Tag-arkiv: Italien

2009 Gigi Rosso, Barolo Arione, Piemonte, Italien

2009 Gigi Rosso, Barolo Arione, Piemonte, ItalienFandens til arbejde med dekantering. Det blev denne Barolo Arione fra vinhuset Cantina Gigi Rosso, som fik hovedrollen i min lille test om dekantering. Og det er – som forventet – en smule bøvlet. Halvdelen af flasken er hældt på en bredbundet karaffel kl. 10.00 i formiddags … omkring 8 timer inden testen. Ikke at det nødvendigvis er særlig bøvlet … for det kræver blot lidt planlægning.

Men det er besværligt, at en karaffel passer ikke ind i et køleskab, når man nu engang kan li’ at nyde vinene kølige. Okay, så tager vi den sgu ved stuetemperatur. Og så er der selvfølgelig også det med at gøre karafler rene … klokkeklar pain in the ass. Nå, men lad os ikke klynke over det, men i stedet kigge nærmere på vinhuset bag denne  Barolo inden vi tester vinen.

Cantine Gigi Rosso ligger ved Castiglione Falletto på vejen mellem Alba og Barolo. Huset er grundlagt for over 50 år siden af Gigi Rosso, men drives i dag af sønnerne Claudio og Maurizio. Det er et familieforetagende og de ejer samlet omkring 30 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Arione, Moncolombetto og Rocca e Giovino.

Og det er såmænd en sandhed med modifikationer, for familien Rosso har i 2015 nemlig solgt deres Arione marker til det store og anerkendte vinhus Giacomo Conterno (et af mine absolute vinhuse i Barolo), som i forvejen ejer marken Francia, som ligger opad Arione. Og der er ingen tvivl om, at Arione ellers var Gigi Rossos bedste mark.

Arione er et af de historiske og anerkendte vinmarker i Serralunga d’Alba. Den ligger med eksponering mod syd- og sydvest og er samtidig kendt som en af de smukkeste vinmarker i området. Tilbage i 1970’erne var det Bruno Giacosa, som lavede vin fra Arione marken. Det vides heller ikke, hvad prisen har været … selvom Giacomo Conterno sikkert har betalt en ganske pæn pris.

Før salget af Arione marken producerede Gigi Rosso omkring 250.000 flasker vin årligt fordelt på en lang række vine, dvs. vine som Barbaresco Vigneto Viglino, Barolo Riserva dell’Ulivo, Barolo Arione, Barolo Castelletto, Barolo del Comune di Serralunga, Dolcetto Moncolombetto, Dolcetto Rocca Giovina, Nebbiolo DAlba Rocca Giovino, Vino Del Buon Ricordoog Vino Del Sole … blot for at nævne nogle.

Men her har vi altså en Barolo fra den omtalte, historiske mark, lavet på rustfrie ståltanke og udelukkende med brug af druernes naturlige gær. Maceration på samlet 18-22 dage, hvorefter vinen har lagret 36 måneder på fade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelsen.

Nå, men efter 8 timer på karaffel, så lad os se, om der er forskel? Første note til mig selv omkring vinkarafler … fuck, hvor er det irriterende med de små tordenfluer, som åbenbart har samme smag i rødvin som mig. Endnu en bøvlet ting ved dekantering på vinkarafler, men jeg klør sgu på og hælder vinen op i to glas … ens glas selvfølgelig. Ingen snyd der.

Hjælper det med dekantering

I glasset er vinen svag transparent med et lidt brunligt skær, og dette endda selvom det – i Barolo øjne – er en ganske ung og viril piemontisk elegantier. Lad os derefter kaste os over aromaen. Og vi starter med indholdet fra flasken … altså den ikke dekanterede halvdel, som i næsen byder på stor tørhed, et ganske herligt støvet udtryk … nærmest som tør jord, violer, rosenblade og let mynte.

Frugten er nærmest syrlige kirsebær samt en smule letmodne blommer, lakridsrod og en nærmest balsamisk syre. Frugten virker sådan lidt moden… som om, at alderen allerede har bøjet aromaerne en smule af. I den dekanterede del en duften en smule anerledes … ikke meget, men dog en smule. Faktisk virker den dekanterede halvdel en kende kedeligere og knap så syrlig, balsamisk, nærmest endnu en kende mere moden.

Smagsmæssigt – og vi starter igen i den ikke dekanterede halvdel – er tørheden også tydelig. Der er godt med tanniner, jern, rust og en virkelig herlig syrlighed. Tanninerne sætter sig specielt på fortænderne … og ved ikke helt, hvad det er et tegn på? Synes da ellers, at jeg har børstet tænderne omhyggeligt! Frugten virker klart mørkere end frugten fra duften, men ellers er der virkelig elegance og balance … med en jernnæve. Intet under, at vinkendere sværger til Barolo.

