Tag-arkiv: Frankrig

2009 Domaine les Bruyéres, Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig

Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes fra Domaine les Bruyéres … en vin, som jeg har smagt et par gange før, blot i årgang 2008. Hvorfor så ikke nuppe den i en årgang 2009?

Domaine les Bruyéres er også lig med David Reynaud, og det er en lille biodynamisk vinbonde, som holder til ved byen Beaumont-Monteux omkring 5-6 kilometer nord for Valence.

Vingården har sin oprindelige tilbage til 1700-tallet, men historien om vinproduktionen starter først i slutningen af 1800-tallet, hvor parret Auguste Serret og Adélaïde Marron opdyrker jorden.

Herefter overtages gården af sønnen Joseph Serret, som driver gården med sin hustru Gabrielle Ronjat.

Efter anden verdenskrig gifter deres datter Josette Serret sig med Georges Reynaud, og det er ham, som får gang i en større produktion på gårdens 7 hektar vinmarker. Vinen laves imidlertid ikke på gården, idet alle druerne bliver solgt til det lokale vinkooperativ Cave de Tain l’Hermitage, som den dag i dag fortsat er den største producent i området.

I 1988 overtages driften af Georges datter Marceline, og under hendes ledelse begynder man egenproduktion og udvider vinmarker til samlet 12 hektar. Siden år 2000 har det imidlertid været Marcelines søn David Reynaud, som har forestået driften og produktionen af vinene fra Domaine les Bruyéres.

David er uddannet ønolog og har siden overtagelsen i år 2000 virkelig vendt op og ned på produktionen. Ved overtagelsen blev udbyttet straks sænket og produktionsmetoderne omlagt for at skabe mere intense og karakterfulde vine med tydeligt terroir. I første ombæring blev hele fremstillingsprocessen omlagt til økologisk produktion, men siden 2005 er Domaine les Bruyères gået et skridt videre og er blevet 100% biodynamisk.

Han har også købt yderligere jordlodder, således Domaine les Bruyéres i dag ejer 20 hektar vinmarker, hvoraf hele 14,5 hektar er AOC Crozes-Hermitage. Derudover får David også druer fra 8 hektar vinmarker tilhørende hans barndomsven Max Mathais.

Der laves i alt 11 forskellige vine på Domaine les Bruyéres, bl.a. én Cornas samt 3 forskellige røde Crozes-Hermitages, nemlig Entre Ciel et Terre, Georges Reynaud (opkaldt efter bedstefaderen) samt denne Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, som dermed er én af husets flagskibe. Cuvée les Croix kommer fra nogle få terrasser, hvor jordbunden består af ler og sten … en sammensætning, som holder udbyttet fra de cirka 50 år gamle vinstokke nede på 25 – 30 hektoliter pr. hektar.

Fremstillet med traditionel vinificering i cementtanke. 50% af vinen kommer i 1-2 år gamle egetræsfade, og 50% kommer i 3 år gamle fade. Vinen lagrer 12 – 14 måneder, før den aftappes uden nogen form for filtrering.

I næsen lidt samme noter som 2008’eren, bl.a. samme rustikke, landlige duft sammen med lidt flæsk, bacon, røg, peber, yoghurt og mejeri blandet med lidt krydderier. I munden også en lækker vin, cremet, fyldig og blød med solbær … i det hele taget godt med frugt, intensitet og fortsat en elegant kølighed. Der er også lidt peber, blæk, lakrids og grønne noter. Klasse.

Købt hos Vinspecialisten til 225 kr.

Rating 6/7 

2013 Domaine La Croix Belle, Chardonnay, Languedoc, Frankrig

Tirsdag … lige et par fridage, sådan da. 23K løb i morges, ømme lægmuskler … trænger til noget styrkende, og det blev denne lille sag, en Chardonnay fra vinhuset Domaine La Croix Belle, som ligger ved byen Puissaliçon i Languedoc omkring omkring 10-15 kilometer nord for byen Béziers.

Vinhuset er flere hundrede år gammelt, og drives i dag af Jacques Boyer sammen med hans hustrut Françoise. Jacques overtog driften fra hans fader i 1977 og har siden arbejdet på at forbedre driften og kvaliteten af husets vine.

