Tag-arkiv: 4½

2018 Weingut Römerhof, Necto II Riesling Feinherb, Mosel, Tyskland

2018 Weingut Römerhof, Necto II Riesling Feinherb, Mosel, TysklandMed de to næste vine fra Weingut Römerhof er der skruet op for sødmen. Vi er nu hos Necto II Riesling Feinherb vinene og starter med vinen i årgang 2018.

Selve produktionen bliver lidt en gentagelse … spontangæring i rustfrie ståltanke, lagring i disse ståltanke sur lie og så aftapning på flaske. Sødmen er nu i denne årgang oppe på 21,9 gram restsüße pr. liter.

Sjovt nok er der ikke – som hos Necto I vinene – duft af petroleum, men i stedet er der en sød og saftig aroma med lidt eksotisk frugt, fersken, mango, papaya, lemon og citroner suppleret med lidt blomster, Det mineralske aftryk er dog ikke så tydelig.

Smagsmæssigt mærker du dog omgående det øgede sukkerindhold, hvorimod syren er langt mere dæmpet. Det giver en lidt fed, tyk og venlig frugtsmag med de tropiske frugt og lidt modne æbler, meget opulent, blød, omgængelig og elskerlig smag med en kæk lille bitterhed.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Weingut Römerhof, Necto I Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2015 Weingut Römerhof, Necto I Riesling Trocken, Mosel, TysklandJeg smagte også Necto I Riesling Trocken fra Weingut Römerhof i en lidt ældre udgave, nemlig årgang 2015.

Vi er lavet på samme måde som 2018’eren, altså med druer, der er høstet med håndkraft samt en vinificering i ståltanke med spontangæring.

Efter endt fermentering er vinen så lagret sur lie i tankene i en periode inden aftapning på flaske og frigivelse. Denne årgang 2015 har nogenlunde samme niveau restsukker, nemlig 9,5 gram pr. liter.

Duftmæssigt minder 2015’eren meget om 2018’eren med en sand overflod af petroleum og derudover kommer der pærer, kvæde samt fersken og grønne æbler, men den har mere modenhed og faktisk også mere skrald på duftene … måske endda også et lidt varmere udtryk.

Som også med 2018’eren starter smagen en smule perlende, men den fortager sig igen forholdsvis hurtigt. Man hører faktisk også et lille pssssttt, når man skruer kapslen af. Derefter åbner vinen sig med lemon, lemonskal, citroner samt et krydret og mineralsk bid. Selvom vinen nu er 6 år gammel, så er den i høj grad levende … frisk, mineralsk og skarp … så atter er Houlberg oppe på 4,5 tomler med amorspil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Weingut Römerhof, Necto I Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2018 Weingut Römerhof, Necto I Riesling Trocken, Mosel, TysklandWeingut Römerhof holder til på adressen Rißbacher 48 i Traben-Trarbach, men familien driver også grossistvirksomheden Römer Wein und Sekt GmbH længere oppe i byen.  Her smager jeg nu 5 vine fra husets egenproduktion under navnet Necto … og starter med en Necto I i årgang 2018.

Weingut Römerhof drives af de to brødre Walter og Jürgen Römer og på deres 5 hektar lille vingården er det især Walter, som står for produktionen sammen med vinmageren Josef Lutz.

Broderen Jürgen Römer har derimod ansvaret for grossistvirksomheden Römer Wein und Sekt GmbH, der dog primært drives af Sebastian og Martina Römer. De handler der med vine fra hele verdenen samt tilbehør og andet indenfor mad, vin og gaveartikler samt øvrige produkter forbundet med mad og vin.

Begge brødre lægger stor vægt på bæredygtig og naturlig drift af deres 5 hektar vinmarker, der alle ligger omkring Traben-Trarbach og de planlægger da også omlægning til økologisk drift. Markerne er primært tilplantet med Riesling vinstokke.

Weingut Römerhof har lavet en serie af Premium vine, som de har kaldt Necto eller det latinske ord, som betyder “forbindelse eller at forbinde” … ud fra en filosofi om, at vinene skal være en forbindelse eller fortolkning af Riesling druen fra det lokale terroir.

Necto vinene laves i 3 niveauer, hvor Necto I er de tørre vine, Necto II er feinherb vine og Necto III er edelsüß aka søde vine. Jeg smager skam alle niveauer, for samlet har jeg testet 5 vine, nemlig disse:

Alle vinene er lavet med håndplukkede druer., der behandles omhyggeligt i Walter Römers moderne kælder med spontangæring med druernes naturlige gærceller på ståltanke og lagring sur lie et par måneder.

