De forstår sgu at feste de italienere. Denne Valpolicella dell’Anniversario Classico Superiore er en jubilæumsvin, lavet for at fejre vinhuset Serego Alighieri 650 års jubilæum i 2003 … og så har man ellers siden lavet vinen. Det kan man da kalde lidt af en jubilæumsfest.

Serego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante (Alighieri). Det er ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser.

Vingården blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død. Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien.

Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.

Masi er nabo Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven. Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende.

Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.

Selve Villa Serègo Alighieri omfatter 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med vinstokke. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgelig lidt oliven. Herunder har Pieralvise di Serego Alighieri – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.

Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder “Vajo Ameron” og leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.

Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria. For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.

Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Derfra har jeg tidligere smagt (og skrevet om) vinen Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT.

Denne Valpolicella dell’Anniversario Classico Superiore er lavet på 70% Corvina, 20% Rondinella og 10% Molinara. Druerne kommer fra de bedste parceller på skråningerne i det historiske Possessioni, høstes i oktober, hvorefter de gæres ud på ståltanke ved 24-26 grader i 15 dage. Vinen omstikkes efterfølgende og den malolaktiske gæring startes.

I januar tilsættes druer, der har tørret i to måneder, hvilket sætter en ny gæring i gang. Vinen lagrer derefter i 18 måneder på botti af slovensk eg, fire måneder i 600 liters kirsebærtræsfade og seks måneder på flaske, før den endeligt frigives til salg.

Importøren kalder selv vinen for en fyldig og intens Valpolicella lavet efter Ripasso-metoden, men jeg synes nu ikke, at vinen er specielt Ripasso i udtrykket, selvom der bestemt er nogle mørkere elementer i duften. I næsen er der nemlig modne blommer, lakrids, grønne blade … virker stram og typisk italiensk, lidt estragon, frisk træ samt lidt gammel, halvmulle kælder. Ganske okay næse.

I smagen er der ikke megen Ripasso, men derimod godt med træ, tørhed, lidt peber og tydelige tanniner. Syren er ganske fremtrædende, men samtidig lidt rustik og kantet, men går fint igen i hele smagsspektret. Jeg ved sgu ikke rigtig … virker som en lidt utilpasset unge … mørk i duften, men lidt stram og kantet i smagen. Jeg er ikke overbevist.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er hele 170 kr.

Rating 3,5/7 

Jeg er lidt ambivalent, når det kommer til Amarone, men når der kommer vaskeægte, klassisk og oldschool Amarone i glasset, så må selv den mest hårdnakkede gamle vinblogger overgive sig. Det har jeg gjort flere gange … og det er også tilfældet med denne Amarone delle Valpolicella fra det gamle og klassiske vinhus Bertani.

Vinhuset ligger i den lille by Grezzana omkring 10 kilometer nord for Verona, og er grundlagt tilbage i 1857 af de to brødre Giovan Battista og Gaetano Bertani i Quinto di Valpantena nord for Verona. På det tidspunkt var Gaetano allerede en dygtig vinmager, som havde studeret i Frankrig hos Professor Guyot og lært nye tekniker.

Og fra starten anvendte brødrene de nye og moderne tekniker, både i vinkælderen samt i deres marker i Valpantena og  Soave, men altid med respekt for de gamle traditioner. Og det gav succes … brødrene blev berømt i hele Verona området for deres professionalisme og kvaliteten af deres vine.

Bertani var dog også gode forretningsfolk, og de forstod værdien af selv at flaske vinene for at optimere fortjenesten. De investerede derfor yderligere og i slutningen af 1800-tallet blev husets vine også solgt i mange byer i USA, ja stort set over hele verdenen.

Den store berømmelse betød bl.a. også at deres vin i 1937 blev anvendt ved middagen i forbindelse med kronningen af Kong George VI i England. Derudover har vinhuset fået en lang række store hædersbevisninger for deres vine samt en masse internationale medaljer gennem årene.

I 1952 købte familien den smukke 1700-tals barokvilla Villa Novare med tilhørende 220 hektar jord i Arbizzano nord fra Verona og omkring 5 kilometer svag sydvest for deres hovedsæde i Grezzana. Det var oprindelig familien Fattori, som i 1735 begyndte byggeriet af villaen ved siden af en vinkælder fra det 16. århundrede.

