Tag-arkiv: 4½

N.V. Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, Frankrig

N.V. Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, FrankrigFørst lige et godt nytår til alle læsere her på bloggen … håber I kom fint ind i det nye år med god champus, vino og høj cigarføring. Her var der ingen raketter i røven, uro eller vild postyr, men en rolig aften med gode venner og selvfølgelig en mix-kasse med forskellig vin.

Én af vinene var denne Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut fra vinhuset Maison Albert Sounit, og ja … den har jeg skrevet om før. Og da det er en N.V. – non vintage og altså fra flere årgange og dermed uden årgang – så giver det måske ikke mening at skrive om den igen.

Men denne er imidlertid fra en anden produktion, idet etiketten er lidt anderledes end den flaske, som jeg skrev om sidst, formentlig en tak nyere, bl.a. ud fra smagen, så derfor får I sgu da lige en anmeldelse af vinen igen. Det kan den nu også godt tåle.

Maison Albert Sounit er danskejet, idet det nemlig ejes af Knud Kjellerup og hans to gode venner Jesper Krogh og Axel Holm Jensen. Knud Kjellerup er blandt andet kendt som grundlæggeren af Østjysk Vinforsyning, som leverer vin til både restauranter og forretninger.

Knud Kjellerup og de to venner købte i 1993 huset Maison Albert Sounit og har siden målrettet arbejdet på at føre Maison Albert Sounit op i eliteklassen. Derudover har man i 2005 også købt Domaine Bernollin i Jully-les-Buxy og lagt det sammen med Maison Albert Sounit.

Masion Albert Sounit var oprindelig et negociantfirma, og havde ikke selv vinmarker. Man havde tidligere købt druer og vine hos Domaine Bernollin, men da den gamle ejer Pierre Bernollin var 74 år – og ikke havde nogen efterfølger – så købte det danskejede vinhus med det samme domænet og dets vinmarker.

Maison Albert Sounit holder til i en gammel, smuk bygning på Place du Champ de Foire i Rully. Bygningen blev opført omkring 1850 af Jeunet familien ovenpå et gammelt stenbrud, og har nogle af de største og smukkeste vinkældre i Rully. Bygningen kaldes også Château Jeunet efter de oprindelige grundlæggere.

Historisk set er kældrene også interessante, idet nogle af de første Crémant de Bourgogne faktisk er produceret i disse kældre. Det var nemlig i Rully – og Nuits-St.-Georges – at de første Crémant på Méthode Traditionelle i 1822 blev produceret … eller måske rettere kopieret fra Champagne distriktet.

Vinhuset fik dog først navnet Maison Albert Sounit i 1930, da det blev overtaget af Albert Sounit.

Vinhuset omfatter i dag 12 hektar vinmarker og et fuldt moderniseret vineri. Siden 2005 er alle vine vinificeret på Domaine Bernollin … såvel druer fra egne marker som købte druer. Eneste undtagelse er dog husets Crémant de Bourgogner, som fortsat bliver lavet i den gamle kælder i Rully.

Vinmager hos Maison Albert Sounit er Sébastien Secher. Han er med til at producere en række hvidvine, rødvine og crémanter. Der laves primært Mercurey, Rully, Montagny og en enkelt Givry samt en række crémanter, bl.a. denne Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, lavet på 70% Pinot Noir samt 30% Chardonnay.

Hos Albert Sounit lagrer man crémanterne betydeligt længere end de fleste andre producenter og omkring dobbelt så lang tid, som loven foreskriver. Ifølge loven skal Crémant de Bourgogne flaskelagres i ca. 9 måneder på “sur lie”, altså det bundfald, der opstår efter flaskegæringen.

Hos Albert Sounit flaskelagres Crémanten i ikke mindre end 18 til 24 måneder. Dette medfører en langt finere mousse og giver langt større finesse og karakter. Denne Crémant de Bourgogne Prestige fra Albert Sounit har da også opnået flotte udmærkelser i de seneste år, fx guldmedalje ved Concours National des Crémants i 1998, 2000, 2002 og 2005 og ”Coup de Coeur” (topplacering) i Guide Hachette des Vins 2002.