Vingården har samlet 70 hektar vinmarker og dyrker ikke mindre end 16 forskellige druetyper. Deres vine er under appellationen Côtes de Thongue, som er en IGP klassifikation. IGP står for Indication Géographique Protégée … eller det man tidligere i Frankrigs kaldte Vin de Pays … eller landvin.

Côtes de Thongue området dækker marker rundt om 14 landsbyer, og dets vinhistorie går helt tilbage til grækerne og romerne. Det er dog først efter 1970’erne – med bl.a. anvendelse af bedre tilpassede druesorter og nye kloner – at en ny generation af vinbønder seriøst begyndte at placere området på vinkortet.

I dag tæller Côtes de Thongue 5 kooperativer og omkring 35 små producenter, hvoraf nogle af dem er fremragende … og det gælder bl.a. Domaine La Croix Belle.

Jordbundsforholdene varierer meget i Côtes de Thongue, dog med dominans af mergel, ler og stenaflejringer. Klimaet er til gengæld ret ensartet, med mange soltimer, men også med en god vindafkøling fra Middelhavet, som giver sunde og optimal modne druer.

Huset laver vine i 4 serier, nemlig serierne Les Caringole, Les Cépages, Les Champs og Les N° 7 … samlet 13 forskellige vine. Denne Chardonnay kommer fra serien Les Cépages.

Vinen er lavet på 15-20 år gamle vinstokke med en høst på 45 hektoliter pr. hektar, 100% Chardonnay. Laves med traditionel gæring i fade og ligger på bærmen i tank 3-4 måneder. 5% af vinen lagrer på egetræsfade for at gøre vinen mere fed og give yderligere kompleksitet til det færdige blend.

I glasset er vinen forholdsvis klar … sådan lidt en blanding mellem hvid og gul … så farven afslører ingen fed Chardonnay. I næsen er der først en fed smøragtig duft med lidt citrus, nødder, mandler og kvæder. I munden først lidt fedme samt gule æbler, hvilket efterfølges af lidt syre, søde frugter … næsten kandiserede, lidt krydderier og virker i “mellemsmagen” måske lidt tilbagetrukket. Slutter med syrligt og krydret bid. Fin lille hvidvin.

Ikke fundet en forhandler eller en pris på vinen herhjemme. Vil gætte på en pris omkring 60 kr. Jeg har fået mit eksemplar af min gode arbejdsgiver.

Rating 4/7  

2012 Pierre Amadieu, Gigondas Domaine Grand Romane, Rhône, Frankrig

Det tredje ben i vores “flight” på S’vinbar blev denne Gigondas Domaine Grand Romane fra vinhuset Domaine Amadieu eller Pierre Amadieu. Tjeneren fortalte, at nu ville han forkæle os … og da det på ingen måde var i kvantitet i glasset eller med oplysninger om vinen … ja så måtte det vel være på kvaliteten.

Meget apropos havde S’vinbar netop dagen forinden haft besøg af Pierre Amadieu himself til en gratis smagning i vinbaren, så derfor var Amadieu selvfølgelig højaktuel. Ærgerligt at komme en dag for sent … men herligt at kunne smage én af vinene fra denne dygtige vinmager, hvis vingård ligger få hundrede meter udenfor byen Gigondas.

Domaine Amadieu er grundlagt i 1929 af Pierre Amadieu, som købte et 7 hektar stykke jord højt beliggende i Gigondas.

De fleste rystede på hovedet, da han kravlede op ad ”Dentellerne” og plantede vinstokke så højt som 400 meter over havet. ”Her er den bedste jord, og druerne får mere sol, da bjerget vender stik sydvest«, sagde Pierre.

Høsten er sen … omkring to uger senere end i Châteauneuf-du-Pape, men til gengæld er klimaet mere stabilt og solrigt. Med tiden er Domaine Amadieu vokset til 137 hektarer, hvoraf 127 hektar ligger i Gigondas … og en stor del på de stejle skråninger. Dermed ejer Amadieu næsten 10% af hele appellationen, som omfatter 1.310 hektar.

