektar vinmarker, som anvendes til denne vin, hvilket er ud af deres samlede 35 hektar vinmarker. Der er selvfølgelig størst areal til Sagrantino druerne, som anvendes til både huses Montefalco Sagrantino DOCG og dessertvinen Montefalco Sagrantino Passito DOCG.

2014’eren er lavet som 2013’eren … det skal jeg ikke trætte jer med, så vi springer hovedkulds ind i smagsnoterne i stedet for.

Næsen er også landlig og animalsk, men klart mere syrlig og har – udover samme duftnoter som 2013’eren – også mentol, som måske stammer fra Sagrantino druerne. Synes i hvert fald, at denne duft ofte findes i helt ung Sagrantino.

Smagsmæssigt er vinen også langt mere syrlig end 2013’eren. Der er mere jern og mere bitterhed i smagsnuancerne.

Forhandles herhjemme af Vinæsken.dk, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er lavere 99 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4/7 

2013 Scacciadiavoli, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Aftenens første rødvin blev selvfølgelig husets Montefalco Rosso DOC, som vi skulle smage i to årgange. Vi startede med den ældste 2013 først.

Det er en vin, som huset selv anbefaler serveret til lidt rød risotto, og viola … vi fik skam også risotto, indkogt sammen med lidt Sagrantino sammen med vinen. På den måde er italienerne sgu mestre i det gode liv … god mad og god vin.

Scacciadiavolis Montefalco Rosso er lavet på 60% Sangiovese, 15% Sagrantino og 25% Merlot. Som efter de gamle traditioner, så udvælger man først de Sagrantino druer, som skal anvendes til produktionen af Montefalco Sagrantino og derefter høster man de øvrige, som anvendes til denne lidt friskere vin.

Høstudbyttet ligger ret pænt med 90-100 hektoliter pr. hektar og vinen er derefter vinificeret på rustfrie ståltanke og så lagret 12 måneder på henholdsvis franske barriques og større egefade. Efter flaskningen har vinen lagret yderligere 6 måneder.

Næsen er herlig landlig. Det er stald med en syrlig animalsk side, en god mørk og dyb frugtnæse kombineret med rabarber, godt med bær, krydderier, urter og skovbund.

Smagen er samtidig meget imødekommende, blød og fyldig, men har samtidig den italienske syre og tydelige tanniner, som bidrager til en god balance. Meget allround og god vin.

Forhandles herhjemme af Vinæsken.dk, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er lavere 99 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7 

2004 Tenuta Cocci Grifoni, Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore, Marche, Italien

Øst for Umbrien ligger regionen Marche … et af de mere ukendte områder i Italien. Men derfra kommer næste vino, en moden og fuldvoksen 2004 Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore fra vinhuset Tenuta Cocci Grifoni.

Tenuta Cocci Grifoni ligger lige i hjertet af Ascoli Piceno, nemlig tæt på byen San Savino di Ripatransone. Vinhuset stammer oprindeligt fra 1933, men er i nuværende form grundlagt i 1970 af Guido Cocci Grifoni og hustruen Diana, som 3. generation af Grifoni familien.

Guido var én af de vinbønder, som virkelig satsede på de lokale vindruer i Marche, selvom markedet dengang primært efterspurgte de internationale sorter.

Grifoni begyndte især at eksperimentere med den hvide drue Pecorino, som er en druesort, der daterer sig tilbage til 1871 og der på det tidspunkt var tæt på udryddelse.

Den blomstrede uregelmæssigt og ydede derfor slet ikke lige så gavmildt som fx Trebbiano, der derfor blev den foretrukne grønne drue blandt producenterne i Marche og Abruzzo, der i den periode hovedsagligt koncentrerede sig om kvantitet.

Sådan gik det heldigvis ikke … og det takket være Guido Cocci Grifoni, der jo var en passioneret ambassadør for lokale druesorter.

I begyndelsen af firserne ledte han efter lokale grønne druer, der kunne skabe anderledes interessante vine end Trebbiano og samtidigt holde invasionen fra de internationale druesorter nede på et acceptabelt niveau.

