Som tvunget til at følge et forudbestemt spor i sneen fra østrigsk alpetop til alpetop, så havde Gert sgu også nuppet en østrigsk vin med, nemlig denne Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon fra Weingut Esterházy.
Vinhuset hænger sammen med den ungarske fyrstefamilie Esterházy, som var en af de store, velhavende og indflydelsesrige familier i dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki. Esterházy var med til at forme det kulturelle og politiske liv i Centraleuropa.
De var generøse lånere, vigtige bygherrer og passionerede kunstsamlere i historien, og selv Goethe sagde i sin erindringsbog, at megen kunst, kultur og poesi udsprang fra Kongeriget Esterházy.
Selv danske Thorvaldsen leverede flere marmorstatuer til fyrst Nicolaus Esterházy og Thorvaldsen udførte også en portrætbuste af Nicolaus Esterházy i foråret 1817 samt en af hans veninde, dvs. formentlig yndlingselskerinden Marie Louise Playdeux.
Familien Esterházy elskede kunst, musik og var venner med komponister som Gregor Werner, Franz Liszt, Franz Schubert og Joseph Haydn. De var venner med kongefamilien, samlede kunst og byggede kæmpe slotte.
De ejede bl.a. slotte i både Ungarn og Østrig, nemlig slottene Schloss Galanta, Burg Forchtenstein, Schloss Csákvár, Schloss Tata, Schloss Tata, Schloss Želiezovce, Kloster Edelstetten, Schloss Lackenbach og selvfølgelig de to største slotte Schloss Esterházy ved Fertöd am Neusiedler See i Ungarn – også kaldt Ungarns Versailles – og det smukke barokslot Schloss Esterházy i Eisenstadt i Burgenland.
Ja og så producerede de selvfølgelig også vin med udgangspunkt i familiens barokslot i Eisenstadt, og det siges at, både Joseph Haydn og specielt dronning Maria Theresia, som var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780, var specielt glad for vinene fra Esterházy. Og hun var sgu en magtfuld kvinde, regerende dronning af Bøhmen, Ungarn og Kroatien, ærkehertuginde af Østrig og hertuginde af Parma.
Gennem sit ægteskab var hun desuden tysk-romersk kejserinde 1745-80 og storhertuginde af Toscana. Hun var den eneste kvindelige hersker over det Habsburgske monarki.
Det fremgår, at vinhuset reelt er grundlagt i 1758 og i alle årene med familien Esterházy ved roret. Ja i hvert fald helt frem til anden verdenskrig, som blev katastrofal for Esterházy familien. I slutningen af krigen gennemførte den ungarske regering en omfattende jordreform, hvor alle godser på mere end 50 hektar blev konfiskeret. Dermed stod den prins Paul Esterházy – som dengang var eneejer af hele dynastiet – alene tilbage med ejendommene i Østrig.
Derudover gennemførte den nye ungarske Folkerepublik, det autoritære kommunistiske regime, en offentlig proces som endte med, at prins Paul blev idømt isolationsfængsling i 15 år. Da den ungarske revolution kom i 1956, så kom han imidlertid ud af fængslet og flyttede til Zürich med sin kone Melinda Ottrubay. Der boede han indtil sin død og styrede i den periode sine godser i Østrig.
Hans rigdomme blev efter hans død overtaget af hustruen, som – for at bevare familiens kulturelle og historiske arv – overtog disse til flere fonde. Med hovedsæde på Schloss Esterházy i Eisenstadt styres disse i dag af hendes nevø Stefan Ottrubay, som fungerer som en slags direktør for hele foretagendet.
Selve vinhuset Weingut Esterházy er i dag flyttet fra selve Schloss Esterházy, hvor de gamle vinkældre med det tilhørende vinmuseum årligt dog fortsat besøges af mere end 10.000 gæster. Der er i stedet i 2006 – for den nette sum af 6 millioner euro – bygget et ultramoderne, futuristisk og state-of-the-art vineri ved den lille by Trausdorf an der Wulka syd for Eisenstadt.
Det er udstyret med Østrigs mest moderne vinfremstillingsfaciliteter og den specialiserede vinfremstillingsteknologi har til formål, at vise det unikke fra hver enkelt vinmark, såvel som aroma og smag fra hver enkelt druesort 100% i glasset.
På det nye vineri er der ikke en kælder hvor både de hvide og røde druer bliver presset. Derimod bliver druerne behandlet separat i ”hvide” og ”røde” vinkældre, fra levering af de manuelt høstede druer til den færdige vin. Det imponerende Esterházy har en total kapacitet på 600.000 flasker og 600 egetræsfade.
Derudover ansatte man samtidig én af østrigsk bedste ønologer til at forestå produktionen af vinene, nemlig Josef Pusch samt Matthew Pick, som tidligere var vinmager hos Penfolds i Australien.
Weingut Esterházy ejer samlet 65 hektar vinmarker, fordelt på markerne Schneiderteil, Baumschule, Grosser- og Kleiner Feurer, Krakauer, Krainer, Hummelbühel i henholdsvis områderne Großhöflein og St. Georgen ved Eisenstadt samt markerne Grosser Wald, Baumkräften, Hochbaumgarten, Hundertpfunder, Vogelsang og Kulm i området Rust lidt længere mod øst lige opad Neusiedler søen.