Den dekanterede halvdel smager … akkurat som den ikke dekanterede. Helt ærligt fuldstændig ens. Jeg synes, at jeg har smagt megen vin i mit liv og efter min bedste vurdering, så er der – efter 8 timers iltning på karaffel – ingen forskel … overhovedet. Men omvendt, har det heller ikke skadet smagen. Og selvom denne Barolo alene kommer fra en lille producent, så smager det altså bare herregodt. Det er klassevin.

Forhandles hos de rare brødre hos Brdr. Schmidt Vinhandel. hvor prisen er 349 kr.

Rating 6/7 

2011 Marchesi di Frescobaldi, Tenuta Frescobaldi di Castiglioni, Toscana, Italien

2012 Marchesi di Frescobaldi, Tenuta Frescobaldi di Castiglioni, Toscana, ItalienNår nu årgang 2012 af Tenuta Frescobaldi di Castiglioni virkede en smule overmoden, tæt på at være over-the-top og man samtidig også har nogle af 2011’eren liggende, så skal én af disse da lige testes.

Første bekymring … det er sgu ikke A-stand, men vinen står næsten nedenfor halsen, altså hvad man vel vil betegne som B-stand. Men vinen har altså kun 5 år på bagen.

Druesammensætningen er dog fuldstændig identisk med 2012’eren, dvs. 50% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 10% Cabernet Franc samt 10% Sangiovese og fra vinstokke på omkring 12 år. Maceration i 12 dage og lagret 12 måneder på barriques og derefter 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Igen  en lidt overmoden duft … måske knap så udtalt som med 2012-eren. Til gengæld er farven en anelse mere orange i kanten, men der er – udover den modne duft – også solbær, kakao, mørk chokolade, spidskommen, krydderier og endelig både sødme, syre og grønne elementer.

Smagen er klart bedre end 2012’eren … mere ren, direkte og mere i balance.  Der er kontrolleret syre, godt med ren frugt, tørhed, blide tanniner, let blyant og lidt jern. Nuancer bedre end 2012’eren … men skal du vælge … så vælg 2011’eren.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er 160 kr.

Rating 4/7

 

2012 Marchesi di Frescobaldi, Tenuta Frescobaldi di Castiglioni, Toscana, Italien

2012 Marchesi di Frescobaldi, Tenuta Frescobaldi di Castiglioni, Toscana, ItalienDen gamle, smukke ejendom Tenuta di Castiglioni ligger i bakkerne ved Val di Pesa i kommunen Montespertoli omkring 15-20 kilometer sydvest for Firenze. Ejendommen stammer helt tilbage fra 1100-tallet og har i over 700 år været ejet af Frescobaldi familien, som lige siden overtagelsen har lavet vin på stedet. Og det er netop fra denne ejendom, som næste vin – IGT vinen Tenuta Frescobaldi di Castiglioni – kommer fra.

Tenuta di Castiglioni var således familiens første vingård. Familiens historie går dog over 1000 år tilbage, nemlig til middelalderen, hvor familien var anerkendte bankfolk og skatteopkrævere for den engelske krone og stod senere i renæssancen for finansiering af bygningsværker som Santa Trinita broen samt kirken Basilica di Santo Spirito.

Alle de penge, som Frescobaldi-familien optjente som skatteopkrævere, blev brugt til at opkøbe de bedste vinmarker i Toscana og den første ejendom var således Tenuta di Castiglioni.

I dag er familien en af de største vinproducenter og ejer samlet over 1.000 hektar vinmarker. Udover Tenuta di Castiglioni ejer familien også vingodserne Castello di Pomino, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano, Tenuta di Castelgiocondo samt Tenuta Rémole. Jeg har dog også tidligere skrevet om del af familien på tidligere blogindlæg.

Det er i dag Lamberto Frescobaldi, som står i spidsen for det gamle, hæderkronede vinfirma, og bare på Tenuta di Castiglioni har han 130 hektar vinmarker at passe. Og det er jo netop der, at denne Tenuta Frescobaldi di Castiglioni kommer fra.

Vinen hed før 2009 blot Tenuta di Castiglioni, og er en slags supertoscaner på ejendommen, her i årgang 2012 lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 10% Cabernet Franc og 10% Sangiovese og fra vinstokke på omkring 12 år. Maceration i 12 dage og lagret 12 måneder på barriques og derefter 2 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen er der nærmest overmodne kirsebær, blommer og solbær … virkelig landlig og godt overmodent, selvom farven fortsat er lilla uden tegn på hverken brune eller orange nuancer. Der udover er der et grønt og ganske syrligt element, som er virkelig typisk italiensk. Derudover lidt kakao eller mørk chokolade med rosiner eller sukat.

