I et smukt gammelt stenhus i Castelnuovo Berardenga finder vi et af Chiantis ældste og mest hæderkronede vinhuse, nemlig det klassiske hus Fèlsina, som står bag denne Berardenga Chianti Classico Riserva.

Fèlsina er grundlagt i 1966, da Domenico Poggiali tog et modigt spring og købte ejendommen i Castelnuovo Berardenga … netop på et tidspunkt, hvor det ikke gik særligt godt for de italienske vinbønder. Han var dog ikke selv vinmager, så han ansatte et ungt team til at producere vinene og investerede ellers massivt i vingården.

I tilknytning til gårdens hestestald fandt Domenico Poggiali efter købet af ejendommen også en gammel, underjordisk vinkælder, bygget af sten med brede hvælvinger. Den blev selvfølgelig også samtidig istandsat og har lige siden været brugt til lagring af alle huset vine.

Der blev samtidig opkøbt yderligere vinmarker, således gården samlet rådede over 40 hektar vinmarker, bl.a. markerne Rancia, Rancino, Arcidosso, Arcidossino/Santa Letizia, Casale di Fèlsina, Fèlsina, Casalino, Santa Maria, San Giuseppe, Ruzzatoio, Molino d’Ombrone, Valli, Molinuzzo, Fontalloro og Terra Rossa.

I slutningen af 1970’erne kom sønnen Giuseppe Poggiali med i driften, og derudover hyrede familien også vennen Luigi Veronelli og ønologen Franco Bernabei til at øge både kvaliteten og salget af vinene. Allerede fra 1983, hvor man første gang lavede enkeltmarksvinene Fontalloro og Rancia, begyndte der at blive rift om vinene, fremragende internationale anmeldelser og i dag hører huset til blandt eliten i Toscana.

At Fèlsina hører til blandt de bedste vinhuset i hele Toscana kan blandt andet aflæses på, at Fèlsina hele 18 gange har fået de prestigefyldte 3 glas i den italienske vinbibel Gambero Rosso. Det er der kun 6 andre producenter, som har opnået.

I 1990 kom Giuseppe Poggialis søn Giovanni Poggiali også med i driften, og i dag er det ham, som driver vingården … fortsat med hjælp fra ønologen Franco Bernabei. Siden Giovanni overtagelse er der sket lidt ændringer, bl.a. har man investeret i rustfri ståltanke og samtidig også omlagt hele produktionen til økologisk drift. Men ellers holdes der fast i de gammeldags traditioner.

Denne Berardenga Chianti Classico Riserva er lavet med druer – 100% Sangiovese – fra husets marker omkring Castelnuovo Berardenga. Vinstokkkene er plantet i 1970’erne, men suppleret og delvis omplantet senere. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med en maceration ved 28-30 grader i 14-16 dage, hvorefter vinen lagrer på medium-store egetræsfade i 12-16 måneder efterfulgt af 3-6 måneder på flaske. Huset har lavet denne vin siden 1967.

I næsen er der godt med røg, hævet dej, skovbund … og en klar italiensk syre, lidt trøfler, gammel kælder, mellemrøde bær, jordbær, kirsebær, lette blommer, tobak, læder, blomster samt en eller anden form for mineralitet, kul eller tørv. I munden er vinen blød, elegant … noget mørkere i udtrykket end Chianti generelt. Der er grønne elementer, sød tobak, jordbær, kirsebær, champignon samt egetræ, der virker godt integreret og ellers er der syre og meget stramme tanniner. Flot Chianti.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Domaine Brandis, hvor prisen er 249 kr.

Rating 5,5/7   

Vinpusheren sluttede den eksklusive smagning med sidste tema; stald, læder, hængt kød og hvorfor gnavne gamle mænd ved bedst, hvor stor Brunello skulle møde stor Hermitage … og det kunne vel kun ende med et kæmpe brag?