De 10 resterende hektar ligger i Côtes du Rhône, Côtes du Ventoux og Vin du Pays de Vaucluse.

Jorden er reelt fordelt på to ejendomme, nemlig La Marchotte og Romane. Markerne på ejendommene er omgivet af 200 hektar med krat … som på fransk kaldes garrigue … samt egeskove. Her er der kolde nætter og varme dage, hvilket giver vinen en dybde, som skiller den ud fra de fleste.

Høsten bringes til Romane, hvor den første del af vinificeringen foregår.  Når vinene skal lagres på fade, bringes vinene til Machotte, hvor fadkælderen findes.

Amadieu familien er én af de betydelige producenter i Gigondas, og Pierres søn Jean-Pierre fik bl.a. også en stor del af æren for, at Gigondas sidst i 1960’erne blev ligestillet med den evige rival Châteauneuf-du-Pape og fik sin egen appellation.

I dag ejes domænet af 3. generation, nemlig Jean-Pierres søn Claude Amadieu, men det er Claudes nevø Pierre Amadieu, som siden 1989 har været ansvarlig for vinfremstillingen og general manager. Pierre anses for en af regionens unge stjerner. Han er også trods sin alder også præsident for foreningen af de lokale domæner.

Men ellers hjælper hele familien til på vingården. Onkel Claude leder arbejdet i markerne, mens hans kone Muriel er ansvarlig for kontorarbejdet. Claude og Muriels sønner Henri-Claude og Damien deltager også, bl.a. står Henri-Claude Amadieu for salget.

Pierres mål er ikke en massiv tung vin, men en vin med finesse og elegance og gerne en mineralitet, der giver balance til den store kraft. Parker har bl.a. skrevet følgende om vinene fra Pierre Amadieu; “Vinene bliver bedre og bedre år for år og ofte får ikke den anerkendelse, de fortjener”.

Gigondas Grand Romane er en Cuvée Prestige fra de ældste vinstokke, som er over 45 år og giver et udbytte på blot 25-30 hl/hektar. Denne vin får både malolaktisk gæring og lagres i 18 måneder, 1/3 i nye barriques, 1/3 i ældre barriques og 1/3 i forudres. Herefter tappes vinen ufiltreret. Vinen er lavet på 65% Grenache, 20% Mourvèdre og 15% Syrah.

Nå, men lad os smage vinen, som i næsen er forholdsvis neutral, måske også en smule til den kølige side, men der er lidt boysenbær samt lidt krydderier. Ikke meget … beklager, men de små glas og beskedne indhold i glasset på vinbaren gjorde det heller ikke nemmere. Hvad den mangler i duft, har den til gengæld i smag, hvor der er mørke bær, peber, flæsk … godt med tørhed og tanniner og sådan meget koncentreret, præcis med en syrlig nerve. Elegant og kraftfuldt, men fortsat noget ung.

S'vinbars vinkort
Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen er 219,95 kr. Ved ikke, hvad den koster på S’vinbar. Et sødt par, som sad ved siden af os, bestilte et enkelt glas af vinen. Når man køber et enkelt glas på S’vinbar, så får du et stort glas … mens “et flight” giver dig små glas. Hmmmm … eller øv.

Rating 5/7 

2010 Delas Frères, Hermitage Domaine des Tourettes, Rhône, Frankrig

Afslutning med manér … Hermitage, nemlig i form af denne Hermitage Domaine des Tourettes fra Rhônehuset Delas Frères, et vinhus vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Delas Frères er grundlagt i 1835 i byen Saint Jean Muzols, der ligger i  hjertet af Saint-Joseph. Vinhuset startede som en vinhandel og et negociantselskab, da Charles Audibert og Philippe Delas købte firmaet. Vinhandlen havde tidligere heddet  Maison Juniquem, men de to herrer omdøbte det til Audibert og Delas.

Forbindelserne mellem de to familier blev yderligere knyttet, da Delas to sønner Henri og Florentin giftede Audibert to døtre, og da Henri og Florentin i 1924 overtog ledelsen omdøbte de vinhuset til Delas Frères. De udviklede samtidig forretningen, bl.a. ved yderligere vinhandel og ved at købe vinmarker i både Châteauneuf -du-Pape og Hermitage. Dette sikrede brødrene en konstant produktion af kvalitetsvine.