Smagen er tør, men frugtrig og som med duften virker overmoden … måske endda lidt gammel i udtrykket sammen med jern, frugtsødme og italiensk syre. Syren er dog ikke stram, men vinen er måske lidt kantet.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er 160 kr.

Rating 4/7

2012 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, Italien

2012 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, ItalienTirsdagsvinklubben på jobbet var denne uge flyttet til onsdag … fint for mig. Vinen var en gammel kending, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo.

Det er historisk og stort vinhus, som jeg tidligere har smagt en del vine fra, bl.a. til en decideret Marchesi di Barolo smagning, som blev forestået af Alvise Lunardi, som til dagligt er eksportchef hos det gamle vinhus.

Vinhuset ligger i Barolo by og ejer 40 hektar jord ved Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo. Samlet kontrollerer Marchesi di Barolo omkring 120 hektar vinmarker og producerer vine fra alle de lokale druesorter, som findes i Langhe, Roero og Monferrato.

Husets historie går helt tilbage til 1807, hvor Marquisen af Barolo, Carlo Tancredi Falletti giftede sig med den franske adelskvinde Juliette Colbert de Maulévrier, som så et stort potentiale i vinfremstilling og startede en vinproduktion. Efter Juliettes død i 1864 fortsatte slottet vinproduktionen under navnet Agenzia Tenuta Opera Pia Barolo.

Dette foretagende blev senere købt af den lokale vinbonde Pietro Abbona sammen med sin bror Ernesto og hans søstre Marina og Celestina, og det er denne familie, som nu på 5. generation fortsætter arven efter Marquis Falletti under navnet Marchesi di Barolo. Vingården ligger fortsat med en storslået udsigt over Marquis Fallettis Barolo slot, som også – sammen med slottet Serralunga – er flot gengivet på vinetiketterne fra Marchesi di Barolo.

I dag er det Anna og Ernesto Abbona, 5. generation af Abbona-familien, som driver Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo.

Jordbundssammensætningerne er i de lavere dele af Piemonte ret specielle, og stilen i Marchesi di Barolos vine afspejler klart familiens målsætning om at overføre disse unikke terroirudtryk til de forskellige vintyper, så de typiske udtryk af lokale vine bibeholdes.

Denne almindelige Barbaresco fra Marchesi di Barolo har jeg tidligere smagt i både årgang 2009 og 2010. Den er selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo, og vinen er lagret på eg i et år, en del i slavonske egetræsfade, og den anden del i franske egetræsfade. Bagefter blandes det og det hele ligger igen i slavonske egetræsfade, hvilket efterfølges af et års lagring på flaske inden vinen sendes ud på markedet.

Duften er violer, godt parfumeret … virkelig lækker aroma, virker meget let med jordbær, blæk, mynte, mejeri og syrlige noter, men virker allerede i duften langt mere kompleks og elegant end både 2009’eren og 2010’eren.

Smagen er frisk, let og mild med lyserøde frugter, hindbær, kirsebær, let syre, lidt peber og tanniner, som er tydelige … men slet ikke dominerende, Men jo mere luft du giver vinen i munden … jo tydeligere bliver det italienske syreaftryk. Sådan skal det være. Den er slet ikke så flad i udtrykket som 2009’eren og 2010’eren. Der er langt mere balance mellem frugt og syre.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 235 kr.

Rating 4,5/7   thumbthumbthumbthumbhalf_thumb

2015 Fondo Bozzole, Le Mani, Lombardiet, Italien

2015 Fondo Bozzole, Le Mani, Lombardiet, ItalienJeg var forleden forbi importøren Extra Brut Vinimport for at købe lidt nye forsyninger … bl.a. fra nogle af de nye huse, som Martin har fået i sin stald. Der smagte jeg en rest af en flaske Le Mani fra netop et af disse nye vinhuse, Azienda Agricola Vitivinicola Fondo Bozzole, åbnet for 3 dage tidligere, men fortsat frisk og læskende … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Fondo Bozzole ligger på adressen Via Bozzole 12 omkring 2 kilometer øst for den lille by Poggio Rusco i Mantova området. Og hvor er så det? Ja, det er i Lombardiet … men det absolut østligste hjørne af Lombardiet og dermed faktisk syd for Veneto og endda lidt øst for Gardasøen … bare lidt længere mod syd.

