Tag-arkiv: 5½

2012 Cascina Mucci, Barbera d’Alba Superiore Meros, Piemonte, Italien

2012 Cascina Mucci, Barbera d'Alba Superiore Meros, Piemonte, ItalienJeg er Mucci fan, hva’ fan’ er du? Arghhh, det var vist Fiat, som i 1970’erne brugte et slogan i denne stil, men med denne Barbera d’Alba Superiore Meros er jeg nu officielt fan af vinhuset Cascina Mucci. Det smager stjernegodt.

1.657 flasker er der alene lavet af denne 2012’er Barbera d’Alba Superiore Meros, hvilket er forsvindende lidt. Det er 100% Barbera i modsætning til husets almindelige Barbera d’Alba Superiore, hvor der tilsættes 10% Nebbiolo.

Vinen er laves med afstilkning af druerne, blid presning, 10 dages maceration og fermentering i rustfrie ståltanke. Vinen har derefter været lagret omkring 15 måneder på brugte barriques.

Og det er sgu en fabelagtig Barbera, som i næsen er godt moden … næsten overmoden, men på en let, elegant og fin måde. Frugten er lys, let og elegant … meget mere end man normalt forbinder med Barbera. Derudover er der lidt champignon, tobak og hengemt kælder. Ganske lækker aroma.

I munden er vinen virkelig blød og cremet med tørhed, præcision, blød frugtsyre og igen et meget modent udtryk. Dette er virkelig lækker Barbera … stor Barbera. Mucci Mucci gracias ,o)

Forhandles af Piemonte Vine & Delikatesser, hvor en flaske koster 155 kr. Hvis du køber 6 flasker er prisen kun 133 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 5,5/7  

 

N.V. Champagne Deutz, Brut Classic, Champagne, Frankrig

N.V. Champagne Deutz, Brut Classic, Champagne, FrankrigDe gode folk hos H.J. Hansen Vin i Odense havde dog også sørget for, at den internationale champagnedag kunne markeres helt korrekt … nemlig med den totalt elegante Brut Classic fra Champagne Deutz.

Suk, hvor har jeg dog savnet den champagne, som jeg sidst smagte for næsten 4 år siden, nemlig tilbage i november 2013. Derfor var det også et skønt gensyn og en god lejlighed til at skrive om champagnen og champagnehuset Deutz igen. Gode ting er værd at gentage, og champagnen levede også op til mine forventninger og erindring, men det vender jeg fluks tilbage til.

Champagne Deutz hed oprindeligt Deutz & Geldermann og blev grundlagt af de to vinkøbmænd William Deutz og Pierre-Hubert Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne.

William og Pierre-Hubert kom selv begge fra Aix-la-Chapelle, men stammede oprindeligt fra Tyskland, som også fra starten – sammen med Frankrig – blev deres vigtigste marked.

De lagde fra starten en linje, hvor kvaliteten var det primære. De opkøbte derfor løbende en række af de bedste vinmarker og udnyttede i produktionen deres store tekniske ekspertise og et indgående kendskab til vinmarkedet.

Allerede ved indgangen til det 20. århundrede havde champagnehuset opnået et solidt navn og solgte deres champagner til det meste af verdenen. Den linje blev sidenhen videreført af André Lallier, oldebarn af William Deutz og efterfølgende af familien igennem flere generationer.

Den store succes har også betydet, at Champagne Deutz siden grundlæggelsen af Syndicat des Grandes Marques de Champagne i 1882 har været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation. Den består af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksus champagner.

I 1983 blev Deutz imidlertid opkøbt af Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer, Bordeaux slottet Château Vernous og det store Rhônehus Delas Frères.

Siden 1993 har Deutz været en fuldt integreret del af Louis Roederer Group, som også flere gange måtte indskyde kapital i foretagendet grundet en vaklende drift i starten af 1990’erne.