Specielt da første vin – Brunello’en – var fra vinhuset Cerbaiona, som vel er kendt som én af de allerbedste Brunello producenter. Vinene derfra er verdenskendte, men koster også det blege … hvilket også gælder for denne Brunello di Montalcino.

Cerbaiona ligger godt gemt væk i nærheden af Montalcino i det smukke Tocana knap 1 kilometer sydøst for Montalcino for enden af en blind grusvej … lige forbi producenten La Fornace og området, hvor Giulio Salvioni har sine marker.

Vingården ejes og drives af Diego Molinari, som sammen med hans hustru Nora købte gården i 1977. Diego havde tidligere været pilot 25 år hos det italienske flyselskab Alitalia, og var endda første pilot i Alitalia, som fløj selskabets første Boing 747. Derfor kaldes Diego også i dag fortsat ”Commander” af de lokale.

Det var en drøm om at producere vin, som medførte, at Diego og Nora købte Cerbaiona ejendommen beliggende på et højdedrag lige øst for Montalcino. Parret var begejstrede, men vidste egentlig ikke så meget om vinfremstilling, så Diego besøgte derfor en række af områdets bedste producenter og stillede dem et utal af spørgsmål om vin, fremstillingsmetoder, arbejdet i marken og meget mere.

Diego var især inspireret af Biondi-Santi, hvis traditionelle filosofi han synes specielt godt om, så den vej ville han også gå med hans vine. Han fik renoveret ejendommen og genplantet del af vinmarkerne, bl.a. med stiklinge fra netop Biondi-Santi og allerede i 1980 producerede Diego sine første vine … sammenlagt 70 flasker.

Og lige siden har Diego Molinari fremstillet fantastiske Brunello di Montalcino … vine, som i dag blandt kendere regnes for noget af det ypperste. Produktionen er ultra traditionel med brug af gammel træpresse, gæring på gamle cementtanke og lagring på store slavonske egetræsfade.

Diego Molinari vingård Cerbaiona har alene 3 hektar vinmarker og 12 hektar med skov og oliventræer … og med alene 3 hektar vinmarker, hvoraf kun halvdelen går til produktionen af Brunello, så er produktionen af Brunello’er selvsagt meget lille og vinene er derfor sjældne og ofte et samlerobjekt blandt kendere. Den samlede produktion af vine på Cerbaiona er alene 8.000 flasker årligt.

Der laves 3 forskellige vine på Cerbaiona, nemlig først og fremmest husets Brunello di Montalcino, som der kun laves 650 kasser af årligt. Derudover laves der en Rosso di Montalcino, som er gårdens 2. vin … en slags mini Brunello og endelig en Cerbaiona Rosso Toscana IGT, hvor Diego Montalcino blander den lokale Sangiovese drue med Cabernet Sauvignon og Merlot.

I dag er Diego ved at være en ældre herre … men kan sit shit, hvilket jeg selvfølgelig vender tilbage til senere. Imidlertid har alderen nu betydet, at Diego og Nora i december 2015 har solgt Cerbaiona til den amerikanske investor Gary Rieschel, som har været venner med Molinari familien og ofte er kommet på vingården.

Han har nu indsat Matthew Fioretti som daglig leder af vingården, og han vil fremover sammen med sin italienske hustru, som stammer fra Bergamo bo på Cerbaiona og fremstille de eksklusive vine. Men til og med 2015 høsten har vinen altså fortsat været lavet af Diego Molinari.

Denne 2008’er Brunello har gæret på de gamle cementtanke og lagret på 25 hektoliter slavonsk eg i omkring 40 måneder.

Nå, men lad os se, hvad den gamle herre egentlig kunne med denne årgang 2008 af hans berømte Brunello. Og lad mig afsløre med det samme … dette er sgu godt. I næsen nærmest lidt muggen kælder, tobak, sved, omklædningsrummet efter en oldboyskamp, kødfuld, syrlige kirsebær, dyrisk med animalske noter, læder, let mentol, rosenblade, orange/appelsin, plaster, hospitalsgang og en spændende gang surhed af en slags. Lyder måske ikke tillokkende … men total ZEN … eller det man på dansk kalder klasse.