Selvom Lombardiet ligger lige mellem Piemonte og Veneto, så er det ikke så tit, at vi støder ind i vine fra Lombardiet herhjemme og det skyldes måske, at det er en lille vinregion, hvor det meste vin afsættes i Milano. Derfor ses vinene fra Lombardiet sjældent uden for Italien, selvom de i Lombardiet faktisk producerer rigtig gode mousserende vine.

Der produceres bl.a. god Lambrusco, som man jo ellers mest forbinder med området Emilia-Romagna. Men Fondo Bozzolo ligger netop i appellationen Lambrusco Mantovano – også kaldet Oltre Po Mantovano – i Lombardiet, og det er faktiske eneste sted udenfor Emilia-Romagna, at der produceres ægte Lambrusco. Vinhuset er også – som de selv skriver det – et Agricola Vitivinicola Biologica e produciamo Lambrusco Mantovano DOP, Spumante Rosè & Trebbiano IGP.

Fondo Bozzole drives af de to unge brødre Franco og Mario Accorsi. De er et par rigtige bonderøve … i ordets bedste betydning. De overtog gården ved Poggio Rusco fra deres bedstefar Ezio i 2007. Bedstefaderen havde haft lidt frugttræer, lidt køer … og producerede også lidt ost til det lokale marked.

Brødrene satsede imidlertid mere på frugttræerne … lokale sorter af æbler og pærer, men også på produktion af vin og i starten primært Lambrusco, men mousserende vine med lidt kant. For udover at være et par bonderøve, så er de også øko-flippere … eller i hvert fald bevidste om, at vinen skal laves så naturligt som muligt.

Driften er derfor økologisk, og de arbejder derudover med begrænset udbytte, naturlig fermentering samt begrænset tilførsel af svovl. Deres marker er fordelt på en del parceller, hvor jorden har ler, kalksten samt grus og sandaflejringer fra den nærliggende flod Po mod nord.

Brødrene laver 5 vine, nemlig 2 Lambrusco’er …. for det hedder vel ikke Lambruskøer? Det er vinene Incantabiss og Giano, en Spumante Rosato, som hedder Cocai samt to almindelige vine, den hvide Foxi samt denne røde Le Mani … som i øvrigt betyder hænderne … meget illustrativt vist på etiketten.

Le Mani er lavet første gang i 2013 … det må formentlig så være årgang 2012. Navnet med hænderne er valgt for at hylde håndværket, at det er hænderne, som med lidenskab beskærer, høster, producerer … i det hele taget er vinmagerens værktøj i hele processen.

Vinen er lavet på samme druer som Lambrusco’en, og det betyde her de to druesorter Lambrusco Maestri og Lambrusco Salamino. Vinen er lavet på ståltanke og har slet ikke lagret på egefade, men derimod et år i ståltanke og 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Martin siger selv, at næsen er Lambrusco … og jeg skal ikke modsige ham. Der er sådan en lidt sur/sød duft. Læg der oven i et landligt udtryk, en buket vilde markblomsters, et kandiseret æble, lidt jordbær, blåbær og et strejf mentol.

I munden er vinen meget drikkevenlig … vi er ovre i juicestilen, en venlig hverdagsvin med lakrids, krydderier, en sød gennemgående note samt en syre, som egentlig er ganske indtagende og charmerende. I eftersmagen er der også svage syrlige elementer … så sammenlagt en ganske spændende vin. Lige en vin til bordet på en italiensk café i en lille bondeby sammen med Mamas hjemmelavede lasagne … eller måske et par bløde, udflydende oste. Bingo.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 95 kr.

Rating 4,5/7   half_thumb

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, Italien

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, ItalienAftenens store overraskelse var denne Barolo Dagromis fra det legendariske vinhus Angelo Gaja … ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter… en levende legende.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for Kongen af Piemonte og har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1859 af Angelos oldefar Giovanni Gaja, hvis familie havde emigreret fra Spanien i 1600-tallet. I det nye land lavede Giovanni vin og åbnede et værtshus i Barbaresco, hvor han kunne servere sine vine sammen med et måltid mad. Senere fik han også en ordre med at levere vine til den italienske hær.

I 1937 satte Gaja for første gang deres navn med store røde bogstaver på etiketterne, og fik både før og efter 2. verdenskrig tilkøbt yderligere marker for både at hæve kvaliteten og kvantiteten af husets vine. Det var nu imidlertid Giovannis moder Clotilda Rey, der påvirkede sønnen til at hæve priserne for vinene … for at sikre prestigen ved vinene.