Redningsmanden for Deutz blev Fabrice Rosset, som blev ansat som ansvarlig for driften i 1996. Han stoppede Deutz’ fokus på at skulle konkurrere mod verdenens dyreste champagne Cristal og startede en mere beskeden, ydmyg tilgang, hvor Deutz skulle levere god kvalitet til fornuftige penge.

Han startede med at smage husets champagner og fandt en halv million flasker, som ikke levede op til hans kvalitetsnormer. Dem solgte han derfor til andre unavngivne champagnehuse.

Derudover fortsatte han egentlig blot med husets gamle kvalitetsnormer, hvor alle champagner udelukkende produceres af most fra første pres og med de gamle produktionsmetoder, der er nødvendig til fremstilling af store champagner.

Og det har givet pote …  Fabrice Rosset har øget kvaliteten i champagnerne, holdt en fornuftig pris og det har resulteret i et markant øget salg. Fra et salg i 1996 på omkring 600.000 flasker, så sælger Deutz i dag mere end 2 millioner flasker champagner årligt.

Den store vækst har betydet, at Fabrice Rosset i dag også køber både druer og vin fra andre vinavlere og kooperativer. Men fremstillingen af champagnerne sker fortsat på Deutz efter de gamle kvalitetsnormer. Denne praksis er fortsat uændret.

Denne Brut Classic er nok Deutz’ mest klassiske champagne … en Non Vintage, lavet på 34% Chardonnay, 33% Pinot Noir samt 33% Pinot Meunier. Selvfølgelig lavet efter den traditionelle champagne metode – Methode Traditionelle – dvs. med 2. gæringen på flaske.

Og hold nu kæft … sikke en smuk, aromatisk næse med gule æbler, gærede nedfaldsæbler, pærer, mandler, marcipan – af den tyske slags, toast, en blomstereng og mine mormors walesboller. Det dufter da for lækkert.

Champagnen har en frisk syre, meget små, tætte og blide bobler, som popper fint på tungen, svag grape samt en god vedvarende smag. Boblerne holder klart længere end foregående cava og champagnen virker langt mere helstøbt og balanceret. Frisk, frugtrig, fint og elegant. Det smager herregodt og måske en tak bedre end sidst jeg smagte den i 2013.

Forhandles af H.J. Hansen Vin aka Vinspecialisten, hvor en flaske normalt koster 395 kr. Fra 01.11.2017 og frem til nytår er prisen dog 300 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2015 Julien Sunier, Fleurie, Bourgogne, Frankrig

2015 Julien Sunier, Fleurie, Bourgogne, FrankrigFlemming tog røven på os med denne Fleurie fra den unge Julien Sunier – ren Gamay fra Beaujolais, en læskende lille perle.

Julien Sunier stammer selv fra Bourgogne, men slog sig i 2005 ned i byen Avenas i Beaujolais, da han købte den gamle gård Le Ferme des Noisetiers. Før det havde han arbejdet i både New Zealand og Californien inden han vendte hjem for at arbejde med Nicolas Potel i Nuits-Saint-George og Jean Claude Rateau i Beaune. Det var hos disse vinbønder, han blev bidt af den biodynamiske tilgang.

Derefter blev han ansat af Mommessin i Beaujolais, som ledte efter en vinmager, der kunne højne kvaliteten af husets vine. Og den opgave løste Julien gennem hans 5 år hos Mommession. Han sorterede bl.a. ud i leverandørerne og i skabte i stedet kontakt med nogle af Beaujolais bedste drueavlere.

Men Julien Sunier ville selv være vinproducent, så i 2008 grundlagde han sit vinhus, i starten alene med få hektar lejede marker i både Fleurie, Morgon og Régnié. Valget i Beaujolais skyldes dels kærlighed til området, men også at markerne der er langt billigere end fx i den nordligere del af Bourgogne.

Og selvfølgelig dyrker Julien markerne både traditionelt og efter biodynamiske principper. Det betød bl.a. at han bibeholdt de 60 år gamle stokke, som var tilplantet med en tæthed på 10.000 stokke pr. hektar, hvilket var meget normalt før traktorens tid.