I næsen er vinen ikke så oxyderet som den tidligere udgave. Der er abrikos, kvæde, søde og overmodne æbler, blomster og ristede nødder. Der er en fin syrlighed i vinen samt en let sødme … det bliver ikke for sødt og ikke ultra syrligt. Vinen er frisk i frugten, let boblende med en lidt overmoden frugt, men den fiser lidt ud efter et stykke tid i glasset. Ratingen havner præcis samme sted som sidst.

Forhandles i mange forskellige vinhandler og prisen er 129 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Torbreck Vintners, Woodcutter’s Shiraz, Barossa Valley, Australien

2012 Torbreck Vintners, Woodcutter's Shiraz, Barossa Valley, AustralienStormy Weather … spillede den eminente Ben Webster i 1965 på Jazzhus Montmartre, og det er også vejrudsigten for denne grå søndag. Men hvorfor så ikke … why not … på sådan en grå, stormfuld søndag morgen lige skrive om sidste rødvin fra Seléction smagningen i torsdag, denne Woodcutter’s Shiraz fra det australske vinhus Torbreck Vintners?

Torbreck Vintners er grundlagt af David Powell i 1994, men hans projekt startede egentligt tilbage i 1992, hvor han opdagede nogle små parceller af ældgamle vinstokke.

På det tidspunkt arbejdede han for Robert “Rocky” O’Callaghan hos Rockford Wines, men han indgik en aftale med en række jordejere om, at druerne fra disse små parceller skulle leveres til hans nye vinhus mod betaling af en procentdel af fortjenesten, og det blev så til Torbreck Vintners.

Vinhuset kaldte han Torbreck efter en skov i Skotland, hvor David tidligere havde arbejdet som skovhugger. Og stilmæssigt sigtede David efter vinene fra Frankrigs Rhônedal, som han havde en særlig forkærlighed for. I 1995 knuste han de første druer … i alt 3 tons … og startede salget af sine vine.

De blev en succes, og det med Rhône-stilen blev bl.a. også bemærket af Robert Parker, som kaldte Torbrecks topvin Run Rig for “La Mouline of Australia«, hvilket selvfølgelig hentyder til Guigals enkeltmarkscuvée fra Côte-Rôtie, og samtidig gav den skyhøje priser og point.

Faktisk fik årgang 1995 hele 98 point af Parker … og lige siden har Run Rig faktisk fået enten 98 eller 99 point af Parker hvert eneste år … ganske imponerende.

I 2002 blev mange af markerne købt af Torbreck, men samme år måtte vingården imidlertid gå i betalingsstandsning på grund Powells økonomiske problemer i forbindelse med en skilsmisse. Torbreck blev derfor købt af den australske forretningsmand Jack Cowin for 6,5 millioner australske dollars, mens Powell fortsatte som vinmager og administrerende direktør.

I 2008 tilbagekøbte David Powell igen Torbreck i et kompagniskab med Peter Kight, som i forvejen ejer Quivira Winery i Sonoma County i Californien, men i 2013 forlod Powell Torbreck for at arbejde med andre projekter. I dag varetages vinproduktionen af et team bestående af Craig Isbel, Scott McDonald og Russell Burns.

Peter Kight er fortsat leder af vingården, som i dag har hele 86 hektar, fordelt på ikke mindre end 26 vinmarker. Og denne Woodcutter’s Shiraz er lavet af druerne fra nogle af disse marker i underområderne Marananga, Greenock, Ebenezer, Gomersal, Moppa, Lyndoch og Kalimna.

Vinen er selvfølgelig 100% Shiraz, og navnet på vinen henviser til David Powells mange år som skovarbejder i Torbreck skoven i det skotske højland. Vinen er lavet med rustfrie ståltanke, maceration på 6-7 dage efterfulgt at lagring i 12 måneder på store egetræs foudres.