Inden byggeriet var afsluttet, blev villaen i 1769 solgt til familien Mosconi. De færdiggjorde ejendommen og tilføjede en romantisk park på otte hektar anlagt i engelsk landskabsstil. Derudover fokuserede familien Mosconi på vindyrkning og blev en af de største vinproducenter i Norditalien på den tid.

I første halvdel af det 19. århundrede tog tingene en anden drejning. Herskabsvillaen blev forladt og både parken og en række værelser udsat for vandalisme. Ejendommen fungerede en kort periode omkring 1933 også som hovedsæde for det lokale kooperativ Cantina Sociale della Valpolicella, og de var også med til at gøre ejendommen ganske historisk.

Det var nemlig netop i kælderen under Villa Novare, at en af de ansatte på kooperativet i 1933 ved en fejl glemte at standse gæringen på den søde Recioto og dermed skabte prototypen på det, som vi i dag kender som Amarone.

I dag har familien omdømt ejendommen til Villa Mosconi Bertani og renoveret den til fordums glans … en ganske imponerende bygning. Den er imidlertid ikke hovedsæde for vinhuset … det er fortsat ejendommen i Grezzana.

Selve vineriet i Grezzana betragtes i øvrigt også som værende et af de smukkeste i det dejlige Valpolicella Classico område. Bertani har i dag omkring 200 hektar vinmarker i både Valpolicella ved Villa Novare samt Valpantena og derudover i Soave og ved Gardasøen. Og det er fortsat med familien Bertani ved roet. De har dog ansat GianMatteo Baldi, som direktør for foretagenet og Cristian Ridolfi som ansvarlig vinmager.

Alt i hele produktionen er de senere år optimeret, hvilket vil sige at vinene fortsat laves efter de klassiske forskrifter, men med det bedste mulige udstyr til rådighed. Bertani producerer i dag ikke kun de kendte vine som Secco Bertani, Villa Arvedi eller Amarone Classico, men også bl.a. flot Soave og IGT Verona.

I dag fremstilles vinene stadig efter de gamle klassiske traditioner og regler. Bertanis vine er anerkendt over hele verden for deres exceptionelle kvalitet, og beundringsværdige håndværk. Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer af lokale bønder, de anvender derimod udelukkende druer fra egne marker, og kan således selv kontrollere hele processen fra start til slut.

Bartanis Amarone modner i de legendariske år fra begyndelsen af 1960’erne og frem til begyndelsen af 1980’erne op til 10 år på store slovenske fade inden de tappes på flaske og frigives til salg. Der er som type tale om en langt mere tør Amarone type end dem, der ses flest af i dag, og samtidigt er dette en af Italiens mest holdbare vine.

En vin, som man gerne betror et ekstra årti på flaske, selvom vinen i glasset er 25 år eller ældre. Det er denne legendariske holdbarhed, som har skabt Bertanis ry. Utallige gange er den blevet smagt op imod andre legender og næsten hver gang har den imponeret – de der var så heldige at være til stede – med sin utrolige ungdommelighed og sin næsten skræmmende intensitet og kompleksitet.

I de senere år er fadlagringen blevet reduceret til 6 år, og som ung virker vinen lidt mere imødekommende end tidligere.

Nå, men her har vi netop husets Amarone delle Valpolicella i årgang 1999. Vinen er lavet på 70% Corvina, 25% Rondinella og 5% Molinara. Druerne er tørret på måtter i omkring 120 dage. Macerationen sker over hele 50 dage, hvorefter vinen lagrer 6 år på store 60 hektoliter egetræsfade. Efter vinen er kommet på flaske, og så lagrer den yderligere 1 år.

Duftmæssigt er her skrald på den gamle dame … dufter af rustikke, gamle fade, overgærede blommer, overmodne kirsebær, kirsebærlikør, dadler, søde krydderier og heldigvis ikke rosiner. Der er lidt læder, lakrids og lidt jordagtige noter. I munden overrasker vinen ved at være frisk frugt og jeg får med det samme associationer til Ernesto Ruffo. Det er blødt, cremet … men med en lethed og friske, mørke frugter, blommer samt et meget markant peberbid i eftersmagen.  Det er altså bare godt.

Forhandles af SuperVin, hvor prisen på denne årgang 1999 er 580 kr. ved køb af 6 flasker og 699,95 kr. ved køb af en enkelt … men de plejer at være til at snakke med.

Rating 6,5/7