Med tiden har Julien nu fået bearbejdet gårdens samlede 5,6 hektar jord, således han i dag samlet har 4,5 hektar egne vinmarker, nemlig Niagara og La Tonne i Fleurie,  Les Charmes, Py og Corcelette i Morgon samt endelig Enoeilat, Les Forchets og Baseronze i Régnié.

På gården får Julien hjælp fra broderen Antonie, hvor de sammen laver 4 forskellige vine, hvilket sker helt gammeldags. Således presses druerne i på en gammel basket press, hvilket giver det mest nænsomme og bedste pres.

Mosten gæres ud ved lave temperaturer på 22-23 grader, hvilket giver mindre farve, mere delikate tanniner og langt mere komplekse vine, som fx denne Fleurie.

Druerne kommer fra to parceller i Fleurie, nemlig den 1,2 hektar store Niagara mark og den mindre 0,68 hektar La Tonne. Vinen er lavet med macération carbonique metoden, som jo er en proces, hvor man udbløder, macérerer og presser druerne let uden at punktere dem og uden at tilsætte gær.

Efter denne udblødning i flere dage, så presses saften og resultatet er lette, lyse vine med frisk frugt, vine som skal drikkes unge. Det er en metode, som er meget anvendt i Beaujolais og altså også hos Julien Sunier.

Hos Julien varer udblødningen i 10-20 dage og efterfølgende presses druerne over 24 timer på en gammel basket press, hvorefter vinen lagret 8-11 måneder sur lie på 3-9 år gamle egefade fra Bourgogne inden vinen aftappes uden filtrering og klaring.

Duften er lyse kirsebær, hindbær, rabarber, granatæbler og flasken er nærmest proppet med frisk frugt kombineret med en herlig og let syret landlighed, granitskærver, salvie og rosenblade. Animalsk, rustik kostald og gærede røde bær og en skøn forening.  Nam.

Smagsmæssigt er vinen ganske læskende med hvid peber, hindbær, rabarber … frugten er måske mere rund end næsen lover, og giver dig samtidig en lidt bio bio oversød frugt, som også virker mørkere end duften. Der er tobak og mineraler, jord og læder. Det er virkelig charmerende Beaujolais.

Forhandles hos Vinspecialisten, hvor en flaske koster 225 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

1992 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig

1992 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, FrankrigBrix’s første vin gættede vi alle … både at det var Cabernet Sauvignon og at det var en Bordeaux. Bingo. Vinen er nemlig en ældre 25 år gammel 4. Cru Classé vin fra Château Talbot i Saint-Julien.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 1997 og været ganske begejstret for, så derfor også spændende at smage den 5 år ældre, selvom 1992 vistnok ikke var det bedste år i Bordeaux og vinen jf. Wine Spectator burde være past peak. Men det er jo egentlig blot en generalisering.

Château Talbot er opkaldt efter Sir John Talbot, guvernør af Aquitaine og jarl af Shrewsbury, som ejede slottet i 1400-tallet. Han var vistnok også general og hærleder for de britiske styrker i 1453, da de tabte slaget ved Castillon og dermed hele Bordeaux-området til franskmændene.

Senere i historien var slottet ejet af Marquis Aux og det var under hans ejerskab, at slottet ved den store 1855-klassifikation blev rangeret som 4. Cru Classé. I 1899 blev slottet solgt til monsieur A. Claverie, men blev i 1917 overtaget af Désiré Cordier og det har lige siden været i familien Cordiers eje.

Siden 1993 var det været 4. generation i form af søstrene Lorraine Cordier og Nancy Bignon Cordier , som har drevet det historiske vinslot. Imidlertid døde Lorraine pludseligt og uventet i 2011, så lige siden har det været Nancy Bignon Cordier og hendes mand Jean-Paul Bignon, som har forestået driften.