Og det er sgu også en rigtig aussi vin … solbær, fedme, eg, sødme, kampfer-olie, eucalyptus, tørre krydderier, enebær, kanel samt en sjat vanilje. I munden fed, cremet og proppet med mørke bær, svedsker, alkohol – som giver en voldsom varme – sødme, mørk chokolade, kaffe samt lidt lakrids. Power. Fyldig … og knap så kompleks som fx forrige vin … neuf’en fra Domaine le Clos du Caillou.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 225 kr.

Rating 4,5/7   

2008 Guerrieri-Rizzardi, Castello Guerrieri, Veneto, Italien

2008 Guerrieri-Rizzardi, Castello Guerrieri, Veneto, ItalienEn lille Bardolino Amarone kalder man denne Castello Guerrieri fra vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi, da vinen er produceret på samme måde som en Amarone … blot med lidt anden druesammensætning og med druer fra Bardolino i stedet for Valpolicella. Derfor må den naturligvis ikke kaldes for en Amarone, så på den måde er der styr på appellationerne.

Guerrieri-Rizzardi er ét af de vinhuse, som jeg besøgte i sommers. Hvis du vil se et par billeder fra stedet, så klik – by all means – ind på blogindlægget omkring husets 2014 Bardolino Classico DOP.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og holder reelt til i et gamle hus i Bardolino. Det har fungeret som vingård siden 1450, men i dag ligger al produktionen i et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det er bygget i 2011 og fremstår ganske imponerende, hvilket du måske også får fornemmelsen af på billederne nedenunder.

Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Denne mini-Amarone er lavet på 78% Corvina, men i stedet for Rondinella og Corvione, så består de sidste 22% af Merlot. Ja … fucking Merlot. Og alle druerne er altså tørret på samme måde som rigtig Amarone inden de presses, og mosten anvendes til vinproduktion. Druerne kommer fra en vinmark i Bardolinos Classico område. Marken er på 2,5 hektar og er oprindeligt grundlagt i det 16. århundrede. Stokkene er mellem 30 og 40 år.

Vinen er lavet med gæring på moderne, rustfrie ståltanke, hvorefter vinen lagres på traditionel vis på små egetræsfade. Inden aftapning klares vinen så skånsomt som muligt med æggehvider, idet selv en let filtrering ville berøve vinen for værdifulde aromatiske komponenter. Der laves årligt knap 10.000 flasker af denne vin.

Og den har da også nogle elementer fra Amarone, bl.a. våde fade, blommer og lidt våd tobak. Derudover er der også Skippers lakridspiber … som jo heldigvis ikke blev forbudt af EU … chokolade, men ellers ophører sammenligningen med Amarone vist også. I munden er vinen kraftig med stor tørhed, frisk frugt og markante tanniner, som virkelig sætter sig i mund, svælg og på tænder.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 4,5/7 

2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, Frankrig

2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, FrankrigBlindsmagningen startede med denne Riesling fra Grand Cru marken Saering. Vi er hos vinhuset Domaines Schlumberger, som holder til midt i den lille by Guebwiller i den sydlige del af Alsace omkring 25 kilometer syd for Colmar.

Vinhuset ejer og drives af familien Schlumberger, som flyttede til Guebwiller i det 16. århundrede. Det var Claus Schlumberger, som oprindelig kom fra byen Souabe i det tyske Baden-Wurtemberg område.

På det tidspunkt herskede munkene fra benediktinerklosteret i Murbach i området omkring Guebwiller, og det fik Claus til at flytte familien til Mulhouse, som var en mere fri og fredelig by.

I Mulhouse blev familien Schlumberger én af de største familier, og Peter Schlumberger startede også tekstilfabrikken Jean–Henri Dollfus i byen. Det blev én af byens vigtigste arbejdspladser. Peters søn Nicolas Schlumberger overtog fabrikken efter faderen og flyttede den i 1810 til Guebwiller.

Nicolas var også interesseret i vin … og ville gerne satse på to forskellige heste, så han købte 20 hektar vinmarker. Og det var netop marker, som benediktinermunkene havde passet igennem tusinde år. Men efter den franske revolution i 1789, hvor klostrene blev frataget alle deres ejendomme, var vinmarkerne blevet opdelt i mindre enheder og efterfølgende solgt. Det blev således starten på Domaines Schlumberger.