Angelo Gaja begyndte sin karriere hos Gaja i 1961 som ung 21-årig nyudannet ønolog fra Enological Institut i Alba og Montpellier i Frankrig med en universitetsuddannelse indenfor økonomi fra University of Turin. På det tidspunkt var der alene omkring 100 vinproducenter i  Barbaresco og Barolo. Gaja var allerede dengang en stor vingård med betydelige marker ved Barbaresco.

Angelos far havde dog samme besluttet udelukkende at producere vine på egne druer. Da man kun ejede marker i Barbaresco-området, tvang det firmaet til at opgive produktionen af Barolo.

Efter flere rejser til Frankrig – og tvister med sin far – indførte Angelo Gaja flere nye metoder og revolutionerede vinfremstillingen af Nebbiolovinene.

Fra 1961 begyndte de første eksperimenter med grøn høst, hvor udbyttet blev reduceret fra omkring 75/80 hektoliter pr. hektar til 35 hektoliter pr. hektar. Det havde ingen før ham haft mod til.

Han indførte også malolatisk gæring og brug af franske barriques, andre flasketyper og længere korkpropper. Der blev også – igen til faderen utilfredshed – investeret i moderne temperaturstyrede ståltanke og derudover blev der også plantet flere franske druersorter.

Der blev investeret i yderligere marker, og bl.a. blev Darmagi vinmarken i Barbaresco, en førsteklasses Nebbiolo mark, tilplantet med Cabernet Sauvignon. Gaja erklærede, at det ikke skyldes hans kærlighed til Cabernet Sauvignon, men ud fra en fast overbevisning om, at der kunne laves stor Cabernet, som lagret i barriques, kunne bevise, at Italien var i stand til at lave verdensklasse vine, som også kunne åbne verdenens øjne for hans vine på de lokale druer.

Og Gajas omdømme steg løbende i løbet af årene, bl.a. på grund af en kompromisløs  tilgang til kvaliteten af vinene fra Gaja, fx nægtede han i af sælge 12.000 kasser af hans 1984 Barbaresco under eget navn og solgte det i stedet bulk. Og hans status steg også løbende og hans 1985 Barbaresco blev af Wine Spectator kåret som den bedste vin nogensinde lavet i Italien og har året kåret Angelo som Man of Year. I den italienske vinbibel Gambero Rosso er Gaja den eneste producent med 5 stjerner og således i en kategori for sig selv.

Gaja er modernist, men i modsætning til andre modernister, så begrænser Gaja anvendelsen af ny eg. Han gærer dog vinene i op til 30 dage i stedet for den gammeldags måde med 5 dages ferminering. Selvom Gaja anvender barriques med en tredjedel ny eg, så lagrer vinene færdig i store, traditionelle 10-100 hektoliter fade, hvor nogle af dem er 80-120 år gamle.

Først i 1988, hvor man fik mulighed for at købe en vinmark i Marenca e Rivette ved Serralunga, kunne man igen være leveringsdygtig i Barolo. Efterfølgende er der dog opkøbt yderligere marker i Barolo efterfølgende, bl.a.  Barolo Sperss.

I dag har Angelo Gaja omkring 100 hektar vinmarker i Piemonte, men har også siden 1994 produceret vine i Toscana med købet af vingårdene Pieve Santa Restituta i Montalcino og Ca’ Marcanda i Bolgheri, men det er en helt anden historie. Den kan i læse om i mit blogindlæg om vinen Ca’ Marcanda di Gaja Promis.

De 100 hektar i Piemonte er fordelt på ikke mindre en 42 parceller, bl.a. marker som Costa Russi, Sorì Tildìn og Sorì San Lorenzo i Barbaresco og Sperss, Conteisa Cerequio og Dagromis i Barolo samt Darmagi, Sito Moresco og Alteni di Brassica, blot for at nævne nogle få.

Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet. Men det er specielt Gaia Gaja, som efterhånden er ved at overtage roret i familieforetagendet, selvom Angelo – som nu er over 70 år – fortsat deltager i driften.

Nå, men her har vi altså en Barolo fra Gaja … fra marker Dagromis. Dagromis er lavet af druer fra de marker, som Angelo Gaja i 1995 købte af familien Gromis. Dagromis betyder, på den lokale dialekt hjemme hos familien Gromis, og vinen er lavet på druer fra 2 gamle vinmarker, nemlig Dagromis i La Morra samt en mark ved Serralunga op ad Sperss vinmarken.

Vinificeringen foregår i Gajas vinkælder i Barbaresco. Gæringen foregår med druernes egen gær på temperaturregulerede ståltanke og varer i 3 uger. Efter en 100% malolaktisk gæring bliver vinen først modnet i 12 måneder på barriques, hvoraf de 50% er fra Allier i Frankrig og 50% fra andre lande i Europa. Omkring 30% af disse fade er nye og resten 1 til 2 år gamle. Derefter bliver vinen yderligere modnet i 12 måneder på store klassiske træfade på 20-30 hektoliter.