Der dyrker man rødvinssorterne Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Zweigelt sammen med hvide sorter som Chardonnay, Pinot Blanc, Sauvignon Blanc og Riesling. Vinene er opdelt i flere serier, nemlig serierne Prinzenlinie, Classic, Estoras, Leithaberg, Haydn, Single Cru og topvinen Tesoro. Derudover laves der også lidt søde vine og lidt mousserende vine.
Denne Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon er selvfølgelig fra Estoras serien. Estoras er i øvrigt det latinske navn for Esterházy. Vinen er – som det også fremgår – lavet på druesorterne Blaufränkisch, Merlot og Cabernet Sauvignon, som kommer fra husets marker i både Großhöflein og Rust områderne. De er høstet fra 22-23 år gamle vinstokke med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar, men blandingsforholdet mellem druerne fremgår ikke.
Levet med maceration ved 30 grader i 21 dage og derefter lagret 12 måneder på nye og brugte barriques.
I næsen er her godt med modne, mærke bær, kirsebær … og har en lidt animalsk side, lidt som en frisk brise ved et salt Vesterhav, et omklædningsrum for et oldboys fodboldhold, sved, lakrids, tobak og vanilje. Sådan lidt varm og fyldig i duften … har også lidt krydrede elementer. Vaniljen hænger lidt i luften.
Smagsmæssigt modne kirsebær, krydret … men også med sødme, tydelige tanniner og rustik, kantet smag. Der er godt med fylde, kraft og sødme, men ikke så nuanceret. Dog en meget behagelig vin, hvor frugten er fin.
Vinene fra Weingut Esterházy forhandles bl.a. af Salling, men har ikke lige fundet denne. En søstervin på Blaufräkisch og Cabernet Sauvignon koster dog 109,95 kr., så det er formentlig også prisniveauet for denne vin.
Flemming sørgede for, at vinene kom i en lind strøm … som får til skafottet, og næste i rækken blev denne The Puzzle fra vinhuset Newton Vineyards, som ligger lige i udkanten af Saint Helena i Napa Valley i Californien, omkring 30 kilometer nordøst for Santa Rosa.
Vi fortsatte i det Bordeauxfile spor … endda med endnu en vin, som den – efter min vurdering – overvurderede Parker har givet 100 point i årgang 2010, nemlig én af Bernard Magrez’ topvine, førstevinen fra Château Pape Clément i Pessac-Léognan, Bordeaux. Her har vi dog vinen i årgangen 2011.
Ved forrige byggemøde fik vi en tredje-vin fra et 1. Cru Bordeaux slot … hvorfor så ikke en første-vin fra et 2. Cru Bordeaux slot havde den gode Flemming formentlig tænkt? Ja, hvorfor ikke, så næste vin var såmænd første-vinen fra Château Léoville-Poyferré, som ligger i Saint Julien appellationen i Bordeaux.
Vieux Château Pelletan har jeg smagt en del gange, men det er bare mange, mange år siden. Da jeg fandt denne flaske ved rydning af min faders hus ifb. med en flytning, så vakte det minder. Jeg snuppede derfor vinen med hjem velvidende, at den formentlig har ligget og småkogt over køleskabet, siden jeg forærede ham flasken for over 10 år siden.
Hovedretten stod på lidt svinemørbrad … en kende tør, mens vinen stak helt ud, men desværre i den forkerte retning. Vinen er en dA Classique Merlot fra vinhuset Domaines Astruc … eller Château Teramas Astruc, som det også kaldes.
Svinemørbrad med en kartoffelrøsti, rødbede og lakridsovertrukket “et eller andet”, så NEJ … det er ikke brændt på. Indrømmet … det ser sådan ud og synes også tidens tendens med lakrisering af megen mad nogle gange tager total overhånd. Lakrids hører ikke nødvendigvis hjemme i alle retter.
Nogle gange skal man lytte til sit hjerte … men denne Grande Arche Saint-Émilion Grand Cru lå øverst på én af hylderne i vinkøleskabet, så hvorfor ikke bare nuppe den? Og så er der ikke langt fra tanke til handling, og inden konen kan nå at stave til Bordeaux, så var proppen oppe.
En lidt bedaget amerikaner … Edward’s Block Cabernet Sauvignon Reserve med lidt over 10 år på bagen og skulle efter sigende komme fra vinhuset J. B. Atkinson, som holder til i byen Rutherford i Californien. Det er i samme by vi finder store vinerier som fx Robert Mondavi Winery, Opus One m.fl.
En lille Bardolino Amarone kalder man denne Castello Guerrieri fra vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi, da vinen er produceret på samme måde som en Amarone … blot med lidt anden druesammensætning og med druer fra Bardolino i stedet for Valpolicella. Derfor må den naturligvis ikke kaldes for en Amarone, så på den måde er der styr på appellationerne.
Så hoppede vi sgu igen over Atlanten … satans store spring med ham Brix, men denne gang blev det med ægte amerikansk Cab … vinen Knights Valley Cabernet Sauvignon fra det store og historiske vinhus Beringer Vineyards.