Derefter gik vingården i arv fra søn til søn … og med mere eller mindre held. I begyndelse af det 20. århundrede var det imidlertid Ernest Schlumberger, som overtog driften af vingården. På det tidspunkt havde mange vinbønder havde opgivet vindyrkningen efter phylloxera-angreb, men Ernest opkøbte i stedet yderligere parceller og udvidede vingården fra 40 hektar til 110 hektar. Han indrettede også alle vinmarkerne med terrasser, så man kunne lave en vandret dyrkning af markerne.

Da Ernest døde blev gården i 1971 overtaget af barnebarnet Eric Beydon-Schlumberger. Han gik i gang med en total renovering af Domaines Schlumberger, herunder en omplantning af flere parceller. Eric gik på pension i 2001, så i dag er det Erics broder Alain Beydon-Schlumberger som sammen med 7. generation i form af Erics datter Séverine Schlumberger driver det over 200 år gamle vinhus.

Domaines Schlumberger ejer i dag 140 hektar vinmarker, hvor størstedelen ligger lige ovenfor Guebwiller på en skråning, som visse steder hælder 60 grader. Ikke mindre end 70 hektar af vinmarkerne er Granc Cru marker, bl.a. markerne Kitterlé, Kessler, Spiegel og Saering. Dermed er vinhuset den største ejer af Grand Cru marker i hele Alsace.

De andre vinmarker ligger i Guebwiller-kommunen og få kilometer mod nord, bl.a. ved skråningerne Bollenberg og Bux.

Men her har vi en Riesling fra Saering marken, en 27 hektar stor Grand Cru mark, som Domaines Schlumberger ejer ikke mindre end 20 hektar af. Den ligger i en højde på 260 til 300 meter og navnet betyder “sø-ring” eller “hav-ring”, da toppen har form som en ring, og da havet tidligere har dækket området for millioner år siden.

Druerne er håndplukkede og derefter presses de hele klaser. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med temperaturstyring, og lagrer i tankene omkring 8 måneder inden vinen kommes i flasker.

Næsen afslører hurtigt, at der er tale om Riesling – 1 point. Der lidt petroleum, let fedme, alder fornemmes også, lidt kælder, honning, let citrus, smør, blomster og en sjat mineralitet. Fornemmes der en svag … meget svag oxydering på vej? I munden er der frisk syrlighed, godt med syre … her mærkes alderen ingenlunde. Der er godt med citrus, lemon samt nogle grønne noter.

Forhandles af VildMedVin, hvor en årgang 2011 koster 259 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Bodegas Palacios Remondo, La Montesa, Rioja, Spanien

2012 Bodegas Palacios Remondo, La Montesa, Rioja, SpanienLa semana pasada … sidste uge … bød også på en spansk smagning, og helt præcis vine fra den spanske superstjerne, vinmageren Alvaro Palacios. Én af vinene var denne La Montesa fra Palacios’ vingård i Rioja … Bodegas Palacios Remondo.

Jeg har smagt en del af Alvaro Palacios’ vine og altid været begejstret. Derfor var det selvfølgelig også en sand fornøjelse at komme til en ren Palacios smagning. Denne La Montesa har jeg også smagt tidligere, blot i en årgang 2009.

Vinen kommer fra den gård, som oprindeligt var ejet af Palacios’ far, men som Palacois overtog i år 2000. Den ligger midt i den lille by Alfaro i Rioja Baja … omkring 60 kilometer syd for Pamplona og lige opad floden Rio Ebro.

Indtil Alvaro overtog driften på Bodegas Palacios Remondo havde man også opkøbt druer fra andre producenter. Det opgav Alvaro med det samme. Han mente ikke, at man havde brug for andres druer, når man selv havde over 100 hektar vinmarker.

Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Sammen med opgivelsen af negociantforretningen betød det en nedgang i produktionen på hele 60%. Alvaro begyndte også at arbejde med vinmarkernes terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer.

Denne La Montesa Rioja kommer fra marken La Montesa del Monte Yerga, som også er vingården største mark. Den er på 90 hektar og ligger i højde på omkring 550 meter. Det er også den mark, som Alvaros fader oprindeligt startede med.

