Så blev det tid til lidt historie … nemlig en 43 år gammel vin. Tænk at drikke en vin, som er lavet da man selv var 5 år gammel. Imponerende og lidt skrækindjagende. Indtagelse af et stykke historie.
Jan havde nemlig medbragt denne Nebbiolo Antichi Vigneti Propri fra det traditionsrige Barolohus Giacomo Borgogno & Figli. Vinen her er “baby Barolo” og kaldes derfor blot Nebbiolo på den gamle og charmerende etikette.
Vinhuset Borgogno repræsenterer over 250 års historie i Barolo-regionen, idet vingården er grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno. Som et af de ældste vinhuse i hele Piemonte, så har vinene fra Borgogno nydt høj anerkendelse i århundrede, bl.a. blev husets Barolo valgt som den officielle vin til statens officielle middagsfester omkring år 1861, og bl.a. også var vinen, der blev serveret under det officielle besøg fra Nicola II Romanov, Czar af Rusland.
Efter afslutningen af 1. verdenskrig begyndte den daværende ejer, Cesare Borgogno, at eksportere Borgogno vine til udlandet, bl.a. nye markeder i Sydamerika og USA. Han ændrede også vingårdens navn til det nuværende “Giacomo Borgogno & Figli” og satte senere i 1959 en fuldstændig renovering af vingården i gang.
I dag produceres der uændret kvalitetsvine hos Giacomo Borgogno & Figli og hele tiden i den klassiske stil, der bygger på århundreders erfaringer. Det betyder også, at en Barolo skal have en alder på fem år før dens udgivelse, dvs. lagring i tre år på store slavonske egetræsfade og to i flasken. Borgogno er en af de meget få vingårde i Piemonte, som kan prale af vin historisk vinkælder med en samling af egne vine, der spænder over mere end fem årtier.
Vingården har omkring 20 hektar vinmarker, der ligger i nogle af de mest prestigefyldte områder i Barolo, såsom Cannubi, Liste, Fossati og San Pietro. Ud over Barolo vinene (klassisk Barolo, Barolo Liste og Riserva), fremstiller vingården også en række andre rødvine herunder Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Barbera d’Alba Superiore, Langhe Nebbiolo, Langhe Freisa og Barolo Chinato. Alle vine er produceret med druer fra egne vinmarker.
I 2008 blev Giacomo Borgogno & Figli købt af Farinetti familien. En omfattende renovering af den historiske kælder i Barolo blev afsluttet i 2009, og omfattede tilføjelsen af et lokale til vinsmagninger samt en vinbutik i hjertet af Barolo by.
Nebbiolo Antichi Vigneti Propri kaldes i dag blot for Langhe Nebbiolo, og den laves af druer fra vinmarkerne Liste, Cannubi, Cannubi San Lorenzo, Fossati samt San Pietro delle Viole.
Fremstilles nu – som dengang – ved naturlig gæring (uden tilsætning af gær) i 15 dage ved lave temperaturer, 24-28 ° C, efterfulgt af en blød presning og lagring i store slavonske egetønder i 10 måneder ved en temperatur på 18 grader.
Herefter flaskes vinen og lagrer yderligere tre måneder mere. Borgogno kalder selv vinen for en baby Barolo, som tre år i forvejen viser lidt om, hvordan husets Barolo vil udvikle sig. Det er måske ikke se relevant her … 43 år efter produktionen.
Første udfordring er at få vinen proppet op. Proppen var knastør og proptrækkeren fik alene åbnet et hul af samme størrelse … men det var jo også nok til, at vinen kunne komme ud. Med gammel, tør prop sidende rundt i halsen på flasken flød nu den gamle væske ud. Nu var det spændende, om vinen var i live … eller død. I glasset sådan lidt orange, brunligt skær … men lad os kigge nærmere på denne gamle sag.
