Hver gang jeg smager Sagrantino tænker jeg tilbage på min deltagelse i Anteprima Sagrantino 2013 i Montefalco, hvor jeg en tidlig morgen smagte 36 Sagrantino 2013 tanninrige vine i streg. Her nøjes jeg med en enkelt … en 2016 Montefalco Sagrantino Arquata fra Cantine Adanti.
Vinhuset er grundlagt tilbage i midten af 1960’erne, hvor Domenico Adanti købte den gamle ejendom Arquata, der tidligere havde været et Celestine munkekloster og endda bygget på nogle ruiner fra den romerske periode.
Han gik straks i gang med at restaurere det gamle kloster og genplantede samtidig ejendommens marker med både vinstokke og oliventræer. Senere i 1980 ansatte Domenico sin ven Alvaro Palini, som vinmager i vinhuset.
Alvaro var egentlig ikke vinmager … snarere tværtimod, for han havde været modedesigner i Firenze, Milano og Paris i perioden fra 1962 til 1974 og bl.a. være med til at skabe tøjmærket Sisley, som senere blev opkøbt af Benetton.
Men Alvaro havde set sin bedstefar lave vine på Sagrantino, som på daværende tidspunkt næsten var næsten udryddet, og havde da også lært at vine i Bordeaux og Bourgogne inden sin karriere i modebranchen.
Alvaros medfødte evner og hans intuitive tilgang til Sagrantino druen kom til at få stor indflydelse på udviklingen af Cantine Adanti samt Sagratino vinene i Montefalco. Han skar ned på udbyttet fra vinmarkerne og ændrede teknikkerne for vinproduktion og lagring af vinen, så vinen fik lov at modnes langsomt i egetønder og så derefter på flasker.
Forbindelse mellem familierne Adanti og Palini har holdt ved, så i dag drives vingården af Domenicos to døtre Daniela og Donatella Adanti, mens Alvaros søn Daniele Palini har overtaget hans rolle som vinmager som efterfølger til den Graziana Grassini, som i en periode efter Alvaro stod for produktionen.
Adanti har sammenlagt 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker, mens de sidste 10 hektar er oliventræer. På vinmarkerne dyrker familien druesorterne Sangiovese, Sagrantino, Cabernet Sauvignon, Barbera, Merlot og Grechetto.
Vingården laver 10 forskellige vine samt selvfølgelig lidt grappa og masser af olivenolie, som fx denne Montefalco Sagrantino Arquata, hvor druerne kommer fra marken Vocabolo Arquata i 250 meters højde i Bevagna.
Efter høsten er druerne knust, hvorefter gæring og maceration er sket i ståltanke ved 28 grader over 3-4 uger med løbende pigage og så er vinen derefter lagret på 30 hektoliter og 500 liter tonneaux fade i 30 måneder og så på flaske i yderligere 24 måneder.
Duftmæssigt er der kraft, power, flæsk og godt med fadpræg med kanel, bagepulver, lidt lakridskonfekt og så ellers en fed varm, rund og moden frugt med blommer, sorte kirsebær og brombær … man får både sydlandsk fylde og mere balsamisk norditaliensk nerve.
Det smager, som jeg husker vinen … temmelig fremragende, idet frugten er moden, rund og afbalanceret med blommer, kirsebær og brombær med et tørt og alligevel lidt likøragtig fornemmelse … men så sætter tanninerne bussen helt frem og speeder op … knastørre og vilde, hvorved de udtørrer kæften totalt og ubarmhjertig. Der er vin for voksne og ikke for folk med pacemaker eller svagt hjerte, men de vedholdende belønnes med masser af integritet, lækker smag og Sagrantino sjæl. 94 point.
Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 199 kr.
Vinhuset Contratto har specialiseret sig i at lave 2 ting … vermouth/likør samt Spumante vine efter champagnemetoden – eller Metodo Classico, som det kaldes i Piemonte – og vi smager nu en 2012 Spumante Special Cuvée Metodo Classico Extra Brut.
Tid til mini Barolo! I Langhe Nebbiolo vinene får man ofte fabelagtig Nebbiolo vin til en mere mager tegnebog i forhold til Barolo eller Barbaresco. Her smager jeg seneste skud fra Massimo Rivetti i form af deres 2023 Langhe Nebbiolo Avene, som nu efterhånden bider deres Barolo og Barbaresco vine i røven.
This is Sashy Chardonnay betyder vel noget i retning af, at dette er fræk Chardonnay, men den lille frække kommer fra det store kooperativ Terre Cevico Societe Coop Agricola.
Denne Toscana Rosso IGT fra den unge, smukke Sebastiana Meoni på Svoltacarrozze er lidt en darling hos mig. Det er eneste vin, som hun laver og den er vild, skæv, underlig, skør, mærkelige og alligevel helt fantastisk og nu smager jeg 2016’eren.
Derefter stod den på mere forkælelse fra Trabucchi d`Illasi, for deres næste vin var en dessertvin til min søde tand … en de mest ikoniske søde vine fra Veneto i form af en Recioto della Valpolicella og her i årgang 2009.
Azienda Agricola Trabucchi d`Illasi ligger på toppen af Monte Tenda i den lille landsby Illasi omkring 5 kilometer nordvest for Soava og er et lille familiedrevet vinhus. Derfra smager jeg et par af deres vine og starter med deres 2015 Amarone della Valpolicella.
Når man nu lige er i gang med at smage god Nebbiolo fra La Ca’ Növa, hvorfor så ikke lige træde steppet op og smage deres Barbaresco? Det gjorde jeg så og smagte 2021’eren.
Sidst jeg smagte vin fra vinhuset La Ca’ Növa, som var det også deres altid lækre good-value-for-money Langhe Nebbiolo, men det var i en årgang 2021 og nu smager jeg 2022’eren.
Med næste vin skal vi til Emilia-Romagna, hvor vi finder det store kooperativ Caviro og derfra smager jeg nu en 2021 Brumale Rubicone Sangiovese Appassimento.