I denne årgang 2012 er vinen lavet på 75% Grenache, 20% Tempranillo og 5% Mazuelo … blendet varierer en smule fra år til år, og flere vinsider er endda uenige om, hvordan blendet er i 2012’eren. Så det er omkring 70-80€ Grenache, 15-25% Tempranillo og 5% Mazuelo. Vinen lagrer på delvise nye franske fade et sted mellem 10-15 måneder … også afhængig af årgang, og på vingården betegner de selv vinen som en Crianza.

Duftmæssigt mørke kirsebær, røde kirsebær, brombær, læder, vanilje, grønne grene, jord og smule brændte og mørke krydderier … meget i tråd med 2009’eren. I munden er der stram intensitet, stor tørhed, syrlighed med blæk, krydderier og en vis lethed. Det er ganske elegant.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 140 kr.

Rating 4,5/7 

2010 Château Malartic Lagraviere, Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2010 Château Malartic Lagraviere, Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigVinaftenen stod virkelig i det franske tegn … hele 5 ud af 8 vine var franske, og vi kom skam også omkring Bordeaux via denne Le Comte de Malartic, én af 2. vinene fra det Pessac-Léognan baserede vinslot Château Malartic Lagraviere.

Vinslottet blev oprindelig bygget i slutningen af 1600-tallet og købt i 1803 af af Maurès de Malartic familien med Pierre de Malartic i spidsen.

I 1850 blev slottet købt af Madame Arnaud Ricard, som gav det sit nuværende navn Malartic … efter sigende af respekt for den tidligere ejer greven Hippolyte Maurès de Malartic, en hæderkronet admiral i den franske hær samt Lagraviere efter terrioret med de løse sten, som kaldes “gravels”.

Derefter forblev slottet i familien Ricard eje indtil 1990, hvor det blev solgt til det store champagnefirma Laurent-Perrier champagne. I 1997 blev det imidlertid overtaget af Michele og Alfred-Alexandre Bonnie.

Alfred-Alexandre er en belgisk forretningsmand, som er fascineret af vin. Han har en fortid inden for økonomi samt reklame og har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit, Atlanta og Argentina. Han startede en omfattende renovering af slottet og dets marker. Han udvidede bl.a. med yderligere 18 hektar fra en naboejendom og udstyrede vinkælderen med moderne udstyr, rustfrie ståltanke og endnu flere barriques.

I dag råder Château Malartic Lagraviere således over 53 hektar vinmarker, fordelt med 7 hektar med Sauvignon Blanc og Semillon og 46 hektar med Merlot, Cabernet og Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Vingården følger principperne for bæredygtigt landbrug, og er siden 2008 certificeret økologisk.

Alfred-Alexandres søn Jean-Jacques Bonnie har sammen med Véronique Bonnie-Laplane, Séverine Bonnie og Bruno Laplan efterhånden nu overtaget driften, hvilket sker i samarbejde med de rådgivende ønologer Michel Rolland og Athanase Fakorellis.

Udover Château Malartic Lagraviere har familien også investeret i et andet vinslot i Pessac-Léognan i Bordeaux, nemlig Château Gazin-Rocquencourt samt det argentinske vinhus DiamAndes, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det argentinske vinhus er købt i et partnerskab med Clos de los Siete Group.

Der laves flere vine på Château Malartic-Lagravière … selvfølgelig hovedvinen, som laves både i en rød og hvid udgave. Derudover laver de 2. vinen Réserve de Malartic med tilnavnet Le Sillage. Ud fra dette bør denne Le Comte de Malartic Pessac-Léognan således være en supplerende vin eller 3. vin om man vil.

Vinen er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Cabernet Franc. I nogle år er der også en smule Petit Verdot i vinen.