I munden KAPOWWW … tørhed, champignon, elegance … hold da op, hvor er der bid og tørhed. Fuck hvor er den tør, ekstremt … en tørhed helt udover det sædvanlige. Kalder nærmest på ens tandbørste. Fortsat ung, spændstig og med de tørreste tanniner, som jeg har smagt i mands minde … virkelig gemmepotentiale … hvis man altså ikke bare drikker den med det samme. Mums.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 899 kr., men på tilbud denne aften til 799 kr.

Rating 6,5/7   

Den anden duellant i den nervepirrende kamp Piemonte mod Toscana, Nebbiolo mod Sangiovese og traditionalister mod modernister var denne Brunello di Montalcino Pelagrilli fra det toskanske vinhus Siro Pacenti, som holder til 2-3 kilometer nordøst for Montalcino by.

Siro Pacenti er oprindelig grundlagt i 1970, da Siro Pacenti købte en lille landejendom bl.a. med den tilhørende vinmark Peligrilli. Han gik i gang med at tilplante alle vinmarkerne. Det var dog først i 1988, hvor sønnen Giancarlo Pacenti overtog driften, at der for alvor kom gang i vinproduktionen.

Dels var vinstokkene først der ved at være klar til at give druer af god kvalitet, og derudover havde Giancarlo også masser af idéer til vinproduktionen efter besøg i Bordeaux, hvor han var blevet venner med Professor Yves Glories, som var leder af det ønologiske fakultet ved universitet i Bordeaux University.

Giancarlo opkøbte yderligere marker, bl.a. nogle marker syd for Montalcino, herunder marken Piancornello, som hans bedstefar engang havde ejet og tilplantet med Sangiovese vinstokke. Derudover indgik han i et samarbejde med den franske professor, idet han havde en plan om at lave to vine, en Brunello di Montalcino og en Rosso di Montalcino inspireret af modellen fra Bordeaux om en 1. vin – altså Brunello’en – og en 2. vin, som selvfølgelig så var Rosso’en.

Derudover skulle vinene selvfølgelig laves i moderne stil … med Bordeaux som forbillede, dvs. lagring på 225 liters barriques og gerne nye fade. Og helt skidt var det åbenbart ikke, for siden 1995 har Giancarlo Pacentis Brunello hvert år fået de prestigefyldte 3 glas – Tre Bicchieri – i den italienske vinbibel Gambero Rosso. I dag er Giancarlo kendt som en af de bedste Brunello producenter.

Samlet har Siro Pacenti i dag 22 hektar vinmarker, alle tilplantet med Sangiovese, og det danner basis for 4 forskellige vine, nemlig Giancarlos Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino Pelagrilli, en Brunello di Montalcino Vecchie Vigne og endelig Brunello di Montalcino Riserva PS.

Der er i perioden 2001-2004 bygget en topmoderne vingård med state-of-the-art vineri.

Denne Brunello di Montalcino Pelagrilli er selvfølgelig lavet med druer fra vinhusets nordligste mark Peligrilli, og det er 100% Sangiovese fra 25 år gamle vinstokke. Vinen er vinificeret i store temperaturstyrede ståltanke, maceration i 18-20 dage og har derefter lagret 24 måneder på franske barriques og derefter en periode på flaske inden frigivelse.

Og i glasset er der nu også mere farve, mens duften klart er mere moderne, fyldig, fed, mørk og varm. Der er mørke bær, blåbær, blommer, læder, te-blade, møbelværksted, eg, mælkechokolade, kaffe, vanilje samt lidt krydrede noter, men mærkelig nok også mere anonym i udtrykket … eller måske bare mere allround. Lidt til den opulente side.

Smagen er ganske blød, rund og fyldig. Igen går de mørkere bær igen, lidt blommer … fin tørhed, men lidt mere fed og bulder i smagen, som dermed ikke virker så elegant. Tanninerne er fortsat unge, markant og meget stramme, hvilket hjælper det fede hvalpefedt lidt på vej.

