Næste vin i rækken var denne Alfeo Bolgheri fra det lille vinhus Azienda Agricola Ceralti. Vinen havde Gert haft med hjem fra en ferie i Toscana, og et godt valg denne aften, dels elsker jeg italiensk vin … og specielt vinene fra Bolgheri er interessante, og dels er det altid sjovt med vine, som er købt lokalt … og så er etiketten med æslet da også i særklasse. Og det skulle vise sig, at vinen også var i særklasse.
Azienda Agricola Ceralti ligger tæt på byen Donoratico i området Castagneto Carducci, ægte Bolgheri landskab og under 2 km. til kysten. Vinhuset er et lille familieforetagende, som drives af far og søn, nemlig Walter og Iacopo Alfeo, som forsøger at producere det bedste, som regionen har at byde på.
Walter Alfeo er uddannet agronom, mens sønnen Iacopo både er uddannet agronom og ønolog. Vingården har egentligt altid været i familiens eje og er gået fra far til søn gennem mange generationer. Man har altid produceret druer, men gennem årene blot solgt disse til andre producenter. Det ændrede Walter og Iacopo i midten af 1990’erne, da de besluttede sig for selv at lave vin og de producerede deres første flaske Cerati Bolgheri Rosso i 1997.
Der drives omkring 9 hektar vinmarker, som er tilplantet med kendte druer som Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Vermentino, Chardonnay, Traminer, Viogner samt en række lokale druer.
Der laves 6 forskellige vine hos Ceralti, nemlig vinene Vermentino Bolgheri, Scirè Bolgheri Rosso, hvidvinen Lunarae I.G.T., en rød Sonoro I.G.T., Nubia I.G.T. Bianco og så denne Alfeo Bolgheri. Derudover laves selvfølgelig også en Grappa Invecchiata.
Huset producerer herudover også lidt frugt fra deres fersken frugtplantage, og derudover har de lidt oliventræer, hvorfra de producerer god olivenolie. I bedste italiensk stil, så driver familien selvfølgelig også lidt Agriturismo med udlejning af 6 små ferielejligheder.
Hvorfor der findes et æsel på etiketterne på alle husets vine? Tja, det har jeg ikke kunnet finde ud af. Æsel på italiensk hedder vistnok Asino … og ikke Ceralti, så dér findes forklaringen ikke. Måske familien bare er stædige som æsler? Det må stå hen i det uvisse.
Denne Alfeo Bolgheri er opkaldt efter familienavnet og er ubetinget Ceralti´s største vin. Den er produceret på 50% Merlot, 40% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc fra Ceralti´s bedste marker. Druerne håndplukkes og sorteres skånsomt, hvorefter vinen gæres i cementtanke i en periode på omkring 18 dage. Den malolaktiske gæring og fadlagringen sker i “barriques” i en periode på 12 måneder, hvorefter vinen tappes meget skånsomt og lagres yderligere 12 måneder på flaske, inden den forlader kælderen.
Duftmæssigt har jeg noteret mig lidt gazebind, eucalyptus, røde frugter, grønne balde, krydderier samt lakrids og læder. Smagen er fløjlsagtig på ganen, der er grønne noter, blåbær, men også fylde, varme samt tørre, bløde og søde tanniner. Meget harmonisk og en smule mineralsk i udtrykket, og smager rigtigt, rigtigt godt. Godt valg.
Forhandles herhjemme af Tønden, pris 289,75 kr. eller Bagsværd Vinhandel, hvor prisen er mere beskedne 225 kr.
Lige update fra fredag, hvor jeg sammen med Gert og Merete nød et stak helt fantastiske vine. Og én af dem var denne Barolo Bricco Gattera fra det det historiske vinhus Azienda Agricola Monfalletto … eller i dag blot kaldt Cordero di Montezemolo efter husets nuværende ejere.
Jans næste vin mandag var også i den klassiske ende, nemlig denne 2004 Barolo Villero fra vinhuset Giuseppe Mascarello e Figlio. Ja, det hus har jeg skrevet om tidligere, bl.a. da jeg smagte deres 
Sidder lige og nyder fredagens vin … ikke Spätburgunder, hvor lageret er sluppet op, men en Valpolicella Le Crosare Ripasso fra Cantine Lenotti.
En charmerende italiener af bedste skuffe, nemlig en Barbera d’ Asti fra vinhuset Azienda Agricola Rabaja’ Bruno Rocca, som ligger i den lille bydel Rabaja ved Barberesco, og som har givet navn til den meget berømte mark. Bruno Roccas ejendom ligger helt ude på kanten med den mest fantastiske udsigt.
Ak du milde skaber …. tak for, at der findes sådanne vine. Ja, vi er igen tilbage hos Azienda Agricola Ernesto Ruffo, som ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen. Jeg har tidligere lavet blogindlæg om et par af vinene fra Ernesto, nemlig hans helt fantastiske basisvin 
Med næste vin er vi tilbage hos Denim Guden … Renzo Rosso, som ved siden af sit lille tøjfirma driver vingården Diesel Farm. Ja, ham skrev jeg en del om for et stykke tid siden, da jeg smagte hans 
Azienda Agricola Giuseppe Mascarello e Figlio di Mauro Mascarello … ja vi har været forbi dette vinhus tidligere, da vi smagte deres dejlige Dolcetto d’Alba Santo Stefano di Perno. Denne fredag bød på en Barbera fra samme hus, nemlig denne Barbera d’Alba Scudetto.
Lige op af Gardasøen ligger byen Bardolino. Her ligger vinhuset Cantine Lenotti, ja faktisk ligger Lenottis vingård lige i udkanten af byen ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker, omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.
En kilometers penge øst for Monteu Roero i den lille by Sant’ Anna … og omkring 5 kilometers nordvest for Alba finder vi det lille vinhus Azienda Agricola Negro Angelo & Figli di Giovanni Negro. Nytårsaftensdag nød Gert og jeg (begge med følge) også denne Nicolon Barbera d’Alba fra dette vinhus.