Efter anden verdenskrig havde vinene fra Delas Frères et sandt “boom” på eksportmarkederne. De blev solgt i tønder til London , Bruxelles, Amsterdam, Geneve og USA. Den næste generation af Delas, Michel Delas overtog ledelsen i 1960 og udvidede forretningen yderligere, bl.a. ved salg til nye eksportmarkeder i bl.a. Syd -og Mellemamerika, og han købte også i 1974 flere vinmarker, bl.a. i Côte Rotie, og på Clos Boucher på Condrieu.

I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte  Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har  man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige,  så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen.

Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne  imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har  bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i  nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde  druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.

Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i  Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de  varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt  som muligt til udtryk i de forskellige vine.

En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog Jacques Grange blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har  gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag  flere af distriktets 100 points-vine.

Siden Jacques’ entré i Delas’  kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter  tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal.

Louis Roederer overtog både Deutz og Delas Frères i 1993.

Delas Frères laver to røde Hermitage, nemlig enkeltmarksvinen Hermitage Les Bessards og så denne Hermitage Domaine des Tourettes, også tidligere kaldt Hermitage Marquise de la Tourette. Vinen er lavet af druer fra 3 forskellige vinmarker, nemlig L’Ermite, Le Sabot og Les Bessards, hvor den sidstnævnte er den mest kendte og betragtes som én af de bedste marker i Hermitage.

Selvfølgelig 100% Syrah. Alle druer håndplukkes, og gæringen foregår i traditionelle åbne cementtanke med en samlet macerationsperiode på op til 20 dage. Lagring sker på egetræsfade, primært brugte fade … alene 9% af fadene er nye. Vinen lagrer samlet mellem 14 og 16 måneder på egetræsfade. Der laves årligt 30.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er her flæsk, bacon, magiterninger, boysenbær, kul, røg, lidt peber, krydderier, læder … og måske et strejf af lidt blomster. Hmmmm, lover sgu meget godt. Smagen er dyb koncentreret, godt med tanniner … virkelig tør, og jeg tænker, at det måske er babymord at drikke den nu? Det er jo en stor årgang … 2010’eren. Der er mørke frugter, kakao, peber … godt med syre … smager super godt … men var det min flaske, så skulle den nok ha’ ligget nogle flere år. Men jeg drikker den gerne … endda med velbehag, for det smager sgu godt ;o)

Forhandles af Vinspecialisten, pris 600 kr.

Rating 5,5/7  

2013 A. Clape, Le Vin des Amis, Rhône, Frankrig

Clape er for mig den absolutte éner i den nordlige del af Rhône. Det er klassisk og fantastisk vellavet vin. Outstanding vil jeg nærmest kalde det. Men også dyrt. Domainet er et af referencepunkterne, ikke bare i appellationen, men i hele Rhônedalen.

Én af vinene fra Clape er dog til at komme til for menneskepenge, og det er hans basisvin … en bordvin, en Vin de Table de France … som giver dig nogle af alle dyderne. Vinen holder et sindssygt højt niveau, er fantastisk kompleks og bør være fast inventar i enhver vinkælder.

Det er vinen Le Vin des Amis … og hvorfor ikke netop nyde denne vin sammen med venner sådan en lørdag?

Auguste Clape er tidligere borgmester i Cornas, og han begyndte at lave vin i 1949. Auguste Clape var en af de første, der begyndte at lave vin i eget navn. Dengang ejede familien nogle af de bedste stråninger i Cornas. Det gør de stadig, men i tilgift er gennemsnitsalderen på vinstokkene nu den højeste i appellationen.

I dag er Auguste en ældre, furet mand og forlængst gået på pension, så domænet drives af sønnen Pierre-Marie, der har været med siden 1989, og barnebarnet Olivier, der har været med siden 2003.

Arbejdet i mark og kælder foregår efter familiens ældgamle traditioner, hvor de modne druer høstet i hånden, vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang tids lagring på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres, 1.200 liters fade, som man kender dem fra Alsace. Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg.