Dejlig vin … men min stemme ligger på sejr til Piemonte i kampen mellem Piemonte mod Toscana, Nebbiolo mod Sangiovese og traditionalister mod modernister. Men hvad ved jeg … måske er jeg bare en gammel traditionalist … konservativ og forstokket. Men sådan er jeg.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 399 kr., men på tilbud denne aften til 349 kr.

Rating 5/7   

I den østligste del af Toscana, omkring 5 kilometer nord for den lille by Arezzo finder vi Relais La Torre … et lille Bed & Breakfirst smukt beliggende i en gammel antik villa fra 1756 kaldet Baiellina med det tilhørende gammelt fængselstårn Torrino.

Dette lille idylliske refugium … agriturismo … har på ægte italiensk manér selvfølgelig også produktion af lidt vino, vinsanto og olivenolie. Så udover at byde på afslapning med udsigt til de toscanske vinmarker, friske æg og rustik hjemmelavet bagværk, så kan man også skænke en række af egne vine, og én af disse er denne Chianti.

Den lille vingård har i alt 13 hektar vinmarker spredt udover bakkerne i området, og der dyrker de primært de røde sorter Sangiovese og Merlot til vinene og til deres vinsanto de hvide druer Malvasia Toscana, Trebbiano samt de røde San Colombano og Cannaiolo.

Der laves 4 forskellige vine på Relais La Torre, denne Chianti samt en Chianti Riserva og 2 IGT vine I Lastricheti Rosso Toscano og Macchione Rosso Toscano, som begge er lavet på et blend af Sangiovese og Merlot. De laver 2 forskellige vinsanto, nemlig Vinsanto del Chianti og Vinsanto del Chianti Riserva.

Denne almindelige Chianti er lavet på 100% Sangiovese, lavet med økologiske druer, som er høstet i hånden og ellers produceret på temperaturstyrede rustfrie ståltanke, hvor macerationen er forholdsvis kort i 8-10 dage. Vinen har slet ikke set egetræ og er således modnet 7 måneder i de rustfrie ståltanke og derudover 3 måneder efter flaskningen.

Og det er faktisk en herlig ville vildbasse, som i næsen byder på lidt animalsk-sjov-bio-syre, nærmest en smule naturewine i udtrykket med sæbe, parfume, gylle, prut, eucalyptus, grønne blade og lidt syrlige bolsjer. Det lyder som lidt et spookie mix, men er egentlig ganske fornøjelig.

I munden syre, frugt og friskhed. Vinen er en smule krydret, men har en god lethed. Syren er ganske italiensk i udtrykket og sidder godt fast i munden, når de har smagt vinen, så der er også lidt tanniner, som viser lidt ansigt. Det er faktisk en ganske spændende vin.

Købt hos Pran Vinimport, hvor prisen er 105 kr.

Rating 4,5/7 

Med næste vin er vi hos vinhuset Val di Suga, som er ét af Tenimenti Angelinis 5 vinhuse. Vi har nemlig fat i en Brunello di Montalcino … en flaske Gert havde med til et par hyggelige timer 3. juledag, hvor julen lige skulle skyldes helt væk. Hvad er bedre til at skylde jul væk end Brunello?

Tenimenti Angelini ejes og drives af familien Angelini, som er én af Italiens store og berømte vinfamilier. De ejer som nævnt 5 vinhuse, nemlig de 3 toscanske huse Val di Suga i Montalcino, Tre Rose i Montepulciano og San Leonino i Castellina in Chianti. Derudover er det Puiatti i Friuli samt Tenuta Collepaglia i Castelli di Jesi Classico i Marche.

Og det er samlet et pænt stort foretagende … Tenimenti Angelini ejer nemlig mere end 1.600 hektar jord, hvor de 310 hektar er vinmarker. Det betyder, at koncernen samlet producerer omkring 1,5 millioner flasker vin hvert år.