Sammen med Giancarlo Moretti fra landbrugsskolen i Cornegliano, Leonardo Seghetti fra Landbrugskontoret i Ascoli Piceno, og Theodore Bugari, der senere blev formand for AIS Sommelierforeningen i Marche, påbegyndte han en systematisk registrering af historiske grønne druesorter med kvalitetspotentiale i Marche og Abruzzo.

En september morgen i 1982 nåede de frem til en gammel vinmark på højre bredden af Trontofloden i næsten 1.000 meters højde, og den gamle bonde, der passede på vinstokkene fortalte, at der var tale om Pecorino, og at det var hans bedstefar, som havde plantet vinstokkene på stedet.

Næste forår blev der taget stiklinger fra marken, og efterfølgende blev de podet på nye grundstammer på den lokale Vivai Coopperativi Rauscedo, hvorved de således lykkedes med at redde og genføde druesorten Pecorini.

Og Pecorino druen er én af de druer, som der virkelig satses på hos Tenuta Cocci Grifoni. Vingården har lidt over 80 hektar vinmarker, og de bedste vinmarker er Messieri, Colle Vecchio, Vigneto Madre, Grandi Calanchi og Delle Alberate. På markerne dyrkes de hvide sorter Pecorino, Passerina og Verdicchio samt de røde sorter Montepulciano, Sangiovese, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Fra disse druer laves der 11 forskellige vine, lidt grappa og herudover har gården selvfølgelig også produktion af olivenolie. Jeg har tidligere smagt og skrevet om en af vinene, en 2003 Offida Rosso Il Grifone.

I dag er det døtrene Marilena Cocci Grifoni og den smukke Paola Cocci Grifoni, som driver vingården … så hele produktionen er lagt i hænderne på kvinderne i familien.

Denne Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore er lavet på 70% Montepulciano og 30% Sangiovese, som kommer fra enkeltmarken Messieri, som ligger lige op til vinhusets ejendom og høstet med hele 80 hektoliter pr. hektar. Det er en vin, som de første gang lavede i 1987 og årligt laver 23.000 flasker af.

Vinen er lavet med fermentering med skind og lagret 24 måneder på store 50 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneders lagring på flaske inden frigivelse.

I glasset en mørk vin … lettere brun i kanten. Næsen har også en moden duft med kirsebær, syrlige og modne – hvis de kan være det på en og samme tid – jordbær, balsamisk syre, blyanter, kanel, peber og godt med power. Den dufter faktisk rigtigt godt, men min vurdering er også, at vinen hastigt er på vej over the hills.

I munden har vinen en overraskende stor tørhed, stramme tanniner og nærmest en eksplosion af moden frugt, som klart er kirsebær. Det er en fyldig og varm vin, men har stadig godt med bid, syre og direkte punch med jern samt svag bitterhed. Det er måske begyndt at tabe pusten lidt og alderen trykker, så gem ikke vinen, men drik den nu.

Købt hos Veras Vine, hvor en flaske kostede 100 kr.

Rating 4/7   

2013 Bocale, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Sidste Montefalco Rosso hos Bocale blev årgang 2013, som i mine øjne også var langt den bedste af de tre årgange.

Selvom 2013 måske ikke var det bedste år i området, så afslører denne Rosso en mere givende og animalsk side end de to foregående vine. I næsen er det kirsebær, som dominerer frugten. Derudover er der let sødme, violer, lidt læder, blomster, vanilje, peber samt klare, syrlige balsamiske noter. Dufter samtidig ganske frisk, ung og skarp, men på en virkelig god måde.

I munden er vinen federe, mere blød og rund end duften egentlig indikerer. Vinen er – med en blidt syre – egentlig ganske tilgængelig og lidt sødme, fylde og tæt kraft bidrager til, at vinen virkelig er saftig, præcis og easygoing.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 105 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Bocale, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Med næste Montefalco Rosso fra Azienda Agricola Bocale tog vi et massivt skridt 4 år frem i tiden, nemlig med vinen i årgang 2012.

