Vi fortsætter med endnu en vin fra Giovanni Manzone, idet vi her har hans topvine, fortsat en Barolo Gramolere, men nu i en Riserva udgave, og fra år 2005. Manzone kalder også bare vinen for Barolo Riserva, men druerne kommer fra den berømte Gramolere mark, som blev købt tilbage i 1965.
Manzone har flere vinmarker, bl.a. Bricat, Castelletto, La Serra, Il Crutin, Le Ciliegie og som toppen af kransekagen altså også Le Gramolere, som er den berømte mark med perfekt eksponering mod syd, beliggende i en højde af 400 meter og med over 40 år gammel vinstokke. Her har andre vingårde også parceller, bl.a. Fratelli Alessandria.
I Monforte d’Alba er de vigtigste marker Arnulfo, Bussia Soprana, Bussia Sottana, Bussia, Dardu, Gaverini, Ginestra, Gramolere, La Villa, Le Coste, Mosconi, Munie, Pianpolvere, San Giovanni og Santo Stefano de Perno, og heraf ejer Manzone således en del af Gramolere.
DOCG reglerne i Barolo kræver, at en Barolo lagres i tre år før den frigives. De to år skal være på fad og skal vinen – som denne – kalde sig “Riserva”, skal den lagres i fem år, før den sælges. Denne Barolo Gramolere Riserva har lagret de nødvendige 5 år, heraf 36 måneder på store 700 liters fade efter en maceration på 21 dage med skindet. Der laves alene 2.000 flasker af denne årligt.
Duftmæssigt en meget rank vin med babybræk … på den gode måde forstås, muscatnød, bitre kirsebær, stikkelsbær, blomster og en smule tobak. Smagen præges derimod af en særlig blødhed i kombination med masser af tannin … i en ganske skøn balance. Herudover lidt saltet smag, lidt krydderurter, vanilje og tobak.
Selv om denne Riserva er 2 år ældre end den “almindelige” 2007’er, så gør den varme sommer i 2007, at denne vin fortsat står mere rank og hård med masser af tannin og syre end den yngre søster. Det er nødvendigvis heller ikke alle mennesker, som synes at en sådan Barolo er fantastisk, men Barolo er måske også snare berømt, fordi den har stor kompleksitet og ofte kan lagre længe. Denne vin har bestemt kompleksitet … men er nok også fortsat i sin unge alder.
Har ikke fundet en pris på denne Riserva i Danmark, men prisen på udenlandske hjemmesider ligger omkring 55€.
Selvfølgelig skulle vi også smage et par vine fra Giovanni Manzone, og vi startede med denne Barolo Gramolere i en årgang 2007.
Jeg var i løbet af ugen til en flot Barolo smagning i Randers Vinlaugh, ja faktisk en Barolo smagning alene med vine fra Monforte d’Alba, og endda forestået af en vinbonde, som er pæredansk og til dagligt bor i Randers.
Sidste vin fra tirsdag var denne Barolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land. Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.
Lørdagens vin blev en italiener, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo. Det er historisk og stort vinhus, som er beliggende i Barolo by, ja faktisk ejer Marchesi di Barolo 40 hektar jord ved Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.
Så blev det tid til lidt historie … nemlig en 43 år gammel vin. Tænk at drikke en vin, som er lavet da man selv var 5 år gammel. Imponerende og lidt skrækindjagende. Indtagelse af et stykke historie.
Indehaver Thomas fra Tulstrup Kro havde sagt, at vi ikke fik så mange vine (vi skulle jo også køre), men at han i stedet havde fundet lidt bedre vine, og det skal jeg love for med næste vin. Bøjer mig i støvet, for det var sgu aftenens oplevelse … udover maden selvfølgelig Thomas! Vinen var denne Sito Moresco fra selveste Angelo Gaja, som jo er en levende legende.
Næste vin, en Barolo fra Beni di Batasiolo, som drives af den energiske og karismatiske Dogliani familie. Ejendommen er beliggende i centrum af Barolo distriktet, og består af ni ”beni” dvs. vingårde med tilhørende vinmarker, hvilket garanterer høj diversitet. Vinmarkerne dækker et samlet areal på mere end 100 hektar i de bedste områder, hvilket også gør vingården én af de største i området.
Eftermiddagens sidste vin var denne Roero Riserva fra vinhuset Giovanni Almondo. Jeg har tidligere skrevet en masse om vinhuset, da jeg smagte husets hvide 
Næste vin … en vin, som jeg har haft liggende i vinkøleskabet igennem en årrække og løbende smagt. Nu synes jeg, at vinen virker til at være på sin absolutte top, og lidt en skam, for dette var næstsidste flaske. Imidlertid skal man jo glæde sig over, at man har fået lov til at smage vinen her på toppen, for jeg synes, at der er tale om stor vin. Og det bedste … der er fortsat en flaske i skabet!