Tenuta Val di Suga er familiens ædelsten og fungerer i dag også som hovedsæde for koncernen. Familien købte ejendommen i 1994 og omfatter 120 hektar jord, hvoraf de 55 hektar er vinmarker udelukkende beplantet med Sangiovese. Mod Nord ligger Val di Suga vinmarken omkring selve ejendommen og dér findes også den berømte Vigna del Lago parcel. Mod Sydvest ligger San Polo vinmarken, som er den yngste, og endelig mod Sydøst den mest kendte mark Vigna Spuntali.

Vinfremstillingen er moderne, men med respekt for traditionerne. Modningen af vinene foregår stadig i de traditionelle, store slovenske fade, men man anvender også små, franske egetræsfade. Ansvarlig vinmager på Val di Suga er Andrea Lonardi.

Denne Brunello di Montalcino er lavet på 100% Sangiovese Grosso og lagret 36 måneder på store fade og almindelige franske egetræsfade samt 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Og det er sgu en fin Brunello med rigtig mange af de typiske dyder for Brunello. Næsen er tør, støvet med violer, blyanter … lige spidset, tryksværte fra gårsdagens avis, skovbund, en smule babybræk (på den fede måde), tobak, røg og sluttelig en pose med flæskesvær. Lyder sgu som opskriften til et kup i Olsen Banden.

I munden er de italienske dyder også ganske fremtrædende med stor syrlighed (som faktisk holder i flaske i flere dage), grønne noter, mineraler, og stramme, stramme tanniner, som sætter sig i munden og specielt på tænderne. Det er mellemrøde bær, syrlige med noter af lakrids og godt med det mineralske islæt. Herligt.

Købt hos Philipson Wine, hvor prisen er 149,95 kr. ved køb af 12 flasker. Ellers skal du smide en hundredekroneseddel mere.

Rating 5/7 

Med lige så stor sceneskift røg vi med næste vin retur til Italien, nemlig til det dejlige Toscana og denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Castello Banfi, et kæmpestort vinhus, som er grundlagt af to amerikanere.

Vinhuset ejes nemlig af John og Harry Mariani, som dog er af italiensk afstamning. Mariani familien havde emigreret til USA i 1800-tallet. Og de to brødre fik også nærmest vinen ind med modermælken, da deres far Giovanni F. Mariani, som var født i Torrington, Connecticut, i 1919 grundlagde Banfi Vintners, som blev ét af landets førende firmaer indenfor vinimport.

John og Harry Mariani overtog det store importfirma fra deres far i 1960, men efter nogle år steg brødrenes ambitioner. I 1972 besluttede de, at de selv ville starte en vingård i Toscana. Den skulle producere de fineste italienske vine og i 1978 blev drømmen realiseret og Castello Banfi grundlagt.

Projektet blev startet op sammen med en af Italiens bedste ønologer, den berømte Ezio Rivella og det lagde grunden for en sand succeshistorie. Castello Banfi opnåede hurtigt en enorm succes i både Italien og resten af verden. Og det er samtidig blevet en virkelig stor historie.

Samlet har brødrene med Castello Banfi opkøbt vingårde 4 forskellige steder, nemlig i Montalcino, Bolgheri og Chianti i Toscana samt Piemonte. I Piemonte købte man sidst i 1970’erne vingården Bruzzone med omkring 50 hektar jord, hvoraf 46 hektar er vinmarker. Men det er nu primært i Toscana, at brødrene har deres vinmarker … ja faktisk råder Castello Banfi over ikke mindre knap 2.900 hektar jord, hvoraf omkring 950 hektar er vinmarker.

Selve hovedsædet … vingården ved Montalcino i Toscana er nærmest en fæstning fra det 11. århundrede, som er indrettet som luksusrestaurant, men er herudover indrettet med et af Europas mest avancerede vinerier. På vingården er der fx plads til ikke mindre end 7.000 vintønder.