“Vi er tre om at træffe beslutningerne, men vi er sjældent uenige. Vi kender jo vinen. Men hvis vi bliver uenige, så er det min far, der har det sidste ord” fortæller Olivier Clape.

Som alle vinene fra Clape er de lavet på ren Syrah fra ca. 40 år gamle stokke på marker lige uden for AOP Cornas. Denne Le Vin des Amis har lagret 6 måneder på cement og 6 måneder på de store foudres, der ikke længere bidrager med egearomaer.

I glasset mørk, fyldig vintereliksir. Hmmmm, og næsen er landlig, animalsk med flæsk, bacon, mørke bær, brombær, lidt mynte, blomster, yoghurt eller i hvert fald mejeriprodukter, blyanter og friske krydderurter. Man fornemmer virkelig både kompleksitet, saft og kraft.

Og hvilket damplokomotiv. I munden er der let peber, blæk, mørke bær, næsten med enebær og paprika, godt med tanniner og virkelig frugtrig og nærmest cremet i smagen. Meget intens, og … hold nu kæft, hvor det smager godt. Smager virkelig meget godt.

Købt hos Den Blå Port, pris 118 kr., og det er nærmest tyveri. Virkelig godt køb.

Rating 6/7 

2007 Château Fombrauge, Cadran de Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Mine tirsdage byder normalt på en vin på jobbet … men de sidste to tirsdage har det været vine, som jeg har skrevet om tidligere. Det var det ikke i dag, hvor vinen var denne Cadran de Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru … andenvinen fra Château Fombrauge.

Vi er igen igen hos den store vinkøbmand og millionær Bernard Magrez, som ejer omkring 40 små og store vinslotte, 21 af dem i Bordeaux og ét af disse er netop Château Fombrauge.

De oprindelige vinstokke på Château Fombrauge kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør markerne til nogle af de ældste i Saint-Émilion. Slottet … eller klosteret om man vil … er fra det 17. århundrede og oprindeligt grundlagt som et Karteuserkloster.

Det var ejet af Jacques de Canolle og kom derefter i familien Dumas de Fombrauges hænder, og de oprettede i det 18. århundrede en rigtig vinskole på stedet. Slottet var herefter ejet af Ferdinand de Taffard, som sikrede vinene fra slottet en Cru guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1867. En senere efterkommer Charles Hugo måtte imidlertid sælge slottet i 1986.

Og køberen i 1986 var faktisk dansk. I perioden fra 1986-1998 var slottet nemlig danskejet, da grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just, fik idéen om at købe et Bordeaux vinslot og så sælge det på folkeaktier. Karberg var hovedaktionær og fik ellers 1.200 vinglade småaktionærer med i projektet.

Aktionærerne fik også mulighed for at leje ferielejligheder, som blev indrettet på slottet.

Fra start fik projektet en del bevågenhed, for dels var Karberg i forvejen kendt for at søsætte dansk Château Invest, hvor folk købte aktier i Bordeaux-årgange som f.eks. 1981 (noget, som kun påførte aktionærerne tab). Dels var Karberg god til at skaffe publicity ved f.eks. at sætte kendte og kongelige på etiketten.

Joachim og Alexandra fik fx et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten samme år … 1995. Endelig var bordeauxvin, ikke mindst Saint-Émilion, umådelig populær allerede dengang.

De glade aktionærer fik dog – udover mulighed for køb af vine fra slottet – ikke meget ud af investeringen, for overskud gav slottet ikke, så der blev aldrig udbetalt udbytte. Hvert år blev de på generalforsamlingen lovet, at opsvinget lå og lurede lige rundt om hjørnet, når slottet ville blive opklassificeret fra Grand Gru til Grand Cru Classé. Det skete bare aldrig.

Og i 1999 måtte man sælge slottet … så dér blev det købt af Bernard Magrez. Og siden overtagelsen har Magrez formået at løfte slottet op på et helt andet og nyt plan. Dels kvalitetsmæssigt pga. Bernard Magrez’ store vinmæssige ekspertise og store investeringer.

Herudover satte Magrez som sin første gerning verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland ind til at styre produktionen.