Næsen er let animalsk, med lyse bær, sure kirsebær, granatæbler,  tranebør, blæk, violer, rosenblade, champignon, tobak, italiensk grønhed, egetræ, læder, lakrids samt en lille bolsjesødme.

I munden … hold nu op, hvor er der stor tørhed. Det er syrligt, Nebbiolo surhed, kyssemund syrligt og vinen nærmest tørrer munden totalt ud og sætter sig på tænderne. Der er blyanter, lakridsen kommer rullende … flot balance og en sindssyg lang eftersmag. Klasse fornægter sig ikke, men 5-10 år i kælderen vil helt sikkert klæde den.

Købt hos dkWineImport, hvor prisen er 375 kr. og det er – tro det eller ej – faktisk billigt for denne vin, idet priserne normalt ligger 100-200 kr. højere … så kig dig for.

Rating 6/7 

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, Italien

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, ItalienOnsdag var familien på restaurant Da Vinci i Hadsund … et valg som kunne tilgodese alle i familien. Familien kastede sig over menukortet og jeg kastede mig over vinkortet … så var rollerne ligesom fordelt. Hustruen var til lidt hvidvin, så jeg bestilte en af slagsen, en Cataldo Grillo & Inzolia Terre Siciliane.

Cataldo er en serie af vine, som imidlertid ikke produceres på Sicilien, men derimod af vinhuset Campagnola i Veneto i Italien. Vinhuset hedder også Giuseppe Campagnola og ligger i Valgatara midt i Valpolicella Classico zonen i den lille by Marano di Valpolicella.

Campagnola er grundlagt omkring år 1886 af Carlo Campagnola sammen med hustruen Caterina og i 1907 modtog Carlo sin første officielle pris, nemlig en guldmedalje for den bedste Vino Reccioto på vinudstillingen Mostra Campionaria di Verona. På vingården kan man fortsat se dette ældste officielle dokument.

Det var dog reelt sønnen Giuseppe Campagnola, som skabte grundlaget for den nuværende vingård, da han sammen med sine brødre i 1926 købte ejendommen Antica Osteria ai Portoni Borsari. Den var frem til 2. verdenskrig base for vinhuset, men i 1940 flyttede familien til den nuværende vingård i Valgatara.

I dag drives det familieejede firma af 4. generation i form af Giuseppe Campagnola sammen med søstrene Antonella og Monica. Far Luigi hjælper dog også fortsat lidt til og derudover er 5. generation – Luigis børnebørn – også allerede involveret i driften.

Vinhuset ejer selv lidt jord i Valpolicella, men hvor meget kan jeg ikke umiddelbart se. Imidlertid kommer hovedparten af druerne til deres produktion fra andre vinavlere. De samarbejder således med over 50 vinavlere med over 80 hektar vinmarker i Valpolicella, 30 hektar i Bardolino området, 25 hektar nær Mortegliano i Friuli Venezia Giulia og omkring 20 hektar i Soave området. Og så samarbejder de tilsyneladende også med vinavlere på Sicilien.

Campagnola sælger deres store produktion under flere forskellige brands, nemlig Caterina Zardini, Giuseppe Campagnola, Campagnola, Roccolo del Lago, Il Mercante og altså også Cataldo. De bedste markedsføres under navnet Caterina Zardini. Zardini betegnes af flere førende vinskribenter som værende én af de bedste Amaroner overhovedet og de opnår ofte de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso.

På ejendommen i Valgatara har vinhuset et moderne produktionsanlæg med bl.a. et sterilt tapperi med microfilter og afkøling under aftapning. Dette er for at sikre højest mulige kvalitet. Campagnola exporterer 70% af sin produktion og har en kælderkapacitet på 7,8 mio. liter. De producerer årligt op mod 10 millioner flasker vin.

Og én af de mange flasker er altså denne Cataldo Grillo & Inzolia, som er lavet på 60% Grillo og 40% Inzolia, som kommer fra vinmarker i provinsen Trapani på Sicilien. Lavet på temperaturstyrede ståltanke og uden lagring. Og altså på de mere ukendte druer Grillo og Inzolia. Det er druer, som mest er kendt på Sicilien, hvor de sammen bruges til fremstillingen af dessertvien Marsala. Druerne er dog på tilbagegang sammen med produktionen af Marsala, men så er det jo herligt, at de her kan bruges til fremstilling af almindelig hvidvin.