Det gælder altså også denne Necto I … og selvom det er en tør vin, så har den alligevel 9,6 gram restsüße aka restsukker pr. liter.

I næsen er der godt med petroleum, der ved første snif næsten overskygger frugten. Den letter dog lidt ved luft i glasset og afslører lidt grønne æbler, kvæde samt lidt lime.

Når du får vinen i munden er den let perlende, men det fortager sig også hurtigt og afslører ellers masser af citroner og limeskal, ren og stenet, mineralsk og ganske fin eftersmag. Det er frisk Riesling og sødmen på de 9,6 gram restsüße smager du slet ikke, så dermed havner Houlberg på 4,5 tomler med pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Cascina Chicco, Roero Montespinato, Piemonte, Italien

2018 Cascina Chicco, Roero Montespinato, Piemonte, ItalienSå er vi igen hos Cascina Chicco og denne gang er det med deres 2018 Roero Montespinato … en Nebbiolo baseret vin.

Det er ikke lang tid siden, at jeg sidst smagte en vin fra  Federico Faccenda på Cascina Chicco og da var det deres 2020 Roero Arneis Anterisio.

Denne Roero Montespinato er lavet på 100% Nebbiolo høstet med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar fra omkring 15 år gamle vinstokke fra Montespinato marken i Castellinaldo d’Alba.

Som med de øvrige rødvine fra Cascina Chicco, håndhøstes der minutiøst ad to omgange, inden druerne presses yderst skånsomt for at bevare deres naturlige frugtkarakteristika. Efter presningen, gærer mosten på temperaturkontrollerede ståltanke inden 12-15 måneders lagring på brugte 600 liters tonneaux samt 2.000 liters egetræsfade.

I glasset er vinen meget lys og transparent med lys og blomstret frugt og grønne blade, rosenblade, tørt træ, et pilleglas kodymagnyl, en medicinsk note, salvie, blomstersæbe, ribs, tranebær samt tørt, lerholdig jord.

Smagsmæssigt er det også en lys, blomstret vin med ribs, hindbær, jern og endda næsten parfumeret i smagen. Der er tynde, fine og lidt runde tanniner, bitre druekerner, god balance … samlet en spinkel, blomstret og lys.

Forhandles af Noer Wines, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen er 119 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2016 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, Italien

2016 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, ItalienMed alder på Le Morettes basis Lugana Mandolara årgang 2016 kom der mere kød på skellettet og dermed også bevisførelse for, at selv en basis Lugana vin blot bliver bedre med årene.

Den er selvfølgelig lavet helt som 2020’eren med Turbiana druer høstet i anden halvdel af september og så vinificeret på ståltanke ved 16 grader. Så har vinen lagret kort i ståltankene sur lie inden den så er aftappet på flaske og lagret én måned før frigivelse.

Vinen har en lidt sjov duft … lidt mere intens og fyldig med grillet lemon, citron, æbler og røg. Det går igen i smagen, som er fortsat er meget frisk med krop og saltet mineralitet.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen for nyeste årgang er 10,90€ på vingården … svarende til 81 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2020 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, Italien

2020 Le Morette, Lugana Mandolara, Veneto, ItalienDerefter skulle vi selvfølgelig smage den almindelige basisvin hos Le Morette og den kalder de Lugana Mandolara. Vi smagte den først i årgang 2020.

Den er lavet helt simpelt på Turbiana druer, som er høstet i anden halvdel af september og så vinificeret i ståltanke ved 16 grader. Så har vinen lagret kort i ståltankene sur lie inden den så er aftappet på flaske og lagret én måned før frigivelse.

Duftmæssigt virker vinen tør og sødkrydret med modne æbler, pærer, melon og egentlig meget aromatisk. Det er sådan lidt ligeud suppleret med mandler og igen Jolly Time.

Smagen er lidt i samme boldgade … frisk, rund med melon, fersken, en medium syre og har samtidig en lettere saltet note..

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen er 10,90€ på vingården … svarende til 81 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2016 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Granat, Alto Adige, Italien

2016 Franz Gojer Glögglhof, Südtiroler Lagrein Granat, Alto Adige, ItalienVi smagte også Franz Gojers Südtiroler Lagrein Granat med lidt mere alder i form af årgang 2016.

Som jeg skrev før, så kommer druerne fra 2 forskellige marker og er høstet med håndkraft og så gæret med kontrollerede temperaturer i store fade, der er let ristede. Derefter er der sket malolaktisk gæring og så er vinen lagret en periode i fadene.