Og det er et af de største vinslotte i Saint-Julien. Château Talbot er med sine 103 hektar endda en af de største vingårde i hele Medoc, og den største med markerne placeret i et samlet areal.

Med så stort et markareal vil der altid være forskelle mellem parcellerne/arealet, men det har slottet vendt til sin fordel. Slottet udnytter en kombination af computerstyret overvågning og mange århundreders erfaringer, så man får det maksimale ud af hver eneste vinstok.

Derfor kan de – uanset om årgangen så skulle være århundredets værste – altid høste druer af tilfredsstillende kvalitet. Slottet lader ofte omkring 50% af høsten deklassificere til 2. vinen Connétable Talbot, for at sikre, at slottets førstevin ikke svinger i kvalitet.  Udover 1. og 2. vinen laver slottet også en hvidvin Caillou Blanc.

Men her er det altså 1. vinen i årgang 1992, men den præcise druesammensætning kan jeg ikke for denne ældre årgang, men det er primært Cabernet Sauvignon tilsat lidt Merlot, Petit Verdot og Cabernet Franc.

Vinstokkenes gennemsnitsalder er 35 år, og vinen lagrer 14 måneder på barriques, hvor omkring halvdelen er nye fade. Denne årgang 1992 har fået 86 point af Parker og 75 af Wine Spectator.

Næsen siger Bordeaux … jord, muld, lethed, duften er god moden og måske lidt tilbageholden og blid med lakrids, fennikel, hyben, kirsebær, solbær og virker derudover let støvet og tør.

I munden virker den en smule træt, hvorved syren – som ganske vist fortsat er stram – virker lidt udover det hele. Der er lakrids, kirsebær og ikke så megen tyngde. Det er nærmest en let og spinkel Bordeaux … langt mere end normalt. Skuffende vil nogle sikkert sige, men jeg kan godt li’ det spinkle udtryk. Dermed læner den sig også opad samme indtryk, som jeg fik, da jeg smagte vinen i årgang 1997.

Brix havde købt sit eksemplar på auktion. Nyere årgange forhandles af Philipson Wine, hvor de koster 444,95 kr. for en flaske, mens prisen er 369,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2012 Weingut Huber, Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage, Niederösterreich, Østrig

2012 Weingut Huber, Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage, Niederösterreich, ØstrigEfter 2 gange dansk afklapsning, så havde jeg fundet denne Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage fra Weingut Huber … tænkte, at den måske kunne gå i spænd med et par blåmuslinger.

Weingut Huber holder til midt i den lille by Reichersdorf i Traisental … en dal med kalkrig terroir i Niederösterreich. Det ligger ikke langt fra Donau floden og vel omkring 50 kilometer vest for Wien.

Weingut Huber drives af den unge Markus Huber, der i år 2000 overtog driften af vingården, som ellers har været i familiens eje i mere end 250 år. Gennem 10. generationer har familien lavet vin på den lille vingård i Reichersdorf.

Markus er selv uddannet ønolog fra Klosterneuburg og har ellers arbejdet som vinmager i Sydafrika, inden han vendte hjem til familiens vingård. Og det er Markus, som har satset på kvalitet og fået vingården gjort internationalt kendt.

I forvejen ligger Hubers marker rigtig godt med de beskyttende Alper tæt på. Traisental er samtidig den kommune med det gennemsnitlige højeste udsving mellem dag- og nattemperaturer, hvilket er med til at give vinene et naturligt højt syreniveau.

Samlet har Markus omkring 50 hektar vinmarker og de bedste marker er de 3 erste lage marker Zwirch, Berg og Alte Setzen, hvoraf sidste jo netop har leveret druerne til denne vin. Alle vinene laves indenfor appellationen DAC Traisental.

Weingut Huber arbejder meget selektivt i vinmarken, og foretager en meget streng, grøn høst for at sikre optimalt modne druer og derudover undergår samtlige vine en kontrolleret kold macaration inden druerne presses.