Og missionen er lykkedes. I dag fremhæves slottet konstant af professionelle vinskribenter og vinsmagere hele verden over som et af de slotte i Saint-Émilion, der er i stigende kurs og virkeligt værd at holde øje med.

Cadran de Fombrauge er Château Fombrauges andenvin og klassificeret Saint-Émilion Grand Cru. Lavet på 71% Merlot, 11% Cabernet Sauvignon og 18% Cabernet Franc. Druerne plukkes og afstilkes/sorteres med håndkraft.

Selve vinifikationen sker på egefade, hvor vinen løbende omrøres manuelt. Vinen fadlagres efterfølgende 18 måneder på franske egefade, før den flaskes og frigives til salg. Mosten/vinen pumpes på intet tidspunkt rundt i systemet, så– al overførsel sker ved udnyttelse af tyngdekraften, da dette skader vinen mindst muligt.

Duftmæssigt tydelig Bordeaux med muldjord, blæk, krydderier, solbær og cigaræsker eller cedartræ. Der er et lidt landligt, animalsk udtryk, som virkelig bidrager til en flot næse. I smagen er der ren, frisk frugt, blød med tydelige, men tøjlede tanniner, tørhed, kirsebær og blæk. Flot Bordeaux.

Købt hos Vinspecialisten, pris 150 kr. på tilbud, normalpris 235 kr.

Rating 4,5/7    

2012 Louis Jadot, Côte de Beaune-Villages, Bourgogne, Frankrig

Sidste bourgogne fra Jadot … så skal I slippe for flere. Det var denne Côte de Beaune-Villages, som var madvinen under torsdagens bourgognesmagning i Randers Vinlaugh, forestået af Kjær & Sommerfeldt.

Jeg har faktisk en onkel, som var vinkyper hos Kjær & Sommerfeldt, og jeg kan huske mine sommerferier i staden, hvor jeg som helt ung dreng bl.a. var med min onkel på arbejde. Der undrede jeg mig over, hvorfor man da spyttede vinen ud? Ja, det undrer jeg mig vel egentligt fortsat over ;o)

Kjær & Sommerfeldt er både Kongelig Hofleverandør og samtidig Københavns ældste vinhandel. Firmaet startede med at handle vin i 1875, så det fylder faktisk 140 år her i 2015 … vistnok den 31. marts. Det har siden 1928 haft butik på Gammel Mønt, der gennem tiderne har haft besøg af både royale og kendte kunder samt nogle af verdens mest respekterede vinhuse.

Nå, men det var et sidespring. Tilbage til denne Côte de Beaune-Villages, som er lavet med druer, som kommer fra alle områderne i Côte de Beaune, dog undtagen Aloxe-Corton, Beaune, Pommard and Volnay. Da der er 20 regioner i Côte de Beaune, så kommer druerne således fra mange forskellige marker og dækker et samlet stort område.

Gæringen er så naturlig som muligt (vildgæring) i åbne kar på afstilkede druer, og undergår forholdsvis lang gæring, ofte mere end en måned, for at ekstrahere så megen aroma, farve og tannin som muligt fra druerne. Der efter lagrer vinen på egetræsfade 12 måneder.

Duftmæssigt minder denne Côte de Beaune-Villages meget om aftenens første Bourgogne Rouge Couvent des Jacobins med lidt skarphed, urter, røde og syrlige bær. Smagen er måske en smule mere blid og har mere fylde, men i forhold til prisen fortsat lidt skarp og lukket.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, pris 209 kr.

Rating 4/7  

2009 Louis Jadot, Clos Vougeot Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

Torsdagens topvin var denne Clos Vougeot Grand Cru fra Louis Jadot … hmmmm Grand Cru fra marken Clos Vougeot … også kaldet Clos de Vougeot, som ligger ved byen Vougeot omkranset af Chambolle Musigny mod nord og Flagey Echezeaux samt Vosne Romanée mod syd. Så er vi vist i hjertet af Bourgogne.

Appellationen Vougeot har samlet 66 hektar vinmarker, hvoraf hele 50,5 hektar består af Grand Cru marken Clos de Vougeot. Det er da lidt enestående.