Vinen er selvfølgelig lavet som 2008’eren, dvs. med samme druesammensætning og vinificeret i rustfrie ståltanke og alene fermenteret med druernes naturlige gær uden stabilisering eller filtrering. Maceration er ikke oplyst. Lagret 7-8 måneder på barriques og derefter 6 måneder i flaske.

Og nu kommer der mere af de klassiske Montefalco Rosso elementer frem, da næsen byder dig på lidt tæt og mere pakket frugt, kirsebær, blommer, violer, lidt peber og blomster. Virker måske en anelse lukket i udtrykket.

I munden er det også kirsebær, fin balsamisk syre, sødme, fylde og krydrede elementer. Smagen er sådan meget straight forward og en ganske habil Montefalco Rosso. Den anbefales til lidt tagliatelle med sorte trøfler. Det tror jeg på.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 105 kr.

Rating 4/7 

2008 Bocale, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Med Azienda Agricola Bocale di Valentinis Montefalco Rosso DOC startede vi bagfra med at smage vinen i årgang 2008, mens vi sjovt nok med deres Montefalco Sagrantino DOCG startede med nyeste årgang først. Det giver faktisk god mening, idet Rosso’en er bedst ung og Sagrantino’en bliver bedre og bedre med alderen.

Nå, men denne Montefalco Rosso er lavet på 70% Sangiovese, 15% Sagrantino, 10% Merlot og 5% Colorino, som alle høstes sidst i september eller start oktober.  Vinen er vinificeret i rustfrie ståltanke og alene fermenteret med druernes naturlige gær uden stabilisering eller filtrering. Maceration er ikke oplyst. Lagret 7-8 måneder på barriques og derefter 6 måneder i flaske.

Duftmæssigt fornemmes der med det samme godt med alder i vinen, godt med overmodne blommer og moden frugt. Bocale skriver selv, at vinen under optimale forhold kan gemmes 5-6 år, så denne ligger formentlig også tæt på grænsen, for aromaerne virker tydeligt påvirket af alderen. Der er ingen typisk Italiensk syre i duften.

Men det er der heldigvis i smagen, hvor vinen bestemt er i live med italiensk syre samt modne og runde smagsindtryk. Det er overmodne blommer og syre i kombo. Der er let krydrede elementer og egentlig god balance i vinen, men alderen trykker en smule.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 105 kr.

Rating 4/7 

2013 Arnaldo Caprai, Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Og mer’ Montefalco Rosso, idet Marco Caprai også laver vinen i en Riserva udgave … lavet på de bedste druer og samtidig er vinen også lagret i længere tid.

Derfor var det heller ikke årgang 2015, som vi smagte, men derimod en 2013’er. Den er dog  lavet på samme blend som husets almindelige Montefalco Rosso, altså 70% Sangiovese, 15% Sagrantino og 15% Merlot, men høstudbyttet er her lidt lavere med 60-70 hektoliter pr. hektar. Den er lagret 20 måneder alene på franske barriques og 6 måneder på flaske.

Vinen er lavet første gang i 1993 og der laves – som Montefalco Rosso Vigna Flaminia Maremmana – omkring 15.000 flasker af vinen hvert år.

I glasset er farven nu mere rund og lys end hos de forrige vine … mere let skulle man forvente. Næsen har et lille sødkrydret element sammen med kirsebær, masser af italiensk syre og et snert af vanilje.

I munden er vinen virkelig tør med kirsebær og godt med blommer, men den store tørhed og de tonstunge tanniner driller smagsbilledet en smule. Jeg synes, at tanninerne er alt for vilde for mig … og dermed fremstår vinen også alt for ung.

Vinen er ikke fundet herhjemme, men den er over dobbelt så dyr som den almindelige Montefalco Rosso. Den koster 21,40€ i Italien … svarende til omkring 159 kr.

Rating 3,5/7