Arghhhhh, hvor jeg elsker vinetiketter, som udstråler klasse eller som bare skiller sig ud i mængden, og denne vin fra Bear Flag Wine må vist siges at høre til sidstnævnte kategori.
Vinen har jeg fået som en kær gave fra min tidligere boss efter en tur til USA, og da jeg tidligere i Randers Vinlaugh havde lavet en “etikette-smagning“, så synes han at denne vin lige passede til mig. Tusinde tak René.
Bear Flag Winery er et forholdsvis ny vinhus i Medesto i Californien. Navnet “Bear Flag” stammer fra Californiens eget flag (ja, sådan et har de åbenbart), som netop hedder The Bear Flag, har en grizzlybjørn som motiv og faktisk er helt tilbage fra 1846.
Nok historik … Bear Flag Wine ejes og drives at den unge vinmager Beth Cutler, som ved etablerede havde sat sig for at skabe vine, hun havde lyst til at drikke hver dag. Hun ønskede også at lave vine, der produceres med druersorter, som ikke er så kendte indenfor den “normale” vinverden.
Vinen, som vi har fat i her, hedder Dark Red Wine Blend, og er uden årgang, deraf forkortelse N.V. (Non Vintage). Blendet består af druerne Petite Sirah, Alicante Bouschet, Zinfandel, Petit Verdot, og Tempranillo. Alicante Bouschet er – for mig – en lidt ukendt drue.
Det er en krydsningdrue skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885. En krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og druen er kendetegnet ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer.
Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot en 1/5 del. Tit bruges den til massevin med meget stort udbytte, og giver farve til det meste “vin de table”. Druen bruges mest til blandinger, og giver en forbavsende blød smag.
Til at designe etiketten har Beth Cutler hyret en ung, up-coming kunstner ved navn Eduardo Bertone. Og på denne besynderlige etikette sker der en masse.
Der står selvfølgelig lidt om indhold af alkohol, der er den krævede sundhedsadvarsel, og andre ting er spredt rundt omkring på etiketten, der næsten går hele vejen rundt om flasken.
Også stregkoden ombrydes helt rundt om halsen, hvilket jeg heller ikke har set før. Deres hjemmeside er lidt i samme stil, meget spøjs og underholdende. Når man ser sådan en flaske, så har man da absolut lyst til at prøve den.
I glasset har Alicante Bouschet druen tilsyneladende sat sit fingeraftryk, for den er en mørk fætter. Duften er blommer, sød lakrids og søde, mørke frugter i det hele taget. Smagen er blød og sød … sødmen lidt for meget, men måske er den tilpasset den amerikanske smag, hvor sukkerindholdet ofte er højere. Tanninen dukker dog også op, og smagen hænger fint oppe i ganen.
Det er meget drikkevenligt, og en vin rigtig mange mennesker vil kunne lide. En rigtig cafévin … uden at snakke ondt om caféer forstås. Er måske ikke så sammenhængende og den søde smag en anelse for sød … mangler lidt elegance … men et herligt bekendtskab. Altid sjovt at prøve en vin, som ikke lige kan fås her i lille Danmark.
Pris ukendt, men på nettet kan jeg se, at den står til omkring 9 $
Hvis vinen fra mit sidste blogindlæg kunne betegnes som en landlig tysk lærerinde, så må denne vin betegnes som en spansk flamencospillende jordarbejder med overalls, en havaneser mellem læberne, og et bloddryppende åbent sår i maven fra sidste kamp i tyrefægtnings-arenaen. Det har nemlig rigtig mange nuancer, og er alligevel en nem, drikkevenlig “hverdags- eller festvin”, som kan give dig et smil på læben.
Aftenens indkøbte kultvin – valgt af Paul – blev denne Flor de Pingus med det danske islæt. Et godt valg, for der er bestemt tale om en stor vin fra den danske vinguru Peter Sisseck.
Anden vin denne tirsdag blev en spanioler, nemlig fra den unge, charmerende Alvaro Palacio på Bodegas Palacios Remondo. Han er efterhånden blevet ét af de store navne i Spanien. I stedet for at overtage den fædrende vingård i Rioja, så rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog på Château Pétrus.
Fredag bød på denne vin fra et af mine ynglings vinområder, nemlig denne gamle kending, Condado de Haza fra Ribera del Duero i Spanien. Et vin, som jeg har fået mange gange, og som faktisk stadig holder.
Aftenens blev vinmæssigt afsluttet med manér, nemlig med denne Resalte 2005, som blev den øverste placerede spanske vin på WINE SPECTATOR TOP-100 i 2010.
Et kendt vinhus på vore vinsmagningsaften, idet Steffen tidligere har haft nogle fra Bodegas Arzuaga Navarro med. Denne gang var det Paul, som medbragte en dejlig Ribera Del Duero vin, og ihhhh hvor kan de egentlig bare lave god vin. Rund og fyldig, og en superdejlig vin.
Endnu en gang tempranillo, dælme en dejlig drue, her fra Bodegas y Viñedos Artadi i Rioja området, men ikke et gammeldags egetræksmonster, men en en mere ungdommelig og mineralsk vin, som virkelig er godt håndværk.
Tredje gang for tempranillo denne aften, nemlig med min medbragte Habla No. 5 fra det tekniske meget dygtige vinhus Bodegas Habla i Extremadura i den sydlige del af Spanien. Et rigtig powerbombe, men med en god balance og elegance. Det smager fandme bare godt.
Så gik vi over i de møkere sager, og med lidt mere krydderi, men fortsat med stor balance og en smule sødme. Vi har tidligere smagt fra samme vinhus, men blot deres crianza fra 2006. Dette her er bare endnu bedre. Flot.