I skal da heller ikke snydes for tirsdagens to vine, hvor den første var denne Primarone fra Cantine Paolo Leo i Puglia. Vinhuset ligger i den lille by San Donaci lige syd for Brindisi.
Vi er igen i hælen i Italien, og historien om vinproducent begyndte ved årsskiftet af det 19. århundrede, da Antonio Leo begyndte at vinificere de druer, han dyrkede på sin ejendom Masseria Monticello, som omfattede 20 hektar vinmarker.
I begyndelsen af 1920 videregav Antonio driften til hans barnebarn Paolo Leo, der arvede de 20 hektar vinmarker og byggede sin egen vingård i San Donaci. Dette markerede begyndelsen på Cantine Paolo Leo, som det kendes i dag.
I begyndelsen af 1950 overtog den fjerde generation af Leo familien Nicola Leo produktionen, og i dag er det hendes søn – som også hedder Paolo Leo der udlever sin drøm om at følge i fodsporene på sin far og oldefar og opbygge en moderne, state-of-the-art vingård i San Donaci.
Investeringerne i vingården har også været konsekvent siden Paolo overtog driften i 1980’erne. Vingården har i dag en samlet kapacitet på 50.000 hektoliter, en ny og fuldautomatiseret aftapning linje og over 500 franske og amerikanske egetræsfade barriques.
Udover vinene fra de egne 20 hektar vinmarker, så har Paolo Leo også overtaget driften af Vinagri Puglia. Oprindeligt fungerede Vinagri Puglia som et kooperativ, men blev efter Paolo Leos overtagelse privatiseret, da kooperativet manglende moderne produktionsmetoder, modningsanalyser og en fornemmelse for markedet. Målet er dog uændret, nemlig af præsentere de lokale druesorter i moderne forklædning.
Vinen her med det Veneto-inspirerede navn Primarone er fremstillet 100% Primitivo, og den er udviklet ved at kombinere to populære elementer, nemlig brug af samme fremstillingsmetode, som man bruger til Amarone, og så blot med brug af Primitivo druen, som med sin fyldige frugt, saft og power er utrolig populær.
Duftmæssigt fornægter produktionsmetoden sig ikke, for vinen dufter bogstaveligt talt af rosiner, modne kirsebær, blommer, blåbær … meget sødme i duften, men også en lidt skæv duft, som jeg ikke rigtig kan blive klog på. Smagsmæssigt er vinen meget sød … og også for sød, og den virker en smule syntetisk. Hmmmm, ikke lige min smag.
Købt i SuperBest kæden, hvor en flaske i dag koster 81,95 kr.
Fra Toscana gik turen ned til hælen i det italienske støvleland. I romertiden blev vinene fra Puglia anset for at være særdeles fine.
Efter turen til Pomerol røg vi til Italien med denne Chianti Classico fra Castello di Ama.
Eftermiddagens sidste vin var denne Roero Riserva fra vinhuset Giovanni Almondo. Jeg har tidligere skrevet en masse om vinhuset, da jeg smagte husets hvide 
Næste vin … en vin, som jeg har haft liggende i vinkøleskabet igennem en årrække og løbende smagt. Nu synes jeg, at vinen virker til at være på sin absolutte top, og lidt en skam, for dette var næstsidste flaske. Imidlertid skal man jo glæde sig over, at man har fået lov til at smage vinen her på toppen, for jeg synes, at der er tale om stor vin. Og det bedste … der er fortsat en flaske i skabet!
Vi slutter rundturen i Toscana i det lille prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze, hvor vi finder vinhuset Tenuta Argentiera.
Med aftenens næstsidste vin røg niveauet endnu engang op. Vi er igen hos vinhuset Tenute Loacker, og denne gang hos deres vingård Corte Pavone, som ligger i Montalcino. Rainer og Hayo Loacker havde i flere år kigget efter en ejendom i Montalcino, da de endelig i 1996 købte Corte Pavone.
Med næste vin til den store Toscana smagning rykkede vi til Bolgheri, helt præcis byen Castagneto Carducci, hvor vi finder vinhuset Michele Satta. Fra dette hus skulle vi smage hans Cavaliere IGT, og det skulle vise sig at blive én af aftenens helt store vine.
Med næste toscanske vin rykker vi lidt længere ind i landet til byen Cortona, omkring 20 km. syd for Arezzo. Her finder vi nemlig Azienda Agricola Baracchi, som ligger på en smuk skråning lige øst for Cortona med en vidunderlig udsigt over Valdichiana dalen.
Så skal vi atter tilbage til Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, nemlig med denne Brunello di Montalcino DOCG. Nu har jeg jo lige skrevet om vingården, så det meste er vel egentligt skrevet. Det er jo vingården, som ejes og drives af Patrizia Cencioni, og hun er en aktiv kvinde. Patrizia opnåede 3 glas i Gambero Rosse i 1997, og siden dengang har hun været én af de producenter, som man holder godt øje med.