Marken daterer sig tilbage til en periode mellem 1100 og 1300 tallet, og var færdigindhegnet med muren i 1336. Marken samt slottet Château du Clos de Vougeot var dog i cisterciensermunkenes eje frem til den franske revolution.

Det siges, at Clos de Vougeot nok er en af de lavere rangeret Grand Cru marker, og at de øvre dele af marken ofte er bedre end de nederste. Druerne fra den sydlige del af Clos de Vougeot er knap så gode og objektivt set ikke egnet til at vin af Grand Cru kvalitet … men ikke meget højere end en god Premier Cru.

Lidt nedladende kaldes vinene fra Clos de Vougeot for Grand Cru light. Jeg har dog tidligere smagt Clos Vougeot Grand Cru fra vinhuset Château de la Tour, og det var bestemt lækre sager, så der er helt sikkert stor forskel fra producent til producent. Stilmæssigt beskrives vinene som en blanding af Vosne og Chambolle, hvor Vosne-trækkene dog er tydeligst.

Jorden på Clos de Vougeot er sammensat af ler og kalk med et 60 cm tykt kalklag i undergrunden. Jorden veksler mellem kridtagtig gruset ler på de højeste steder af skråningen til fugtig, kompakt og federe jord med færre sten på de nedre dele af skråningen.

Vinstokkene er også et kapitel for sig selv, idet de ældste er plantet tilbage i 1910 … og gennemsnitsalderen er omkring 50 år. Læg dertil et meget lavt udbytte omkring 29 hl/hektar, hvilket svarer til sølle 30 cl produceret pr. vinstok. Altså lige omkring en tredjedel flaske pr. vinstok.

Louis Jadot ejer 2,15 hektar af Clos de Vougeot marken, og er blot anden ejer af dette jordstykke. Det er nu reelt flere jordstykker, købt af Clair Daü og Domaines Champy i 1980’erne. Derudover har de kontrakt på yderligere 0,69 hektar, ejet af andre vinbønder.

Jeg har undersøgt, om jordstykkerne ligger i den nordlige eller den sydlige del, da Louis Jadot ikke selv skriver noget med dette. Ud fra deres kort, så ser det dog ud til, at Jadots jordstykker ligger mod syd op mod Vosne Romanée … altså den umiddelbart ringeste del af Clos de Vougeot.

Vinen laves som de øvrige røde hos Jadot … dermed ikke så meget slinger i valsen. Gæring 3-4 uger efterfulgt af faglagring på egetræsfade i 18 måneder.

Duftmæssigt urtede noter … hvor blev stalden, det animalske nu af? Der er intense bær, kirsebær, let røg .. men også lidt grønne stilke og alkohol … mangler den måske lidt luft? Smagsmæssigt dog bedre end næsen med dybde, syrlige kirsebær, mørkegrønne blade, intensitet, god renhed og meget vedvarende i smagen. Men jeg er bestemt ikke oppe at ringe … i forhold til prisen.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 1.179 kr., tilbudspris ved smagningen var 885 kr.

Rating 5,5/7  

2009 Louis Jadot, Gevrey-Chambertin, Bourgogne, Frankrig

For Bourgogne elskere har navnet Gevrey-Chambertin en speciel klang eller en speciel plads i hjertet. Gevrey-Chambertin hører til blandt de mest spændende og fascinerende vinbyer, ikke blot i Bourgogne, men i Frankrig som sådan. Og næste vin fra Louis Jadot var netop en Gevrey-Chambertin.

Gevrey-Chambertin er den første store og betydningsfulde appellation man møder i Côte d’Or når man bevæger sig fra nord mod syd. Kommunen hedder Gevrey, appellationen hedder Gevrey-Chambertin og her findes nogle af de mest berømte vinmarker overhovedet.

Appellationen har sit navn fra den berømte mark Le Champertin, der er en af Bourgognes sværvægtere og måske den mest kendte vinmark i verden.

Selvom marken Le Chambertin er den mest kendte, så er marken Clos de Beze er imidlertid den ældste. Clos de Beze blev beplantet i år 640, hvor hertug Amalgaire forærede abbediet i Beze et stykke land. Her plantede munkene vin og det er der stadig den dag i dag.