Duftmæssigt havde vinen måske set sin bedste tid, for den lugtede oxyderet, af gammel kælder, Sultana rosiner og jeg noterede mig også en lidt nøddeagtig aroma. Selvom ingen ved bordet var vilde med duften, så var den slet ikke slem … alderen taget i betragtning, og fx langt bedre end da jeg ugen før smagte en 1995 Chianti, som mere lugtede af brakvand. Her var der dog duft af vin.
Smagsmæssigt måske heller ikke verdens største oplevelse, men man begejstres alligevel af, at der fortsat er frugt og tannin i vinen, om end i en lidt anderledes version end normalt, men bestemt til stede, og faktisk så meget, at tanninerne sidder på fortænderne … ganske imponerende efter 43 år.
Noterede mig også lidt lyse, tørre svedsker og stor tørhed. Thumbs Up for Nebbiolo … og så er dette endda ikke engang en rigtig Barolo, som måske endda tåler længere langring end denne. Fedt at mærke historiens vingesus med denne vin.
Omkring rating er dette nærmest umuligt … men bestemt anbefalelsesværdigt at prøve en sådan vin.
Hvem medbragte vinen: Jan
Købt hos Brdr. D’s Vinhandel til 349 kr.
Næste vin var denne Chianti Castello di Montespertoli Riserva fra Castello Sonnino, som smukt ligger ved byen Montespertoli.
Riesling fra Piemonte … helt sikkert første gang for mig, og bestemt en meget positiv overraskelse. Vi er hos vinhuset Ettore Germano, en Barolo topproducent beliggende i Serralunga d’Alba kommunen, hvor nogle af de længstlevende Baroli produceres.
Sidste vin lørdag blev en gammel sag … nemlig en 18 år gammel Chianti Classico Riserva fra vinhuset Castello di Monterinaldi, opkaldt efter det historiske slot, som ligger i Radda midt i hjertet af den mest historiske del af Chianti Classico. Slottets historie kan dateres helt tilbage til år 1010, hvor historiske dokumenter nævnet greven Gottifredo Gottizio af lombardiske afstamning, Lord of Monterinaldi.
Lørdag bød på besøg hos Keeper, som kræsede om os med god mad og dejlige vine. Denne vin var aftenens første vin, en Vino Frizzante fra vinhuset Duca Della Rocca. Bag navnet Duca Della Rocca gemmer negociantfirmaet La Colombara fra Cazzano di Tramigna i Veneto sig. Firmaet opkøber druer fra hele Italien til produktion af billige vine til det internationale marked.
Til aftenens sidste ret, desserten, skulle vi selvfølgelig også nyde et enkelt glas dessertvin, og her havde Thomas valgt denne Moscato d’Asti fra Azienda Vitivinicola di Elio Filippino … fabelagtigt navn i øvrigt.
Indehaver Thomas fra Tulstrup Kro havde sagt, at vi ikke fik så mange vine (vi skulle jo også køre), men at han i stedet havde fundet lidt bedre vine, og det skal jeg love for med næste vin. Bøjer mig i støvet, for det var sgu aftenens oplevelse … udover maden selvfølgelig Thomas! Vinen var denne Sito Moresco fra selveste Angelo Gaja, som jo er en levende legende.
Fabelagtig start på Ova Nova på Tulstrup Kro … en spumante i charmerende flaske, fræk lyserød Rosato … ligner en halv million, og smager også ganske fremragende. Indpakningen i den lidt karakteristiske karaffelagtige flaske er mildest talt spektakulær. Man siger at skønhed kommer indefra, men det gør jo ikke noget hvis man også er lidt lækker udenpå … noget vi mænd jo ved alt om.
Weekenden og Chianti fra Castello di Monsanto … fuck, hvor spiller de to ting bare godt sammen. I marts måned smagte jeg husets topchianti, nemlig 
Bededag … lidt vin skal der da på bordet, og jeg havde valgt denne Barbera d’Alba Bussia fra vinhuset Giacosa Fratelli, der er blandt de store i Piemonte. Vinhuset ligger i Neive, hovedbyen for Barbaresco og har ialt omkring 50 hektar vinmarker.