Markus er siden overtagelse af familiens vingård blevet én af Østrigs spændende og meget roste producenter.  Han har bl.a. opnået titler som Landessieger, 4 x Falstaff Grüner Veltliner Grand Prix vinder, guld ved London International Wine and Spirit Competition og har også fået anerkendelse af Decanter.

Denne Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage i årgang 2012 har fået 93-95 punkte i Falstaff og 92 punkte fra Gault&Millau. Den er lavet med druer fra Alte Setzen marken, en sydøst vendt bjergskråning med undergrund af löß og over 60 år gamle vinstokke.

Efter høst knuses druerne og ligger i kold maceration i 12 timer, hvorefter de presses og gærer i rustfrie ståltanke. Derefter lagrer 50% af vinen 5 måneder i træfade af akacietræ, 2.500 liter fade, mens resten blot lagrer i ståltankene inden endelig samling og flaskning.

Lidt sjovt, at denne vin har lagret på fade af akacietræ, da vi netop havde drukket Guldbæk Vingårds 56° North Solaris, som også delvis har lagret på akacietræ.

Duftmæssigt kan det med det samme fornemmes, at der er kommet mere tyngde i vinen … næsen er klart mere dyb og ganske aromatisk med blomster, modne æbler, abrikos, honningmelon og der fornemmes nærmest en vis fedme. Det er rundt og tæt … virker faktisk som en kraftig udgave af Grüner Veltliner.

Smagen er koncentreret saft og kraft … moden syre og smagen hænger bare i munden i lang tid. Der er hvid peber, urter samt et grønt islæt. Det er lige før, at syren ikke kan følge med tætheden, modenheden og intensiteten, men det går lidt akkurat. Saftig, helstøbt og flot vin.

Købt hos SuperVin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 195 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2006 Peter Vinding-Diers, Due Normanni, Sicilien, Italien

2006 Peter Vinding Diers, Due Normanni, Sicilien, ItalienSå er vi igen hos Peter Vinding-Diers, som jeg har skrevet om nogle gange … både med vine fra Cantine Settesoli og hans eget vinhus Montecarrubo på Sicilien, men denne gang med vinen Due Normanni, som Peter laver på L’Azienda Agricola Due Fiumi di Giuseppe Paternò Castello på Sicilien i samarbejde med Giuseppe Paternò Castello.

Det er sgu utroligt, hvor produktiv den gamle vinmager er. Peter laver ganske flotte vine i forskellige sammenhænge på Sicilien og derudover er han jo også vinkonsulent for vingårde i det meste af verdenen. Respekt.

Vinen hedder Due Normanni efter de to vinmagers relationer til det nordiske. Vinen er primært på Nero d’Avola med en smule Syrah og Petit Verdot.

Druerne kommer fra L’Azienda Agricola Due Fiumis marker på Curcuraggi plateau ved byen Villasmundo Melilli på den østlige del af Sicilien. Markerne er tilplantet omkring år 2004.

Druerne er afstilket med hånden, og gærede i åbne kar, hvorefter den unge vin kom på egefade, som er købt fra Peter Sisseck fra hans Pingus vingård i Spanien.

Dér havde de været brugt én gang, og var således ideelle for lagring af druerne til denne vin, som ikke ville kunne tåle for meget nyt træ. Den malolaktiske gæring fandt sted i tønderne og efter ti måneders lagring var vinen klar til aftapning. Der er kun produceret 15 fade af denne Due Normanni.

Og det er en powerfuld vin … sødme, lakrids, tobak, chokolade, sødristet eg, tætpakket frugt og masser af sol. I munden er det også kraftfuldt saft med power, solbær, svedsker, røg og let bitterhed i eftersmagen. Det smager sgu godt.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Dio Vino, hvor en flaske kan fås til 149 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2013 J. Hofstätter, Riserva Mazon Pinot Nero, Alto Adige, Italien

2013 J. Hofstätter, Riserva Mazon Pinot Nero, Alto Adige, ItalienBuona, grande, unico e bella … Pinot Nero fra Tenuta J. Hofstätter – et af de bedste vinhuse i Alto Adige området – er sgu altid stjernegodt, hvilket denne 2013’er Riserva Mazon Pinot Nero er et strålende eksempel på.