Duftmæssigt er der en smule muldjord, flæsk, sød lakrids, vanilje, mælkechokolade, tobak, fugtige fade, solbær og andre mørke bær. I munden er det frugt, frugt, frugt … modsat duften er der faktisk godt med syre, mørke bær, god fylde, men måske også lidt grov … en grovsmed med muskler iført skovmandsskjorte og leggings.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles hos Jysk Vin, pris 259 kr., men mere beskedne 169 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7  

2014 Monte Zovo, Le Civaie Lugana, Veneto, Italien

2014 Monte Zovo, Le Civaie Lugana, Veneto, ItalienAzienda Agricola Monte Zovo ligger omkring 5 kilometer nordøst for Bardolino ved Gardasøen, og vinhuset er da også opkaldt efter bakken Zovo, som ligger bag vinhuset. Vinhuset står bag denne herlige hvidvin … en Le Civaie Lugana under appellationen Lugana DOC.

Vinhuset er grundlagt i 1925 af Carlo Cottini, som havde en stor passion for vin og grundlagde huset med produktion af vin samt frugt fra en masse frugttræer. Det var dog imidlertid sønnen Raffaello, som reelt startede en decideret vinproduktion på gården.

Det skete omkring år 1950, og vinhuset kom da også til at hedde Azienda Agricola Conttini Raffaello. Han udvidede både vinkælder og markerne. Det var også Raffaello, som i 1965 købte ejendommen Monte Zovi, som i dag er grundstenen hos vinhuset.

I dag ejes vingården er Raffaellos søn Diego, som driver stedet sammen med hustruen Annaberta Cottini og 4. generation i form af sønnerne Michele og Mattia. Det var Diego, som i år 2000 ændrede vinhusets navn til det nuværende Azienda Agricola Monte Zovo.

Vinhuset har deres marker to steder, nemlig syd for Bardolino samt i Valpolicella området. De har også deres produktion på 3 lokationer, nemlig hovedsædet tæt på Bardolino, produktionslokaler i San Pietro in Cariano samt tørreloft/-lokaler i Tregnago et stykke nordøst for Verona.

Samlet har vinhuset omkring 100 hektar vinmarker. På ejendommen Monte Zovo er det markerne Spiazzi, Caprino Veronese og Porcino, mens det på deres ejendommen Palazzo Maffei i Valpolicella er markerne Palazzo, Roccolo og Sole.

Vinhuset laver 13 forskellige vin, lige fra Bardolino vine til fede Amaroner. Denne Le Civaie Lugana er lavet på druen Trebbiano di Lugana, som også kendes under navnet Trebbiano di Soave. Det siges at være den bedste variant af alle Trebbiano sortene, men også blandt de mindst plantede. Trebbiano benyttes i mere end 80 DOC’er.

I næsen er virker vinen nærmest fed i udtrykket … sådan lidt smørblomster, meget florale noter i det hele taget, grønne pærer, frisk frugt, mineraler, kalk og en lille portion citrus. I munden er der fersken, grape samt en let syrlighed med lidt bitre noter. Har ligesom lidt babyfedt på sig … smager ikke fed, men har derimod en dejlig ren mineralitet over sig. Godt valg.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt på vingården, pris kender ikke, men på nettet står den til omkring 10€ … eller ca. 75 kr.

Rating 4,5/7  

2005 Domaine Beauthorey, Ultime, Languedoc, Frankrig

2005 Domaine Beauthorey, Ultime, Languedoc, FrankrigUltime skulle vi reelt kun ha’ smagt i årgang 2006, men da årstallet kan være svær at aflæse, så blev der åbnet et par 2005’ere foruden 2006’erne. Heldigt for os … selvom der faktisk er pæn stor forskel på de to årgange af vinen.

Ultime er et blend af druerne Alicante, Carignan, Cinsault, Aramon og Gros Noir. Druerne kommer netop fra nogle af Beaus gamle marker. Høstudbyttet er ganske lille, alene 20 hektoliter pr. hektar. Vinen er modnet på tanke og hele 3 år på flaske … og Beau har ikke travlt og går sine egne veje … og hurra for det.

Carignan og Cinsault kender I formentligt … og Alicante er vi også stødt på før. Den kaldes også Alicant Bouschet, og det er en krydsningsdrue, som er skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885.

Druen er en krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og den kendetegnes ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer. Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot 1/5 del Alicante.