I dag kaldes marken dog Chambertin-Clos de Beze. En lokal bonde ved navn Bertin anlagde en mark ved siden af abbediets og kaldte marken Champ Bertin eller bare Chambertin … i dag kendt som den mest berømte mark Le Chambertin. Den store berømmelse skyldes sandsynligvis, at Napoleon var fan og nødig drak andet.

Intet sted i Bourgogne findes så mørke og maskuline vine som i Gevrey-Chambertin. Aromaerne beskrives som mørke eller snarere sorte med et umiskendeligt lakridspræg. Frugten er også mørkere end andre steder i Bourgogne, med en smag af mørke kirsebær eller solbær, medens tanninerne virker stærkere end andre steder i Bourgogne. Der er beplanetet 399 hektar, men herudover skal der medregnes 9 Grand Cru marker på i alt 86 hektar.

Denne Louis Jadots Gevrey-Chambertin-vin er hverken en Premier Cru eller en enkeltmarksvin, men er derimod lavet med druerne fra de marker, som ligger i forlængelse af skråningerne med Grands Cru markerne og Premier Cru markerne. Dermed får man en vin, som bærer nogle af de kvaliteter, som området giver.

Lavet med maceration i 3-4 uger og fadlagrer derefter 12-15 måneder på franske egetræsfade.

I næsen er der pludselig lidt mere at komme efter. Første indtryk er et lidt animalsk udtryk … endelig … fristes man næsten til at sige. Man skal godt nok langt op i pris, inden vi får denne rustikke og landlige præg. Det er ikke et sød hestestald som ved de tyske Spätburgundere, men mere en rustik og syrlig … lidt mødding i kombo med syre, kirsebær og babybræk. Dejligt.

Smagen er langt mere kompleks end de øvrige røde. Der er mere klarhed, tæthed, struktur og mere intens frugt. Der er også bedre blødhed … slet ikke så kantet, som aftenens øvrige røde og der er fylde, bløde tanninger, jern og bitter mandler.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 429 kr., tilbudspris ved smagningen var 322 kr.

Rating 5/7  

2011 Louis Jadot, Beaune 1er Cru, Bourgogne, Frankrig

Med næste bourgogne rykkede vi et niveau op ad klassifikations stigen, nemlig til en Premier Cru vin fra Louis Jadots hjemmebane … byen Beaune, hvor vinfirmaet også har deres hovedsæde.

Beaune er vinhovedstad for hele Bourgogne og byen har lagt navn til Côte de Beaune. Côte de Beaune dækker den sydligste del af Côte d’Or og tager sit udspring mellem Nuits-Saint-Georges i nord og fortsætter syd på ca. 25 kilometer.

Vinmarkerne ligger på skråninger vest for byen, i nord grænsende til kommunen Savigny og i syd nabo til Pommard.

Beaune er også centrum og hovedkvarter for négocianterne og handelshusene. Der findes 22 climats i Savigny-lès-Beaune klassificeret som 1. Cru-marker.

Vinen her er ikke en enkeltmarksvin, men er sammensat af druer fra flere små Premier Cru vinmarker såsom Tuvilains, Pertuisots, Szies og en række flere. De er alle vinificeret hos Louis Jadot.

Gæringen er så vild og naturlig som muligt i åbne kar på afstilkede druer i omkring 33 dage, hvilket er forholdsvis lang tid. Dette er for at ekstrahere så megen aroma, farve og tannin som muligt.

De forskellige Premier Crus er vinificeret hver for sig, og lagret på egetræsfad i 15-18 måneder. Det endelige sammenstik sker efter, at vinifikationen er færdig.

I næsen er der klart mere frugt end de foregående røde. Det er kirsebær, let hindbær i samspil med lidt røg, mejeri, grafit og grønne blade. I smagen går frugten igen med friske kirsebær, god ren frugt, frugtkerner og en lidt mørk nerve. Der er også mere tannin, godt med tannin og mineralitet … men jeg tror, at en dekantering et par timer inden ville ha’ taget de værste kanter af vinen, og gjort den en smule mere tilgængelig.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 319 kr., tilbudspris ved smagningen var 240 kr.

Rating 4,5/7