I næsen er der en smørfedme … nærmest brunet smør, melon, pærer, hvide blomster, mandler og søde krydderier. Smagen er blød og mild med sødme, fylde, fedme og en lille syrlig nerve. Måske en anelse for sød til mig … er vel ovre i betegnelsen halvsød vin.

Forhandles af Lahvino Italiensk Vinimport, hvor prisen er 65 kr.

Rating 3,5/7  thumbthumbthumbhalf_thumb

2011 Negretti, Nebbiolo d’Alba, Piemonte, Italien

2011 Negretti, Nebbiolo d'Alba, Piemonte, ItalienMin aften på Falernum sluttede med et 3. og sidste glas, som blev lidt Nebbiolo fra Azienda Agricola Negretti … et nyere vinhus beliggende lidt nord for La Morra i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af brødrene Massimo og Ezio Negretti, som kommer fra en familie med stor passion og kærlighed til vin.

Begge er uddannede som vinteknikere fra ITAES i Alba, og derudover er Massimo uddannet ønolog fra Turin University’s Faculty of Agriculture, mens Ezio supplerede hans uddannelse med administration samme sted.

Azienda Agricola Negretti har sammenlagt 13 hektar vinmarker fordelt på parceller i La Morra, Roddi og Monforte d’Alba. Selve vingården er forholdsvis ny og vinkælderen med state-of-the-art moderne udstyr til vinfremstillingen.

Negretti brødrene satser på forholdsvis feminine vine og udover vinene på de gængse Piemonte-druer Dolcetto, Barbera og Nebbiolo, så laver de også en skøn fadfermenteret hvidvin på Chardonnay, der er opkaldt efter deres mormor Dadà. Vinhuset er dog primært kendt for deres flotte Barolo’er.

Men her er det nu ikk’ Barolo, men en Langhe Nebbiolo d’Alba, hvor druerne kommer fra kalkholdige marker fra bakkerne omkring La Morra. Efter høsten afstilkes druerne og presses. Gæringen foregår i 12-14 dage sammen med drueskaller for at trække maksimal farve og tannin til mosten. Mosten trækkes fra pulpen og færdigudvikler sig på henholdsvis stålfade og på gamle franske Allier fade. Efter 12 måneder blandes vinen og tappes på flasker.

I næsen er der herlig aroma af violer, godt med syre … nærmest som italiensk Ferrari blod. Der er dybde, læder, blæk, let lakrids, mentol, kirsebær, hindbær, men der ligger også en svag fadsødme, som nærmest venter på at blive vækket … måske nogle af de stejlende hingstehestekræfter? Der er lidt hospitalsgang og plaster, våde fade, kaffe, vanilje og der fornemmes lidt alder og modenhed, selvom det kun er en 2011’er.

I munden er vin tør medmørke bær, italiensk syre og så alligevel en let sødme, fylde i vinen, som måske adskiller den en smule fra Barolo. Tanninerne er også lidt blødere og mere omgængelige. Modenheden smages også, så smagen er slet ikke så kyssemund syrlig ala Barolo … slet ikke så syrlig. En slags venlig, rund og tilgivende Barolo … uden de sidste hestekræfter. Men hvad gør det? Skidtet smager godt.

Forhandles af Husted Vin, hvor en flaske koster 190 kr. ved køb af 1 flaske og 165 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7  thumbthumbthumbthumbthumbhalf_thumb

2011 Fontodi, Flaccianello Della Pieve IGT, Toscana, Italien

2011 Fontodi, Flaccianello Della Pieve IGT, Toscana, ItalienEfter Bistroteket havde Keeper lovet lidt godt vin i de hjemlige gemakker … og det skal jeg da love for, at der kom på bordet. Der var både lidt fabelagtig bourgogne og så denne kendte supertoscaner Flaccianello Della Pieve … topvinen fra Fontodi, en vin jeg sidst smagte i en årgang 2007 på Svineriet for nogle år tilbage.

Azienda Agricola Fontodi ligger højt på en bakketop lige uden for landsbyen Panzano og har været i familien Manetti’s besiddelse siden 1968.

Vinhuset har samlet 68 hektar vinmarker placeret i en højde af 400 meter over havets overflade. Man har fundet dokumenter der bekræfter, at der har været dyrket vin på stedet siden 1600-tallet.

Giovanni Manetti har nu dyrket vin gennem 3 årtier og vundet utallige priser over hele verden, og Fontodi er i dag én af Chianti Classicos mest berømte vingårde.

Denne Flaccianello Della Pieveer en slags supertoscaner … lavet på ren Sangiovese og er flagskibet i Giovanni Manettis’ produktion. Det er et af Toscanas bedste eksempler på det rene udtryk af druen og tidligere ikke tilladt under de strenge DOCG bestemmelser, hvorfor det således er en IGT vin … en supertoscaner.