Aramon eller Aramon Noir er en rød drue, som primært dyrket i netop Languedoc-Roussillon, og mellem 1900-1960 var det faktisk den mest udbredte drue i hele Frankrig, men siden er det gået stødt ned af bakke … og i dag kendes druen ikke særligt udenfor Frankrig. Det er en drue, som giver en massiv vækst … den kan producere helt op til imponerende 400 hektoliter pr. hektar.

Og så er der Gros Noir tilbage … og det er en drue også kendes under navnet Trollinger, og er altså en tysk/italiensk drue, som stammer nede fra Sydtyrol/Trentino. Den kendes også under navne som Schiava og Vernatsch.

2005
Her 2005’eren. Årstallet står som 25 samt to prikker. På 2005’eren står tallene uden særlig megen trykfarve.

2006
På 2006’eren er der mere farve i tallene. Og sekstallet står også pænt tydeligt.

Som jeg skrev indledningsvis, så er der forskel på 2005’eren og 2006’eren … endda en pæn sjat. 2006’eren er i mine øjne mere komplet, mere intens og nok også lidt kraftigere. 2005’eren her har en næse med en lidt jordslået note, grønne blade, løvstikke, kirsebær og som 2006’eren meget naturewine i udtrykket.

Smagen er knap så intens som 2006’eren. Det er kirsebær, mørke bær og samtidig med en god syre. Den smager altså bare godt.

Købt hos Vinimperiet, pris 129 kr. Fortsat meget vinoplevelse for den pris.

Rating 4,5/7  

2012 Lidio Carraro, Faces Branco FIFA World Cup, Encruzilhada do Sul, Brasilien

2012 Lidio Carraro, Faces Branco FIFA World Cup, Encruzilhada do Sul, BrasilienHvem husker VM i fodbold i 2014? Et par gode bud kunne – udover inkarnerede fodboldnørder – være tyskerne og brasilianerne. Tyskerne selvfølgelig fordi de løb med VM titlen … og brasilianerne fordi de led et forsmægteligt nederlag på 7-1 til netop Tyskland og endda var heldige med at få scoret et enkelt mål i det 90. minut.

Brasilianerne kan dog glæde sig over én ting fra VM … nemlig den officielle FIFA World Cup vin, som blev lavet i 3 udgaver … hvid, rosé og rød. Vinen hedder Faces og det er netop hvidvinen, som vi nu har fået i glasset.

Bag vinen står vinhuset Lidio Carraro a.k.a. Lidio Carraro Vinícola Boutique. Det ligger ved byen Bento Gonçalves i Vale dos Vinhedos (vinmarkernes dal) i Rio Grande do Sul området i Brasilien. Huset har deres vinmarker tæt på hovedbyen Bento Goncalves og i Terras de Encruzilhada do Sul.

Vinhuset er reelt startet i 1970’erne af Lidio Carraro, som kommer fra en italiensk familie, som flyttede til Brasilien i slutningen af 1800-tallet. Han var én af de første til at plante Merlot vinstokke i Serra Gaucha, men lavede alene små mængder vin.

Han fik i 1990’erne hjælp fra sønnen Juliano Carraro, som havde uddannet sig til ønolog på universitetet. Hans store vilje og kærlighed til vine medførte, at vinhuset udvidede både i markerne samt i vinkælderen og samtidig begyndte at markedsføre husets egne vine.

Man startede med at ansætte teknikkeren Monica Rossetti – ja den kønne kvinde på billedet ovenfor – og derefter købte vinhuset i 2001 lidt over 80 hektar jord i Encruzilhada do Sul, et område som senere blev anerkendt som et af de bedste vinområder i hele Brasilien. Vinmarkerne ligger fortrinsvis på bjergsiderne i op til 700 meter over havets overflade.

Lidio Carraros vin bliver alle lavet uden fadlagring for at bevare frugten og terroirets typicitet mest muligt. Vine filtreres ikke, klares ikke og der tilsættes hverken sukker eller syre. Vingården er opbygget efter tyngdekraftens love, for at skåne vinen mest muligt og give den bedste smag.