I næsen minder vinen næsten fuldstændigt om 2019’eren, altså krydret med jod, jern, solbær, voks … men mere flomme, fyldig og rund, mens fadpræget også er tydligere med kanel, vanilje og lidt chokolade. I munden er det lidt det samme, kraftig og kødfuld, men mere rund, moden og omgængelig.

Forhandles af Coolwines, hvor en flaske pt. kan fås på tilbud til 165 kr. mod en normalpris på 185 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Selva Capuzza, Lugana Selva, Lombardiet, Italien

2020 Selva Capuzza, Lugana Selva, Lombardiet, ItalienI den lille ping pong battle mellem de to vinhuse, så var næste vin fra Selva Capuzza, for det var en enkeltmarksvin … en Lugana Selva i samme årgang 2020.

Selva marken er vinhusets ældste mark og en vin, som man har lavet siden 1983. Det er igen ren Turbiana fra Selva marken i 110-125 meters højde.

Druerne er høstet med et udbytte på 75 hektoliter pr. hektar og er vinificeret alene i rustfrie ståltanke, hvor vinen også har lagret en periode. Luca Formentini laver årligt omkring 10.000 flasker af denne vin, som har 5,2 gram restsukker pr. liter.

BOOF … virker duftmæssigt både sød og nærmest vegansk med grøntsagsfond, måske endda lidt vanilje, søde krydderier i hvert fald også pærer, fersken, melon og forventelig med en vis saftighed.

Og den er vitterlig også saftig, mere cremet og blød end San Viglio, ikke helt så voldsom i munden, mere subtil og nuanceret. Det smager sgu ret godt og fortsat ganske friske med anstrøg af salt, mineraler, ungdommelig og ligetil. Dermed lige mellem 4,5 og 5 houlbergske fingre.

Vinene fra Selva Capuzza er ikke fundet herhjemme, men denne koster 12€ i hjemlandet … svarende til 89 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Selva Capuzza, Lugana San Vigilio, Lombardiet, Italien

2020 Selva Capuzza, Lugana San Vigilio, Lombardiet, ItalienNæste vin var også fra Luca Formentini, for det var nemlig hans basis Lugana vin på Selva Capuzza  … en 2020 Lugana San Vigilio.

Vinen er 100% Turbiana aka  Trebbiano di Lugana høstet med et udbytte på 84 hektoliter pr. hektar og vinificeret alene i rustfrie ståltanke, hvor vinen også har lagret en periode.

Luca Formentini laver årligt omkring 90.000 flasker af denne vin, som har 5,0 gram restsukker pr. liter og er en vin, som familien har lavet siden 1960’erne.

WAUW for en aromatisk næse … vild animalsk og lidt smørfed, fyldig og overraskende svulstig. Der er sgu krop på denne madame, men er måske ellers lidt neutral med en grøn og urtet kant.

Smagen er meget blød … smager endda næsten småparfumeret og samtidig lidt flad, selvom syren laver god væsen af sig sammen med lemon, pærer og småbitter, frisk grape.

Vinene fra Selva Capuzza er ikke fundet herhjemme, men denne koster 9,80€ i hjemlandet … svarende til 73 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Tenuta Roveglia, Lugana Spumante Brut, Lombardiet, Italien

2019 Tenuta Roveglia, Lugana Spumante Brut, Lombardiet, ItalienTenuta Roveglia Lugana vinsmagningen startede helt behørigt med bobler i form af denne 2019 Lugana Spumante Brut … en mousserende vin lavet efter charmat metoden.

Den er selvfølgelig lavet 100% på Turbiana fra 10-15 år gamle vinstokke og høstet som første druer i september.

Vinen er lavet ved, at druerne først er presset og der anvendes maksimalt de første 60% af det fritløbne saft, hvorefter gæring sker i kart af rustfrie stål. Derefter er vinen modnet omkring 7-8 måneder i ståltanke, hvorefter andengæringen sker under tryk i 30 hektoliter tanke med tilsætning af udvalgt gær over 6 måneder. Derefter sker flaskning og lagring 6 måneder mere inden frigivelse.

Duftmæssigt en fin og frisk mousserende vin med melon, pærer, stikkelsbær, grønne og leragtige noter, lidt harpiks samt et strejf af lidt blomster. Smagen er frisk med små, stille og bitre bobler, godt med grape, lemon … ja faktisk masser af lemon og et godt syrebid.

Roveglia forhandles herhjemme af Distinto, men denne vin er ikke umiddelbart i sortimentet, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7