Det er oss’ en vin, som jeg tidligere har smagt, senest i en flot årgang 2010, men her er vinen så et par år yngre.

J. Hofstätter ligger på  den centrale plads midt i den lille by Termeno, under en kilometer fra floden Aldige og omkring 15-20 kilometer syd for den større by Bolzano.

Vinhuset er grundlagt i 1907 af Josef Hofstätter. Han var oprindelig smed, så han måtte lave vinen i fritiden. Det skete i kælderen på hustruens kro Schwarzer Adler og så kunne han jo meget passende også sælge vinen på kroen. På dette tidspunkt var Hofstätters vinmarker placeret på den vestlige side af floden Adige.

Det blev Josefs nevø Konrad Oberhofer, som sammen med hustruen Luise overtog vingården i 1942. Det var specielt Konrad Oberhofer, som udviklede vingården. Han var den første i Sydtyrol at separere druerne fra de forskellige marker, både i vinificeringen og ved i produktionen at lave enkeltmarksvine.

Konrad Oberhofer datter Sieglinde giftede sig i 1959 med Paolo Foradori, hvis familie i årtier havde produceret kvalitetsvin fra marker på østsiden af Adige.

Dette ægteskab har betydet at Hofstätter i dag råder omkring 50 hektar af de bedste vinmarker i området fordelt på en del ejendomme, nemlig Kolbenhof, Barthenau, Yngram, Steinraffler, Rechtenthaler Schlossleiten og Cereseto Superiore.

I dag er det 4. generation i form af Martin Foradori Hofstätter, som driver vinhuset. Han er af den overbevisning, at det er i vinmarken, at det store arbejde skal ligge for at sikre en høj kvalitet af vinen.

Ydermere benytter man sig af biologisk skadedyrsbekæmpelse. I det hele taget sigter man på i fremtiden udelukkende at fremstille vin på økologisk dyrkede druer.

Martin er udover de normale druer Gewürztraminer, Pinot Blanc, Lagrein, Schiava og Pinot Noir vild med Riesling. Det har betydet, at han har investeret i en række Riesling vinmarker ved Saar i Tyskland. Dermed er han den første italienske vinmager, som ejer marker der.

Vinene i det tyske bliver produceret hos Weingut Fischer i Bocksteinhof, som nu drives af Martin Foradori Hofstätter, Johannes Fischer og Nik Weis fra St. Urbans-Hof i fælles samarbejde.

Nå, men på Tenuta J. Hofstätter laver de bl.a. denne Riserva Mazon Pinot Nero, hvor druerne kommer fra marken Mazon. Inden vinificeringen afstilkes 75% af druerne, mens den sidste del går i pressen uden afstilkning.

Vinen er derefter lavet med maceration i 11 dage og efter fermentering lagrer vinen 12 måneder i små egetræsfade efterfulgt af yderligere 6 måneder på almindelige egetræsfade og 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Og denne Riserva Mazon Pinot Nero fra det herrens år 2013 dufter sgu freaking fabiolus … nærmest mørk og animalsk med blåbær, hindbær, lidt syltetøj, mejeri og gammel stald … virkelig en omfavnende kostald på steroider og godt med mælkesyre. Den er pæn rustik med en ulden sødme i duften. Bella.

Smagen er frisk og proppet med elegant frugt … tør, frisk og byder både på peber, bitterhed, syrlige kirsebær, præcise tanniner, kanel og mælkechokolade. Syreniveauet er pænt og leverer varen sammen med Pinot Noirs lethed og elegance.

