Næste vin i rækken er fra den store vinkøbmand Bernard Magrez. I ved nok, ham der er blevet rig på at sælge spiritus, solgte firmaet William Pitters og brugte pengene på ikke mindre end 35 vinslotte i bl.a. Haut-Médoc, Saint-Émilion, Côtes du Rhône m.v.
Jeg troede egentlig i min naivitet, at det alene er 32 slotte, som Magrez ejer, men tallet er altså 35 … hvis der ikke er købt flere til. Endvidere er han siden 2001 blevet kendt som skuespilleren Gérard Depardieus legekammerat, når det gælder købet af vinslotte. Han markedsfører vinene fra Depardieus syv slotte.
Magrez arbejder sammen med den berømte vinkonsulent Michel Rolland, og han er besat af tanken om, at den enkelte vinmarks terroir godt nok har betydning, men at det også – selv på mindre berømte terroirs – er muligt at lave store vine i en begrænset produktion, som han kalder “micro-cuvéer”.
Hver flaske bærer hans underskrift og hans motto “Ma Passion, La Rareté” – Min lidenskab er sjældenheden – og disse kultvine skal nok blive købt, selv om nogle af dem koster op mod 1.000 kr. Jeg har tidligere skrevet om et par vine fra Bernard Magrez, så dem kan du også finde her på bloggen et sted.
Her er vi hos ét af Magrez’ 6 slotte i Languedoc-Roussillon, eller rettere i vinområdet Saint Chinian, der består af 2.600 hektar vinmarker mellem Minervois og Faugeres. Umiddelbart kan man opdele Saint Chinian i to zoner, hvor den nordlige del giver mere skarpe og hårde vine end den sydlige, der producerer fyldigere og blødere vine, der er langt mere tilnærmelige.
Vingården ligger i byen Villespassans i Hérault. hvor Magrez ejer den 20 hektar store vinmark “En Silence”, som ligger i den sydlige del af området, hvor jordbunden består af ler og kalksten med et lag af småsten i det øverste jordlag.
Dette stenlag er af største vigtighed for vinstokkenes vækst og druernes sukkermodenhed. Om natten, hvor temperaturen falder markant, bevarer stenene varmen omkring vinstokkenes rødder, hvilket får dem til at fortsætte væksten trods de faldende temperaturer.
Kontrolleres denne vækst, ledes kraften i stedet ud de eksisterende grene og dermed også druerne, hvorfor vinen opnår en større koncentration og kompleksitet.
Endvidere stimulerer varmen også druernes sukkermodenhed. Sukkerkoncentrationen øges, hvorved man kan høste druer med et højere sukkerindhold og dermed også på sigt producere en mere fyldig vin. Vinstokkene er omkring 40 år, og der er omkring 3.600 vinstokke per hektar.
Vinen er lavet på 25% Syrah, 30% Carignan og 45% Grenache Noir. I glasset en mørk, solmættet vin. Duften er overmodne kirsebær, gazebind, lidt lakrids og ellers meget fylde. Smagen er både lidt krydret, lidt sødme, lidt koncentreret solbærsaft, men er ellers lidt kort i eftersmagen. Der er fin balance mellem sødme og mineralitet, og egentlig en meget drikkevenlig vin.
Købt hos Vinspecialisten til 80 kr. og en førpris på 395 kr.
Aftenens første rødvin blev en Bourgogne, her fra Domaine Bernard Gras, et lille negociant firma, som ligger i Beaune, og drives af den den 63-årige vinhandler og ønolog Bernard Gras. Vinen er en Vosne-Romanée 1er Cru fra den berømte vinmark, Les Suchots, og jeg har vinen med fra et besøg i butikken i Beaune i Bourgogne sidste år.
Lidt vin midt på ugen … dårlig vane … indrømmet, men travl dag, og hvorfor ikke lige slappe af under aftenens madlavning med et godt glas?
Næste vin fra Vidal-Fleury … her var duften bekendt, og alle gættede vistnok også landet. Det er klart Rhône.
Så blev det Jans tur, og herfra fik vi en flot Bourgogne fra Bouchard Père et Fils.
Vi lagde ud med denne vin, en 2007 Domaine Michele & Patrice Rion, Nuits-St-Georges 1er Cru, Clos Des Argilléres. Vi har smagt vinen tidligere, nemlig hos Paul i maj 2011, hvor Jan havde den med, blot i en årgang 2006.
Så kom det øjeblik, som jeg havde ventet på siden jeg så, hvilke vine vi skulle smage denne aften; Châteauneuf-du-Pape fra Henri Bonneau.
På næste Châteauneuf du Pape fik vi lidt alder på, nemlig hele 9 år med denne Cuvée Centenaire fra den gode André Brunel, som jeg har skrevet om i et par af de tidligere blogindlæg, derfor ikke mere om gården eller denne vinmager.
Så kom én af de vine, som jeg havde glædet mig afsindigt meget til at smage igen, nemlig den røde fra Clos des Papes.
Nå, videre til næste Châteauneuf, denne fra Domaine de Marcoux, en vin jeg tidligere har smagt, blot i årgang 2007.