Ved forrige byggemøde fik vi en tredje-vin fra et 1. Cru Bordeaux slot … hvorfor så ikke en første-vin fra et 2. Cru Bordeaux slot havde den gode Flemming formentlig tænkt? Ja, hvorfor ikke, så næste vin var såmænd første-vinen fra Château Léoville-Poyferré, som ligger i Saint Julien appellationen i Bordeaux.
Saint Julien dækker et areal på 920 hektar og er en af de i alt seks berømte kommuner i Haut Médoc, der har egen appellation. Kommunen huser ikke mindre end 11 ud af de i alt 59 slotte i Haut Médoc, der i 1855 blev klassificeret som Grand Cru Classe. Ud af de 11 klassificerede slotte kan ikke mindre end 5 slotte bryste sig med titlen 2. Cru Classé. Blandt dem er Château Léoville Poyferré … og i dag rangerer den faktisk anseelsesmæssigt som toppen af 2. Cru.
Château Léoville Poyferré var oprindeligt en del af den store Léoville ejendom, der kan dateres tilbage til 1638, som blev grundlagt af køkkencheffen Jean de Moytié, som var blevet adlet og byrådsmedlem i Bordeaux. Og i mange år var ejendommen i familien Moytiés ejerskab, men ved ægteskab skiftede familien navn til Gasq og siden Léoville.
Op til den franske revolution, hvor ejendommen blev delt, var det det største vinbrug i Haut Médoc. I 1800-tallet og op til starten af 1900-tallet var Poyferré en af Bordeaux’ ypperste vine, men fraværende ejere betød, at det langsomt gik ud over kvaliteten. I dag er der tre Léoville ejendomme, nemlig Léoville Barton, Léoville Las Cases og Léoville-Poyferré. Alle klassificeret som 2. Cru Classé i den berømte 1855 klassifikation.
Château Leoville Poyferré blev i 1920 købt af familien Cuvelier, der siden 1804 havde drevet en negociantforretning i Lille. Ejer og leder er i dag Didier Cuvelier, der sammen med sit team og den verdenskendte ønolog Michel Rolland har løftet vinen fra Leoville Poyferré op i supereliten – med en magisk Parker score på 100 ud af 100 mulige point for slottets årgang 2009, mens den efterfølgende årgang 2010 fik 98+ point.
Denne årgang 2011 har Parker givet 94 point og den har en samlet UWS Score på 93 point.
Slottet har i alt 80 hektar vinmarker, som er fordelt på 64 plots. De 35 er tilplantet med Cabernet Sauvignon, 17 plots med Merlot, 11 med Petit Verdot og en enkelt med Cabernet Franc. Ud af det samlede areal udgør Cabernet Sauvignon 65% og Merlot 25%.
Der laves 3 forskellige vine på Château Léoville-Poyferré, selvfølgelig denne 1. vin og derudover 2. vinen Pavillon de Léoville Poyferré samt 3. vinen Château Moulin Riche.
Denne 2. cru første-vin fra Château Léoville-Poyferré er her i årgang 2011 lavet på 62,5% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot, 6% Petit Verdot og 2,5% Cabernet Franc. Vinen er selvfølgelig lagret på barriques i mellem 18-20 måneder. Der er lavet 178.488 flasker af denne årgang 2011.
Og det er klassisk næse af Bordeaux … våd skovbund, muldjord, nedfaldne efterårsblade, solbær, våde fade, eg, blyanter, en smule trøfler og en smule blomster. I munden er der sødkrydrede solbær, voldsom tørhed, stramme og purunge tanniner … godt med kraft, men også ganske ung endnu. Smager bestemt godt og helt sikkert i den bedre ende af Bordeaux’er … men giv den lige 4-5 år i køleskabet slash vinkælderen.
Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 685 kr.
Rating 5/7 
Vieux Château Pelletan har jeg smagt en del gange, men det er bare mange, mange år siden. Da jeg fandt denne flaske ved rydning af min faders hus ifb. med en flytning, så vakte det minder. Jeg snuppede derfor vinen med hjem velvidende, at den formentlig har ligget og småkogt over køleskabet, siden jeg forærede ham flasken for over 10 år siden.
Nogle gange skal man lytte til sit hjerte … men denne Grande Arche Saint-Émilion Grand Cru lå øverst på én af hylderne i vinkøleskabet, så hvorfor ikke bare nuppe den? Og så er der ikke langt fra tanke til handling, og inden konen kan nå at stave til Bordeaux, så var proppen oppe.
Med næste vin holdt vi ploven i samme fuge, pickup’en i samme rille … nemlig med en ældre Bordeaux i form af hovedvinen fra 5. Cru slottet Château Cantemerle, som ligger ved byen Macau i den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux.
Med aftenens første røde startede vi med et brag … nemlig med en vin fra 1. Cru slottet Latour i Bordeaux og endda samtidig en vin med 18 år på bagen. Vinen er Latours 3. vin, som de kalder Pauillac de Latour.
Vinaftenen stod virkelig i det franske tegn … hele 5 ud af 8 vine var franske, og vi kom skam også omkring Bordeaux via denne Le Comte de Malartic, én af 2. vinene fra det Pessac-Léognan baserede vinslot Château Malartic Lagraviere.
Min gamle boss har ved flere lejligheder budt på et glas af denne vin, som meget passende bærer hans navn, nemlig Clos René … ja han hedder selvfølgelig ikke Clos, men bare René.
Næste vin i rækken … Château Le Gabachot i Pomerol … én af mange vine fra Janoueix familien, som jeg tidligere er stødt på, nemlig med vine fra nogle af deres utallige vinslotte, bl.a. Château le Castelot i Saint-Émilion samt Château La Gasparde.
Med næste vin blev det klassisk Bordeaux, idet vi her har fat i førstevinen fra det lidt mere ukendte Château Rouget i Pomerol … altså på den højre bred. Bliver I også – som mig – altid forvirret over dette med højre bred og venstre bred? Højre … i forhold til hvad?
Sidst jeg smagte denne vin – blot i en årgang 2007 – smagte jeg den også blindt og gættede, at det var Bordeaux. Det gjorde jeg ikke denne gang. Vinen er Château Deyrem Valentins Margaux Cru Bourgeois, en lidt kraftig og ganske flot Bordeauxvin.