Forhandles herhjemme af Taatrup Ny Vinhandel, hvor en flaske koster 280 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2014 Domaine Santa Duc, Châteauneuf-du-Pape les Saintes Vierges, Rhône, Frankrig

2014 Domaine Santa Duc, Châteauneuf-du-Pape les Saintes Vierges, Rhône, FrankrigDen kedelige onsdag aften med Gert E, Max H og Paul DM sluttede med denne Châteauneuf-du-Pape les Saintes Vierges fra vinhuset Domaine Santa Duc.

Vinhuset har vi tidligere stiftet bekendtskab med her på bloggen. Det ligger i byen Gigondas, endda på adressen Les Hautes Garrigues.

Domaine Santa Duc er grundlagt af Gras familien tilbage i 1874, og drives i dag af 5. generation i form af Yves Gras. Han overtog stedet efter sin far i 1985.

Yves Gras kaldes også det lille kraftværk. Den energiske og ambitiøse Yves går helt fremme på tåspidserne, han vil gerne være en lille Guigal. I kan i øvrigt se den energiske vinmager på billedet ovenover.

Robert Parker har gjort Santa Duc og Yves Gras verdensberømte. Gennem de sidste 20 år har Yves’ vine scoret topanmeldelser hos den amerikanske guru kulminerende med to gange 97 point til 2007 årgangen.

Parker har flere gange udråbt Santa Duc til at være den bedste Gigondas producent i skarp konkurrence med St. Cosme, og Parker bruger Yves som reference for god Gigondas.

Udover Parker, så har Domaine Santa Duc også fået gode anmeldelser herhjemme i vores lille andedam.  I bogen Vinene fra Rhône skriver den danske Rhône ekspert Niels Lillelund meget positivt om vinhuset. Han beskriver også Yves Gras som hele Rhônedalens imødekommenhed udtrykt i en enkelt mands personlighed.

Domaine Santa Duc ejer omkring 12 hektar vinmarker i Gigondas, men hertil kommer yderligere 14 hektar i andre appellationer, herunder Châteauneuf-du-Pape, hvor Gras i 2009 købte 2,5 hektar parceller på La Font du Pape og La Crau samt 1,2 hektar på netop Sainte Vierge, som denne vin stammer fra.

Domænets vinmarker i Gigondas er fra 2012 certificeret agriculture biologique, og der laves årligt omkring 120.000 flasker fra Domaine Santa Duc. Herudover laver Yves omkring 200.000 flasker Selection Santa Duc på druer, som er  købt af venner og bekendte, som tidligere leverede til bl.a. Guigal.

Les Saintes Vierges marken ligger lidt øst for Châteauneuf-du-Pape og er en mark, der lige som den berømte mark la Crau, har en jordbund med sand og rullesten.

Vinen er lavet på 90% Grenache, 9% Mourvèdre og 1% Counoise, høstet med håndkraft med strikt sortering og vinificeret med kort maceration. Lagret 18 måneder på store, brugte fade.

Yves Gras siger selv om sine vine, at de skal være dybe, modne og koncentrerede og det må man sige er lykkedes. Næsen er fed og opulent. Her er både mejeri, fersk og røget kød, blod, jod og marmeladefed frugt. Det er solbær, grafit, tørhed, peber, krydderier og lakrids i en skøn forening.

I munden er vinen blød, fed og fuldlækker. Det byder faktisk på nogle af de samme dyder som duften.  Den er en kraftig bandit og fin afslutning på en episk aften. Sorte kirsebær, peber, rund, fyldig og cremet … og alligevel ganske elegant. Sådan.

Forhandles hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 375 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2013 Domaine Annie Gavignet, Vosne-Romanée Villages, Bourgogne, Frankrig

2013 Domaine Annie Gavignet, Vosne-Romanée, Bourgogne, FrankrigI det burgundiske grønne spor fortsatte Gert E med endnu mer’ Pinot Noir, nemlig denne Vosne-Romanée Villages fra Domaine Annie Gavignet, der ligger i den lille by Comblanchien omkring 8-9 kilometer nordøst for Beaune i Cotes de Nuits.