Druerne til vinen er nøje udvalgte og kommer kun fra de bedste marker på den gyldne skråning Conca d’Oro syd for Panzano. I samarbejde med Franco Bernabei – en af Italiens mest anerkendte ønologer – vinificeres vinen på ståltank og lagrer 24 måneder på 100% nye franske Troncais og Allier barriques. Der laves årligt 60.000 flasker af vinen.

Og akkurat som sidst må man forbløffes over en fabelagtig næse … vi snakker Pinocchio lang med lette blommer, tranebær, blåbær, champignon, violer, kaffebønner, lidt blæk og samtidig herlig animalsk og landlig i udtrykket. Der er stald, gødning og en herlig dybde med lidt eg, pistacienødder, soltørrede tomater samt en smule tobak. Hmmmmmm.

Og smagen er endnu mere hmmmmmm. Fabelagtig fylde med blommer, stor tørhed samt store og fede tanniner, som napper dig og holder dig oprejst på en og samme tid. Der er blommer samt nogle lysere bør samt blåbær … cremet med jordagtige noter. Smukt balanceret og intenst og tanninrigt – med fortsat blød – eftersmag. Hold nu kaje … hvor smager det godt.

Forhandles i dag af Otto Suenson, hvor en flasker koster 629 kr.

Rating 6,5/7  

2015 Ampeleia, Unlitro, Toscana, Italien

2015 Ampeleia, Unlitro, Toscana, ItalienAnders hos Bichel Vine havde anbefalet mig denne lille charmetrold. En buttet … ja nærmest fed lille flaske med navnet Unlitro præget i flasken og skrevet 4 gange på etiketten … så fat det dog! Indholdet selvfølgelig også 1 liter – helt forstået – og fra vinhuset Ampeleia Società Agricola, som ligger ved byen Roccatederighi i Maremma området ved kysten i det sydlige Toscana.

Ampeleia er grundlagt i 2002 som et projekt mellem vennerne Elisabetta Foradori, Giovanni Podini og Thomas Widmann. De købte ejendommen i Roccatederighi af ægteparret Heather og Peter Max Suter. De stammede fra Schweiz og havde selv i 1960’erne købt gården, som dengang var nedlagt og forfalden.

Suter familien forvandlede den imidlertid til en velfungerende ejendom med skovdrift, korn, får og en mindre vinproduktion. De var også ansvarlige for, at der i stor stil blev plantet både Cabernet Franc og Merlot på markerne.

Det er Elisabetta Foradori, som er den drivende kraft i foretagendet, og hende er vi da også tidligere stødt på her på bloggen. Hun driver nemlig familieforetagende Azienda Agricola Elisabetta Foradori oppe i Alto Adige området. Jeg har tidligere smagt og skrevet om en af vinene derfra, nemlig en 2010 Morei Teroldego, lavet på druen Teroldego.

I dag er det dog også alene Elisabetta Foradori og Giovanni Podini, som driver Ampeleia, da Thomas Widmann i 2009 måtte udtræde på grund af forretninger i hans hjemland.

Ampeleia Società Agricola består af samlet 150 hektar jord, men alene 40 hektar er vinmarker, som ligger i tre niveauer … det som de lokalt kalder Ampeleia di Sopra, hvilket er den øverste del, dernæst Ampeleia di Mezzo og endelig Ampeleia di Sotto, som den laveste beliggende del. Der dyrkes i dag primært druesorterne Cabernet Franc samt Sangiovese, men også andre druer som Grenache, Carignano, Mourvedre, Alicante Bouschet og Marsellan.

Denne Unlitro er lavet med druer fra vinhuset yngste vinstokke. Det er et blend overvejende på Grenache blandet med Carignan og Alicante Bouschet fra marker i 200-350 moh. Dyrket biodynamisk, selvom gården alene er certificeret økologisk og ellers vinificeret så naturligt som muligt, dvs. ingen tilsætning af gær og uden filtrering. Gæret og lagret på cement og flasket med minimal svovl.

I glasset er vinen overraskende lys … næsten tæt på en fyldig Spätburgunder. Svært at se, at det primært er Grenache. Duften er helt klart kirsebær, lyse kirsebær, blæk, mynte, estragon samt et svagt og lidt lyst animalsk og parfumeret islæt. I munden en forholdsvis let, læskende, saftig og herlig vin med frisk frugt samt peber. Meget let at drikke og alligevel med lidt sjæl og charme. Det er sgu meget godt … og så er der en liter i flasken.

Købt hos Bichel Vine, pris 119,75 kr.

Rating 5/7