Weekendens sidste vin blev en australier fra den dygtige Troy Kalleske.
Kalleskes vingård stammer helt tilbage fra 1853 og Troy er da også 7. generation på vingården. Den første vinmark blev tilplantet i 1875, og denne mark, opkaldt efter Troys forfader “Johann Georg Shiraz” er i dag stadig aktiv og selvfølgelig husets ældste vinmark. Vingården ejer i dag omkring 50 hektar vinmarker, hvor gennemsnitsalderen er på mere end 50 år. Disse gamle vinstokke i forskellige parceller har igennem mange år leveret nogle af de bedste druer til Penfolds og gør det stadigvæk.
Efter de seneste års serie af strålende vine må har vingården i 2010 endnu et es i ærmet. I 2008 udløb kontrakterne for hele tre store blokke af gamle Shiraz stokke, som de sidste mange år har været selvskrevne til Penfolds flagskib “Grange”. Druerne fra disse marker vinificerer Kalleske nu til vinen “Eduard” Shiraz, der har premiere i 2008 årgangen.
Troy overtog vingården i 2002 og siden overtagelsen har Kalleske allerede etableret sig som en strålende stjerne i Barossa. Han lægger ikke skjul på, at hans mål er at lave vine, der karakterfyldt udtrykker de terroirs, de stammer fra.
Driften af Kalleske’s vinmarker styres af Troy’s far John. Kalleske anses for den måske førende økologiske drueproducent i Australien: Der arbejdes helt økologisk uden brug af kunstgødning, herbicider og pesticider, hvilket sikrer, at hver vinmarks karakter ene og alene bestemmes af den naturlige biologi og flora, der hersker i den. Årsagen til denne filosofi er, at man ønsker at dyrke druer, der ikke er præget af kunstige aromaer, men videregiver vinmarkens beskaffenhed, mineralitet og mikroklima. Samtidig er håndarbejde obligatorisk igennem hele året og under høsten.
Denne naturtankegang gælder også i vinkælderen. Troy Kalleske ønsker på bedste vis at guide druerne ned i flasken. Vinene skal være autentiske og gengive druernes naturlige karakter samt afspejle de vinmarker, de stammer fra. Derfor bruges kun helt traditionelle redskaber som kurvepresse og åbne gæringsfade. Vinene spontangæres i vid udstrækning med naturlige gærstammer, ligesom man er meget tilbageholdende med brugen af nye fade, da Troy ikke ønsker at ødelægge druernes rene smag med egetræ. De første års succes har nu tilladt, at også Troy Kalleske’s bror, Tony Kalleske, har kunnet indtræde i firmaet, ligesom man har kunnet investere i opførelsen af et nyt hus til lagring af fade. Dermed kan Troy Kalleske udelukkende fokusere på at lave de bedst mulige vine under mere ideelle forhold.
Udover vine, lavet på druer fra Kalleske’s egen gård, har Troy Kalleske i de sidste par år arbejdet på et andet projekt. “Pirathon” er græsk for “top” og oversættes ellers med spir eller tårn. Vinen laves af Kalleske, men med druerne fra forskellige marker i den nordvestlige del af Barossa, som Troy Kalleske mener er den bedste region for australsk Shiraz, og hvis navne ringer som domkirkeklokker hos Barossa-kendere: Bretherick, De Fazio, Elson, Kalleske, Materne, Milhinch, Pfeiffer, Wendt og Westlake.
Lad os se næmere på vinen. Duftmæssigt er der solbær, peber, lakrids, lidt mentol. Smagsmæssigt fortsat tons af de mørke frugter, igen peber, men meget blød for en australsk Shirazzzz, og det er måske det, der gør vinen mere omgængelig end mange andre af samme vine fra “down under”. Der er også lidt toast og sødhed i smagen. Et super glas vin … men også en vin, der gerne må få herre-meget luft inden du skal nyde den. Bemærkede i hvert fald, at vinen blev blødere og blødere efterhånden som aftenen skred frem.
Købt hos Atomwine til 125 kr., men i dag ligger prisen på 149 kr.
Med næste vin tog vi et stort spring til byen Willunga i McLaren Vale i Australien. Her finder vi Marius Wines, en ganske lille vingård, som drives af Roger Pike.
Så kom turen til Mollydookers flagskib, Velvet Glove, som Keeper havde medbragt. En sexet og hypet vin, som vi havde snakket om og set frem til, siden den blev købt i foråret.
Næste vin havde jeg medbragt for at lave en lille battle imod Velvet Glove, og det er en vin, som jeg tidligere har smagt … dog ikke i ædruelig tilstand, hvorfor jeg havde glædet mig til at smage vinen igen. Det er den berømte Amon-Ra fra australske Ben Glaetzer.
Næste vin Carnival of Love er søstervinen til Enchanted Path, blot lavet på 100% Shiraz, og en vin jeg har smagt flere gange før, senest tilbage i januar måned.
Næste Mollydooker i aftenens imponerende line-up blev denne Enchanted Path, som vel nærmest kan oversættes til “den fortryllede sti”.
Så tog vi hul på aftenens Mollydooker ræs. Første Mollydooker blev denne Gigglepot, lavet på ren Cabernet Sauvignon. Jesper havde indkøbt denne vin.
Nogle gange støder man ind i en ting, et menneske, en film, et stykke musik, et sted eller andet, som bare bringer minder tilbage fra en svunden tid.
Aftenen blev sluttet af med en shiraz fra Australien, en powerful sag, som har ligget i mit køleskab i en 4-5 år, nemlig Kilikanoon Covenant Shiraz fra vinmager Kevin Mitchell. Kevin købte Kilikanoon i Clare Valley i Australien tilbage i 1997 og i 1998 kom de første vine på markedet. 2.000 kasser blev det til og det er siden vokset til over 65.000 kasser vin fordelt på over 25 forskellige vine. Kevin Mitchel har en lang og velanskrevet vinøs karriere bag sig, som winemaker hos bl.a. d’ Arenberg, Orlando og BRL Hardy i Australien samt Kendal Jackson og Willamette Valley i USA.
Lørdag aften bød blandt andet på denne vin fra landet “down under”, denne lidt specielle sammensætning af Cabernet Sauvignon og så Sangiovese.