Deres Brunello di Montalcino kommer fra en 170 hektar stor mark syd for Montalcino. Vinmarken ligger i omkring 220 meters højde, og fremstillingen af vinen er sket på både rustfrie ståltanke samt store trætanke. Macerationen er forholdsvis kort … alene 10-12 dage, hvorefter vinen lagrer 2 år på egefade af forskellige størrelser, bl.a. 350 liter fade samt store 60-120 hektoliter tønder. Inden frigivelsen lagrer vinen også yderligere 8-12 måneder på flaske.

I næsen noterer jeg først en smule mynte, lidt blommer, svedsker, modne kirsebær, røg, blyanter, violer og måske en anelse lakrids. Smagen er meget blød, men med virkelig fast syre og nogle krydrede elementer. Der er stramme tanniner, italiensk syrebid, let peber, kraftig og elegant struktur. Smager rigtigt godt … selvom forrige vin måske ikke var bedste forspil.

Forhandles af Bisgaard Vinhandel, hvor prisen er 398 kr.

Rating 5/7 

Fonzie is back … efter hackerangreb på bloggen i løbet af ugen. Fandens til besvær … kunne simpelthen ikke logge ind på min lille vinblog. Nu har jeg vistnok fixet det sådan nogenlunde, selvom der er faciliteter, som er forsvundet og ikke helt på plads.

Forhåbentlig er der nu nogenlunde happy days. Jeg krydser fingre. Jeg havde ellers via Facebook udloddet en god flaske vin til dén, som kunne hjælpe med mit tekniske problem. Nu må jeg sgu selv drikke vinen … satans til opgave.

Nå, men sidst var jeg i gang med den toscanske smagning. Faktisk manglende jeg alene en enkelt vin, nemlig denne Brunello di Montalcino Riserva fra vinhuset Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni eller i daglig tale blot kaldt Solaria.

Solaria’a vinmarker er placeret på en naturlig plateau på det skrånende sydøstlige side af en Montalcino bakke, hvor vinstokkene fra morgen til aften ideelt er udsat for solens varme. Det unikke mikroklima giver Sangiovese Grosso druerne mulighed for at nå en perfekt modenhed, hjulpet af menneskets kærlige omsorg og engagement.

Og dette engagement og denne kærlighed gives af vingårdens ejer, nemlig Patrizia Cencioni, som laver Brunello, Rosso di Montalcino og den eksklusive Solarianne. Oprindeligt hed gården Cencioni e Pallari, men efter Patrizia Cencionis overtagelse blev den omdøbt til Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni.

Vinmarkerne er ikke så gamle, idet vingården er etableret i 1989. Der ejes i alt 8 hektar vinmarker, hvoraf sølle 0,5 hektar anvendes til produktion af Brunello vin. Herudover ejes der 7 hektar olivenlunde.

Patrizia Cencioni er en aktiv kvinde og hun bruger ikke sin tid bag et skrivebord. I stedet sidder hun entusiastisk bag rattet af sin traktor, og plejer omhyggeligt hendes vinstokke i hånden og deltager i det hele taget helhjertet i alle opgaver i marken, vinkælderen og alle de andre funktionen i produktionen af vinene.

Patrizia opnåede 3 glas i Gambero Rosse i 1997, og siden dengang har hun været én af de producenter, som man holder godt øje med.

Jeg har tidligere smagt husets almindelige Brunello i en årgang 2007, men her har vi vinen i Riserva udgaven og med endnu mere alder, nemlig med årgang 2001 … altså en 14 år gammel fætter, som er lavet på 100% Sangiovese Grosso, lang maceration og 48 måneders lagring på store fade.

Og jo … den er ved at være en smule bedaget, bl.a. er der en fin orange kant i glasset. I næsen mærkes alderen også … det er lidt portvin, muld, gamle champignon, svedsker og cigaræske, mens smagen er intens og tæt … men også præget af alderen. Der er lidt lakrids, men ellers virker vinen lidt træt og flad.

Forhandles af Toscavini, pris 599 kr., men det synes jeg ikke, at den er værd.

Rating 4,5/7