Det er familien selv der står for det meste, faderen Lidio står for markarbejdet, sønnerne Juliano og Giovanni er begge vinmagere sammen med Monica Rosetti mens datteren Patricia tager sig af marketing og salg.

Den første høst i 2002 kom på markedet i 2004, og allerede i 2005 vandt Lidio Carraro en konkurrence om, at få deres vin repræsenteret i alle afgiftsfrie butikker i brasilianske lufthavne. Det var første gang, at en brasiliansk vin fik den hæder, og det blev et gennembrud for Lidio Carraro, som med et blev verdenskendt. Det betød opstarten på eksport af husets vine til næsten hele verdenen.

Og derudover blev 3 af husets vine så op til VM udvalgt til at være officielle vine til mesterskabet, hvilket yderligere har sat vinhuset på det store verdenskort.

Denne Faces Branco FIFA World Cup er lavet på 3 druer fra 3 forskellige områder i Brasilien, nemlig Chardonnay fra Serre do Sudeste i det sydlige del af Brasilien, Muscat fra Serra Gaucha i øst samt Riesling fra Campanha i vest. De tre druer er vinificeret separat, lavet på ren stål og lagret 6 måneder på ståltanke inden det endelig endelig blend laves. Fordelingen mellem druerne kender jeg ikke.

Vinen er lavet med henblik på at afspejle brasilianske livsglæde og sensualitet samt det tropiske klima. Vinen har efter VM fortsat med at være en del af Lidio Carraros sortiment.

Duftmæssigt en herlig kølig stil, hvor Riesling træder pænt igennem. Der er lidt fersken, citrus, grape, blomster, rosenvand, mineralitet af en slags … nærmest kridt, ganske frisk indtryk. Smagen er meget blid, cremet, rund … god intensitet og stor tørhed. Der er lidt sødme, som er godt integreret i vinen.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 109,95 kr. pr. flaske, men 89,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7 

2006 Château Clos René, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Clos René, Pomerol, Bordeaux, FrankrigMin gamle boss har ved flere lejligheder budt på et glas af denne vin, som meget passende bærer hans navn, nemlig Clos René … ja han hedder selvfølgelig ikke Clos, men bare René.

Vinslottet er et af de ældre vinslotte i Pomerol grundlagt tilbage i 1734, men dengang hed slottet Château Reney. Slottet, som er afbilledet på etiketten er imidlertid først opført i 1880.

Château Clos René har gennem 6 generationer været ejet af Lassere familien, men i dag ejes slottet i et fællesskab sammen med familien Garde.

Clos René regne som et af de mindre slotte i Pomerol, og var en af de sidste producenter i Pomerol til flaske deres egen produktion. Først i slutningen af 1970’erne begyndte slottet af flaske og markedsføre egne vine. Før den tid havde de alene leveret vine i tønder til negociantsfirmaer.

Slottet har samlet 18 hektar vinmarker, som er beliggende lige syd for Lalande de Pomerol og ikke langt fra Chateau L’Enclos. På markerne dyrker man Merlot, Cabernet Franc og Malbec. Malbec udgør 10% af slottes marker, hvorved de har en af de største beplantninger af Malbec i Pomerol.

Vingården drives i dag af Pierre Lassere og Jean-Marie Garde, men det sker i samarbejde med den verdenskendte ønolog Michel Rolland.

Denne vin kommer er husets 1. vin, men der produceres også en 2. vin, som de kalder Moulinet-Lasserre. Denne vin kommer fra 35 år gamle vinstokke, og vinen vinificeres i temperaturstyrede cementkar. Vinene lagres 18 måneder på franske barriqes, heraf 25% nye. Der produceres årligt 5.500 kasser af vinen.

Duftmæssigt helt klart klassisk Bordeaux næse med muldjord, gammel kælder, skovbund og virker i næsen mere moden og kraftig. Har helt klart også mere syrlighed. I munden er vinen mere tør, men også lidt mere flad og knap så koncentreret. Der er syrlige kirsebær, tranebær, jern og stål. Trods alderen er tanninerne er fortsat meget levende.

Forhandles herhjemme af Theis Vine, og prisen en primeur ligger på 169 kr.

Rating 4,5/7