Domaine Annie Gavignet er et lille, uanseelig vinbrug og ukendt for de fleste. Det syner heller ikke af meget ude fra vejen. Det drives af Annie Gavignet, som er 3. generation på vingården, der blev grundlagt af hendes farfar Honoré Gavignet. Annie overtog driften efter hendes far Maurice Gavignet.

Den let buttede dame laver udelukkende vine på Pinot Noir og udelukkende fra egne marker. Jeg kan dog ikke se, hvor mange hektar, som Annie ejer, men de er fordelt på parceller i Hautes-Côtes de Nuits, Nuits-Saint-Georges, Vosne-Romanée og Chambolle Musigny … alle i Côtes de Nuits.

Det bliver dermed også alene til 4 forskellige vine, som alle laves efter samme opskrift med en forholdsvis kort fadlagring på kun 10 måneder. Ellers er Annie ikke videre informativ omkring produktionen af vinene.

Her er det hendes Vosne-Romanée Villages … altså en kommunevin, og således ikke hverken enkeltmarksvin eller 1er Cru, men alligevel med god kvalitet.

Vosne-Romanée gemmer dog også på nogle af verdens mest berømte marker som fx Romanée Conti, Richebourg og La Tache. Og den gode Annies marker i Vosne-Romanée skulle efter sigende ligge lige op til flere 1er cru marker.

Næsen byder på røg, violer, blomster, kalkede mineraler, hindbær, kirsebær samt en meget stringent og grøn syre, syrlig mødding, animalsk og ganske rustik med lidt fennikel.

Smagen er præget af direkte og stram frugt … virkelig grøn og byder derudover på kul, hindbær og godt med mineraler, nærmest med sten og jern i munden. Grønt og direkte, skarpt og alligevel er jeg ikke helt afklaret. Giv den masser af luft.

Købt via Vivino, men prisen kender jeg ikke, men vil gætte på et sted omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2012 Weingut Schloss Gobelsburg, Riesling Tradition, Kamptal, Østrig

2012 Schloss Gobelsburg, Riesling Tradition, Kamptal, ØstrigSå er vi sgu der igen … altså i det gamle cistercienserkloster, hvor der har været dyrket vin siden 1171. Det er selvfølgelig Weingut Schloss Gobelsburg, som jeg snakker om, da jeg har fået deres Riesling Tradition i glasset. Erste Lage saft fra marken Zöbinger Gaisberg.

Vinhuset har jeg skrevet om en del gange, så det gider jeg ikke igen. Lad os i stedet kigge lidt nærmere på denne Riesling Tradition, som er lidt af en specielvin hos Schloss Gobelsburg. Den kommer nemlig fra serien Historische Weinbereitung, som omfatter to vine … en på Grüner Veltliner samt denne Riesling.

Vinen er lavet på samme måde, som vinene blev lavet af munkene på Schloss Gobelsburg i starten af forrige århundrede, altså med forsigtig presning i store kurve, gæret alene med druernes naturlig gær og uden temperaturstyring på 25 hektoliter store Manhartsberger egefade.

Der sker ingen filtrering, men derimod omstikkes vinen tre gange og er lagret på meget store fade i omkring 2 år, hvilket ikke giver duft eller smag af fad, men er med til at give en svag iltpåvirkning  og dermed en fyldigere vin.

Og det er sjovt, for vinen nærmest dufter af de gamle fade sammen med klar petroleum, virkelig kropslig tæthed, kvæde, ferskner, pære, citrus og det hele fucking intens, pardon my french. Der er også svag salt, mineraler og sten. Hmmmmm.

I munden er der både fedme, tæthed og inderlighed. Der er kvæde, pærer og vinen er kraftfuld og har god spændstighed. Det er elegant på en fed og direkte måde. Virkelig en lækker Riesling, som på én eller anden måde samtidig er lidt anderledes.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 290 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7